Mogens Lykketoft, Bertel Haarder og Marianne Jelved: Politisk lederskab har altid været personafhængigt

Verden ændrer sig, og det gør politik også. Det, der blev krævet af politiske ledere for 50 år siden, er ikke det samme i dag. Men hvordan leder man politisk i en moderne verden? 
I en interviewserie undersøger Ugebrevet Mandag Morgen gennem interviews med toppolitikere og embedsfolk, hvad ændringerne har betydet for lederskabet i politik. Dette er det syvende interview i serien.  
Tidligere interviews i serien: Margrethe Vestager, Mette Frederiksen, Uffe Elbæk, Rasmus Prehn samt departementschef Morten Niels Jakobsen, Pernille Vermund og Søren Pape Poulsen. 

Der er ikke som sådan noget nyt i, at samfundet ændrer sig. Engang var der hestevogne i gaderne, og snart suser vi rundt i selvkørende biler. Engang var der skrivemaskiner, nu er der computere. Engang ringede vi ind til telefondamerne, nu går vi rundt med smartphones. 
 
Men udviklingen er de seneste årtier accelereret i en grad, så det har mere indgribende betydning for, hvordan vi agerer som mennesker, og derfor også som politiske ledere –ministre såvel som partiledere.  
 
Så hvad siger tre af folkestyrets mest erfarne veteraner? Er moderne politisk lederskab radikalt anderledes, end da Bertel Haarder (V), Marianne Jelved (R) og Mogens Lykketoft (S) selv var ministre og politiske ledere?  
 
Bertel Haarder: ”Jeg er ikke sikker på, at der er forskel på god ledelse nu og tidligere. God ledelse er at gå foran i stedet for at følge efter flokken. Gøre det, man mener er rigtigt, og som ikke nødvendigvis er det, flertallet mener. Og som minister at gøre det, der er bedst for landet. Det er den ideelle situation, men så er der alle de andre hensyn, der skal tages, til medlemmer, partiparoler, medier og så videre. Den dygtige leder skal være klar til at lave alle mulige kompromiser uden at få hovedet under vand, så at sige.”