Ny innovations- og erhvervspolitik søges. Tiltrædelse snarest

Regeringen lægger op til en fornyelse af innovations- og erhvervspolitikken. Men det embedsværk, som har udformet den eksisterende politik, er næppe i stand til at gennemføre forandringen alene. Regeringen har brug for inspiration udefra.

Kritikken af løftebrud har hidtil domineret diskussionen om regeringens start, men mon ikke der er så lidt kød på den historie, at indtrykket af løftebrud ikke varer ved.

Forskellige udspil og ikke mindst finansloven indeholder en række klare markeringer af en anden politik. Ikke en ny politik, men en tilbagevenden til klassisk S-R politik.  For eksempel skal arbejdsmarkedspolitikken ikke længere bygge på, at de arbejdsløse skal have vilkår, der presser dem til at søge arbejde, der ikke findes. Fradrag for sundhedsforsikringer skal afskaffes, så der ikke længere er tilskud til privathospitaler og uanstændige vilkår for asylansøgere skal ikke længere holde fremmede væk.

Enhedslisten synes også at finde en oppositions rolle, der prioriterer traditionelle værdipolitiske indrømmelser, som skat på arbejdsfrie indkomster og flere ressourcer til institut for menneskerettigheder.

Det er bestemt ikke ligegyldige, politiske markeringer. Perioden med VK-regeringen viste, at en række mindre justeringer i det lange løb kan ændre samfundet. Det vil uden tvivl også ske under S-R-SF regeringen.

Men hvis det varige resultat af S-RV-SF regeringen bliver en genskabelse af det samfund, vi havde inden VK-regeringen, er det for fattigt. Det er måske ikke et løftebrud i forhold til valgkampen, men det er et løftebrud i forhold til regeringsgrundlaget. Her lover regeringen omfattende reformer, der skal forny Danmark og skabe et bæredygtigt samfund.

Vi har endnu ikke hørt ret meget om, hvad det mere konkret skal gå ud på. Ministrene har selvfølgelig bedt embedsmændene komme med forslag til, hvordan regeringsgrundlaget kan omsættes til konkret politik. Det er der ikke noget forkert i, men man skal ikke forvente, at de embedsmænd, der har været dybt involveret i at lave de eksisterende love, regler og institutioner, er de bedste til at foreslå, hvordan de skal reformeres.

Embedsværkets store viden og erfaring er nødvendig for at lave nye love, regler og institutioner, men embedsværket kan ikke være den drivende kraft i den konkrete udformning af nye reformer.

Regeringen har brug for inspiration udefra.

Et af de områder, hvor der i regeringsgrundlaget signaleres ny politik, er innovations- og erhvervspolitikken. Og her kunne der være brug for ny viden og inspiration udefra. Stort set alle lande har uafhængige institutter, der rådgiver regeringen om konsekvenserne af globaliseringen, og hvordan fremtidens udfordringer kan mødes.

I UK hedder instituttet NESTA: The national Endowment for Science, technology and the Arts – an independent body with the mission to make the UK more innovative.

Hvis et lignende institut blev et af resultaterne af Enhedslistens forhandlinger med regeringen om finansloven, kunne det få større betydning end partiets forslag om at udnævne økonomiske vismænd efter hvilken økonomisk skole, de bekender sig til.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ja tak til flere fejl i det offentlige! Næste artikel Forbedring af konkurrenceevnen er eneste udvej

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.