Set

Jeg har netop set sidste afsnit af DR-programmet ’Løvens Hule’. Jeg er glad for DR’s arbejde med at demokratisere iværksætteri, og det er givtigt for de fleste at få indblik i, hvad termer som dækningsbidrag og konverteringsrate betyder. Men programmet er også et godt eksempel på, hvor kønsstereotypt vi stadig møder hinanden, særligt i startup-økosystemet. 95 procent af alle VC-investeringer i Danmark gives til startups udelukkende stiftet af mænd, fire procent til ’blandede’ stifterhold, mens blot en procent af investorkapitalen går til iværksætterteams med kun kvindelige stiftere. Udfordringer med manglende diversitet i iværksætteri kan blandt andet tilskrives kønsstereotype fordomme og forventninger til hinanden, herunder investor og iværksættere imellem. ’Løvens Hule’ er virkelig underholdende, men for mig også et minifeltstudie af mere eller mindre subtile kønsstereotype fordomme og forventninger til hinanden.

Hørt

Jeg blev opslugt med det samme, da jeg lyttede til ’SULT’ af Tine Høeg, som nærmest i dagbogsform beskriver oplevelsen af fertilitetsbehandling hudløst ærligt. Efter selv at have været igennem et frustrerende fertilitetsforløb var det genkendeligt at høre karakterernes følelser af desperation, magtesløshed, håb og tvivl om identitet og fremtid. Jeg blev særligt fanget af, hvordan kvindens identitet blev påvirket af kampen for at blive mor. Identifikation og forestillingen om, hvad og hvem en kvinde er, fylder, efter min observation, meget i samtalen om kvindeliv i dag. Det rækker ind i debatten om kønsroller og karriere og deler vandene. I den offentlige ligestillingsdebat ser vi flere og flere eksempler på kvinder, der vælger at blive hjemmegående, og forskning viser sågar en sammenhæng mellem et lands velstandsniveau og adfærd efter traditionelle kønsmønstre. ’SULT’ får mig til at reflektere over, hvor vigtigt det var for mig at blive mor til min datter, men også, at det ikke er min eneste identitet – og at det er helt okay.  

Læst

På mit tredje aftenskolesemester af HD2 i International Business tog jeg et valgfag om neuropsykologi og ledelse. På pensumlisten stod blandt andet ’Your Brain at Work’ af David Rock. Forklædt som hverdagseksempler bruger forfatteren forskning til at konkretisere, hvornår hjernen præsterer bedst i arbejdsregi, og hvornår vi burde give den pause. For eksempel beskriver David Rock, at ‘peak mental performance’ ikke opnås ved at fjerne stress fuldstændig fra arbejdslivet, men i stedet ved at dosere stressniveauet rigtigt. Som læser bliver jeg også guidet i at finde det rigtige stressniveau, og på den måde er bogen også en art hjælp til selvhjælp. Som direktør i en tænketank har jeg ofte gang i mange ting på en gang, og jeg får mange idéer i løbet af bare en enkelt dag. Det kræver hurtig afklaring af, hvad jeg skal forfølge, og et fokus på eksekvering, og i den proces er det vigtigt at give sig selv gode forudsætninger og ikke presse citronen (hjernen) for hårdt.