Røde kvinder, blå mænd: Den politiske forskel mellem kønnene vokser

Forskellen på kvinder og mænds stemmemønstre er nu den største, der nogensinde er målt, hvilket også vil smitte af på det kommende valg. Forskellen kan blive endnu større med årene, i takt med at kvinder overhaler mænd på en række områder.

Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Det splittede vælgerkorps

Danmarks kommende statsminister bliver leder for en befolkning, hvor politiske kløfter, som relaterer til køn, alder og uddannelse, udvider sig. Især kortuddannede mænd og højtuddannede kvinder står langt fra hinanden.

  • Forskellene på mandlige og kvindelige vælgere vokser
  • S og V er størst hos de ældre vælgere
  • De unge stemmer på de mindre partier
  • Kortuddannede vælgere dominerer det yderste højre.

De kortuddannede trækker mod blå blok

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Generationsopgør om magten i Danmark er i gang 

Hvis kvinderne bestemte, kunne Socialdemokratiets Mette Frederiksen trygt se frem til valget på onsdag. Så ville hun blive båret ind i Statsministeriet.

Anderledes ville det se ud, hvis mændene bestemte. Så kunne Venstres Lars Løkke Rasmussen godt forberede sig på fire år mere som statsminister.

Forskellen mellem kvinder og mænds politiske holdninger har spillet en større og større rolle de seneste årtier, og intet tyder på, at det forandrer sig ved dette valg. Forskellen mellem kønnene ligger fortsat på et rekordhøjt niveau.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, der har forsket i kønsforskelle i holdninger og partivalg i over 35 år, giver denne forklaring på den store kønsforskel:

"Velfærden har i mange år været prioriteret højere blandt kvinder end blandt mænd, og der er i de sidste 10-20 år også blevet større og større forskel i synet på økonomisk ulighed og omfordeling. Og så er der naturligvis også en markant forskel i synet på ligestilling, hvor de danske mænd ligger bemærkelsesværdigt langt til højre. Det ligger ikke så højt på den politiske dagsorden ved dette valg, der tegner til at blive et velfærdsvalg. Et velfærdsfokus kan også forstærke kønsforskellen, men rød blok er meget beskeden i sine krav, og Venstre er rykket mod midten, så fronterne er ikke så skarpe," siger Jørgen Goul Andersen.

SF har bedst fat i kvinder

SF topper listen over partier med flest kvindelige vælgere. Over 60 procent af partiets vælgere er kvinder. Alternativet er nummer to. Det viser det seneste vægtede gennemsnit af meningsmålinger, som professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har lavet for Altinget. Se figur 1.

SF er også det parti, der har flest kvinder opstillet til folketingsvalget sammen med De Radikale. Næsten halvdelen af deres kandidater er kvinder. På de efterfølgende pladser kommer Enhedslisten og Alternativet.

Socialdemokratiet har haft en overvægt af kvindelige vælgere siden 1990, og det ser heller ikke ud til at forandre sig denne gang.

Helt anderledes ser det ud blandt partierne i blå blok. Specielt de tre nye partier – Stram Kurs, Nye Borgerlige og Klaus Riskær Pedersens parti – ser ud til primært at tiltrække mandlige vælgere. Mindst tre ud af fire af deres vælgere er mænd. Og dermed ser de ud til at overhale Liberal Alliance, som ellers har haft tradition for at være det mest rendyrkede mandeparti.

Jørgen Goul Andersen finder den skæve kønssammensætning hos flere af højrefløjspartierne meget bemærkelsesværdigt.

"Vi har enkelte gange været oppe omkring 60 procent mænd for Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti, og 60 procent kvinder for SF. Men vi har aldrig set noget i retning af den kønsskævhed, som vi har set først for Liberal Alliance og nu også for Stram Kurs og Nye Borgerlige," siger Jørgen Goul Andersen.

Tallene for disse tre partier skal dog tages med et stort forbehold, da de bygger på forholdsvis få vælgere. Men tendensen er klar, fastslår Kasper Møller Hansen.

"Mænd og kvinder har forskellige fokus. Mænd bliver boende længere tid hjemme hos mor og far. De flytter ikke nødvendigvis til de stører byer for at tage en uddannelse, men tager en kortere uddannelse der, hvor de kommer fra, sammen med andre mænd. Hvis de overhovedet kommer i gang. Kvinder flytter hjemmefra tidligere og ind til byerne. De uddanner sig i længere tid sammen med andre idealistiske unge kvinder. Derfor er der flere singler end nogensinde før. Alt det er med til at afspejle, hvor vi sætter vores kryds," siger Kasper Møller Hansen.

Forskellen vokser

Alle disse ting er med til at forklare, at kønsforskellen bare er vokset og vokset i de seneste 40 år. Frem til valget i 1979 var der ikke den store forskel. Men så begyndte det at tage til.

Op gennem 1980’erne var der en forskel på 3 procentpoint på de røde partiers stemmeandel hos henholdsvis kvinder og mænd. Det steg til 6 procentpoint op gennem 1990’erne. Og ved de seneste tre valg har forskellen ligget på cirka 10-11 procentpoint. Se figur 2.

Meget tyder på, at denne høje niveauforskel vil fortsætte ved valget grundlovsdag. 

Kønsforskellen kan få betydning for, om Danmark i fremtiden får blå eller røde regeringer, viser Jørgen Goul Andersens forskning.

Danmark ville have haft konstant borgerligt styre siden 1990, hvis det udelukkende var mænd, der havde bestemt, kun afbrudt af fem års socialdemokratiske regeringer i perioden 1993-1998 under Poul Nyrup Rasmussen.

Hvis det udelukkende var kvinder, som havde bestemt, var billedet nærmest vendt på hovedet. Så ville der have været flertal for en S-ledet regering siden 1990 undtagen i perioden 2001-2007 under Anders Fogh Rasmussen.

Omtalte personer

Jørgen Goul Andersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, forfatter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu