EU’s grønne taksonomi er bedre end sit rygte. For selv om der bliver plads til fossile brændsler som såkaldte overgangsteknologier i det nye grønne klassifikationsværktøj, udvisker taksonomien ikke forskellen på de aktiviteter, der er grønne og dem, der bare er mindre sorte end deres alternativer.

Det mener Niels Fuglsang, der er Europa-Parlamentsmedlem for Socialdemokratiet og stedfortræder i parlamentets økonomiudvalg, hvor han har fulgt arbejdet med EU’s nye bæredygtige investeringsværktøj.

Som Mandag Morgen skrev 30. marts har fossile brændsler fået plads på listen over økonomiske aktiviteter, som under visse forudsætninger kan blive betragtet som del af omstillingen til en grøn fremtid. Det fossile bliver ikke kategoriseret som decideret grønt, men kan - hvis der ikke findes et "teknologisk eller økonomisk opnåeligt klimaneutralt alternativ," som det hedder i aftalen - bidrage til overgangen mod en klimaneutral fremtid. Den eneste fossile energikilde, der helt udelukkes i taksonomien, er kul.

Og mens det møder udbredt kritik fra både klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen, Mellemfolkeligt Samvirkes Lars Koch og Niels Fuglsangs kollega i Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen (SF), er det vigtigt ikke at stirre sig blind på den fossile kategori, mener Niels Fuglsang.

”Skulle man have udeladt gas helt? Det synes jeg havde været en god idé. Men det her er et forsøg på at lave transparent opgørelse over de forskellige økonomiske aktiviteter,” siger han og forklarer, at man med taksonomien som investor kan se, om der er en andel af et givet produkt, som er baseret på overgangsteknologier som olie og gas. 

Fossile aktiviteter har ikke samme status i taksonomien, understreger europaparlamentarikeren og illustrerer distinktionen ved at sammenligne med energimærkede hvidevarer, der kan være mærkede fra det optimale A med tre plusser og ned til det mindst energivenlige D. På samme måde som forbrugeren kan skelne mellem mere og mindre energivenlige hvidevarer, kan man i EU's taksonomi som investor klart aflæse hvilken klimastatus gas eller olie har.

”Og her ville det jo være godt, hvis der for eksempel var nogle pensionsselskaber, som vurderede, at den slags vil de ikke satse på, men hellere investere i rent grønne aktiviteter. Pointen er, at det vil de kunne se. Og den transparens er enormt vigtig,” siger Niels Fuglsang.

Ikke en udvanding af formålet

Og mens der ifølge Niels Fuglsang, som understreger, at han ”ikke er fan af gas”, kan være al mulig god grund til at diskutere fossile brændstoffers plads på EU’s nye taksonomi for bæredygtige investeringer, er det altså forkert, når kritikere af taksonomien siger, at inklusionen af fossile aktiviteter i taksonomien udvander formålet.

Der har dog været konkrete forslag fra ekspertgruppen om, at EU’s taksonomi skulle adskille aktiviteter endnu tydeligere  - og dermed minimere risikoen for, at nogle aktiviteter kom til at se grønnere ud end de er.

I stedet for at inkludere alle aktiviteter under samme grønne taksonomi, kunne man etablere nogle parallelle kriterier for skadelige aktiviteter. En såkaldt brun eller rød taksonomi – alt efter hvilken farve, man bedst mener repræsenterer skadelige aktiviteter. 

I den tekniske ekspertgruppes sidste rapport, som blev udgivet 9. marts, lyder argumentet, at man ved at etablere brune kriterier giver investorer mulighed for at skelne på tre niveauer: en kategori for grønne aktiviteter, som bidrager til den grønne omstilling, en kategori for de brune (eller røde) kriterier, som gør skade på klimaet og en mellemkategori, hvor der hverken ydes bidrag eller gøres substantiel skade.

Fortalerne mener, den distinktion ville gøre det tydeligere at skelne skidt fra kanel i investeringsjunglen. Hvis man udvikler taksonomien med dette tredje niveau - det skadelige, 'brune' niveau - vil der ikke være behov for "yderligere nuancer af grøn i taksonomien", som ekspertgruppen skriver i rapporten fra marts. 

Men det var et af de forslag, som EU-Kommissionens ekspertgruppe ikke fik politisk opbakning til.

Selv om Niels Fuglsang ikke selv ser noget principielt problem i, som han siger, at "bruge en farve mere" til at illustrere forskellen på energityperne, er den heller ikke nødvendig. Der er allerede tilstrækkelig transparens i taksonomien til, at den ikke er til at tage fejl af:

”Det vigtige for os er, at man tydeligt kan se forskel på aktiviteterne. Og det kan man,” konkluderer Niels Fuglsang.

Læs Mandag Morgens Special om EU's nye taksonomi HER.