På onsdag skal danskerne stemme for eller imod afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold. Afhængigt af, hvilken side, du spørger, er det et for eller imod mere indflydelse på det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Eller for eller imod friheden til at holde Danmark ude af deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.

Hvor meget dansk deltagelse og indflydelse, der er på spil, er usikkert. Fordi alt er i udvikling, både sikkerhedssituationen i Europa, forholdet mellem EU og USA og det europæiske sikkerhedssamarbejde. Det er det vanskelige udgangspunkt for folkeafstemningen, som begge sider må tage bestik af.

DER FINDES HELT SIKKERT vælgere, der har sat sig ned og læst de mange artikler om fakta og konsekvenser af et ja eller et nej. Der findes helt almindelige danskere, der virkelig har gjort sig umage med at forstå nuancerne i argumenterne og gennemskue de scenarier, der ligger foran os, hvor Rusland måske/måske ikke vil true vores sikkerhed på nye måder, USA måske/måske ikke vil være Natos sikre anker og EU måske/måske ikke vil gå mod tættere integration på det sikkerhedspolitiske område.

Både ja- og nej-siden kan være fristet til at spille på angsten, vaneholdninger om EU og mistilliden til politikerne. Erfaringen fra tidligere afstemninger viser, at det kan være en effektiv vej til at vippe tvivlervælgerne.

Men næsten hver tredje vælger er stadig i tvivl, og mange føler ikke selv, de har sat sig godt nok ind i det, de skal stemme om. I sådan en situation bliver folk enten hjemme - eller sætter krydset, der hvor det føles mest rigtigt. Hvis det opleves for uigennemskueligt, hvad man egentlig stemmer om, så kan krydset på onsdag i stedet komme til at handle om det, partierne direkte eller indirekte spiller på i sine kampagner:

• Angst for det ukendte
• Angst for krig
• For eller imod EU
• Tillid/mistillid til politikere

Angstens stemme

’Ingen ved, hvad vi stemmer ja til. Stem NEJ,’ står der på en af nej-sidens plakater, der spiller på angsten for krigen og på vælgernes egen dårlige samvittighed over ikke at kunne overskue konsekvenserne af deres kryds. Paradoksalt nok bruges nøjagtig samme angst og usikkerhed til at overbevise vælgerne om at stemme ja ud fra devisen ‘Tør du stemme nej, når du ikke kender konsekvenserne’ som der står på et af ja-partiernes plakater.

Angsten for krig i Danmark bruges særligt aktivt af Venstre og Konservative, som har Dannebrog som det dominerende baggrundsbillede på sine kampagner med slogans som ’Pas på Danmark. Stem ja 1. juni’ og ’Frihed og Tryghed for Danmark.’

Med det optimistiske ’Stem Putin hjem!’ spiller de Radikale kun indirekte på angsten og mere direkte på vælgernes trang til at handle og vise, at man står på den rigtige side i en krigstid.

For eller imod EU

’Stem NEJ til mere EU’ lyder et simpelt budskab fra nej-sidens frontløber, Morten Messersmidt. Her kan man som vælger føle sig på sikker grund igen. Går jeg ind for mere eller mindre EU? I samme boldgade – men med modsat konklusion - slår flere ja-partier på, at danskerne, ved at afskaffe forbeholdet, siger ja til fællesskabet og til at stå skulder ved skulder med vores naboer i svære tider. ’Sammenhold uden forbehold’, sagt på radikalt, eller ’Ja til fælles forsvar af vores sikkerhed’ sagt på socialdemokratisk. I denne S-kampagne er EU ikke (længere) en fjern magt, der tager suverænitet fra Danmark, men et fællesskab, vi helst skal være med i, når en ydre fjende truer.

Lad dig ikke narre – de andre lyver!

På nej-siden fremstilles det mistænkeligt, at forsvarsforbeholdet sættes til afstemning netop nu, hvor Ruslands invasion af Ukraine optager vælgerne. Vælgerne skal presses til at stemme, mens de er bange, og inden EU for alvor udvikler sig til en mere militær alliance, antydes det. Lader man sig narre til at stemme ja, har man i virkeligheden banet vejen for, at danske soldater skal indlemmes i en EU-hær med Macron som øverstbefalende.

For demokratiets skyld, håber jeg, at begge sider i stedet bruger de sidste dage op til afstemningen på saglige argumenter for og imod dansk deltagelse i EU's samarbejde om Europas sikkerhed.

I det hele taget beskrives ja-siden som nogle, der taler med to tunger og holder sandheden skjult. ’Regeringen kan ikke svare på, hvor meget det koster at afskaffe forsvarsforbeholdet’ står der på en plakat fra Enhedslisten, mens andre plakater afbilder citater fra ja-politikere, der tidligere har argumenteret for forbeholdet, men har skiftet mening efter invasionen af Ukraine.

Samtidig antydes det af både højre og venstre side af nej-kampagnen, at befolkningen ikke får hele sandheden om EU’s planer. ’Et er naturligvis, hvad de herrer og damer i Statsministeriet drømmer om. Noget ganske andet er det, de taler om i Berlin, Paris og Bruxelles. I EU-Parlamentet har man længe drømt om, at EU skal blive en militær stormagt,’ som Messersmidt skrev i et debatindlæg for nylig.  

BÅDE JA- OG NEJ-SIDEN kan være fristet til at spille på angsten, vaneholdninger om EU og mistilliden til politikerne. Erfaringen fra tidligere afstemninger viser, at det kan være en effektiv vej til at vippe tvivlervælgerne. Men for demokratiets skyld, håber jeg, at begge sider i stedet bruger de sidste dage op til afstemningen på saglige argumenter for og imod dansk deltagelse i det europæiske samarbejde om EU’s sikkerhed. Det vil give en mere værdig og demokratisk solid sejr – uanset om den tilfalder ja eller nej-siden.