Hørt

Min datter er fuldstændig forgabt i Taylor Swift, så vi har hørt hendes 244 sange hele sommeren. Det er mainstream, men jeg kan godt lide hendes musik og beundrer hendes flid, som anes gennem de mange koncerter, og at hun producerede to fulde albums under coronakrisen. Derudover har jeg i den seneste tid stiftet bekendtskab med det danske folkeorkester Basco, da RettighedsAlliancen har politianmeldt en person, der angiveligt har udgivet Bascos værker i eget navn og dertil indkasseret rettighedsmidler ved hjælp af kunstigt genererede afspilninger på musikstreamingtjenester. Svindel som dette bliver mere udbredt med den hastige udvikling inden for kunstig intelligens, som skaber store udfordringer for beskyttelse af indhold. Piratkopiering vedrører ikke blot ulovlig kopiering og deling af værker, men også nyt indhold, som skabes på baggrund af unikke karakteristika såsom musikere og skuespilleres stemmer. Vi bruger derfor meget krudt på at undersøge, hvordan vi beskytter rettighedshaverne uden at begrænse de muligheder, som teknologiens udvikling tilbyder.

Set

TV 2’s dokumentar ’Spionerne bag skærmen’ har gjort stort indtryk på mig. Programmet viser, hvordan spilfirmaer høster og sælger data om brugerne og samtidig fastholder børn ved skærmen gennem manipulation. Det er bekymrende, at noget så åbenbart skadeligt og ulovligt sker i Danmark. Derfor håber jeg, at politikerne tør lave regler, der sikrer, at vores børn ikke længere skal være forsøgspersoner i et digitalt eksperiment. Det minder om, da fildelingstjenesterne opstod, og ingen turde regulere af frygt for at hæmme innovation. Det viste sig at være en dårlig idé, da ejendomsretten til indhold blev sat helt over styr på nettet, og rettighedshaverne derfor i nogen grad opgav at lave indhold. Med det, der sker for tiden, er konsekvenserne større. Det er derfor afgørende, at vi tør regulere – både over for skærmbrug og kunstig intelligens.

Læst

Jeg er gået i gang med Maren Uthaugs bog ’11%’. Den handler om en verden, hvor der ikke er mænd. De få, der er tilbage, bliver holdt i et reservat på Lolland. Kvinderne lever anderledes, forenet med dyr og naturen og uden fokus på materielle goder. Selv om det scenarie er urealistisk, så er det en interessant tanke, hvordan verden ville se ud, hvis den havde været domineret af kvinders indflydelse i stedet for mænds. Netop dette kan også følges i debatten om den aktuelle film ’Barbie’, som ligeledes skildrer en alternativ verden, baseret på feminine værdier. Der er ingen tvivl om, at verden nu og i fremtiden skal rumme alle køn. Men ved at vende virkeligheden på hovedet giver værker som ’11 %’ og ’Barbie’ os mulighed for at se forbi de blinde vinkler, vi alle er udstyret med. Og det er et særdeles effektivt middel til at skabe forandring.