Det er de helt store rammevilkår, der diskuteres, når erhvervsliv og politik mødes i Davos inviteret af Economic Forum (WEF). Ikke den slags rammevilkår, der handler om lavere skatter eller lige konkurrencevilkår. Men de rammer, der gør vores liv og forretningsliv på kloden bæredygtigt på alle parametre. I år med det særlige mål at genskabe tillid.

”Hvad er den største risiko for verdens virksomheder?” lyder det enkle spørgsmål, som WEF stiller op til topmødet i sin Global Risk Report.  Og hvert år understreger de langt fra enkle svar, at erhvervslivets langsigtede interesser – heldigvis – er sammenfaldende med de langsigtede interesser for verdens befolkning.

Forudsætningen for at det er muligt at drive en sund og langtidsholdbar forretning, er, at vi i fællesskab undgår klimakriser, stor ulighed og social splittelse, ødelagt biodiversitet, makroøkonomisk ubalance og mistillid til de institutioner, vores samfund bygger på.

Det er den pointe, som stifteren af WEF, den tyske økonomiprofessor Klaus Schwab, nu i fem årtier har advokeret for med et thought leadership, der må siges at være second to none i verden. Nu også formuleret som samlet manifest på skrift i bogen Stakeholder Capitalism: A Global Economy that Works for Progress, People and Planet, der udkommer i denne uge.

Der er gode moralske grunde til, at verdens virksomheder og investorer skal fremme en mere retfærdig og bæredygtig verden, og de grunde bliver også pudset af hvert år i Davos. Men det er nemt at se den del som en årlig opvisning i varm luft, og den kritik lyder – ikke helt uberettiget –  hvert eneste år.

For, hvordan kan man tage topledere alvorligt, der i det år, der er gået siden sidst, igen har placeret deres egne investeringer i skattely, igen har produceret deres varer i afkroge af verden, hvor hensyn til miljø og menneskerettigheder er tvivlsomme, og igen har udnyttet naturens ressourcer udover dens grænser?

Når Davos alligevel giver håb, er det fordi, de samtaler, der er foregået der, har været med til at rykke tankesættet blandt verdens topledere.  Det er det lange seje træk af tankelederskab, der nu betyder, at selv de mest forhærdede kapitalforvaltere bekender sig til tankerne bag Stakeholder Capitalism.

Forpligtende samtaler

Man kan godt give Klaus Schwabs årlige træf i Davos en vis del af æren for, at det er blevet mainstream i big business at argumentere for, at det simpelthen bedst betaler sig at drive sin forretning, så den gavner alle stakeholders og ikke kun aktionærerne.

Hvad den tanke kan føre med sig, hvis den faktisk føres ud i livet, er i virkeligheden det, der diskuteres i Davos. Det er her, konsensus om en ny og mere ansvarlig kapitalisme skabes. Den konsensus er forudsætningen for forandring. Derfor er det værd at lytte til og deltage i.

Davos er en måde at forme den fælles vision, som er forudsætningen for, at rammevilkårene kan ændre sig for os alle sammen.

Denne gang handler det om at genskabe tilliden, og det må forpligte deltagerne særlig stærkt. For spørgsmålet, man ikke kan undgå at stille sig selv, er selvfølgelig: Kan verdens befolkning have tillid til, at visionen også omsættes til handling, når festtalerne slutter på fredag og toplederne vender hjem til hverdagens skatteplanlægning og kampen mellem de langsigtede mål, de lige har bekendt sig til, og næste kvartals bundlinje?

Og måske skal vi også stille os selv samme spørgsmål: Hvad gør jeg for at skabe forandring fra min position, så min organisation tjener et større formål og fortjener en større tillid?

Vil du være med? 

Her kan du finde 10 konkrete anbefalinger fra Mandag Morgens fagredaktører til sessions, der er værd at se med på fra hjemmekontoret. En sidegevinst ved, at Davos i år afholdes digitalt, er nemlig, at en stor del af indholdet på konferencen ligger åbent for alle.

Jeg håber, du kan få inspiration til at tage forandringerne med dig ind i dit eget professionelle liv.