Tre pejlemærker for fremtidens danske erhvervsfremmesystem

Fra både offentlig og privat side er der opbakning til at transformere det danske erhvervsfremmesystem. Det undrer dog, at organiseringen af erhvervsfremmesystemet diskuteres mere end indholdet af dets leverancer.

Af lektor Mads Bruun Ingstrup, ph.d.; lektor Torben Munk Damgaard, ph.d., og lektor Majbritt Rostgaard Evald, ph.d., Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet.

Behovet for et forbedret dansk erhvervsfremmesystem bliver diskuteret livligt, specielt efter McKinsey-eftersynet blev offentliggjort i november sidste år. Rapporten ’Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen’ peger på uklare organisatoriske snitflader, overlappende ydelser og tilbud, tvivlsomme gevinster og lav produktivitet. Med disse konklusioner in mente står vi altså med et setup, der ikke fungerer optimalt.

Eftersynet har igangsat en positioneringskrig mellem Danske Regioner, KL, DI og Dansk Erhverv, der tidligere har været beskrevet i Ugebrevet Mandag Morgen i artiklerne ’Åben strid om milliarder til erhvervsfremme’ og ’Erhvervsorganisationer: Lad erhvervsledere styre erhvervsfremme’. Afledt af denne proces er der blevet fremsat tre bud på organiseringen af fremtidens danske erhvervsfremmesystem:

  • Danske Regioner peger på, at de regionale vækstfora fortsat skal være omdrejningspunkt for erhvervsfremmesystemet, dog med visse modifikationer.
  • KL mener, at kommunerne og de tværkommunale business regions i stedet bør overtage det primære ansvar for erhvervsfremmeindsatsen.
  • DI og Dansk Erhverv er bannerførere for, at det skal være virksomhederne, som styrer erhvervsfremmesystemet.

Disse positioner debatteres fortsat i medierne, men specielt siden regeringen i juni i år nedsatte Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, venter alle i spænding. Oplægget fra udvalget forventes præsenteret i starten af 2018.

Vi kan i lighed med de ovennævnte aktører se behovet for en forenkling og omorganisering af det danske erhvervsfremmesystem, men frem for at diskutere organisering bør alle interessenter i første omgang stille skarpt på, hvilke opgaver et fremtidigt erhvervsfremmesystem skal varetage.

Med andre ord: Skal vi gøre os forhåbninger om et forbedret erhvervsfremmesystem, må fokus flyttes fra, hvem der varetager hvad, til hvilket indhold og hvilke opgaver der skal tilbydes. Først når det er på plads, kan det drøftes, hvem der får stolen for bordenden, og hvilke aktører det giver mening at inddrage.

Vi mener i forlængelse heraf, at den fremmeste opgave for et dansk erhvervsfremmesystem er at skabe værdi for hele samfundet. Denne indsats bør i fremtiden styrkes ved at bygge på tre pejlemærker:

  • Erhvervsfremme skal være baseret på evidens.
  • Erhvervsfremme skal gavne den enkelte virksomhed og hele samfundet.
  • Kompetencerne hos erhvervsfremmeaktørerne skal løftes.

Erhvervsfremme skal være baseret på evidens

Erhvervsfremmeaktørerne anvender forskellige rådgivningsmetoder og værktøjer i samspillet med de virksomheder, som de hjælper. Vi er med på, at det er en styrke ikke at praktisere ’one size fits all’ uden skelen til typen af virksomhed eller udfordringer, der skal håndteres. Vi bakker også op om, at der ikke er et enkelt perspektiv på den service, som erhvervsfremmeaktørerne bidrager med.

Når det er sagt, er det dog en væsentlig udfordring for kvaliteten i dansk erhvervsfremme, at de anvendte rådgivningsmetoder og værktøjer ikke i større udstrækning bygger på forskningsbaseret viden. Vi risikerer dermed, at der søsættes initiativer, der ikke er relevante eller ikke passer til det erhverv eller de teknologier, som er gældende for de virksomheder der forsøges løftet. Det kan i værste fald medføre vildledning af virksomhederne og føre til spild af offentlige kroner. 

Vi foreslår derfor, at der i det fremtidige erhvervsfremmesystem skabes et langt større samspil mellem erhvervsfremmeaktørerne og videninstitutionerne. Et sådant samarbejde vil være med til at sikre, at de anvendte rådgivningsmetoder og værktøjer i større grad bygger på evidens, frem for at erhvervslivet får rådgivning ud fra internationale konsulenthuses ofte dyre standardløsninger, som vi reelt ikke kender effekten af.

Erhvervsfremme skal gavne den enkelte virksomhed og hele samfundet

Hvorvidt erhvervsfremme i for høj grad er et offentligt tilskud til enkeltvirksomheder, er en diskussion, som løbende popper op. I vores optik er denne diskussion skæv, fordi den misser, hvordan støtte til enkelte virksomheder og erhverv kan bidrage positivt til hele samfundsudviklingen.

Diskussionen bør i stedet have fokus på, hvordan balancen sikres mellem virksomhedernes og samfundets behov.

For eksempel bør der ses på, hvordan et erhvervsfremmetilbud målrettet enkelte virksomheder både kan løfte disse og samtidig levere et klart og veldokumenteret bidrag til samfundet, og det bør klarlægges, hvordan støtteordninger fra samfundet kan give adgang til innovativ, ikke-bureaukratisk erhvervsfremme, som kan udvikle enkelte virksomheder og erhverv til samfundets bedste. 

Der skal altså skabes et nyt mindset omkring erhvervsfremmesystemet: Vi skal hæve blikket fra at fokusere på den enkelte virksomheds behov her og nu til at tænke den enkelte virksomheds kompetencer ind i en større sammenhæng af samfundsmæssige ønsker til, hvad det er, dansk erhvervsliv skal være præget af.

Erhvervsfremmesystemet skal med andre ord komme samfundet som helhed til gode, for systemet er ikke sat i verden for udelukkende at hjælpe den enkelte virksomhed for virksomhedens egen skyld. Dette indebærer blandt andet, at erhvervsfremmesystemet bør bruges til at afprøve nye skelsættende ideer og samarbejdsformer, der understøtter udviklingen af et samfund, som er innovativt.

Iagttagere af erhvervsfremmesystemet, inklusive politikere, bør derfor besinde sig på, at det skal være muligt for systemets aktører på ansvarlig vis at afprøve nye tiltag, uden at systemet kun skal måles på kvantitative resultater. Der er med andre ord behov for mere risikovillighed.

Kompetencerne hos erhvervsfremmeaktørerne skal løftes

Der mangler en diskussion af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at indfri de samfundsmæssige behov for et mere moderne og ubureaukratisk erhvervsfremmesystem. Hos erhvervsfremmeaktørerne findes der mange medarbejdere, som lægger gode kræfter i at arbejde effektivt og udviklingsorienteret for at hjælpe erhvervslivet. Deres arbejde er dog ofte i vid udstrækning baseret på og afgrænset af egne erfaringer fra en karriere, typisk i en privat virksomhed.

Det er bestemt en gevinst at have medarbejdere tilknyttet, som kender til erhvervslivet indefra, men det er mindst lige så afgørende for udviklingen af erhvervsfremmesystemet, at de kompetencer, der sættes i spil, opbygges langt mere systematisk end i dag og med øget fokus på forretningsudvikling.

Når vi foreslår, at erhvervsfremmeindsatsen skal fokusere på at udvikle virksomheder og erhverv, således at det kommer hele samfundet til gode, kræver det, at holdet af medarbejdere, der skal løfte denne opgave, opnår stærke kompetencer i for eksempel at drive forretning, facilitere udviklings- og forretningsprocesser og i denne sammenhæng anvende evidensbaseret viden.

Eller sagt på en anden måde: Erhvervsfremmeaktørerne skal løbende uddannes, så de opnår relevante kompetencer til at løfte området for erhvervsfremme, og dette skal ikke foregå i et vakuum.

Endelig er der behov for at kunne trække på netværk mellem forskellige offentlige aktører og private virksomheder for at bane vej for nye samarbejdskonstellationer eller økosystemer, hvor det bliver acceptabelt at arbejde med flyvehøjde trods risici, fordi målet er at tænke udvikling.

Det er netop i samarbejdet i økosystemerne mellem private virksomheder, offentlige myndigheder, videninstitutioner og det civile samfund, at en positiv samfundsmæssig udvikling kan opnås.

Disse tre pejlemærker peger samlet på, at erhvervsfremmesystemet i fremtiden bør trække endnu mere på evidensbaseret viden. I denne sammenhæng kan videninstitutioner, offentlige som private, bidrage med forskning, der understøtter brugen af rådgivningsmetoder og værktøjer, så der kan tænkes utraditionelt, entreprenørielt og helhedsorienteret.

Tre vigtige faktorer, der er brug for i et samfund præget af foranderlighed. Tænkningen om, at der findes standardløsninger på standardudfordringer, er passé, snarere handler det om at kunne tænke på tværs af domæner, forretningsområder og systemer, gerne forankret i evidensbaseret viden.

Derfor skal Danske Regioner, KL, DI, Dansk Erhverv og øvrige interessenter i fællesskab finde frem til, hvordan der kan skabes et langt mere fleksibelt erhvervsfremmesystem, der forbedrer, udvikler og skaber distinkt forretningsudvikling for virksomheder, erhverv og samfund.

Et afsæt for denne proces kan for eksempel være at tage udgangspunkt i store samfundsmæssige problemstillinger såsom FN’s verdensmål eller EU’s Societal Challenges, der favner bredt og er relevante for virksomheder, erhverv og samfund.

En sådan kollektiv indsats er den eneste vej frem til at få debatten om erhvervsfremme til at fokusere på indhold i stedet for på organisering.

LÆS OGSÅ:

Medieklynge vil gøre digital fortællekunst til dansk erhvervseventyr

Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen

Opskriften på vidensbaseret vækst

Erhvervsorganisationer: Lad erhvervsledere styre erhvervsfremme

Åben strid om milliarder til erhvervsfremme

Næste artikel Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.