Tre pejlemærker for fremtidens danske erhvervsfremmesystem

Fra både offentlig og privat side er der opbakning til at transformere det danske erhvervsfremmesystem. Det undrer dog, at organiseringen af erhvervsfremmesystemet diskuteres mere end indholdet af dets leverancer.

Af lektor Mads Bruun Ingstrup, ph.d.; lektor Torben Munk Damgaard, ph.d., og lektor Majbritt Rostgaard Evald, ph.d., Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet.

Behovet for et forbedret dansk erhvervsfremmesystem bliver diskuteret livligt, specielt efter McKinsey-eftersynet blev offentliggjort i november sidste år. Rapporten ’Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen’ peger på uklare organisatoriske snitflader, overlappende ydelser og tilbud, tvivlsomme gevinster og lav produktivitet. Med disse konklusioner in mente står vi altså med et setup, der ikke fungerer optimalt.

Eftersynet har igangsat en positioneringskrig mellem Danske Regioner, KL, DI og Dansk Erhverv, der tidligere har været beskrevet i Ugebrevet Mandag Morgen i artiklerne ’Åben strid om milliarder til erhvervsfremme’ og ’Erhvervsorganisationer: Lad erhvervsledere styre erhvervsfremme’. Afledt af denne proces er der blevet fremsat tre bud på organiseringen af fremtidens danske erhvervsfremmesystem:

  • Danske Regioner peger på, at de regionale vækstfora fortsat skal være omdrejningspunkt for erhvervsfremmesystemet, dog med visse modifikationer.
  • KL mener, at kommunerne og de tværkommunale business regions i stedet bør overtage det primære ansvar for erhvervsfremmeindsatsen.
  • DI og Dansk Erhverv er bannerførere for, at det skal være virksomhederne, som styrer erhvervsfremmesystemet.

Disse positioner debatteres fortsat i medierne, men specielt siden regeringen i juni i år nedsatte Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, venter alle i spænding. Oplægget fra udvalget forventes præsenteret i starten af 2018.

Vi kan i lighed med de ovennævnte aktører se behovet for en forenkling og omorganisering af det danske erhvervsfremmesystem, men frem for at diskutere organisering bør alle interessenter i første omgang stille skarpt på, hvilke opgaver et fremtidigt erhvervsfremmesystem skal varetage.

Med andre ord: Skal vi gøre os forhåbninger om et forbedret erhvervsfremmesystem, må fokus flyttes fra, hvem der varetager hvad, til hvilket indhold og hvilke opgaver der skal tilbydes. Først når det er på plads, kan det drøftes, hvem der får stolen for bordenden, og hvilke aktører det giver mening at inddrage.

Vi mener i forlængelse heraf, at den fremmeste opgave for et dansk erhvervsfremmesystem er at skabe værdi for hele samfundet. Denne indsats bør i fremtiden styrkes ved at bygge på tre pejlemærker:

  • Erhvervsfremme skal være baseret på evidens.
  • Erhvervsfremme skal gavne den enkelte virksomhed og hele samfundet.
  • Kompetencerne hos erhvervsfremmeaktørerne skal løftes.

Erhvervsfremme skal være baseret på evidens

Erhvervsfremmeaktørerne anvender forskellige rådgivningsmetoder og værktøjer i samspillet med de virksomheder, som de hjælper. Vi er med på, at det er en styrke ikke at praktisere ’one size fits all’ uden skelen til typen af virksomhed eller udfordringer, der skal håndteres. Vi bakker også op om, at der ikke er et enkelt perspektiv på den service, som erhvervsfremmeaktørerne bidrager med.

Når det er sagt, er det dog en væsentlig udfordring for kvaliteten i dansk erhvervsfremme, at de anvendte rådgivningsmetoder og værktøjer ikke i større udstrækning bygger på forskningsbaseret viden. Vi risikerer dermed, at der søsættes initiativer, der ikke er relevante eller ikke passer til det erhverv eller de teknologier, som er gældende for de virksomheder der forsøges løftet. Det kan i værste fald medføre vildledning af virksomhederne og føre til spild af offentlige kroner. 

Vi foreslår derfor, at der i det fremtidige erhvervsfremmesystem skabes et langt større samspil mellem erhvervsfremmeaktørerne og videninstitutionerne. Et sådant samarbejde vil være med til at sikre, at de anvendte rådgivningsmetoder og værktøjer i større grad bygger på evidens, frem for at erhvervslivet får rådgivning ud fra internationale konsulenthuses ofte dyre standardløsninger, som vi reelt ikke kender effekten af.

Erhvervsfremme skal gavne den enkelte virksomhed og hele samfundet

Hvorvidt erhvervsfremme i for høj grad er et offentligt tilskud til enkeltvirksomheder, er en diskussion, som løbende popper op. I vores optik er denne diskussion skæv, fordi den misser, hvordan støtte til enkelte virksomheder og erhverv kan bidrage positivt til hele samfundsudviklingen.

Diskussionen bør i stedet have fokus på, hvordan balancen sikres mellem virksomhedernes og samfundets behov.

For eksempel bør der ses på, hvordan et erhvervsfremmetilbud målrettet enkelte virksomheder både kan løfte disse og samtidig levere et klart og veldokumenteret bidrag til samfundet, og det bør klarlægges, hvordan støtteordninger fra samfundet kan give adgang til innovativ, ikke-bureaukratisk erhvervsfremme, som kan udvikle enkelte virksomheder og erhverv til samfundets bedste. 

Der skal altså skabes et nyt mindset omkring erhvervsfremmesystemet: Vi skal hæve blikket fra at fokusere på den enkelte virksomheds behov her og nu til at tænke den enkelte virksomheds kompetencer ind i en større sammenhæng af samfundsmæssige ønsker til, hvad det er, dansk erhvervsliv skal være præget af.

Erhvervsfremmesystemet skal med andre ord komme samfundet som helhed til gode, for systemet er ikke sat i verden for udelukkende at hjælpe den enkelte virksomhed for virksomhedens egen skyld. Dette indebærer blandt andet, at erhvervsfremmesystemet bør bruges til at afprøve nye skelsættende ideer og samarbejdsformer, der understøtter udviklingen af et samfund, som er innovativt.

Iagttagere af erhvervsfremmesystemet, inklusive politikere, bør derfor besinde sig på, at det skal være muligt for systemets aktører på ansvarlig vis at afprøve nye tiltag, uden at systemet kun skal måles på kvantitative resultater. Der er med andre ord behov for mere risikovillighed.

Kompetencerne hos erhvervsfremmeaktørerne skal løftes

Der mangler en diskussion af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at indfri de samfundsmæssige behov for et mere moderne og ubureaukratisk erhvervsfremmesystem. Hos erhvervsfremmeaktørerne findes der mange medarbejdere, som lægger gode kræfter i at arbejde effektivt og udviklingsorienteret for at hjælpe erhvervslivet. Deres arbejde er dog ofte i vid udstrækning baseret på og afgrænset af egne erfaringer fra en karriere, typisk i en privat virksomhed.

Det er bestemt en gevinst at have medarbejdere tilknyttet, som kender til erhvervslivet indefra, men det er mindst lige så afgørende for udviklingen af erhvervsfremmesystemet, at de kompetencer, der sættes i spil, opbygges langt mere systematisk end i dag og med øget fokus på forretningsudvikling.

Når vi foreslår, at erhvervsfremmeindsatsen skal fokusere på at udvikle virksomheder og erhverv, således at det kommer hele samfundet til gode, kræver det, at holdet af medarbejdere, der skal løfte denne opgave, opnår stærke kompetencer i for eksempel at drive forretning, facilitere udviklings- og forretningsprocesser og i denne sammenhæng anvende evidensbaseret viden.

Eller sagt på en anden måde: Erhvervsfremmeaktørerne skal løbende uddannes, så de opnår relevante kompetencer til at løfte området for erhvervsfremme, og dette skal ikke foregå i et vakuum.

Endelig er der behov for at kunne trække på netværk mellem forskellige offentlige aktører og private virksomheder for at bane vej for nye samarbejdskonstellationer eller økosystemer, hvor det bliver acceptabelt at arbejde med flyvehøjde trods risici, fordi målet er at tænke udvikling.

Det er netop i samarbejdet i økosystemerne mellem private virksomheder, offentlige myndigheder, videninstitutioner og det civile samfund, at en positiv samfundsmæssig udvikling kan opnås.

Disse tre pejlemærker peger samlet på, at erhvervsfremmesystemet i fremtiden bør trække endnu mere på evidensbaseret viden. I denne sammenhæng kan videninstitutioner, offentlige som private, bidrage med forskning, der understøtter brugen af rådgivningsmetoder og værktøjer, så der kan tænkes utraditionelt, entreprenørielt og helhedsorienteret.

Tre vigtige faktorer, der er brug for i et samfund præget af foranderlighed. Tænkningen om, at der findes standardløsninger på standardudfordringer, er passé, snarere handler det om at kunne tænke på tværs af domæner, forretningsområder og systemer, gerne forankret i evidensbaseret viden.

Derfor skal Danske Regioner, KL, DI, Dansk Erhverv og øvrige interessenter i fællesskab finde frem til, hvordan der kan skabes et langt mere fleksibelt erhvervsfremmesystem, der forbedrer, udvikler og skaber distinkt forretningsudvikling for virksomheder, erhverv og samfund.

Et afsæt for denne proces kan for eksempel være at tage udgangspunkt i store samfundsmæssige problemstillinger såsom FN’s verdensmål eller EU’s Societal Challenges, der favner bredt og er relevante for virksomheder, erhverv og samfund.

En sådan kollektiv indsats er den eneste vej frem til at få debatten om erhvervsfremme til at fokusere på indhold i stedet for på organisering.

LÆS OGSÅ:

Medieklynge vil gøre digital fortællekunst til dansk erhvervseventyr

Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen

Opskriften på vidensbaseret vækst

Erhvervsorganisationer: Lad erhvervsledere styre erhvervsfremme

Åben strid om milliarder til erhvervsfremme

Næste artikel Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist