Tre pejlemærker for fremtidens danske erhvervsfremmesystem

Fra både offentlig og privat side er der opbakning til at transformere det danske erhvervsfremmesystem. Det undrer dog, at organiseringen af erhvervsfremmesystemet diskuteres mere end indholdet af dets leverancer.

Af lektor Mads Bruun Ingstrup, ph.d.; lektor Torben Munk Damgaard, ph.d., og lektor Majbritt Rostgaard Evald, ph.d., Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet.

Behovet for et forbedret dansk erhvervsfremmesystem bliver diskuteret livligt, specielt efter McKinsey-eftersynet blev offentliggjort i november sidste år. Rapporten ’Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen’ peger på uklare organisatoriske snitflader, overlappende ydelser og tilbud, tvivlsomme gevinster og lav produktivitet. Med disse konklusioner in mente står vi altså med et setup, der ikke fungerer optimalt.

Eftersynet har igangsat en positioneringskrig mellem Danske Regioner, KL, DI og Dansk Erhverv, der tidligere har været beskrevet i Ugebrevet Mandag Morgen i artiklerne ’Åben strid om milliarder til erhvervsfremme’ og ’Erhvervsorganisationer: Lad erhvervsledere styre erhvervsfremme’. Afledt af denne proces er der blevet fremsat tre bud på organiseringen af fremtidens danske erhvervsfremmesystem:

  • Danske Regioner peger på, at de regionale vækstfora fortsat skal være omdrejningspunkt for erhvervsfremmesystemet, dog med visse modifikationer.
  • KL mener, at kommunerne og de tværkommunale business regions i stedet bør overtage det primære ansvar for erhvervsfremmeindsatsen.
  • DI og Dansk Erhverv er bannerførere for, at det skal være virksomhederne, som styrer erhvervsfremmesystemet.

Disse positioner debatteres fortsat i medierne, men specielt siden regeringen i juni i år nedsatte Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, venter alle i spænding. Oplægget fra udvalget forventes præsenteret i starten af 2018.

Vi kan i lighed med de ovennævnte aktører se behovet for en forenkling og omorganisering af det danske erhvervsfremmesystem, men frem for at diskutere organisering bør alle interessenter i første omgang stille skarpt på, hvilke opgaver et fremtidigt erhvervsfremmesystem skal varetage.

Med andre ord: Skal vi gøre os forhåbninger om et forbedret erhvervsfremmesystem, må fokus flyttes fra, hvem der varetager hvad, til hvilket indhold og hvilke opgaver der skal tilbydes. Først når det er på plads, kan det drøftes, hvem der får stolen for bordenden, og hvilke aktører det giver mening at inddrage.

Vi mener i forlængelse heraf, at den fremmeste opgave for et dansk erhvervsfremmesystem er at skabe værdi for hele samfundet. Denne indsats bør i fremtiden styrkes ved at bygge på tre pejlemærker:

  • Erhvervsfremme skal være baseret på evidens.
  • Erhvervsfremme skal gavne den enkelte virksomhed og hele samfundet.
  • Kompetencerne hos erhvervsfremmeaktørerne skal løftes.

Erhvervsfremme skal være baseret på evidens

Erhvervsfremmeaktørerne anvender forskellige rådgivningsmetoder og værktøjer i samspillet med de virksomheder, som de hjælper. Vi er med på, at det er en styrke ikke at praktisere ’one size fits all’ uden skelen til typen af virksomhed eller udfordringer, der skal håndteres. Vi bakker også op om, at der ikke er et enkelt perspektiv på den service, som erhvervsfremmeaktørerne bidrager med.

Når det er sagt, er det dog en væsentlig udfordring for kvaliteten i dansk erhvervsfremme, at de anvendte rådgivningsmetoder og værktøjer ikke i større udstrækning bygger på forskningsbaseret viden. Vi risikerer dermed, at der søsættes initiativer, der ikke er relevante eller ikke passer til det erhverv eller de teknologier, som er gældende for de virksomheder der forsøges løftet. Det kan i værste fald medføre vildledning af virksomhederne og føre til spild af offentlige kroner. 

Vi foreslår derfor, at der i det fremtidige erhvervsfremmesystem skabes et langt større samspil mellem erhvervsfremmeaktørerne og videninstitutionerne. Et sådant samarbejde vil være med til at sikre, at de anvendte rådgivningsmetoder og værktøjer i større grad bygger på evidens, frem for at erhvervslivet får rådgivning ud fra internationale konsulenthuses ofte dyre standardløsninger, som vi reelt ikke kender effekten af.

Erhvervsfremme skal gavne den enkelte virksomhed og hele samfundet

Hvorvidt erhvervsfremme i for høj grad er et offentligt tilskud til enkeltvirksomheder, er en diskussion, som løbende popper op. I vores optik er denne diskussion skæv, fordi den misser, hvordan støtte til enkelte virksomheder og erhverv kan bidrage positivt til hele samfundsudviklingen.

Diskussionen bør i stedet have fokus på, hvordan balancen sikres mellem virksomhedernes og samfundets behov.

For eksempel bør der ses på, hvordan et erhvervsfremmetilbud målrettet enkelte virksomheder både kan løfte disse og samtidig levere et klart og veldokumenteret bidrag til samfundet, og det bør klarlægges, hvordan støtteordninger fra samfundet kan give adgang til innovativ, ikke-bureaukratisk erhvervsfremme, som kan udvikle enkelte virksomheder og erhverv til samfundets bedste. 

Der skal altså skabes et nyt mindset omkring erhvervsfremmesystemet: Vi skal hæve blikket fra at fokusere på den enkelte virksomheds behov her og nu til at tænke den enkelte virksomheds kompetencer ind i en større sammenhæng af samfundsmæssige ønsker til, hvad det er, dansk erhvervsliv skal være præget af.

Erhvervsfremmesystemet skal med andre ord komme samfundet som helhed til gode, for systemet er ikke sat i verden for udelukkende at hjælpe den enkelte virksomhed for virksomhedens egen skyld. Dette indebærer blandt andet, at erhvervsfremmesystemet bør bruges til at afprøve nye skelsættende ideer og samarbejdsformer, der understøtter udviklingen af et samfund, som er innovativt.

Iagttagere af erhvervsfremmesystemet, inklusive politikere, bør derfor besinde sig på, at det skal være muligt for systemets aktører på ansvarlig vis at afprøve nye tiltag, uden at systemet kun skal måles på kvantitative resultater. Der er med andre ord behov for mere risikovillighed.

Kompetencerne hos erhvervsfremmeaktørerne skal løftes

Der mangler en diskussion af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at indfri de samfundsmæssige behov for et mere moderne og ubureaukratisk erhvervsfremmesystem. Hos erhvervsfremmeaktørerne findes der mange medarbejdere, som lægger gode kræfter i at arbejde effektivt og udviklingsorienteret for at hjælpe erhvervslivet. Deres arbejde er dog ofte i vid udstrækning baseret på og afgrænset af egne erfaringer fra en karriere, typisk i en privat virksomhed.

Det er bestemt en gevinst at have medarbejdere tilknyttet, som kender til erhvervslivet indefra, men det er mindst lige så afgørende for udviklingen af erhvervsfremmesystemet, at de kompetencer, der sættes i spil, opbygges langt mere systematisk end i dag og med øget fokus på forretningsudvikling.

Når vi foreslår, at erhvervsfremmeindsatsen skal fokusere på at udvikle virksomheder og erhverv, således at det kommer hele samfundet til gode, kræver det, at holdet af medarbejdere, der skal løfte denne opgave, opnår stærke kompetencer i for eksempel at drive forretning, facilitere udviklings- og forretningsprocesser og i denne sammenhæng anvende evidensbaseret viden.

Eller sagt på en anden måde: Erhvervsfremmeaktørerne skal løbende uddannes, så de opnår relevante kompetencer til at løfte området for erhvervsfremme, og dette skal ikke foregå i et vakuum.

Endelig er der behov for at kunne trække på netværk mellem forskellige offentlige aktører og private virksomheder for at bane vej for nye samarbejdskonstellationer eller økosystemer, hvor det bliver acceptabelt at arbejde med flyvehøjde trods risici, fordi målet er at tænke udvikling.

Det er netop i samarbejdet i økosystemerne mellem private virksomheder, offentlige myndigheder, videninstitutioner og det civile samfund, at en positiv samfundsmæssig udvikling kan opnås.

Disse tre pejlemærker peger samlet på, at erhvervsfremmesystemet i fremtiden bør trække endnu mere på evidensbaseret viden. I denne sammenhæng kan videninstitutioner, offentlige som private, bidrage med forskning, der understøtter brugen af rådgivningsmetoder og værktøjer, så der kan tænkes utraditionelt, entreprenørielt og helhedsorienteret.

Tre vigtige faktorer, der er brug for i et samfund præget af foranderlighed. Tænkningen om, at der findes standardløsninger på standardudfordringer, er passé, snarere handler det om at kunne tænke på tværs af domæner, forretningsområder og systemer, gerne forankret i evidensbaseret viden.

Derfor skal Danske Regioner, KL, DI, Dansk Erhverv og øvrige interessenter i fællesskab finde frem til, hvordan der kan skabes et langt mere fleksibelt erhvervsfremmesystem, der forbedrer, udvikler og skaber distinkt forretningsudvikling for virksomheder, erhverv og samfund.

Et afsæt for denne proces kan for eksempel være at tage udgangspunkt i store samfundsmæssige problemstillinger såsom FN’s verdensmål eller EU’s Societal Challenges, der favner bredt og er relevante for virksomheder, erhverv og samfund.

En sådan kollektiv indsats er den eneste vej frem til at få debatten om erhvervsfremme til at fokusere på indhold i stedet for på organisering.

LÆS OGSÅ:

Medieklynge vil gøre digital fortællekunst til dansk erhvervseventyr

Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen

Opskriften på vidensbaseret vækst

Erhvervsorganisationer: Lad erhvervsledere styre erhvervsfremme

Åben strid om milliarder til erhvervsfremme

Næste artikel Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger