Tre pejlemærker for fremtidens danske erhvervsfremmesystem

Fra både offentlig og privat side er der opbakning til at transformere det danske erhvervsfremmesystem. Det undrer dog, at organiseringen af erhvervsfremmesystemet diskuteres mere end indholdet af dets leverancer.

Af lektor Mads Bruun Ingstrup, ph.d.; lektor Torben Munk Damgaard, ph.d., og lektor Majbritt Rostgaard Evald, ph.d., Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet.

Behovet for et forbedret dansk erhvervsfremmesystem bliver diskuteret livligt, specielt efter McKinsey-eftersynet blev offentliggjort i november sidste år. Rapporten ’Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen’ peger på uklare organisatoriske snitflader, overlappende ydelser og tilbud, tvivlsomme gevinster og lav produktivitet. Med disse konklusioner in mente står vi altså med et setup, der ikke fungerer optimalt.

Eftersynet har igangsat en positioneringskrig mellem Danske Regioner, KL, DI og Dansk Erhverv, der tidligere har været beskrevet i Ugebrevet Mandag Morgen i artiklerne ’Åben strid om milliarder til erhvervsfremme’ og ’Erhvervsorganisationer: Lad erhvervsledere styre erhvervsfremme’. Afledt af denne proces er der blevet fremsat tre bud på organiseringen af fremtidens danske erhvervsfremmesystem:

  • Danske Regioner peger på, at de regionale vækstfora fortsat skal være omdrejningspunkt for erhvervsfremmesystemet, dog med visse modifikationer.
  • KL mener, at kommunerne og de tværkommunale business regions i stedet bør overtage det primære ansvar for erhvervsfremmeindsatsen.
  • DI og Dansk Erhverv er bannerførere for, at det skal være virksomhederne, som styrer erhvervsfremmesystemet.

Disse positioner debatteres fortsat i medierne, men specielt siden regeringen i juni i år nedsatte Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, venter alle i spænding. Oplægget fra udvalget forventes præsenteret i starten af 2018.

Vi kan i lighed med de ovennævnte aktører se behovet for en forenkling og omorganisering af det danske erhvervsfremmesystem, men frem for at diskutere organisering bør alle interessenter i første omgang stille skarpt på, hvilke opgaver et fremtidigt erhvervsfremmesystem skal varetage.

Med andre ord: Skal vi gøre os forhåbninger om et forbedret erhvervsfremmesystem, må fokus flyttes fra, hvem der varetager hvad, til hvilket indhold og hvilke opgaver der skal tilbydes. Først når det er på plads, kan det drøftes, hvem der får stolen for bordenden, og hvilke aktører det giver mening at inddrage.

Vi mener i forlængelse heraf, at den fremmeste opgave for et dansk erhvervsfremmesystem er at skabe værdi for hele samfundet. Denne indsats bør i fremtiden styrkes ved at bygge på tre pejlemærker:

  • Erhvervsfremme skal være baseret på evidens.
  • Erhvervsfremme skal gavne den enkelte virksomhed og hele samfundet.
  • Kompetencerne hos erhvervsfremmeaktørerne skal løftes.

Erhvervsfremme skal være baseret på evidens

Erhvervsfremmeaktørerne anvender forskellige rådgivningsmetoder og værktøjer i samspillet med de virksomheder, som de hjælper. Vi er med på, at det er en styrke ikke at praktisere ’one size fits all’ uden skelen til typen af virksomhed eller udfordringer, der skal håndteres. Vi bakker også op om, at der ikke er et enkelt perspektiv på den service, som erhvervsfremmeaktørerne bidrager med.

Når det er sagt, er det dog en væsentlig udfordring for kvaliteten i dansk erhvervsfremme, at de anvendte rådgivningsmetoder og værktøjer ikke i større udstrækning bygger på forskningsbaseret viden. Vi risikerer dermed, at der søsættes initiativer, der ikke er relevante eller ikke passer til det erhverv eller de teknologier, som er gældende for de virksomheder der forsøges løftet. Det kan i værste fald medføre vildledning af virksomhederne og føre til spild af offentlige kroner. 

Vi foreslår derfor, at der i det fremtidige erhvervsfremmesystem skabes et langt større samspil mellem erhvervsfremmeaktørerne og videninstitutionerne. Et sådant samarbejde vil være med til at sikre, at de anvendte rådgivningsmetoder og værktøjer i større grad bygger på evidens, frem for at erhvervslivet får rådgivning ud fra internationale konsulenthuses ofte dyre standardløsninger, som vi reelt ikke kender effekten af.

Erhvervsfremme skal gavne den enkelte virksomhed og hele samfundet

Hvorvidt erhvervsfremme i for høj grad er et offentligt tilskud til enkeltvirksomheder, er en diskussion, som løbende popper op. I vores optik er denne diskussion skæv, fordi den misser, hvordan støtte til enkelte virksomheder og erhverv kan bidrage positivt til hele samfundsudviklingen.

Diskussionen bør i stedet have fokus på, hvordan balancen sikres mellem virksomhedernes og samfundets behov.

For eksempel bør der ses på, hvordan et erhvervsfremmetilbud målrettet enkelte virksomheder både kan løfte disse og samtidig levere et klart og veldokumenteret bidrag til samfundet, og det bør klarlægges, hvordan støtteordninger fra samfundet kan give adgang til innovativ, ikke-bureaukratisk erhvervsfremme, som kan udvikle enkelte virksomheder og erhverv til samfundets bedste. 

Der skal altså skabes et nyt mindset omkring erhvervsfremmesystemet: Vi skal hæve blikket fra at fokusere på den enkelte virksomheds behov her og nu til at tænke den enkelte virksomheds kompetencer ind i en større sammenhæng af samfundsmæssige ønsker til, hvad det er, dansk erhvervsliv skal være præget af.

Erhvervsfremmesystemet skal med andre ord komme samfundet som helhed til gode, for systemet er ikke sat i verden for udelukkende at hjælpe den enkelte virksomhed for virksomhedens egen skyld. Dette indebærer blandt andet, at erhvervsfremmesystemet bør bruges til at afprøve nye skelsættende ideer og samarbejdsformer, der understøtter udviklingen af et samfund, som er innovativt.

Iagttagere af erhvervsfremmesystemet, inklusive politikere, bør derfor besinde sig på, at det skal være muligt for systemets aktører på ansvarlig vis at afprøve nye tiltag, uden at systemet kun skal måles på kvantitative resultater. Der er med andre ord behov for mere risikovillighed.

Kompetencerne hos erhvervsfremmeaktørerne skal løftes

Der mangler en diskussion af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at indfri de samfundsmæssige behov for et mere moderne og ubureaukratisk erhvervsfremmesystem. Hos erhvervsfremmeaktørerne findes der mange medarbejdere, som lægger gode kræfter i at arbejde effektivt og udviklingsorienteret for at hjælpe erhvervslivet. Deres arbejde er dog ofte i vid udstrækning baseret på og afgrænset af egne erfaringer fra en karriere, typisk i en privat virksomhed.

Det er bestemt en gevinst at have medarbejdere tilknyttet, som kender til erhvervslivet indefra, men det er mindst lige så afgørende for udviklingen af erhvervsfremmesystemet, at de kompetencer, der sættes i spil, opbygges langt mere systematisk end i dag og med øget fokus på forretningsudvikling.

Når vi foreslår, at erhvervsfremmeindsatsen skal fokusere på at udvikle virksomheder og erhverv, således at det kommer hele samfundet til gode, kræver det, at holdet af medarbejdere, der skal løfte denne opgave, opnår stærke kompetencer i for eksempel at drive forretning, facilitere udviklings- og forretningsprocesser og i denne sammenhæng anvende evidensbaseret viden.

Eller sagt på en anden måde: Erhvervsfremmeaktørerne skal løbende uddannes, så de opnår relevante kompetencer til at løfte området for erhvervsfremme, og dette skal ikke foregå i et vakuum.

Endelig er der behov for at kunne trække på netværk mellem forskellige offentlige aktører og private virksomheder for at bane vej for nye samarbejdskonstellationer eller økosystemer, hvor det bliver acceptabelt at arbejde med flyvehøjde trods risici, fordi målet er at tænke udvikling.

Det er netop i samarbejdet i økosystemerne mellem private virksomheder, offentlige myndigheder, videninstitutioner og det civile samfund, at en positiv samfundsmæssig udvikling kan opnås.

Disse tre pejlemærker peger samlet på, at erhvervsfremmesystemet i fremtiden bør trække endnu mere på evidensbaseret viden. I denne sammenhæng kan videninstitutioner, offentlige som private, bidrage med forskning, der understøtter brugen af rådgivningsmetoder og værktøjer, så der kan tænkes utraditionelt, entreprenørielt og helhedsorienteret.

Tre vigtige faktorer, der er brug for i et samfund præget af foranderlighed. Tænkningen om, at der findes standardløsninger på standardudfordringer, er passé, snarere handler det om at kunne tænke på tværs af domæner, forretningsområder og systemer, gerne forankret i evidensbaseret viden.

Derfor skal Danske Regioner, KL, DI, Dansk Erhverv og øvrige interessenter i fællesskab finde frem til, hvordan der kan skabes et langt mere fleksibelt erhvervsfremmesystem, der forbedrer, udvikler og skaber distinkt forretningsudvikling for virksomheder, erhverv og samfund.

Et afsæt for denne proces kan for eksempel være at tage udgangspunkt i store samfundsmæssige problemstillinger såsom FN’s verdensmål eller EU’s Societal Challenges, der favner bredt og er relevante for virksomheder, erhverv og samfund.

En sådan kollektiv indsats er den eneste vej frem til at få debatten om erhvervsfremme til at fokusere på indhold i stedet for på organisering.

LÆS OGSÅ:

Medieklynge vil gøre digital fortællekunst til dansk erhvervseventyr

Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen

Opskriften på vidensbaseret vækst

Erhvervsorganisationer: Lad erhvervsledere styre erhvervsfremme

Åben strid om milliarder til erhvervsfremme

Næste artikel Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.