Dansk iværksætteri stagnerer

Danske iværksættere har fået sværere ved at skaffe kapital som følge af den globale økonomiske krise. Iværksætterindekset fra 2011 viser, at vi i Danmark halter efter de bedste OECD-lande, New Zealand og USA.

Selvom Danmark fortsat er blandt verdens rigeste lande, er vi udfordret på produktiviteten. Gennem de seneste ti år er danske lønninger vokset hurtigere end hos vores vigtigste samhandelslande, mens væksten i Danmarks produktivitet er blandt de svageste inden for OECD-landene.

En del af løsningen på disse udfordringer er at få flere iværksættere. De tænker utraditionelt og tilfører markedet nye teknologier og anderledes forretningsmetoder. Iværksættere udfordrer de etablerede virksomheder og skærper konkurrencen, hvilket igen bidrager til øget innovation og produktivitet i alle virksomheder.

Nye virksomheder er også ensbetydende med nye arbejdspladser. I 2008 skabte de 30.000 nye job. Desuden skaber nye virksomheder flere job, end de nedlægger. I modsætning hertil nedlægger de ældre virksomheder flere job, end de skaber. Nye virksomheder bidrager altså positivt til nettojobskabelsen i Danmark.

Men tallene viser desværre, at antallet af nye virksomheder stagnerede i 2011. Samtidigt er det stadig kun få nye danske virksomheder, der vokser sig store og skaber vækst. Og de, der gør, vokser mindre end eksempelvis vækstvirksomheder i USA.

Danmark har ikke, som USA, et udbygget venturemarked, hvor kapital til virksomhedens tidlige faser fra bl.a. ’business angles’ kan fremme udviklingen af innovative idéer til forretning.

Den danske iværksætterkultur er ikke veludviklet som i de bedste OECD-lande, hvor iværksætteri i højere grad vurderes at være en attraktiv karrierevej.

Resultaterne fra iværksætterindekset viser også, at forbedringerne i rammevilkårene endnu ikke har resulteret i det nødvendige gennembrud. Danske iværksættere skaber endnu ikke nok vækst. Det ser jeg tre væsentlige forklaringer på:

  • For det første går der nogen tid, før ændringer i rammevilkårene viser sig som målbare resultater. Konkurslovgivningen er et godt eksempel på, at det tager tid fra de enkelte lovændringer, til iværksætterne ser de første retssager, hvor den nye lovgivning er ført ud i livet.
  • For det andet ses iværksætteri ikke som et naturligt karrierevalg. Studier viser, at unge bliver påvirket af deres forældres karrierevalg, og i Danmark er langt hovedparten af forældrene lønmodtagere. Indsatsen med integration af entreprenørskab i uddannelserne kan bidrage til, at flere børn og unge ser iværksætteri som en naturlig karrierevej.
  • For det tredje er det at skabe en succesfuld virksomhed en kompliceret proces, som kun få danskere mestrer. Succesrige regioner i andre lande har langt flere serieiværksættere og rådgivere med speciale i acceleration af vækst i nye virksomheder end Danmark.

Et godt eksempel på at løse nogle af disse udfordringer er arbejdet i de danske innovationscentre i Silicon Valley, Shanghai, München, Hong Kong og Sao Paolo.

En af måderne vi gør det på i USA er ved at træne vækstkompetencerne både i Danmark og i Silicon Valley. Som iværksætter kan man komme ud til et af de førende markeder tidligt i forløbet og prøve sit produkt eller sin ydelse af og høste erfaringer med den respons, markedet her giver.

Næste skridt kunne handle om at gøre sig fortjent til udenlandsk kapital – og det er en kunst i sig selv.

Er det i Silicon Valley man leder efter kapitalen, er konkurrencen benhård, kun 5-6 ud af 1000 iværksættere, der pitcher deres forretningsplaner rejser penge her. Hvis det lykkes, ligger væksteventyret måske forude.

Det får tusindvis af iværksættere til hvert år at valfarte til Silicon Valley med netop den drøm.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Farvel til din gamle bank Næste artikel Vi skal prioritere vores styrkepositioner
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.