Degrowth: En verden uden vækst
Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.
Malin Schmidt
JournalistSe på tallene, siger de. Siden 1970 er de globale ressourceudvindinger mere end tredoblet. Vi bruger 45 procent flere fossile brændstoffer, verdensbefolkningen er fordoblet, det globale BNP er firedoblet, udvindingen af materialer er vokset fra 27 milliarder ton til 92 milliarder.
Se på tallene, og se, at det er umuligt, lyder det fra forfatter og ph.d. Jason Hickel, der forsker i global politisk økonomi og underviser ved London School of Economics og Goldsmiths University. Han er fast skribent ved The Guardian og en af de fremmeste fortalere i degrowth-bevægelsen, der ikke vil vækste og innovere sig ud af klimaproblemerne – de vil sætte bremsen i og nedsætte forbruget. Fuldstændigt.
”Det bliver umuligt at nå Parisaftalens mål, hvis ikke vi faktisk reducerer størrelsen på vores energibehov,” siger Hickel for at komme frem til sin pointe og degrowth-bevægelsens helt centrale udgangspunkt, nemlig at den mest effektive måde at mindske vores CO2-udledninger er at reducere og nedskalere vores udvinding, forarbejdning og forbrug af materielle ressourcer.
