Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook

For tiden kan du på Facebook få svar på, hvilken jobtitel, der passer til dig, kun baseret på, hvordan dit ansigt ser ud. Men inden du får afklaret dine karriereovervejelser gennem den slags tests, så bør du overveje, om du vitterlig vil sætte dit digitale privatliv til salg for at få svaret. For det er faktisk, hvad der sker, når du tager testen.

Hvis du er i tvivl om, hvad fremtiden bringer med hensyn til job og karriere, så kan du med fordel tage en test på Facebook, der - baseret på dit profilbillede - kan fortælle dig, om du bliver tandlæge, musiker, forsker eller noget helt fjerde.

Andre tests kan fortælle dig, hvordan du kommer til at se ud som gammel, hvordan du ser ud på en hollywood-plakat og hvilken karakter fra Friends, du minder mest om. Men inden du finder ud af, om du i virkeligheden er mest til hovedret eller dessert, bør du dog lige overveje, hvad du siger ja til.  

For selvom de mange quizzer, tests og tjenester ofte er gratis at bruge, bør du netop her huske på et nyt mundheld fra den digitale verden: If you are not paying for the product, you are the product.

Du giver nemlig ofte virksomheden bag testen adgang til dine private data. Det vil sige, at de får adgang til dine billeder, din e-mail, hvad du deler, hvor du bor, er opvokset, hvilken uddannelse du har, hvor du har været, hvem du har været sammen med, hvilke sider eller grupper du følger på Facebook, dine kommentarer til opslag, og hvilke opslag du “synes godt om”.

Og netop hvilke opslag en Facebookbruger “synes godt om”, kan afsløre meget om brugeren. Forskere påviste i år 2013, at en dataanalyse af en brugers “likes” kan afsløre noget om personens hobbyer, interesser, seksuelle orientering og politiske holdninger. Analysen bruger “likes” til at lede efter mønstre, som i første omgang måske ikke er tydelige. I princippet kan analysen påvise, at personer, der foretrækker krøllede pomfritter har en høj intelligens.

En virksomhed eller en person kan altså få adgang til en stor del af dit digitale liv på Facebook. Derfor bør man altid overveje, hvad man giver virksomhederne lov til, siger Anja Bechmann, der er leder af forskningscenteret AU Datalab og fellow ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet.

For man bliver i princippet advaret, inden man giver lov.

“Når du installerer en app på Facebook, så siger du ja til, hvad den må, og hvad den ikke må. Der kommer et billede op, hvor der står, hvad den gør. Og det er så det, du giver den lov til.”

Men derfra er det svært at vide, hvad der sker med dine data.

 

En uigennemsigtig industri

“En app skal overholde Facebooks brugerbetingelser og appens egen privatlivspolitik, som brugeren har godkendt, når han eller hun installerer den. Der står i deres privatlivspolitik, om de har lov til at sælge data videre, men det er ikke til at vide, om de følger deres privatlivspolitik. Det, der er svært ved databroker-industrien (indsamling og videresalg af private data på nettet, red.), er, at den ikke er gennemsigtig. Så du har jo kun deres ord på, hvad der står i deres privatlivspolitik,” fortæller Anja Bechmann.

Men forskeren har dog et bud på, hvad de kan blive brugt til.

“Hvis scenariet er, at de sælger det videre, så er det er nogle lukrative data at få fat i, hvis det både er dit ansigt, din e-mail, din offentlige profil og dit netværk, der følger med.”

“Når virksomheden bag testen har de personlige data sammen med puljen af billeder, så kan de sælge det til tredjeparter. Og det kan for eksempel betyde, at produkter og services med indbyggede ansigtsgenkendelses-algoritmer får nogle brugbare data, og det er ret essentielt for at produktudvikle digitale løsninger. På den måde bliver de ret meget værd,” fortæller Anja Bechmann.

Og virksomheden bag testen, der kan fortælle dig om det oplagte job, er særdeles aktiv på Facebook.

“Nametest (virksomheden bag jobtesten, red.) er kendt for at have mange tests. Og testvirksomheder står for nogle af de links, der bliver delt mest på tværs af folks newsfeeds. De er oppe på linje med Politiken, Berlingske og BT i nogle perioder.”

“Folk er vilde med det. Det handler jo om selvportrættering og om, hvordan man fremstår i forhold til andre i ens netværk,” fortæller Anja Bechmann.

Ifølge forskeren bør man være kritisk i forhold til de her virksomheders forretningsmodel.

“Hvis det ikke er reklame eller abonnement, så er det nok noget andet, de tjener penge på,” siger Anja Bechmann.

Og dét er Anette Høyrup, der er seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk, enig i.

“Man skal ikke tro, at de her quizzer er lavet for folks blå øjnes skyld. Man kan godt gå ud fra, at der ligger en forretningsmodel bag, hvor man indsamler oplysninger.”


Billede: På Facebook faldbydes brugerne løbende mange forskellige quizzer og tests. Fælles for langt hovedparten er, at de kræver adgang til dine personlige oplysninger på din Facebookside. Oplysninger som videresælges til kommercielle formål.

 

“Log ind med Facebook”

Ifølge Anette Høyrup er det ikke ikke kun på Facebook, man skal være opmærksom.

“Vi er også kritiske, når vi ser tjenester uden for Facebook, hvor man bliver bedt om at logge ind via Facebook. Fordi det altså er nøglen til et hav af private data,” fortæller Anette Høyrup.

Der er ifølge Anette Høyrup dog stor forskel på, hvor meget data man udleverer til de forskellige apps og tjenester.

“Der er ikke alle apps, der kræver at få adgang til dine data. Det er selvfølgelig op til den enkelte, hvad man gør, men man bør være kritisk i forhold til, hvilke data man deler. Det gælder både, når man tager en test, men også når man bliver bedt om at logge ind via Facebook.”

Hvis man allerede er kommet til at sige ja til et hav af tests og tjenester på Facebook, så er det til gengæld ikke for sent at gøre noget ved det. (Se faktaboks nederst)

“Det er en god idé at rydde op engang imellem i de apps, man har installeret, fordi de kan ligge og høste data i baggrunden,” forklarer Anette Høyrup.

“Man har en ret til at slette sine oplysninger efter persondataloven. Så hvis man ikke bruger tjenesten mere, så har man også ret til at få slettet sine data.”

Og det samme gælder Facebook.

“Facebook er underlagt dansk ret, uanset at det er en amerikansk tjeneste. Om de så overholder det, det er et andet spørgsmål.”

Undgå at firmaer får adgang til dine oplysninger

Downloader du apps, eller logger du ind på websites med din Facebook-konto?

Apps og websites, du logger på med dit Facebook-login, får adgang til nogle af dine oplysninger. Det kan være oplysninger som navn, profilbillede, alder, køn, din venneliste og de opslag, du deler.

Undgå at apps og websites har adgang til alle eller nogle af dine oplysninger.  

Sådan gør du:

1. Tryk på trekanten øverst i højre hjørne på din profil.
2. Gå ind under ”Indstillinger”.
3. Klik på ”Apps” i menuen til venstre. Her kan du se, hvilke apps og websites, der har adgang til dine oplysninger.
4. Tryk på de specifikke apps og websites for at redigere i, hvilke informationer du vil dele. Her kan du slå notifikationer fra og kontrollere, hvilke oplysninger appen må bruge.
5. Vælg ”Rediger” i den grå firkant ”Apps, websites og plugins”. Her kan du på én gang deaktivere alle apps, websites og plugins, der bruger dine oplysninger.
6. Blokerer du apps og websites fra firmaer, kan de ikke længere hente oplysninger om dig gennem Facebook. Husk, at firmaer tidligere kan have gemt oplysninger som for eksempel din e-mail.

Apps og websites du tidligere har haft adgang til med dit Facebook-login, kan du ikke længere logge på, hvis du deaktiverer apps eller websites på Facebook. Du skal oprette nye logins med en e-mail. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Læs mere: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Vil danske direktører have verdenskendt fysikers hoved på et fad?

LÆS OGSÅ: Analyse afdækker prisen for en smædekampagne med falske nyheder

LÆS OGSÅ: De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig

LÆS OGSÅ: Det er fup! Norwegian står ikke klar med gratis flybilletter

LÆS OGSÅ: Falske nyheder kan være en indbringende forretning 

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.