Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook

For tiden kan du på Facebook få svar på, hvilken jobtitel, der passer til dig, kun baseret på, hvordan dit ansigt ser ud. Men inden du får afklaret dine karriereovervejelser gennem den slags tests, så bør du overveje, om du vitterlig vil sætte dit digitale privatliv til salg for at få svaret. For det er faktisk, hvad der sker, når du tager testen.

Hvis du er i tvivl om, hvad fremtiden bringer med hensyn til job og karriere, så kan du med fordel tage en test på Facebook, der - baseret på dit profilbillede - kan fortælle dig, om du bliver tandlæge, musiker, forsker eller noget helt fjerde.

Andre tests kan fortælle dig, hvordan du kommer til at se ud som gammel, hvordan du ser ud på en hollywood-plakat og hvilken karakter fra Friends, du minder mest om. Men inden du finder ud af, om du i virkeligheden er mest til hovedret eller dessert, bør du dog lige overveje, hvad du siger ja til.  

For selvom de mange quizzer, tests og tjenester ofte er gratis at bruge, bør du netop her huske på et nyt mundheld fra den digitale verden: If you are not paying for the product, you are the product.

Du giver nemlig ofte virksomheden bag testen adgang til dine private data. Det vil sige, at de får adgang til dine billeder, din e-mail, hvad du deler, hvor du bor, er opvokset, hvilken uddannelse du har, hvor du har været, hvem du har været sammen med, hvilke sider eller grupper du følger på Facebook, dine kommentarer til opslag, og hvilke opslag du “synes godt om”.

Og netop hvilke opslag en Facebookbruger “synes godt om”, kan afsløre meget om brugeren. Forskere påviste i år 2013, at en dataanalyse af en brugers “likes” kan afsløre noget om personens hobbyer, interesser, seksuelle orientering og politiske holdninger. Analysen bruger “likes” til at lede efter mønstre, som i første omgang måske ikke er tydelige. I princippet kan analysen påvise, at personer, der foretrækker krøllede pomfritter har en høj intelligens.

En virksomhed eller en person kan altså få adgang til en stor del af dit digitale liv på Facebook. Derfor bør man altid overveje, hvad man giver virksomhederne lov til, siger Anja Bechmann, der er leder af forskningscenteret AU Datalab og fellow ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet.

For man bliver i princippet advaret, inden man giver lov.

“Når du installerer en app på Facebook, så siger du ja til, hvad den må, og hvad den ikke må. Der kommer et billede op, hvor der står, hvad den gør. Og det er så det, du giver den lov til.”

Men derfra er det svært at vide, hvad der sker med dine data.

 

En uigennemsigtig industri

“En app skal overholde Facebooks brugerbetingelser og appens egen privatlivspolitik, som brugeren har godkendt, når han eller hun installerer den. Der står i deres privatlivspolitik, om de har lov til at sælge data videre, men det er ikke til at vide, om de følger deres privatlivspolitik. Det, der er svært ved databroker-industrien (indsamling og videresalg af private data på nettet, red.), er, at den ikke er gennemsigtig. Så du har jo kun deres ord på, hvad der står i deres privatlivspolitik,” fortæller Anja Bechmann.

Men forskeren har dog et bud på, hvad de kan blive brugt til.

“Hvis scenariet er, at de sælger det videre, så er det er nogle lukrative data at få fat i, hvis det både er dit ansigt, din e-mail, din offentlige profil og dit netværk, der følger med.”

“Når virksomheden bag testen har de personlige data sammen med puljen af billeder, så kan de sælge det til tredjeparter. Og det kan for eksempel betyde, at produkter og services med indbyggede ansigtsgenkendelses-algoritmer får nogle brugbare data, og det er ret essentielt for at produktudvikle digitale løsninger. På den måde bliver de ret meget værd,” fortæller Anja Bechmann.

Og virksomheden bag testen, der kan fortælle dig om det oplagte job, er særdeles aktiv på Facebook.

“Nametest (virksomheden bag jobtesten, red.) er kendt for at have mange tests. Og testvirksomheder står for nogle af de links, der bliver delt mest på tværs af folks newsfeeds. De er oppe på linje med Politiken, Berlingske og BT i nogle perioder.”

“Folk er vilde med det. Det handler jo om selvportrættering og om, hvordan man fremstår i forhold til andre i ens netværk,” fortæller Anja Bechmann.

Ifølge forskeren bør man være kritisk i forhold til de her virksomheders forretningsmodel.

“Hvis det ikke er reklame eller abonnement, så er det nok noget andet, de tjener penge på,” siger Anja Bechmann.

Og dét er Anette Høyrup, der er seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk, enig i.

“Man skal ikke tro, at de her quizzer er lavet for folks blå øjnes skyld. Man kan godt gå ud fra, at der ligger en forretningsmodel bag, hvor man indsamler oplysninger.”


Billede: På Facebook faldbydes brugerne løbende mange forskellige quizzer og tests. Fælles for langt hovedparten er, at de kræver adgang til dine personlige oplysninger på din Facebookside. Oplysninger som videresælges til kommercielle formål.

 

“Log ind med Facebook”

Ifølge Anette Høyrup er det ikke ikke kun på Facebook, man skal være opmærksom.

“Vi er også kritiske, når vi ser tjenester uden for Facebook, hvor man bliver bedt om at logge ind via Facebook. Fordi det altså er nøglen til et hav af private data,” fortæller Anette Høyrup.

Der er ifølge Anette Høyrup dog stor forskel på, hvor meget data man udleverer til de forskellige apps og tjenester.

“Der er ikke alle apps, der kræver at få adgang til dine data. Det er selvfølgelig op til den enkelte, hvad man gør, men man bør være kritisk i forhold til, hvilke data man deler. Det gælder både, når man tager en test, men også når man bliver bedt om at logge ind via Facebook.”

Hvis man allerede er kommet til at sige ja til et hav af tests og tjenester på Facebook, så er det til gengæld ikke for sent at gøre noget ved det. (Se faktaboks nederst)

“Det er en god idé at rydde op engang imellem i de apps, man har installeret, fordi de kan ligge og høste data i baggrunden,” forklarer Anette Høyrup.

“Man har en ret til at slette sine oplysninger efter persondataloven. Så hvis man ikke bruger tjenesten mere, så har man også ret til at få slettet sine data.”

Og det samme gælder Facebook.

“Facebook er underlagt dansk ret, uanset at det er en amerikansk tjeneste. Om de så overholder det, det er et andet spørgsmål.”

Undgå at firmaer får adgang til dine oplysninger

Downloader du apps, eller logger du ind på websites med din Facebook-konto?

Apps og websites, du logger på med dit Facebook-login, får adgang til nogle af dine oplysninger. Det kan være oplysninger som navn, profilbillede, alder, køn, din venneliste og de opslag, du deler.

Undgå at apps og websites har adgang til alle eller nogle af dine oplysninger.  

Sådan gør du:

1. Tryk på trekanten øverst i højre hjørne på din profil.
2. Gå ind under ”Indstillinger”.
3. Klik på ”Apps” i menuen til venstre. Her kan du se, hvilke apps og websites, der har adgang til dine oplysninger.
4. Tryk på de specifikke apps og websites for at redigere i, hvilke informationer du vil dele. Her kan du slå notifikationer fra og kontrollere, hvilke oplysninger appen må bruge.
5. Vælg ”Rediger” i den grå firkant ”Apps, websites og plugins”. Her kan du på én gang deaktivere alle apps, websites og plugins, der bruger dine oplysninger.
6. Blokerer du apps og websites fra firmaer, kan de ikke længere hente oplysninger om dig gennem Facebook. Husk, at firmaer tidligere kan have gemt oplysninger som for eksempel din e-mail.

Apps og websites du tidligere har haft adgang til med dit Facebook-login, kan du ikke længere logge på, hvis du deaktiverer apps eller websites på Facebook. Du skal oprette nye logins med en e-mail. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Læs mere: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Vil danske direktører have verdenskendt fysikers hoved på et fad?

LÆS OGSÅ: Analyse afdækker prisen for en smædekampagne med falske nyheder

LÆS OGSÅ: De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig

LÆS OGSÅ: Det er fup! Norwegian står ikke klar med gratis flybilletter

LÆS OGSÅ: Falske nyheder kan være en indbringende forretning 

Næste artikel Han afviser at have investeret 500 mio. i bitcoin-platform: Han afviser at have investeret 500 mio. i bitcoin-platform: "Grænsende til humor"
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?