Kom nu ind i den digitale virkelighed

Mens danske politikere vil forbyde internetadgang til eksaminer og skærer i støtten til virtuel undervisning, vender man i USA undervisningen på hovedet via platformsbaserede, digitale læringssystemer.

For nylig foreslog De Konservative i fuld alvor, at man burde forbyde adgang til internettet til eksaminer på danske uddannelsesinstitutioner. Baggrunden for forslaget er, at flere og flere unge snyder til eksamen. Men alligevel – forbyde internetadgang? Hvorfor ikke i stedet gentænke udprøvningen af elever efter nutidens målestok?

Forslaget stod i diametral modsætning til min oplevelse i sommer, hvor jeg var på et ugelangt kursus på Singularity University i Californien. Her fik jeg for alvor testet min forestillingsevne i forhold til, hvor langt forskere og virksomheder er kommet i forsøget på – gennem bits og bytes – at udvikle den menneskelige race og livet her på jorden, for ikke at tale om udenfor, i rummet. Udviklingen inden for sociale medier, virtual reality, førerløse biler, robot- og nanoteknologi er efterhånden yesterday’s news i forhold til de landvindinger, der er gang i på det digitale område.

F.eks. var det imponerende – og også lidt skræmmende – at høre om, hvordan det amerikanske firma Deep Space Industries er i gang med at drive minedrift på de asteroider, der passerer tæt forbi jorden, og hvordan den digitale udvikling har gjort det muligt at producere meget af det udstyr, der skal bruges til rum-minedrift, on site i rummet ved hjælp af 3D-print.

At drive minedrift på asteroider er endnu et skridt mod ambitionen om, at vi mennesker en dag kan flytte et andet sted hen, når jordens ressourcer er opbrugt. Det vilde er ikke, at mennesker kan få sådan en tanke. Fri forestillingsevne har altid været blandt homo sapiens’ fremmeste overlevelsesegenskaber, og det er ikke uden grund, at mange af de ideer, som gennem tiden er blevet til virkelighed, er født i diverse science fiction-forfatteres hjerner. Nej, det vilde er, at den amerikanske rum-minevirksomhed allerede har undersøgt asteroider for brugbare mineraler.

Også på andre områder var besøget på Singularity University en øjenåbner. Jeg mødte den efterhånden legendariske Ray Kurzweil, der har gjort sig bemærket ved bl.a. at have opfundet den teknologi, der gør det muligt for computere at forstå tale. Desuden er han forfatter til bogen ”The Age of Spiritual Machines”. Kurzweil er helt klar i spyttet og forudser, at vi inden for de næste 15 år vil se mennesker, der har computere i hjernen og således har fuld adgang til al data på nettet. Ikke længere noget med at hive smartphonen frem for at spørge Wikipedia, for Wikipedia er lagret i hjernen!

Ray Kurzweil mener ikke, at det er en stor hurdle for menneskeheden at acceptere at få en lille computer ind i kroppen, for vi er allerede i gang. Pacemakere og implantater, der skaber hørelse hos døve, er kendt og accepteret, så hvorfor ikke kunstig intelligens, spørger han.

Mit besøg på Singularity gjorde det klart for mig, at virkeligheden næsten overgår fantasien, uden at vi ænser det i dagligdagen.

For uddannelsesområdet betyder digitaliseringen blandt andet, at vi må til at tænke uddannelse på en helt ny måde i forhold til i dag. Det sker allerede i stor stil i USA, hvor man de senere år er nået langt med platformsbaserede, digitale læringssystemer, som vender undervisningen på hovedet, og som forsøger at bruge både de unges digitale kompetencer og de muligheder, som digitale og interaktive platforme giver. Men ikke i Danmark. Her oplever jeg en mærkelig – nærmest Don Quixote’sk – tendens til at gå imod den digitale udvikling. Lad os forbyde internettet til eksaminer!

Jeg kunne også nævne den seneste beskæring af taxameteret til virtuel undervisning. Eller den – diplomatisk sagt – meget forsigtige fagbekendtgørelse inden for faget informationsteknologi. Eller det faktum, at kun 10 pct. af undervisningen i gymnasiet må være virtuel, selv om det pædagogisk set vil være langt mere effektivt med mere individualiseret, virtuel undervisning.

Mon dampmaskinen, samlebåndet eller den første flyvemaskine nogensinde var blevet opfundet, hvis Henry Ford, brødrene Wright eller James Watt var blevet underlagt de mange benspænd, som vi oplever mod den digitale udvikling på uddannelsesområdet?

Og det er faktisk paradoksalt. For Danmark kan bryste sig af at være blandt verdens mest it-udviklede lande. Og i hverdagen er vi danskere, herunder de fleste politikere, hurtigere på Facebook-tasterne end Usain Bolt er på 100 meter. Så hvor bliver modet, nysgerrigheden og lysten til at gribe de digitale muligheder af? Danmark har brug for vilde digitale ambitioner. Vi skylder de unge og os selv, at vi alle stempler ind i den digitale virkelighed.

Forrige artikel Når dagens utopi bliver til morgendagens virkelighed Næste artikel Robotterne kommer, de ser, og vi sejrer
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.