7 råd til at undgå, at du ender som dæmoniseret leder

Som leder har du pligt til at kigge indad, uanset hvor uenig du er i kritik af dig. Du er blevet placeret i en magtposition, hvor du kan påvirke andre folks liv, og det betyder også, at du ikke kan sammenligne din adfærd med andres. Her får du ledelsespsykologernes syv gode råd til at undgå at ende som dæmoniseret leder.

Foto: Midjourney
Stine Bjerre Herdel

1: Pas på med at lukke dig om ledelsesniveauet

Som leder er du i en position, hvor der er ting, du ikke kan og må dele med andre end folk på dit eget niveau. Derfor kan det være let at komme til at lukke sig om sig selv i din ledergruppe. Men sørg for at få talt med andre rundt om i virksomheden på andre niveauer for at sikre, at du har føling med, hvad der faktisk foregår i dine teams og i organisationen, og hvad der kan være af problematikker, du potentielt burde kende til. 

Om kilderne til artiklen

Birgitte Bonnerup. Cand.psych. aut. Specialist og supervisor i organisationspsykologi. Psykoanalytisk psykoterapeut. Fagbogsforfatter. Partner i Bonnerup&Hasselager. Ekstern lektor på masteruddannelse i organisationspsykologi på RUC.

Kristian Husum. Er uddannet cand. psych og har 20 års erfaring med rekruttering, rådgivning og udvikling af ledere for virksomheder i Danmark og udlandet. Selvstændig konsulent, www.husumsearch.dk.



”En ledergruppe bliver nemt et ekkokammer af folk, der synes og oplever det samme som en selv, og dermed distancerer du dig fra den virkelighed, andre i organisationen har. Du bliver simpelthen dårligt informeret," siger cand. psych. og selvstændig konsulent Kristian Husum.

Læs også interviewet: Hvorfor bliver nogle ledere til dæmoner?

Derfor skal du tale med andre, som kan være potentielle meningsdannere i organisationen. Tal både med dem, der siger meget, og dem, der ikke gør.

2: Sørg for at få mere feedback

Når du kommer op på et vist niveau som leder, så får du sjældent ret meget personlig feedback udover en APV indimellem. Lad dig ikke narre af, at dine medarbejdere griner af dine jokes, siger godmorgen og tilsyneladende har det fint. For når du har magt, glemmer du let, at folk gerne vil gøre et godt indtryk på dig – netop fordi du har magt. Ikke fordi de nødvendigvis kan lide dig som leder eller synes, du gør det godt. 

Der er en vis andel selvforførelse i at have magt. I gamle dage ved hoffet havde man en nar ansat til at hviske kongen sandheder i ørerne.

Birgitte Bonnerup
Organisationspsykolog


”Der er en vis andel selvforførelse i at have magt. I gamle dage ved hoffet havde man en nar ansat til at hviske kongen sandheder i ørerne. Den funktion har vi måske ikke lige i dag, men den er vigtig. Så sørg for at bede om personlig feedback i det omfang, du kan. Helst fra andre end dem fra din egen organisation. Nogen som ikke er afhængige af dig. Vær ydmyg og klar til at lytte,” siger organisationspsykolog Birgitte Bonnerup.

3: Dosér dine følelser meget mere, end du regner med

På den ene side efterspørger vi den menneskelige leder, der også viser følelser. På den anden side er en leder en autoritetsfigur. Det sidste betyder, at ethvert følelsesudbrud fra en leder skal ganges med en magtfaktor. Dét, der fra en sidestillet kollega ville blive opfattet som en let irriteret bemærkning, kan fra en autoritet blive opfattet som en overfusning.

”Folk kan blive meget forskrækkede over udbrud af vrede, skarpe bemærkninger, frustration og sarkasme fra en leder. Ganske enkelt fordi det er en person, der har magt over ens liv, udvikling og karriere,” siger Birgitte Bonnerup. 



Derudover er en lederfigur også den, der skal vise retning og stabilitet, så alt for mange følelser kan gøre medarbejderne i tvivl, om der nu også er styr på det. 

4: Pas på med relationerne

Relationsledelse har været et tema inden for ledelse de senere år ud fra et perspektiv om, at ledere, der formår at have en mere personlig relation til medarbejderne, er bedre i stand til at skabe psykologisk tryghed og motivation. Men det er vigtigt at forstå, at relation ikke er det samme som venskab, understreger Birgitte Bonnerup. For et venskab mellem en medarbejder og dennes chef vil altid være ulige, fordi den ene har en magtposition, hvor venskabet i visse situationer kan ende som pressionsmiddel.

En chef, der på andre måder kommer for tæt på medarbejderens privatliv – for eksempel med indsigt i emner som kærlighedsforhold og byture – kan også hurtigt blive oplevet som intimiderende, selvom det fra lederens side er utilsigtet.

Og ikke mindst er nære relationer mellem chefer og medarbejdere også en situation, der kan skabe oplevelsen af kliker eller forskelsbehandling blandt de medarbejdere, som måske ikke har så nær en relation til chefen. 

Nogle ledere bliver ansat til en bunden opgave om at transformere, professionalisere, stramme op. På den måde har du måske som leder fået en legitimering oppefra til at køre en lidt ’skrap linje’.

Kristian Husum
Ledelsesrådgiver


5: Husk: De andre er ikke dig

Ja, det kan lyde banalt. Men folk, der bliver ledere, har ofte et ekstra gear, en øget robusthed og en særlig passion for den mission, de nu har. Det er vigtigt at anerkende, at medarbejderne ikke nødvendigvis er lige så robuste og passionerede som dig – eller at de kan være det på helt andre områder. 

Derudover er det heller ikke sikkert, dine medarbejdere forstår, hvad din mission er, og hvorfor du agerer, som du gør. Det skal du i det omfang, du kan, sørge for at forklare dem, så du ikke bare bliver set som ”hende det dumme svin”, siger Kristian Husum:

”Nogle ledere bliver ansat til en bunden opgave om at transformere, professionalisere, stramme op, eller hvad det nu er, opgaven er, ovenfra. På den måde har du måske som leder fået en legitimering oppefra til at køre en lidt ’skrap linje’. Men husk, man ændrer ikke en kultur ved at sætte hårdt mod hårdt. Hvis de ikke tror på, du vil noget godt, så må du fortælle dem det gode, du vil.” 

6: Spørg dig selv: Hvordan kan de have ret?

Uanset at man kan føle, at det er uretfærdigt, så opfordrer både Kristian Husum og Birgitte Bonnerup til, at man i situationer, hvor man oplever kritik, altid stiller sig selv spørgsmålene: Hvordan kan de andre have ret? Og hvad er det, de prøver at få sagt?

Er det mest realistiske, at alle er så sarte - eller kunne det måske også være, fordi du er for hård?

Birgitte Bonnerup
Organisationspsykolog


”Hvis en leder reelt ikke har en forståelse for eller i hvert fald bare vil reflektere over, om de har en rolle i en konflikt eller har skabt et problem, så er et det et dårligt tegn. Noget af det vigtigste, en leder skal kunne, er at reflektere over sig selv og egen praksis, ellers skal du ikke være leder,” siger Kristian Husum.

Birgitte Bonnerup tilføjer:
”Hvis du synes, alle omkring dig er så sarte, så kunne du spørge dig selv, om det faktisk er det mest realistiske scenarie? For hvis det ikke er helt realistisk, at alle er så sarte, så kunne det måske også være, fordi du er for hård.”

6: Få hjælp til at blive den bedste udgave af dig selv

Det er et komplekst job at være leder, og mange ledere er ret ensomme, især når de når længere op i hierarkiet, for der er der sjældent omsorg eller feedback. Skab dig selv et rum, hvor du kan udvikle dig. Enten i et fortroligt netværk, på en uddannelse eller få en coach.

Områder, du med fordel kan arbejde på, er at blive bedre til at kende dine egne svagheder og blive bedre til at regulere dem og bruge dem mest muligt hensigtsmæssigt. Træn også din evne til at kunne tænke klart og holde dig på sporet, også under pres. Mange sammensatte og komplekse følelsesmæssige krav kan nedsætte evnen til at tænke, og derfor er det en ledelsesmæssig vigtig kompetence, som skal vedligeholdes.

 

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu