Danmark skal til valg inden længe. Ellers trækker De Radikale stikket på regeringen. Sådan ligger landet efter en sommer, hvor efterdønningerne af minksagen stadig fylder luften. For mange vil det være et valg for eller imod Mette Frederiksen og hendes måde at lede landet på. Godt hjulpet af de radikales timing og iscenesættelse af valget som en nødvendig protest mod en magtfuldkommen statsminister. Ikke noget ønskescenarie for regeringspartiet, som nu får endnu sværere ved at sætte hak ved de løfter, det gerne ville have indfriet før et valg. Og for statsministeren selv er en valgkamp med minkkommissionen i frisk i erindring næppe den timing, der giver det optimale valgresultat.

FOR EN ANDEN STÆRK KVINDE i dansk politik, kunne scenen imidlertid ikke være sat bedre. For hvis der er én sag, der samler den frafaldne Venstre-løve Inger Støjbergs fans – udover at de er vilde med Inger – så er det deres afsky for ’Magt-Mette’. “Jeg kan simpelthen ikke udstå konen,” som en jysk fan siger ligeud, da han ringer til ’Inger Live’ og får en ærlig snak med sit idol på hendes personlige hjemmeside Inger.dk. Her er der ingen tvivl: Mette står for magtmisbrug. Inger, derimod, forstår almindelige mennesker og er til at stole på.

Det kan virke selvmodsigende i betragtning af, at Inger Støjberg for bare otte måneder siden selv blev dømt for bevidst lovbrud og misbrug af sin magt i sin stilling som minister. Men for Inger-fans er dommen på et halvt års ubetinget fængsel blot beviset på, at her endelig er en politiker, der tør stå op mod det system, de selv føler sig svigtet af. Det kan hverken den overvældende dokumentation for, at Inger Støjberg under ministeransvar talte usandt overfor Folketinget, eller det faktum at 25 ud af 26 rigsretsdommere vurderede, at hun har udøvet groft magtmisbrug, lave om på.

Som en Inger-fan sagde i et interview i et radioprogram på 24syv for nylig: “Jeg stoler på Inger, og derfor stemmer jeg på hende.”

TIMINGEN ER DOG DE RADIKALES STØRSTE GAVE til Danmarksdemokraterne. Der gik blot ni dage fra Inger Støjberg lancerede sit nye parti, til Sofie Carsten Nielsen lancerede sit ultimatum om et hurtigt valg. Senest ved Folketingets åbning den 4. oktober skal statsministeren udskrive valg, ellers vælter de radikale regeringen.

For Støjbergs nye parti betyder det, at hun og vælgerne stadig er midt i hvedebrødsdagene, når krydset skal sættes.

Med højst to måneder til et valg kan Inger Støjberg ride på begejstringens bølge helt ind i stemmeboksen og tilbage til Folketinget.

Med fingrene solidt plantet i den antielitære, jyske muld er hun i fuld sving med at gøde den enkelte protestvælgers håb og drømme om et parti, der endelig lytter og forstår netop mine problemer og deler netop mine holdninger. Det er den gas, der får ethvert protestparti til at stige til vejrs. Spørg bare de mange centrum-højre-vælgere, der i sin tid så håbet i Ny Alliance. Eller de centrum-venstre-vælgere, der læste deres vidt forskellige drømme ind i Alternativet. Hvor svært det var at komme videre fra det punkt, kan både Naser Khader og Uffe Elbæk tale med om.

Med højst to måneder til et valg kan Inger Støjberg ride på begejstringens bølge helt ind i stemmeboksen og tilbage til Folketinget.

Selv Inger Støjberg kan selvfølgelig ikke charme sig igennem en hel valgkamp uden at sige andet end ”borgerlig snusfornuft”. Derfor skal der også nok komme noget, der ligner et politiske program, når valget bliver udskrevet. Det bliver et program skrevet af to af Danmarks dygtigste populister: Støjberg selv og hendes nye wingman, den tidligere DF’er Peter Skaarup, flankeret af kommunikationsmanden Jakob A. Kjerumgaard. De vil vide at holde sig til overordnede politiske fraser og enkelte konkrete forslag, som de ved, flest mulige protestvælgere kan nikke til: Lidt til de anti-woke. Lidt til storbyelite-haderne og de EU-skeptiske. Lidt til de indvandringsangste. Og lidt til den enkeltes inflationsramte privatøkonomi. Italiens fremadstormende statsministerkandidat, Giorgia Meloni, er blot det seneste eksempel på, at den opskrift virker.

FOLKESTEMNINGER OG PROTESTBEVÆGELSER er en flygtig størrelse. Det har mange nye partier før Inger Støjbergs erfaret. Derfor skal man heller ikke overfortolke resultatet af de to meningsmåler, der giver det spritnye parti hver tiende vælgers stemme. Hvor mange, der kan konverteres til hårde kryds i stemmeboksen, afgøres for det første af størrelsen og styrken af Ingers personlige fangruppe. De, der vil stemme på hende, næsten uanset hvad en valgkamp bringer. Den anden afgørende faktor bliver hendes evne til at gå gennem en valgkamp uden at støde de mere usikre vælgere fra sig: De nationalkonservative, der cirkler mellem Nye Borgerlige, Konservative og Venstre. Og de indvandrerskeptiske velfærdsvælgere, der hoppede fra DF til Socialdemokratiet, da Mette Frederiksen strammede udlændingepolitikken.

De sidste er de mest interessante, for lykkes det Inger Støjberg at rykke dem, kan valget give os en ny regering.