Dræb myten om de neutrale embedsmænd

Embedsmænd er nærmere regeringens spindoktorer end demokratiets uafhængige forvaltere af sandheden. Den erkendelse breder sig i det danske mediebillede efter den lange række af skandaler om danske bureaukrater, som har været lidt for ivrige med at fremme deres ministers politik.

Samme erkendelse ligger usagt bag initiativet om at give Folketinget flere analytiske muskler, som folketingsformand Mogens Lykketoft (S) for nylig har foreslået med henvisning til, at Folketinget bedre skal kunne kontrollere tal, jura og fakta fra det skandaleombruste danske embedsværk.

[quote align="right" author=""]Folketingets Præsidium bør nøje overveje, hvordan det kan opruste sine analytiske muskler uden at starte en spiral af mistillid i en videnskrig med embedsværket.[/quote]

Om få uger skal Folketingets Præsidium diskutere, hvordan en sådan akademisk oprustning af det danske parlament mere konkret skal udfolde sig. Og selvom de færreste kan have noget imod, at Folketinget bliver klogere og stærkere, så er forestillingen om, at det også skulle være en løsning på de mange skandalesager i embedsværket de seneste år, desværre endnu et eksempel på, at der ordineres medicin til de danske embedsmænd, længe inden der er blevet stillet en fyldestgørende diagnose.

Et udvalg under ledelse af tidligere departementschef Bo Smith blev sidste år sat til at kigge nærmere på problemerne med samspillet mellem embedsmænd og politikere, som mange af skandalesagerne synes at udspringe fra. Udvalget er kun halvvejs igennem arbejdet og regner først med at aflevere sine konklusioner engang efter sommerferien. Omfattende indgreb over for det påståede syge og politiserede danske embedsværk bør vente til resultaterne af dette arbejde er fremlagt og analyseret.

Den tålmodighed er svær at få øje på nogle steder. De vidt forskellige skandalesager om sjusk i embedsværkets ministerrådgivning, vildledning af Folketinget og politisk tilskæring af statistik til fremme af ministerens dagsorden er for længst blevet udlagt som udtryk for ét gennemgående og ensartet problem om en politisering af hele det danske embedsværk.

Det falder lige for. For kritikken af embedsmændene passer godt ind i den mere generelle hetz mod bureaukrater, som hele debatten om djøfiseringen symboliserer. Men i forargelsen over nødløgne, ministerafgange og senest Udlændingestyrelsens jagt efter argumenter til at holde flygtningestrømmen fra Eritrea stangen, glemmer vi, at det danske embedsværk også er et af de mindst korrupte og mest effektive i verden. De fortjener lidt mådehold i fordømmelse af hele standen – om ikke for deres egen skyld, så for samfundets skyld – da vi ellers risikerer at ødelægge et forvaltningssystem, der i det store hele fungerer ganske glimrende og hidtil har bidraget til at sætte Danmark i en samfundsøkonomisk førerposition i verden.
 

MEGET AF FORAGELSEN over de danske embedsmænd bygger på en myte om, at embedsmænd i fordums tid var neutrale og kedelige jurister, der holdt sig i faglighedens objektive spor og var immune over for politisk påvirkning, men at de som ved et trylleslag har forvandlet sig til regeringens skjulte spindoktorer.

Især juristen Pernille Boye Koch, der også er folketingsmedlem for de radikale, og professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen har bidraget til denne myte om tabet af embedsværkets uskyld i bogen ”Ansvaret der forsvandt”, hvor forfatterne argumenterer for, at der skal ske en tilbagevenden til de klassiske embedsmandsdyder som saglighed, faglighed og ærlighed. De dyder er selvfølgelig vigtige at vedblive at holde i hævd, men det er en myte, at embedsmændene over tid er blevet politiserede.

De er ikke blevet politiseret – for de har altid været det, som professor i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen, der igennem en årrække har forsket i forholdet mellem embedsværket og politikerstanden, udtrykker det.

”Det er ikke embedsmændenes rolle, der har ændret sig, men kritikken og diskussionen af den, som er blusset op,” siger han.

Selv den prisvindende journalist Jesper Tynell, der omfattende har beskrevet de alvorligste problemer i den måde, embedsværket i Danmark arbejder på, advarer imod myten om de neutrale embedsmænd, som han kalder en myte, der ikke vil dø.

Men det er på høje tid at forsøge at aflive myten alligevel, for de eneste, den misforståelse gavner, er de politikere, der fra tid til anden forsøger at pakke deres politik ind som ren teknik ved at bruge tal, jura og fakta indhentet fra embedsværket til at argumentere for, at netop deres politik er nødvendighedens politik og ikke netop bare politik.

Derfor vil det både gavne den politiske debat og mediernes kritiske sans over for politikere, at vi én gang for alle lægger myten om de neutrale embedsmænd i graven. Embedsmænd arbejder for deres minister. Ministeren er ansvarlig over for Folketinget. Folketinget står til ansvar overfor vælgerne. Punktum.
 

DERFOR ER DET ÆRGELIGT, at nu også Folketinget bidrager til at genoplive myten om de neutrale danske embedsmænd ved at pakke et ellers helt legitimt ønske om flere analytiske ressourcer ind i den folkelige forargelse over skandalerne i embedsværket.

Dels er risikoen, at der startes en form for teknokratisk våbenkapløb mellem Folketinget og Centraladministrationen om at opbygge størst mulige analytiske muskler – en slags min DJØF’er kan tæve din DJØF’er-logik, sådan som flere eksperter advarer imod i denne uges hovedhistorie.

Men udover at bureaukraters papirkamp og talborgerkrig i sig selv kan virke nyttesløst, så er en langt alvorligere risiko ved at opruste Folketinget ud fra ønsket om at øge kontrollen med embedsværket den, at man i stedet for at bekæmpe mistilliden mellem Folketing og embedsværk kommer til at øge den.

Formanden for det føromtalte udvalg, der er i gang med at granske årsagerne til problemerne i embedsværket, Bo Smith, frygter netop sådan en udvikling.

”Problemet er, hvis det udvikler sig sådan, at de enkelte folketingsmedlemmer ikke længere mener, at de kan stole på oplysningerne i ministerierne, og derfor ansætter deres egne eksperter og bruger den viden som grundlag for politiske beslutninger,” siger Bo Smith.

Folketinget vil aldrig have mulighed for at opbygge samme analytiske slagkraft som embedsværket, og derfor vil det heller ikke gavne kvaliteten af den danske politik, og dermed ej heller Danmarks udvikling og fremtidige konkurrencekraft, at man baserer de politiske beslutninger på den næstbedste faglige indsigt på grund af mistro mod embedsværket.

Det mareridtsscenarie skal vi undgå, og derfor skal Folketingets Præsidium nøje overveje, hvordan det kan opruste sine analytiske muskler uden at starte en spiral af mistillid i en videnskrig med embedsværket. At begrunde det med at sikre en bedre kontrol med embedsværket er allerede et skridt i den forkerte retning.

Det er netop en automatreaktion på myten om den neutrale embedsmand, som vi hurtigst muligt burde aflive. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi i stedet at dræbe embedsapparatet med en tankeløs fejlmedicinering.

Det danske embedsværk skal bestå – i hvert fald indtil vi ved, hvad det fejler.

Forrige artikel Virksomheder efteruddanner i stor stil medarbejdere på onlinekurser Næste artikel Globaliseringens nye vækstmotorer

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Højskoleforstander og filmproducer Ellen Riis anbefaler islandsk litteratur om at genfinde livsglæden, en norsk tv-serie om en fodboldkvinde i en mandeverden og så skal du høre melodiske Barselona, hvis du vil smage på ungdommen. 

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.