Forandring kommer ikke ud af det blå

Når elever og lærere møder hinanden igen efter sommerferien, vil skoledagen se helt anderledes ud end før ferien. Da træder reformen af folkeskolen i kraft, og skolefolket betragter den som den største reform af skolen i to årtier. I det perspektiv er skiftende ministres mange ændringer af loven om folkeskolen op gennem 90’erne og 00’erne ikke andet end justeringer.

For undervisningsminister Christine Antorini (S) er det ikke bare en mærkesag af de store – der er også tale om et systematisk arbejde for at skabe en forandring.

[graph title="Christine Antorini" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4dfc5-antorini.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/583e5-antorini.jpg" text="Navn og stilling: Christine Antorini, undervisningsminister."] [/graph]

”Forandring kommer ikke ud af det blå. Jeg er meget optaget af, hvem der har bedrevet forandringsledelse, og særligt af de teknikker, de har brugt,” siger hun.

For Antorini bygger arbejdet med at forandre folkeskolen på et værdipolitisk fundament. Undervejs har hun trukket nye aktører ind i de uddannelsespolitiske diskussioner, og så har hun været optaget af at formulere nogle få enkle mål for skolens virke.

”Der skal være nogle få klare og nationale mål, som angiver en retning. Der kan være mange veje, der fører til de få mål, men man bliver stillet til ansvar for, at man løfter børnene i den retning, målene angiver,” siger Christine Antorini.
Med den tilgang bliver folkeskolereformen den første store test på regeringens tillidsreform. Antorinis reform af folkeskolen lægger med andre ord ikke bare op til en ny hverdag på skolerne  –den er også et eksempel på en ny måde at styre den offentlige sektor på.

Inspireret af Nyt Nordisk Køkken

Det er derfor ikke tilfældigt, at Christine Antorinis laboratorium for forandringer, Ny Nordisk Skole, har hentet inspiration fra Claus Meyers arbejde med at forandre danskernes spisevaner under temaet Nyt Nordisk Køkken.

”Vi kan lave lige så mange kampagner, som vi vil. Det ændrer hr. og fru Danmark ikke adfærd af. Budskabet fra Nyt Nordisk Køkken er, at vi godt kan forandre fra neden, hvis kokke, madproducenter og andre tager sagen i egen hånd. I Ny Nordisk Skole tager skolerne sagen i egen hånd og definerer, hvad det så er, vi vil med børnene,” siger Christine Antorini.

Udgangspunktet for arbejdet med Ny Nordisk Skole er det, ministeren selv opfatter som folkeskolens ”brændende platform”.

”Det er da en katastrofe, at Lighedsdanmark af alle steder er så dårligt til at løfte børn, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, at vi er så dårlige til at få drengene med, at vi taber så mange børn med anden etnisk baggrund, og at vi er så gode til at sende børn med særlige problemer ud af fællesskabet,” siger hun. At skolen trods de politiske hensigter ikke lykkes med at bryde elevernes sociale arv, er et af de helt afgørende problemer, der driver Christine Antorini og hendes ønske om at forandre folkeskolen.

Diskussionerne på Ny Nordisk Skoles i alt 329 deltagende skoler, ungdomsskoler, efterskoler, SFO’er og daginstitutioner har ifølge Christine Antorini gjort det muligt at oversætte ministerens værdipolitiske målsætning til reformens tre overordnede værdier: Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Og den skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen.

Vigtigt at få input fra alle

Ved siden af laboratoriearbejdet i Ny Nordisk Skole har Christine Antorini sat skolen til debat i vidt forgrenede netværk. Her har hun meget bevidst søgt input fra aktører, der ikke plejer at indgå i den skolepolitiske debat.

”Når vi skal løfte skolen og give plads til nye former for læring, så har pædagogerne en vigtig rolle. I mange år har de bare ikke været en naturlig del af debatten om folkeskolen. Derfor har jeg gjort meget for at etablere et netværk til den pædagogiske verden,” siger hun.

Det har sat spor i reformen i form af et nyt samarbejde mellem lærere og pædagoger om nye former for læring, hvor f.eks. bevægelse får stor betydning for hver eneste skoledag.

Derudover har Christine Antorini trukket skolens ”kunder” i form af erhvervsorganisationer som DA, DI og Dansk Erhverv med i netværkenes debatter.

”Jeg lagde op til en stor forandring af folkeskolen, og hvis man skal have legitimitet omkring den, så skal man have løbende input fra alle parter. Netværk er ikke kun for nogle, man er enig med, men handler om at få en tillidsfuld relation til alle, så jeg både kan få ideer og diskutere, når jeg bliver udfordret på min tænkning,” siger ministeren.

Når netværk og tillid hænger sammen, er det til at forstå, hvorfor Antorini opfatter forårets konflikt om lærernes arbejdstid ”som en hund i et spil kegler”. Ikke så overraskende har konflikten ifølge Antorini selv givet ”store skår i lærernes tillid til forestillingen om, at vi er på den samme banehalvdel”. I dag tror hun, at reform og nye regler for tilrettelæggelsen af lærernes arbejde tilsammen kan give en bedre skole.

”Jeg er ikke i tvivl om, at reformen og de nye måder at organisere arbejdet på kan give lærerne plads til at bruge og udvikle deres faglighed,” siger hun.

Canadisk inspiration gav få mål

Op til reformen har Christine Antorini flere gange sagt, at hun har ”råstjålet” fra canadierne. Det er særligt provinsen Ontarios nylige reform af deres offentlige skoler, der har givet inspiration. Canadiernes reform blev udløst af skoler med dårlige resultater, dårligt omdømme og dårligt arbejdsmiljø. Redskaberne var bl.a. formuleringen af nogle få tydelige mål, som skolerne kan måle deres indsats på.

I Ontario er der en klar arbejdsdeling mellem skolerne, der selv tilrettelægger, hvordan de vil nå målene, og ministeriet, der holder sig fra at finde på regler, hvis en enkelt skole ikke leverer de ønskede resultater. Det har givet helt nye arbejdsopgaver til embedsmænd, der bar på en forestilling om, at ”når man tænder kontakten til lyset i ministeriet, så tænder kontakten ude i alle klasselokalerne”.

”Vi skal understøtte forandringerne, og det er vores ministerium slet ikke gearet til. Derfor skal vi til at ansætte folk med andre kompetencer end hidtil,” siger Christine Antorini.

Et eksempel er de 40 læringskonsulenter, Undervisningsministeriet efter canadisk forbillede er ved at ansætte. Det er lærere, ledere og pædagoger, der kan sprede viden om, hvad der virker, rundt på skolerne.

”Herinde er det en kulturrevolution, fordi der har været meget fokus på arbejdet med at forberede lovgivning for så at give slip på den, når loven er vedtaget,” siger hun.

Og Christine Antorini forventer, at det også bliver til en kulturrevolution ude på skolerne.

”Under og efter konflikten kom mange lærere hen til mig og sagde: ”Hvis du vil have, jeg skal undervise 2 timer mere, hvad er det så, jeg skal lave 2 timer mindre af?” Men jeg er jo den sidste, de skal spørge. Man kan ikke detailstyre, hvordan man arbejder med læring ude på skolerne. Vi kan give en ramme og en retning. Og så er det lærerne, der skal tilrettelægge undervisningsforløb, som lever op til målene.”

Forrige artikel Han viser Norges oliefond den grønne vej Næste artikel Står Corydon og Ove Kaj bag Danmarks største ledelsesbedrift? Står Corydon og Ove Kaj bag Danmarks største ledelsesbedrift?
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.