Forandring kommer ikke ud af det blå

Når elever og lærere møder hinanden igen efter sommerferien, vil skoledagen se helt anderledes ud end før ferien. Da træder reformen af folkeskolen i kraft, og skolefolket betragter den som den største reform af skolen i to årtier. I det perspektiv er skiftende ministres mange ændringer af loven om folkeskolen op gennem 90’erne og 00’erne ikke andet end justeringer.

For undervisningsminister Christine Antorini (S) er det ikke bare en mærkesag af de store – der er også tale om et systematisk arbejde for at skabe en forandring.

[graph title="Christine Antorini" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4dfc5-antorini.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/583e5-antorini.jpg" text="Navn og stilling: Christine Antorini, undervisningsminister."] [/graph]

”Forandring kommer ikke ud af det blå. Jeg er meget optaget af, hvem der har bedrevet forandringsledelse, og særligt af de teknikker, de har brugt,” siger hun.

For Antorini bygger arbejdet med at forandre folkeskolen på et værdipolitisk fundament. Undervejs har hun trukket nye aktører ind i de uddannelsespolitiske diskussioner, og så har hun været optaget af at formulere nogle få enkle mål for skolens virke.

”Der skal være nogle få klare og nationale mål, som angiver en retning. Der kan være mange veje, der fører til de få mål, men man bliver stillet til ansvar for, at man løfter børnene i den retning, målene angiver,” siger Christine Antorini.
Med den tilgang bliver folkeskolereformen den første store test på regeringens tillidsreform. Antorinis reform af folkeskolen lægger med andre ord ikke bare op til en ny hverdag på skolerne  –den er også et eksempel på en ny måde at styre den offentlige sektor på.

Inspireret af Nyt Nordisk Køkken

Det er derfor ikke tilfældigt, at Christine Antorinis laboratorium for forandringer, Ny Nordisk Skole, har hentet inspiration fra Claus Meyers arbejde med at forandre danskernes spisevaner under temaet Nyt Nordisk Køkken.

”Vi kan lave lige så mange kampagner, som vi vil. Det ændrer hr. og fru Danmark ikke adfærd af. Budskabet fra Nyt Nordisk Køkken er, at vi godt kan forandre fra neden, hvis kokke, madproducenter og andre tager sagen i egen hånd. I Ny Nordisk Skole tager skolerne sagen i egen hånd og definerer, hvad det så er, vi vil med børnene,” siger Christine Antorini.

Udgangspunktet for arbejdet med Ny Nordisk Skole er det, ministeren selv opfatter som folkeskolens ”brændende platform”.

”Det er da en katastrofe, at Lighedsdanmark af alle steder er så dårligt til at løfte børn, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, at vi er så dårlige til at få drengene med, at vi taber så mange børn med anden etnisk baggrund, og at vi er så gode til at sende børn med særlige problemer ud af fællesskabet,” siger hun. At skolen trods de politiske hensigter ikke lykkes med at bryde elevernes sociale arv, er et af de helt afgørende problemer, der driver Christine Antorini og hendes ønske om at forandre folkeskolen.

Diskussionerne på Ny Nordisk Skoles i alt 329 deltagende skoler, ungdomsskoler, efterskoler, SFO’er og daginstitutioner har ifølge Christine Antorini gjort det muligt at oversætte ministerens værdipolitiske målsætning til reformens tre overordnede værdier: Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Og den skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen.

Vigtigt at få input fra alle

Ved siden af laboratoriearbejdet i Ny Nordisk Skole har Christine Antorini sat skolen til debat i vidt forgrenede netværk. Her har hun meget bevidst søgt input fra aktører, der ikke plejer at indgå i den skolepolitiske debat.

”Når vi skal løfte skolen og give plads til nye former for læring, så har pædagogerne en vigtig rolle. I mange år har de bare ikke været en naturlig del af debatten om folkeskolen. Derfor har jeg gjort meget for at etablere et netværk til den pædagogiske verden,” siger hun.

Det har sat spor i reformen i form af et nyt samarbejde mellem lærere og pædagoger om nye former for læring, hvor f.eks. bevægelse får stor betydning for hver eneste skoledag.

Derudover har Christine Antorini trukket skolens ”kunder” i form af erhvervsorganisationer som DA, DI og Dansk Erhverv med i netværkenes debatter.

”Jeg lagde op til en stor forandring af folkeskolen, og hvis man skal have legitimitet omkring den, så skal man have løbende input fra alle parter. Netværk er ikke kun for nogle, man er enig med, men handler om at få en tillidsfuld relation til alle, så jeg både kan få ideer og diskutere, når jeg bliver udfordret på min tænkning,” siger ministeren.

Når netværk og tillid hænger sammen, er det til at forstå, hvorfor Antorini opfatter forårets konflikt om lærernes arbejdstid ”som en hund i et spil kegler”. Ikke så overraskende har konflikten ifølge Antorini selv givet ”store skår i lærernes tillid til forestillingen om, at vi er på den samme banehalvdel”. I dag tror hun, at reform og nye regler for tilrettelæggelsen af lærernes arbejde tilsammen kan give en bedre skole.

”Jeg er ikke i tvivl om, at reformen og de nye måder at organisere arbejdet på kan give lærerne plads til at bruge og udvikle deres faglighed,” siger hun.

Canadisk inspiration gav få mål

Op til reformen har Christine Antorini flere gange sagt, at hun har ”råstjålet” fra canadierne. Det er særligt provinsen Ontarios nylige reform af deres offentlige skoler, der har givet inspiration. Canadiernes reform blev udløst af skoler med dårlige resultater, dårligt omdømme og dårligt arbejdsmiljø. Redskaberne var bl.a. formuleringen af nogle få tydelige mål, som skolerne kan måle deres indsats på.

I Ontario er der en klar arbejdsdeling mellem skolerne, der selv tilrettelægger, hvordan de vil nå målene, og ministeriet, der holder sig fra at finde på regler, hvis en enkelt skole ikke leverer de ønskede resultater. Det har givet helt nye arbejdsopgaver til embedsmænd, der bar på en forestilling om, at ”når man tænder kontakten til lyset i ministeriet, så tænder kontakten ude i alle klasselokalerne”.

”Vi skal understøtte forandringerne, og det er vores ministerium slet ikke gearet til. Derfor skal vi til at ansætte folk med andre kompetencer end hidtil,” siger Christine Antorini.

Et eksempel er de 40 læringskonsulenter, Undervisningsministeriet efter canadisk forbillede er ved at ansætte. Det er lærere, ledere og pædagoger, der kan sprede viden om, hvad der virker, rundt på skolerne.

”Herinde er det en kulturrevolution, fordi der har været meget fokus på arbejdet med at forberede lovgivning for så at give slip på den, når loven er vedtaget,” siger hun.

Og Christine Antorini forventer, at det også bliver til en kulturrevolution ude på skolerne.

”Under og efter konflikten kom mange lærere hen til mig og sagde: ”Hvis du vil have, jeg skal undervise 2 timer mere, hvad er det så, jeg skal lave 2 timer mindre af?” Men jeg er jo den sidste, de skal spørge. Man kan ikke detailstyre, hvordan man arbejder med læring ude på skolerne. Vi kan give en ramme og en retning. Og så er det lærerne, der skal tilrettelægge undervisningsforløb, som lever op til målene.”

Forrige artikel Han viser Norges oliefond den grønne vej Næste artikel Står Corydon og Ove Kaj bag Danmarks største ledelsesbedrift? Står Corydon og Ove Kaj bag Danmarks største ledelsesbedrift?

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?