Forandring kommer ikke ud af det blå

Når elever og lærere møder hinanden igen efter sommerferien, vil skoledagen se helt anderledes ud end før ferien. Da træder reformen af folkeskolen i kraft, og skolefolket betragter den som den største reform af skolen i to årtier. I det perspektiv er skiftende ministres mange ændringer af loven om folkeskolen op gennem 90’erne og 00’erne ikke andet end justeringer.

For undervisningsminister Christine Antorini (S) er det ikke bare en mærkesag af de store – der er også tale om et systematisk arbejde for at skabe en forandring.

[graph title="Christine Antorini" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4dfc5-antorini.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/583e5-antorini.jpg" text="Navn og stilling: Christine Antorini, undervisningsminister."] [/graph]

”Forandring kommer ikke ud af det blå. Jeg er meget optaget af, hvem der har bedrevet forandringsledelse, og særligt af de teknikker, de har brugt,” siger hun.

For Antorini bygger arbejdet med at forandre folkeskolen på et værdipolitisk fundament. Undervejs har hun trukket nye aktører ind i de uddannelsespolitiske diskussioner, og så har hun været optaget af at formulere nogle få enkle mål for skolens virke.

”Der skal være nogle få klare og nationale mål, som angiver en retning. Der kan være mange veje, der fører til de få mål, men man bliver stillet til ansvar for, at man løfter børnene i den retning, målene angiver,” siger Christine Antorini.
Med den tilgang bliver folkeskolereformen den første store test på regeringens tillidsreform. Antorinis reform af folkeskolen lægger med andre ord ikke bare op til en ny hverdag på skolerne  –den er også et eksempel på en ny måde at styre den offentlige sektor på.

Inspireret af Nyt Nordisk Køkken

Det er derfor ikke tilfældigt, at Christine Antorinis laboratorium for forandringer, Ny Nordisk Skole, har hentet inspiration fra Claus Meyers arbejde med at forandre danskernes spisevaner under temaet Nyt Nordisk Køkken.

”Vi kan lave lige så mange kampagner, som vi vil. Det ændrer hr. og fru Danmark ikke adfærd af. Budskabet fra Nyt Nordisk Køkken er, at vi godt kan forandre fra neden, hvis kokke, madproducenter og andre tager sagen i egen hånd. I Ny Nordisk Skole tager skolerne sagen i egen hånd og definerer, hvad det så er, vi vil med børnene,” siger Christine Antorini.

Udgangspunktet for arbejdet med Ny Nordisk Skole er det, ministeren selv opfatter som folkeskolens ”brændende platform”.

”Det er da en katastrofe, at Lighedsdanmark af alle steder er så dårligt til at løfte børn, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, at vi er så dårlige til at få drengene med, at vi taber så mange børn med anden etnisk baggrund, og at vi er så gode til at sende børn med særlige problemer ud af fællesskabet,” siger hun. At skolen trods de politiske hensigter ikke lykkes med at bryde elevernes sociale arv, er et af de helt afgørende problemer, der driver Christine Antorini og hendes ønske om at forandre folkeskolen.

Diskussionerne på Ny Nordisk Skoles i alt 329 deltagende skoler, ungdomsskoler, efterskoler, SFO’er og daginstitutioner har ifølge Christine Antorini gjort det muligt at oversætte ministerens værdipolitiske målsætning til reformens tre overordnede værdier: Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Og den skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen.

Vigtigt at få input fra alle

Ved siden af laboratoriearbejdet i Ny Nordisk Skole har Christine Antorini sat skolen til debat i vidt forgrenede netværk. Her har hun meget bevidst søgt input fra aktører, der ikke plejer at indgå i den skolepolitiske debat.

”Når vi skal løfte skolen og give plads til nye former for læring, så har pædagogerne en vigtig rolle. I mange år har de bare ikke været en naturlig del af debatten om folkeskolen. Derfor har jeg gjort meget for at etablere et netværk til den pædagogiske verden,” siger hun.

Det har sat spor i reformen i form af et nyt samarbejde mellem lærere og pædagoger om nye former for læring, hvor f.eks. bevægelse får stor betydning for hver eneste skoledag.

Derudover har Christine Antorini trukket skolens ”kunder” i form af erhvervsorganisationer som DA, DI og Dansk Erhverv med i netværkenes debatter.

”Jeg lagde op til en stor forandring af folkeskolen, og hvis man skal have legitimitet omkring den, så skal man have løbende input fra alle parter. Netværk er ikke kun for nogle, man er enig med, men handler om at få en tillidsfuld relation til alle, så jeg både kan få ideer og diskutere, når jeg bliver udfordret på min tænkning,” siger ministeren.

Når netværk og tillid hænger sammen, er det til at forstå, hvorfor Antorini opfatter forårets konflikt om lærernes arbejdstid ”som en hund i et spil kegler”. Ikke så overraskende har konflikten ifølge Antorini selv givet ”store skår i lærernes tillid til forestillingen om, at vi er på den samme banehalvdel”. I dag tror hun, at reform og nye regler for tilrettelæggelsen af lærernes arbejde tilsammen kan give en bedre skole.

”Jeg er ikke i tvivl om, at reformen og de nye måder at organisere arbejdet på kan give lærerne plads til at bruge og udvikle deres faglighed,” siger hun.

Canadisk inspiration gav få mål

Op til reformen har Christine Antorini flere gange sagt, at hun har ”råstjålet” fra canadierne. Det er særligt provinsen Ontarios nylige reform af deres offentlige skoler, der har givet inspiration. Canadiernes reform blev udløst af skoler med dårlige resultater, dårligt omdømme og dårligt arbejdsmiljø. Redskaberne var bl.a. formuleringen af nogle få tydelige mål, som skolerne kan måle deres indsats på.

I Ontario er der en klar arbejdsdeling mellem skolerne, der selv tilrettelægger, hvordan de vil nå målene, og ministeriet, der holder sig fra at finde på regler, hvis en enkelt skole ikke leverer de ønskede resultater. Det har givet helt nye arbejdsopgaver til embedsmænd, der bar på en forestilling om, at ”når man tænder kontakten til lyset i ministeriet, så tænder kontakten ude i alle klasselokalerne”.

”Vi skal understøtte forandringerne, og det er vores ministerium slet ikke gearet til. Derfor skal vi til at ansætte folk med andre kompetencer end hidtil,” siger Christine Antorini.

Et eksempel er de 40 læringskonsulenter, Undervisningsministeriet efter canadisk forbillede er ved at ansætte. Det er lærere, ledere og pædagoger, der kan sprede viden om, hvad der virker, rundt på skolerne.

”Herinde er det en kulturrevolution, fordi der har været meget fokus på arbejdet med at forberede lovgivning for så at give slip på den, når loven er vedtaget,” siger hun.

Og Christine Antorini forventer, at det også bliver til en kulturrevolution ude på skolerne.

”Under og efter konflikten kom mange lærere hen til mig og sagde: ”Hvis du vil have, jeg skal undervise 2 timer mere, hvad er det så, jeg skal lave 2 timer mindre af?” Men jeg er jo den sidste, de skal spørge. Man kan ikke detailstyre, hvordan man arbejder med læring ude på skolerne. Vi kan give en ramme og en retning. Og så er det lærerne, der skal tilrettelægge undervisningsforløb, som lever op til målene.”

Forrige artikel Han viser Norges oliefond den grønne vej Næste artikel Står Corydon og Ove Kaj bag Danmarks største ledelsesbedrift? Står Corydon og Ove Kaj bag Danmarks største ledelsesbedrift?

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).