Enhver landmand eller havefestplanlægger ved, at man ikke kan stole på vejret. Alligevel har stort set hele verden besluttet at sætte sin lid til vejrafhængige teknologier i forsøget på at begrænse klimaforandringerne.

Solceller kræver skyfri himmel. Vindmøller kræver blæst.

Men det er ikke kun fremtidens energisystem baseret på vind og sol, der er afhængig af vejret.

Som europæerne erfarede sidste sommer, kan franske atomkraftværker ikke producere strøm, hvis de omkringliggende floder tørrer ud på grund af manglende regn. Så er der ikke noget vand til at køle atomkraftværkerne, og så kan de ikke køre og sende strøm til Danmark, når vi mangler.

Det samme gælder strømmen fra de norske vandkraftværker, når sommerregnen udebliver i en længere periode og udtørrer de norske elve.

Den bedste prognose for morgendagens varmeforbrug får man også fra meteorologerne, fordi der skrues mere op for radiatorerne i husstande og virksomheder, når det er koldt.

”Vejret har altid haft stor betydning. Nu får det bare en anden betydning,” siger Stine Grenaa Jensen, der er vicedirektør i det statsejede selskab Energinet.

Hidtil har lagret energi været en vigtig kilde til forsyningssikkerhed. Når fyringssæsonen er overstået, og temperaturerne stiger, fylder man gaslagrene, så de kan bidrage på kolde vinterdage. Og når vinteren kommer, tærer man på sin opsparing.

Men den grønne omstillings udskiftning af energikilder betyder, at de engang så driftssikre, stabile energikilder skal skiftes ud med bæredygtige alternativer. Og det går ud over forsyningssikkerheden, som Energinet har ansvaret for i Danmark.

”Vi kommer til at få en lavere forsyningssikkerhed, fordi der ikke er samme stabilitet i produktion fra vind og sol,” siger Stine Grenaa Jensen.

I dag oplever den gennemsnitlige danske elforbruger 20 minutters strømafbrydelse om året. Om ti år skal vi forvente næsten dobbelt så meget, 38 minutter om året.

Sol og vind over hele landet

Vind og sol kommer til at være kerneteknologierne i fremtidens energisystem. Energinet laver en årlig analyse, der blandt andet undersøger, hvad det er for et energisystem, som Danmark er i gang med at bygge op. Og det er en spraglet størrelse. 

”Vi kommer til at få et meget komplekst energisystem,” siger også Torsten Hasforth, tænketanken Concitos energiøkonom.

I 1980’erne stod 15 kraftværker for alt strøm i hele Danmark. I 1990’erne begyndte der at komme flere decentrale værker, og årtiet efter begyndte vindmøllerne at dukke op i større skala. I dag har Danmark 15 havvindmølleparker og mange flere på vej. Der står godt 5.600 vindmøller rundt omkring i det danske landskab og flere end 100.000 solcelleanlæg på hustagene.

Hvis den danske regering lever op til løfterne i Esbjergerklæringen, vil der inden 2050 stå havvindmøller i Nordsøen med en kapacitet på over 35 gigawatt, nok til at dække cirka 35 millioner husstande. I scenariet fra Energinet suppleres havvinden med en lige så stor mængde strømproduktion fra solceller og en række andre havvindmølleparker og strøm fra landvind.

Kapaciteten bliver stor. Men det er også nødvendigt, mener Hasforth.

”Når vi har energikilder med skiftende produktion, bliver vi nødt til at have en større buffer,” siger han.

Det er ofte sådan, at solen skinner, når der er vindstille, og vinden blæser, når det er overskyet. Derfor supplerer de to teknologier hinanden godt. Men der er også tidspunkter, hvor ingen af de to teknologier producerer nok. Og vi ved ikke med sikkerhed, hvor udbredt det bliver.

Der skal planlægges efter ekstremt vejr

Der findes ikke noget samlet overblik over klimakrisens konsekvenser. Men en af følgerne bliver mere ekstremt vejr. Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor i klimafysik på Københavns Universitet med speciale i fremtidens vejrforhold, er netop de skiftende vejrforholds betydning for vores forsyningssikkerhed meget højt på den aktuelle forskningsdagsorden. Han nævner tre kritiske eksempler:

”Vand, vind og sol er de tre vigtigste kilder til vedvarende energi. Og det er lige præcis de tre fænomener, som vi i forskningen er mest usikre på udviklingen af,” siger klimaforskeren, der også er medlem af FN’s klimapanel.

Det er ikke Jens Hesselbjerg Christensens vurdering, at vejret bliver fuldstændig utilregneligt i de kommende år. Det bliver mere spændende mod slutningen af århundredet, især hvis vi ikke formår at bremse drivhusgasudledningerne. Og man kan da også hurtigt komme til at lyde som en klimabenægter, der vil sælge fossil energi, hvis man taler for højt om svagheden ved vejrafhængige teknologier.

Alligevel skal man ikke bagatellisere udfordringen, mener forskeren. Det er nødvendigt at planlægge efter ekstremerne. Forsyningssikkerhed handler om at kunne stå imod, når systemet bliver testet maksimalt.

Det var en ekstrem tørke, der tørrede de franske floder ud i 2022 og tvang atomkraftværkerne til at lukke ned. Men det er ikke første gang, det er sket. Og det vil ske igen. Som Hesselbjerg formulerer det:

”De tilfælde af ekstremt vejr, vi allerede har oplevet, kommer vi til at se flere af.”

I 2021 blæste det for eksempel 10 procent mindre end normalt over det meste af Nord- og Vesteuropa. 

I nogle områder i Danmark, Irland, Tyskland og Tjekkiet var 2021 mere vindstille end nogle af de 43 foregående år, som EU’s observationsprogram, Copernicus, har målinger på. Ingen ved hvorfor. Men betydningen er ikke at spøge med. For som forskerne i Copernicus bemærker, falder vindmølleproduktionen med hele 27 procent, når vindhastigheden falder med 10 procent.

Og der kan gode kabler være meget værd. For samtidig med vindproblemerne over Nordsøen i 2021 var der usædvanligt godt gang i vindene over Middelhavet. En nøgle til fremtidens forsyningssikkerhed bliver derfor også at bygge bedre forbindelser over hele Europa. ”Det er vigtigt, at der er et netværk,” siger Jens Hesselbjerg Christensen. ”Vi har sjældent det samme vejr i hele Europa.”

Udsigt til svingende priser

Vi kommer ikke udenom en mere svingende forsyning end den, vi er vant til. Det siger Marie Münster, professor i energisystemanalyse ved DTU og medlem af Klimarådet, der for tiden arbejder på en analyse med fokus på netop vejrets betydning for fremtidens energisystem.

”I gamle dage skulle man tilpasse produktionen til forbruget, og nu skal vi i højere grad lære at tilpasse forbruget til produktionen,” siger Marie Münster.

Torsten Hasforth fra Concito er enig.

“Vi får et elsystem med flere prisudsving. Men som økonom vil jeg ikke se det som et stort problem, for så er der markedsmuligheder,” siger han.

At der er et marked, har landets virksomheder og investorer for længst opdaget. En industri af teknologier, som kan producere energi, når der mangler vind og sol i de danske stikkontakter, er i gang med at vokse frem. Affald, gylle og restprodukter fra landbruget kan blive omdannet til biogas i anlæg, som kan sende gas direkte ud i den eksisterende infrastruktur. En teknologi, som blandt andre Shell har investeret kraftigt i.

Både den danske regering og store dele af industrien satser på, at Power-to-X-produktionen kommer op i gear i de kommende år. Sker det, vil Danmark kunne lave strøm fra sol og vind om til brint, som kan lagres og sendes ud i nettet, når vejret svigter.

En anden mulighed er at hente strøm hos naboerne. Med stærkere kabelforbindelser mellem europæiske lande kan Danmark udnytte, at nogle har mere blæsevejr eller solskin – og dermed strøm – end de selv har brug for. Men det kræver, at også nabolandene sætter gang i udbygningen af vind og sol.

Atomkraftværker i lande som Frankrig, Sverige, Finland og Polen vil også fortsætte med at levere strøm til danske stikkontakter. Det samme vil norske vandkraftværker, når vejret tillader det.

Men også danske forbrugere kommer til at spille en vigtig rolle i at skabe forsyningssikkerhed i det spraglede energisystem, som er i gang med at blive bygget op. Mens antallet af elbilejere vokser, opstår der et decentralt strømlager, hvor bilejere kan lade batterierne op i perioder med lave priser og vælge at sende noget af den strøm tilbage ud på det fælles net i perioder med høje priser og mangel på strøm.

Der kan med andre ord gøres meget for at jævne svingningerne ud. Men både Energinet og eksperterne er enige om, at vi står i en ny forsyningsmæssig situation. Det er dog en, som europæerne har fået en forholdsvis intens omgang anskuelsesundervisning i det seneste halve år.

Spar på energien

Da Rusland invaderede Ukraine, stod det hurtigt klart, at en spareøvelse ville blive nødvendig. Det europæiske forbrug skulle tilpasses de nye vilkår. Og det skete. Mange downloadede en app, som kunne vise strømpriserne og dermed vise det mest optimale tidspunkt at starte opvaskemaskinen eller oplade hjemmets elektronik. Også de europæiske virksomheder lærte at indrette sig efter forholdene. Som et eksempel fremhævede EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i sin årlige tale om unionens tilstand arbejderne på flere af de italienske keramikfabrikker, som tog på arbejde tidligt om morgenen for at udnytte de lave priser udenfor myldretiden og dermed aflastede nettet.

EU-Kommissionen fremlagde i juli planen ’Save gas for a safe winter’. Her var ambitionen, at EU samlet set skulle spare 15 procent af gasforbruget mellem august sidste år og marts i år. Marts er netop overstået, og vi kan nu konkludere, at missionen lykkedes. 18 procent formåede EU’s medlemslande at spare. Danmark sparede cirka 25 procent, mens Finland formåede at spare hele 56 procent af deres gasforbrug.

Disse erfaringer har gjort Stine Grenaa Jensen optimistisk.

”Hvis du havde spurgt mig for et år siden, ville en af de ting, jeg ville være bekymret for ved fremtidens energisystem, være, om folk er villige til at ændre deres forbrug, når priserne ændrer sig. Men det har de vist, at de vil, og det kan virkelig batte,” siger hun.

Energiprofessor Marie Münster er enig.

”Hvis der skal komme noget godt ud af den her elendige energikrise, så er det måske, at der bliver sat fart på den her udvikling,” siger hun. Münsters håb er, at smarte automatiske energibesparelsesteknologier bliver standard ude i både virksomheder og husstande.

Det er også Stine Grenaa Jensens forhåbning. Det betyder ikke, at energikrisen er en ny normaltilstand, som vi skal vænne os til. ”Men vi får nogle erfaringer fra den her krise, som vi helt klart kan bruge fremover,” siger hun.

Skal vi begynde at forholde os grundlæggende anderledes og mere bevidst til energi i fremtiden?

”Ja, det skal vi,” siger hun.

Det er måske ikke en stor ting at installere en app eller få sat smarte systemer op til opladning af elbilen, så den kun trækker på nettet, når det er billigt.

”Men på denne måde kan folk faktisk gøre en ret stor forskel og begrænse omkostningerne ved den grønne omstilling. Folk har et ret stort potentiale til at bidrage med værdi til systemet.”