Hvorfor må ældre ikke købe bedre pleje?

Der har været en stor politisk modvilje mod at få private alternativer til de offentlige hospitaler og plejehjem. Man får mistanke om, at det er ud fra devisen, at ingen må få en bedre pleje end andre, når de er syge eller gamle.

Det bliver ofte fremhævet, at Danmark skal leve af viden. Vi skal skabe ny viden, omsætte det til produkter eller ydelser og acceptere, at vi som lille land hurtigt bliver udkonkurreret af virksomheder i andre lande med større hjemmemarkeder og lavere omkostninger. Vi skal derimod finde på noget nyere og bedre hele tiden.

I den sammenhæng er det tankevækkende, at nogle af de større danske virksomheder med et globalt fodaftryk, der er skabt inden for de sidste årtier, faktisk bygger på servicesektoren og ufaglært/faglært arbejdskraft.

ISS, der var pioner inden for professionalisering af rengøringssektoren, Securitas inden for sikkerhedsydelser, der senere blev til en del af Group 4. Falck, der med succes har bredt sig til en lang række lande.

Inden for erhverv med højtuddannede er professionaliseringen og internationaliseringen af de rådgivende ingeniører et ekesmpel på et lokalt serviceerhverv, der var delvist offentligt, og som nu er blevet en branche med flere internationale virksomheder som Rambøll og Cowi.

Der har også været tilløb til at gentage succesen inden for andre typer service. Privathospitaler, der nu er kraftigt decimerede eller solgt til Sverige. Ældrepleje, hvor ISS, Falck og andre gennem årene har forsøgt at få et privat alternativ op at stå, men hvor der kun er få privat drevne plejehjem, og en del af disse er svenske.

Der har været en stor politisk modvilje mod at få private alternativer til de offentlige hospitaler og plejehjem. Man får mistanke om, at det er ud fra devisen, at ingen må få en bedre pleje end andre, når de er syge eller gamle.

Min gamle tante på 100 er ved at være moden til et plejehjem. Og efter et hospitalsophold i offentligt regi beder hun så mindeligt, om vi ikke kan finde et privat alternativ, hvor hun kan få lov til at betale for, at der kommer nogen, når hun ringer for at komme på toilettet. Hvor hun kan betale for at blive vasket og få ordnet hår, når hun gerne vil have det og ikke kun, hvis der er tid.

Desværre skal man lede med lys og lygte efter en mulighed, hvor man kan få lov til at betale selv for at få den ydelse, der vil gøre en i øvrigt mindre behagelig hverdag lidt lettere at bære.

Mange sager om dårlig service på både offentlige og private plejehjem burde vise, at der er et stort behov for at professionalisere den service, der gives, at sikre gode ledelser, opdaterede ergonomiske hjælpemidler, serviceparathed blandt personalet inkl. mindre sygefravær osv.

Svenskerne er godt i gang med dette, ligesom de har professionaliseret det at drive et sygehus gennem koncernen Capio. Så længe det er en politisk umulighed i højere grad at konkurrenceudsætte hospitals- og plejeområdet, får Danmark ikke en chance for at udvikle endnu en international servicekoncern. Det initiativ overlades til Svenskerne.

Tænk nu hvis Danmark var førende på nogle lægelige områder. Så vi kunne tiltrække patienter fra et større opland til behandling i Danmark frem for at det er os, der sender vores kræftpatienter til Tyskland.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu