Set

Både DR og TV2 holder generelt et meget højt niveau for deres egne dramaserier. Jeg tror ikke altid, at vi er klar over, hvor forkælede vi er på seriefronten i Danmark, i forhold til hvor lille et sprogområde vi er. Her i efteråret har jeg set DR’s ’Huset’, som handler om livet blandt fanger og personale i et lukningstruet fængsel. Det er et råt og ubarmhjertigt drama med blandt andre Sofie Gråbøl, David Dencik og Charlotte Fich i hovedrollerne. De er fremragende skuespillere, og selvom man naturligvis ikke skal tro, at fiktionen afspejler virkeligheden 1:1, så giver den også et indblik i en fængselsverden, der (heldigvis) er ukendt for de fleste af os. Udover serier ser jeg også ’Den store bagedyst’. Det er det samme koncept som de tidligere sæsoner, men der er noget dejligt afslappende og underholdende over almindelige mennesker, der går så meget op i kager.

Hørt

Jeg har aldrig været decideret fan af nogen musiker, men skulle jeg fremhæve én, ville det være Madonna. Derfor var jeg også i Royal Arena i København for at opleve hendes ’The Celebration Tour’. Det var en fest af en aften, der tog publikum igennem 40 års hits og historie. Madonna har måske ikke verdens største stemme, men hun har fået maksimalt ud af sit talent igennem sin karriere. Hun kan virkelig sætte gang i et dansegulv – eller en arena med dansere, farver og masser af hits. Samtidig formår hun også at synge om de mørkere sider af menneskelivet. Igennem sin lange karriere har hun været med til at sætte fokus på AIDS-epidemien, kvinders seksualitet, LGBT+-rettigheder og meget andet. Det afspejlede koncerten i dén grad, og den var en værdig (selv)hyldest til en af pophistoriens store kunstnere.  

Læst

Lige siden jeg lærte at læse, har jeg kædelæst skønlitteratur. Romaner bygger bro mellem mennesker i forskellige livssituationer, lande og tidsaldre og gør os klogere på både os selv og vores medmennesker. Den russiske forfatter Sergej Lebedev skriver for eksempel kritisk om det postsovjetiske Rusland i romaner som ’Augustmennesker’ eller ’Ved glemslens rand’, og om hvordan fortiden stadig har indflydelse på dagens Rusland. Det er desværre meget relevant i øjeblikket. Også danske forfattere kan skrive om diktatur og ondskabens chokerende banalitet. Kirsten Thorup udgav i 2020 den absolut fremragende ’Indtil vanvid, indtil døden’ om danske Harriet, hvis mand falder ved Østfronten under 2. verdenskrig, og som rejser til Nazityskland for at komme sig efter tabet. Efterfølgeren ’Mørket bag dig’ er lige udkommet og ligger nu øverst i min læsestak.