Sådan vil universiteterne forandre sig

Mandag Morgen har spurgt samtlige otte universiteter, hvilke initiativer de har i gang. Nedenfor er et udpluk af, hvad universiteterne selv oplyser:

1. Københavns Universitet (KU)

Mere kvalitet i uddannelserne. KU har iværksat flere initiativer for at styrke kvaliteten, herunder fastsat minimumtimetal, styrke undervisernes pædagogiske og didaktiske evner, forbedre studiemiljøet, eksperimentere med nye undervisningsformer og udbyde talentprogrammer på udvalgte uddannelser.

Mere samarbejde med internationale eliteinstitutioner. Det kinesiske topuniversitet Fudan og verdens største forskningscenter til gensekventering, Beijing Genomics Institute, har valgt at placere et fælles europæisk hovedkvarter på KU. KU arbejder for at tiltrække lignende partnerskaber via universitets-alliancen IARU, der bl.a. tæller Yale, Berkeley, Oxford og Cambridge.

Mere samarbejde med samfundet. KU arbejder for, at mere viden og innovation kommer ud og arbejder i samfundet gennem partnerskaber. Universitetet har bl.a. udarbejdet sin første erhvervsstrategi og igangsat projektet Copenhagen Spin-outs, hvor man sammen med bl.a. DTU vil øge antallet af spinoff-virksomheder.

2. Aarhus Universitet (AU)

Etablering af tværgående samarbejdsplatforme. Sammen med bl.a. Region Midtjylland, Landbrug & Fødevarer, Aarhus Kommune og Arla Foods står AU bag Danish Food Cluster, der skal styrke dansk konkurrenceevne på fødevareområdet gennem ny forskning og innovation. AU har i forvejen et stærkt sundhedssamarbejde med Region Midtjylland.

Danmarks Entreprenørielle Universitet. AU har de sidste to år arbejdet på at udbyde undervisningsforløb, hvor innovation og iværksætteri spiller en rolle. Samtidig arbejder man på at differentiere uddannelser, så de mest talentfulde studerende får adgang til særlige tilbud som f.eks. kurser i forretningsforståelse og forskningspraksis.

Mere it i uddannelserne. AU har indkøbt et learning management-system, der skal få mere it ind i uddannelserne og styrke den tværdisciplinære undervisning. Med i indsatsen er også en opkvalificering af undervisernes kompetencer og forståelse af, hvordan brugen af it kan styrke de studerendes læring både før, under og efter den traditionelle undervisning.

3. Syddansk Universitet (SDU)

De studerende i centrum. SDU har iværksat en større indsats for at give sine ca. 27.000 studerende et bedre studieliv. Man ønsker bl.a., at de studerende bevarer et tæt forhold til universitetet efter færdiggjort uddannelse. Konkret investerer SDU frem til 2015 mellem 45 og 50 millioner kr. i 18 projekter, der skal gøre undervisningen mere inspirerende, studiemiljøet mere motiverende og den service, som de studerende modtager, bedre.

Målrettet jagt på Horizon 2020-midler. SDU har valgt at allokere en betydelig del af sine opsparede midler til udvalgte forskningsaktiviteter, der har potentiale til at få del i de 70 milliarder euro i EU’s store forskningspulje frem mod 2020.

Byggeriet af Nyt SUND og OUH. SDU’s campusområde og faciliteter bliver markant udvidet, når Odense Universitetshospital over de kommende år flytter ud på universitetets grund. I den sammenhæng opføres der bl.a. en ny bygning til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der rummer gode muligheder for et tæt samarbejde mellem hospitalet og SDU.

4. Aalborg Universitet (AAU)

Etablering af ny campus i København. AAU åbnede i sommeren 2012 en ny campus i den københavnske Sydhavn, hvor samtlige af universitetets uddannelser nu bliver udbudt. En række virksomheder har også adresse på campus, der dermed også skal være med til at styrke universitetets nærhed til erhvervslivet.

Fornyelse af problembaseret læring. AAU arbejder med at styrke den problembaserede tilgang til læring, der er universitetets særlige kendetegn, og har til det formål oprettet det såkaldte PBL-Akademi, der bl.a. skal styrke undervisningsformen internt og sikre, at den unikke profil brandes og kommunikeres endnu stærkere til omverdenen.

Systematisk afsøgning af nye behov for uddannelse. AAU bruger en del ressourcer på at udvikle og ansøge om nye uddannelser. Det sker med afsæt i universitetets strategi, der stræber efter at give studieegnede unge i særligt Nordjylland, Sydvestjylland og Københavns Vestegn fri adgang til at gennemføre den uddannelse, de ønsker.

5. Roskilde Universitet (RUC)

Studerende ud i virkeligheden. RUC intensiverer indsatsen for at bringe de studerende i tættere kontakt med arbejdsmarkedet ved at styrke studentersamarbejdet med eksterne partnere omkring projekter og sikre, at alle studerende får mulighed for at komme i praktik som led i deres kandidatuddannelse.

Fornyelse af campus. RUC har udviklet en stor plan for at udbygge universitetets campusområde, herunder anlægge nyt laboratorium, fællesfaciliteter til de studerende og et fablab, der skal styrke universitetets designprofil. Anden etape af udbygningen er i gang og kører til 2015, og der er lagt planer for potentielle projekter helt frem til 2030.

Satsning på sprog som kompetence og talentudvikling. RUC satser på at styrke de studerendes evner inden for fremmedsprog som tysk og fransk. Studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske bacheloruddannelser kan bl.a. få udarbejdet sprog-profiler og særlig hjælp til at skrive opgaver på fremmedsprog. Udgangspunktet er, at der er stærk efterspørgsel efter fremmedsprogskompetencer som tillæg til faglighed i uddannelser.

6. Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Meget mere entreprenørskab. DTU har åbnet et innovationsværksted, hvor entreprenante studerende kan få råd, vejledning og mulighed for at teste ideer i praksis. Derudover opruster DTU indsatsen for at få mere entreprenørskab ind på uddannelserne, bl.a. ved at ”motivere” undervisere til casebaseret undervisning frem for den traditionelle forelæsningsform.

Større og bedre campus. DTU har igangsat sit hidtil største byggeprojekt, der omfatter nybyggeri og ombygning af omkring 47.000 m2, herunder en ny bygning på 25.000 m2, der skal huse universitetets aktiviteter inden for life science og bioengineering og skabe rammen om et unikt fagligt miljø med topmoderne forsknings- og netværksfaciliteter.

Opruster store forskningssatsninger. DTU satser målrettet på at opgradere sine forskningsaktiviteter inden for biobæredygtighed og olieindvinding. Novo Nordisk har bl.a. doneret et trecifret millionbeløb til at gøre DTU verdensførende inden for bioteknologi, mens man samarbejder med bl.a. Mærsk om at udvikle nye klimavenlige løsninger til indvinding af olie.

7. Copenhagen Business School (CBS)

Business in Society Platforms. CBS har etableret fire, snart fem, platforme, der skal fremme nye former for samarbejde internt og eksternt og igangsætte nye aktiviteter, der alle har til formål at få forskning ud i omverden og gjort relevant for store samfundsmæssige udfordringer.

The BioBusiness and Innovation Program. CBS udbyder, sammen med DTU Systembiologi, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og en række udvalgte biotekvirksomheder, et nyt uddannelsesprogram, hvor studerende fra tre universiteter følger et tværfagligt forløb, der giver dem de kompetencer, som biotekindustrien har brug for.

Kvalitet og relevans frem for evalueringskontrol. CBS gennemfører med fem års mellemrum en evaluering af universitetets over 60 programmer. Til det formål har CBS udviklet en standardiseret model, så processen udgør så lille en byrde som muligt for studieledere og administratorer og gør det muligt at benchmarke på tværs af uddannelser.

8. IT-Universitetet (ITU)

Udvikling af ny kandidatuddannelse. Siden 2010 har ITU arbejdet på en ny kandidatuddannelse i digital innovation og management, der i sommer optog det første hold studerende. Processen med at rekruttere kvalificerede undervisere er stadig i gang, men ITU oplever stor interesse for den nye uddannelse.

Digitalisering af nøgleprocesser. ITU arbejder med at standardisere og digitalisere sig til færre administrative omkostninger og lettere arbejdsgange, bl.a. ved at sørge for, at ansøgninger og eksaminer foregår digitalt, og ved at udbrede brugen af digitale læringsplatforme i undervisningen.

Satsning på energy futures. ITU vil bidrage til målsætningen om et fossilfrit Danmark i 2050 og arbejder i den sammenhæng på at etablere sin første større samlede og tværvidenskabelige forskningssatsning, der skal tage afsæt i it-produkters og -processers potentiale for at reducere energiforbruget.

Kilde: Mandag Morgen på baggrund af tilbagemeldinger fra de otte universiteter.

Forrige artikel Otte universiteter er fem for mange Otte universiteter er fem for mange Næste artikel Dirigent for en ny energiøkonomi

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør