Mandag Morgen har spurgt samtlige otte universiteter, hvilke initiativer de har i gang. Nedenfor er et udpluk af, hvad universiteterne selv oplyser:

1. Københavns Universitet (KU)

Mere kvalitet i uddannelserne. KU har iværksat flere initiativer for at styrke kvaliteten, herunder fastsat minimumtimetal, styrke undervisernes pædagogiske og didaktiske evner, forbedre studiemiljøet, eksperimentere med nye undervisningsformer og udbyde talentprogrammer på udvalgte uddannelser.

Mere samarbejde med internationale eliteinstitutioner. Det kinesiske topuniversitet Fudan og verdens største forskningscenter til gensekventering, Beijing Genomics Institute, har valgt at placere et fælles europæisk hovedkvarter på KU. KU arbejder for at tiltrække lignende partnerskaber via universitets-alliancen IARU, der bl.a. tæller Yale, Berkeley, Oxford og Cambridge.

Mere samarbejde med samfundet. KU arbejder for, at mere viden og innovation kommer ud og arbejder i samfundet gennem partnerskaber. Universitetet har bl.a. udarbejdet sin første erhvervsstrategi og igangsat projektet Copenhagen Spin-outs, hvor man sammen med bl.a. DTU vil øge antallet af spinoff-virksomheder.

2. Aarhus Universitet (AU)

Etablering af tværgående samarbejdsplatforme. Sammen med bl.a. Region Midtjylland, Landbrug & Fødevarer, Aarhus Kommune og Arla Foods står AU bag Danish Food Cluster, der skal styrke dansk konkurrenceevne på fødevareområdet gennem ny forskning og innovation. AU har i forvejen et stærkt sundhedssamarbejde med Region Midtjylland.

Danmarks Entreprenørielle Universitet. AU har de sidste to år arbejdet på at udbyde undervisningsforløb, hvor innovation og iværksætteri spiller en rolle. Samtidig arbejder man på at differentiere uddannelser, så de mest talentfulde studerende får adgang til særlige tilbud som f.eks. kurser i forretningsforståelse og forskningspraksis.

Mere it i uddannelserne. AU har indkøbt et learning management-system, der skal få mere it ind i uddannelserne og styrke den tværdisciplinære undervisning. Med i indsatsen er også en opkvalificering af undervisernes kompetencer og forståelse af, hvordan brugen af it kan styrke de studerendes læring både før, under og efter den traditionelle undervisning.

3. Syddansk Universitet (SDU)

De studerende i centrum. SDU har iværksat en større indsats for at give sine ca. 27.000 studerende et bedre studieliv. Man ønsker bl.a., at de studerende bevarer et tæt forhold til universitetet efter færdiggjort uddannelse. Konkret investerer SDU frem til 2015 mellem 45 og 50 millioner kr. i 18 projekter, der skal gøre undervisningen mere inspirerende, studiemiljøet mere motiverende og den service, som de studerende modtager, bedre.

Målrettet jagt på Horizon 2020-midler. SDU har valgt at allokere en betydelig del af sine opsparede midler til udvalgte forskningsaktiviteter, der har potentiale til at få del i de 70 milliarder euro i EU’s store forskningspulje frem mod 2020.

Byggeriet af Nyt SUND og OUH. SDU’s campusområde og faciliteter bliver markant udvidet, når Odense Universitetshospital over de kommende år flytter ud på universitetets grund. I den sammenhæng opføres der bl.a. en ny bygning til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der rummer gode muligheder for et tæt samarbejde mellem hospitalet og SDU.

4. Aalborg Universitet (AAU)

Etablering af ny campus i København. AAU åbnede i sommeren 2012 en ny campus i den københavnske Sydhavn, hvor samtlige af universitetets uddannelser nu bliver udbudt. En række virksomheder har også adresse på campus, der dermed også skal være med til at styrke universitetets nærhed til erhvervslivet.

Fornyelse af problembaseret læring. AAU arbejder med at styrke den problembaserede tilgang til læring, der er universitetets særlige kendetegn, og har til det formål oprettet det såkaldte PBL-Akademi, der bl.a. skal styrke undervisningsformen internt og sikre, at den unikke profil brandes og kommunikeres endnu stærkere til omverdenen.

Systematisk afsøgning af nye behov for uddannelse. AAU bruger en del ressourcer på at udvikle og ansøge om nye uddannelser. Det sker med afsæt i universitetets strategi, der stræber efter at give studieegnede unge i særligt Nordjylland, Sydvestjylland og Københavns Vestegn fri adgang til at gennemføre den uddannelse, de ønsker.

5. Roskilde Universitet (RUC)

Studerende ud i virkeligheden. RUC intensiverer indsatsen for at bringe de studerende i tættere kontakt med arbejdsmarkedet ved at styrke studentersamarbejdet med eksterne partnere omkring projekter og sikre, at alle studerende får mulighed for at komme i praktik som led i deres kandidatuddannelse.

Fornyelse af campus. RUC har udviklet en stor plan for at udbygge universitetets campusområde, herunder anlægge nyt laboratorium, fællesfaciliteter til de studerende og et fablab, der skal styrke universitetets designprofil. Anden etape af udbygningen er i gang og kører til 2015, og der er lagt planer for potentielle projekter helt frem til 2030.

Satsning på sprog som kompetence og talentudvikling. RUC satser på at styrke de studerendes evner inden for fremmedsprog som tysk og fransk. Studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske bacheloruddannelser kan bl.a. få udarbejdet sprog-profiler og særlig hjælp til at skrive opgaver på fremmedsprog. Udgangspunktet er, at der er stærk efterspørgsel efter fremmedsprogskompetencer som tillæg til faglighed i uddannelser.

6. Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Meget mere entreprenørskab. DTU har åbnet et innovationsværksted, hvor entreprenante studerende kan få råd, vejledning og mulighed for at teste ideer i praksis. Derudover opruster DTU indsatsen for at få mere entreprenørskab ind på uddannelserne, bl.a. ved at ”motivere” undervisere til casebaseret undervisning frem for den traditionelle forelæsningsform.

Større og bedre campus. DTU har igangsat sit hidtil største byggeprojekt, der omfatter nybyggeri og ombygning af omkring 47.000 m2, herunder en ny bygning på 25.000 m2, der skal huse universitetets aktiviteter inden for life science og bioengineering og skabe rammen om et unikt fagligt miljø med topmoderne forsknings- og netværksfaciliteter.

Opruster store forskningssatsninger. DTU satser målrettet på at opgradere sine forskningsaktiviteter inden for biobæredygtighed og olieindvinding. Novo Nordisk har bl.a. doneret et trecifret millionbeløb til at gøre DTU verdensførende inden for bioteknologi, mens man samarbejder med bl.a. Mærsk om at udvikle nye klimavenlige løsninger til indvinding af olie.

7. Copenhagen Business School (CBS)

Business in Society Platforms. CBS har etableret fire, snart fem, platforme, der skal fremme nye former for samarbejde internt og eksternt og igangsætte nye aktiviteter, der alle har til formål at få forskning ud i omverden og gjort relevant for store samfundsmæssige udfordringer.

The BioBusiness and Innovation Program. CBS udbyder, sammen med DTU Systembiologi, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og en række udvalgte biotekvirksomheder, et nyt uddannelsesprogram, hvor studerende fra tre universiteter følger et tværfagligt forløb, der giver dem de kompetencer, som biotekindustrien har brug for.

Kvalitet og relevans frem for evalueringskontrol. CBS gennemfører med fem års mellemrum en evaluering af universitetets over 60 programmer. Til det formål har CBS udviklet en standardiseret model, så processen udgør så lille en byrde som muligt for studieledere og administratorer og gør det muligt at benchmarke på tværs af uddannelser.

8. IT-Universitetet (ITU)

Udvikling af ny kandidatuddannelse. Siden 2010 har ITU arbejdet på en ny kandidatuddannelse i digital innovation og management, der i sommer optog det første hold studerende. Processen med at rekruttere kvalificerede undervisere er stadig i gang, men ITU oplever stor interesse for den nye uddannelse.

Digitalisering af nøgleprocesser. ITU arbejder med at standardisere og digitalisere sig til færre administrative omkostninger og lettere arbejdsgange, bl.a. ved at sørge for, at ansøgninger og eksaminer foregår digitalt, og ved at udbrede brugen af digitale læringsplatforme i undervisningen.

Satsning på energy futures. ITU vil bidrage til målsætningen om et fossilfrit Danmark i 2050 og arbejder i den sammenhæng på at etablere sin første større samlede og tværvidenskabelige forskningssatsning, der skal tage afsæt i it-produkters og -processers potentiale for at reducere energiforbruget.

Kilde: Mandag Morgen på baggrund af tilbagemeldinger fra de otte universiteter.