Parlamentsmedlemmer vil styrke EUs kamp mod russisk propaganda

EU-parlamentsmedlemmer fremlægger initiativer til at modvirke falske nyheder, hadtale og cyberangreb fra Rusland.

Medlemmer af Europa-Parlamentet advarer mod truslen fra falske nyheder, propaganda og cyberangreb, særligt fra Rusland. Det er konklusionen på en debat i parlamentet i sidste uge. Og truslen er helt reel. Store, etablerede russiske medier har nemlig forsøgt at påvirke de seneste valg i lande som Frankrig, Tyskland og Spanien, skriver Europa-Parlamentet i en pressemeddelelse.

For det første opfordrer Europa-Parlamentets medlemmer EU-landene til at øge opmærksomheden på propaganda, samt til at styrke og promovere uafhængig og undersøgende journalistik.

Derudover opfordrer medlemmerne de sociale medier til at overholde samme regler som andre nyhedsmedier, f.eks. stå til ansvar for spredningen af falske nyheder på deres platforme, da rigtig mange europæere bruger de sociale medier som deres primære nyhedskilde, lyder det i pressemeddelelsen.

EU’s opmærksomhed på falske nyheder og misinformation er bestemt ikke ny, og EU-kommissær for Digital Økonomi og Samfund, Mariya Gabriel, har nedsat en ekspertgruppe, der har til formål at rådgive EU-kommissionen om falske nyheder og misinformation. Ekspertgruppens resultater præsenteres i marts.

Men kampen mod falske nyheder, propaganda og misinformation er en svær balancegang for EU. Opmærksomheden og viljen til at gøre noget ved de falske nyheder er stigende, men angsten er samtidig stor for at begå overgreb på grundlæggende europæiske værdier som ytringsfrihed og den frie adgang til information.

Den svære balancegang gælder også kampen mod hadtale, som medlemmer af Europa-Parlamentet opfordrer til at indføre nultolerance overfor. Den kontroversielle tyske lov NetzDG, der kræver, at sociale netværk med over 2 millioner brugere fjerner “åbenlyst retsstridige” opslag, er blandt andet blevet kritiseret for at føre til utilsigtet censur og til at begrænse ytringsfriheden.

LÆS OGSÅ: Kommissær i sandhedens tjeneste

LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: EU afsætter op mod 40 mio. kr. mod russisk propaganda

LÆS OGSÅ: Google og Facebook i kamp mod fake news

LÆS OGSÅ: EU-kommissær advarer Facebook: Tag større ansvar for at stoppe falske nyheder

Forrige artikel Ansatte i det svenske socialdemokrati mistænkt for at stå bag falsk Twitter-konto Ansatte i det svenske socialdemokrati mistænkt for at stå bag falsk Twitter-konto Næste artikel Facebook bekræfter: Dit nyheds-feed ændrer sig i disse dage Facebook bekræfter: Dit nyheds-feed ændrer sig i disse dage
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.