1. Sol og vind

Solceller og vindmøller er i store dele af verden billigere at installere end kulfyrede kraftværker, og priserne falder stadig, i takt med at der udvikles mere effektive solceller og endnu større møller. Det giver håb om, at de kommende års vækst i udviklingslandene vil være baseret på sol og vind – ikke på fossile brændsler.

2. Elbiler 

Bilindustrien har travlt med at afvikle forbrændingsmotoren. Produktionen af el-biler, el-busser og el-cykler og -scootere er stærkt stigende, og har gang på gang overgået prognoserne. Autonome biler, delebiler og udviklingen i retning af mobilitet som en service kan få flere til at køre i samme bil.

3. Batterier 

Batterierne er den største udgift ved elbiler, og de udgør en stor del af vægten. Batterier er også vigtige for at kunne gemme strøm fra solceller og vindmøller, når produktionen skifter afhængigt af vejret. Siden 2010 er prisen på batterier faldet til omkring en tiendedel, blandt andet fordi der bygges enorme fabrikker, der skal levere batterier til elbiler.

4. Smart grid 

Når strømmen produceres med vedvarende energi, er der større udsving i produktionen, og for at udjævne udsvingene er der brug for et smart grid, der kan koordinere, at der eksempelvis lagres energi i elbilers batterier eller skrues op for kølingen i alverdens frysere og køleskabe eller varmen i swimmingpools, når strømmen er rigelig, så man senere kan trække på den, når produktionen falder, eller der er spidsbelastninger i nettet. Med batterier og smart grid kan samfundet basere sit energiforbrug til både motorer og opvarmning på elektricitet.

5. Atomkraft 2.0

Atomkraft har et dårligt omdømme. A-kraft genererer radioaktivt affald, der kan bruges til våben – og så er det dyrt. Men der er nye muligheder:

Nye typer atomreaktorer baseret på thorium og med det såkaldte smeltet salt-design er i princippet sikret mod nedsmeltning. De generer langt mindre – og mindre farligt – radioaktivt affald, og de kan bygges som små enheder, der kan rummes i et par 40-fods containere. Danske Seaborg er blandt udviklerne.

Noget længere ude i horisonten ligger fusionsenergi, som ikke spalter atomer, men smelter dem sammen. Det er ekstremt krævende at få processen til at køre stabilt, og trods milliardinvesteringer og internationalt samarbejde gennem årtier ligger den kommercielle anvendelse formentlig stadig mindst 25 år ude i fremtiden. Hvis det lykkes, kan fusion være en billig og rigelig energikilde, der tilsyneladende har meget få ulemper.

6. Kunstigt kød 

På globalt plan stiger forbruget af kød og mejeriprodukter hastigt. Især køer er en væsentlig kilde til drivhusgas, fordi de udleder metan. Et alternativ kan være at dyrke kød fra cellekulturer og brygge mælk med gensplejsede gærsvampe. Når man ikke skal opdrætte hele dyret, men blot den del, vi spiser, sparer man store mængder foder, vand og energi.

7. Bioteknologi

Gensplejsning er kontroversielt, men GMO rummer et stort potentiale for at opfylde menneskers behov på måder, der belaster klimaet mindre.

• I landbruget kan man hurtigere og mere præcist udvikle sorter med højere ydelser og sorter, der er modstandsdygtige over for sygdomme og mere ekstremt vejr.
• Gensplejsede planter kan også producere råmaterialer til bioplastik, så vi kan undgå at bruge olie. De globale investeringer i produktionsanlæg peger på en fordobling i produktionen af plastik de kommende ti år.
• Det danske Novozymes har længe forsket i at udvikle enzymer, der kan gøre affaldsprodukter fra landbruget – f.eks. strå og grene – lettere at omdanne til ætanol, der kan bruges som brændsel, f.eks. i fly, der er svære at gøre elektriske.

8. 3D-print

3D-print kaldes også additive manufacturing, for når man printer en genstand, opbygges den lag på lag, og derfor anvender man kun netop den mængde materiale, der skal indgå. Der er ikke det spild, man traditionelt har, når man skal skære til og bore ud for at få den rette form.

Med 3D-print og fleksible robotter er der ingen grund til at sende tunge produkter til den anden side af kloden, når man i stedet kan overføre designet digitalt og få det fremstillet automatisk lokalt. Man vil også i højere grad kunne fremstille produkter efter behov i stedet for at overproducere til lagre, som måske til syvende og sidst aldrig bliver anvendt.

 9. Virtual reality

Mange møder, som førhen krævede fysisk tilstedeværelse, bliver nu afviklet på video, men det er stadig ikke en helt tilfredsstillende erstatning. I takt med at båndbredden vokser, så billederne bliver skarpere og mere stabile, kan en form for virtual reality for alvor erstatte det fysiske møde eller andre oplevelser, der hidtil har belastet klimaet med rejser i fly, tog eller bil.

10. Smarte teknologier 

I de kommende år vil der blive indbygget sensorer, computerkraft og netforbindelse i langt flere ting – i biler, termostater, lygtepæle, højttalere osv. Det baner vejen for såkaldt smarte løsninger – smarte byer, smarte sygehuse, smarte huse – hvor en stor del af stedets funktioner koordineres og styres digitalt for at understøtte brugerne mere præcist og ressourceeffektivt.

11. Kunstig intelligens 

Kunstig intelligens vil være afgørende for koordinationen af smarte, effektive løsninger. Håbet er også, at man med enorme mængder af data og superintelligente maskiner vil være i stand til at løse problemer, som hidtil har været for komplekse for mennesker – eksempelvis at finde materialer med nye, nyttige egenskaber.

12. Geoengineering 

Storstilede indgreb i klimaet som at pumpe stoffer op i atmosfæren, der kaster noget af sollyset tilbage i rummet, kan være en ekstrem måde at bremse opvarmningen på for at vinde tid, mens vi stiller om på jorden. Men hvem bestemmer, om vi skal gøre forsøget, hvem afvejer globale fordele og ulemper, og hvem bestemmer, hvad termostaten skal stilles på?