Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, var ikke forberedt på den storm, han selv satte i gang på de sociale medier.

Han ville bare poste et billede fra Det Hvide Hus for at vise handlekraft. Han sad som så ofte før for bordenden i det berømte Situation Room. Rundt om bordet sad hans hold af eksperter fra corona-taskforcen, der skulle styre USA gennem den krise, der eksploderede, få dage efter at billedet blev taget.

Billedet af de 17 mænd i jakkesæt og 0 kvinder satte sindene i kog.

”Kunne du i det mindste ikke grave én kvinde op? Eller ville ‘mor’ ikke tillade det?” lyder en typisk kommentar på Mike Pences twitterprofil.

Siden det nu berygtede billede blev lagt ud på de sociale medier, er USA endt som et af de lande i verden, der er hårdest ramt af coronakrisen. Landet lukkede sent ned. Dødstallet nærmer sig hastigt 100.000. Arbejdsløsheden er i frit fald trods astronomiske hjælpepakker. Millioner af mennesker har mistet deres sundhedsforsikring. Bunden er slået ud af økonomien.

Billedet af Donald Trumps og Mike Pences corona-taskforce, der i dag består af 20 mænd og tre kvinder, kan nu måske blive et ikon på, hvordan krisen har sat fornyet fokus på den enorme kønsskævhed inden for global sundhed.                                   

Kvinder er frontsoldater i coronakrigen

Kvinder udgør sundhedens frontsoldater i kampen mod corona. 70 procent af arbejdstagerne i den globale sundhedssektor er kvinder. Det er dem, som primært knokler i frontlinjen og selv risikerer at blive smittet af den frygtede virus, som i værste fald kan koste dem livet. 

Bare i et land som Kina, hvor pandemien begyndte og siden spredte sig til resten af verden, er 90 procent af sygeplejerskerne og næsten halvdelen af lægerne kvinder.

Men det er mænd, der sidder på magten. De leder og styrer den globale sundhed. 70 procent af de globale sundhedsledere i verdens 200 største sundhedsorganisationer er mænd. Og selv om stærke aktører som WHO og Verdensbanken flere gange har appelleret til at få flere kvindelige ledere ind på sundhedens globale topposter for at sikre bedre løsninger og større mangfoldighed, går udviklingen meget langsomt.

Med de nuværende tendenser vil det tage over 40 år, før der er lige så mange kvindelige som mandlige topledere i de største sundhedsorganisationer, viser årets statusrapport fra Globalt Health 50/50.

Global leder slår alarm

Rapporten omfatter de 200 mest fremtrædende organisationer, der er aktive inden for global sundhed og sundhedspolitik, med tilsammen 4,5 millioner ansatte. Det drejer sig blandt andet om de store FN-mastodonter som WHO og Unicef, globale milliardfonde som Bill & Melinda Gates Foundation, offentlig-private partnerskaber som vaccinealliancen Gavi, en stribe ngo’er, konsulentgiganter som McKinsey og Deloitte samt en række private koncerner, herunder også danske Novo Nordisk.

Kvinder udgør kun syv procent af verdens statsledere. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at stort set alle lande med en kvindelig statsleder som Tyskland, Taiwan, Norge, New Zealand og Danmark skiller sig ud som lande, der har formået at holde antallet af smittede og døde nede.

Det får præsidenten for den globale organisation Women Deliver, danske Katja Iversen, til at opfordre til, at kvinder får en styrket plads i genopretningen efter krisen.

”Hvordan vores samfund kommer til at se ud efter krisen, afhænger meget af de investeringer, der bliver lavet nu. Krisen har vist os, at vi bliver nødt til at investere i at få flere kvinder ind i ledelsen af de forskellige sundhedssystemer. Både i de enkelte lande og i det internationale samarbejde. Vi kan se, at når der er flere kvinder med i ledelsen, uanset om det er parlamentet, virksomheder eller organisationer, så er der mere fokus på sundhed og velfærd og ikke kun på en økonomisk tænkning. Det er meget vigtigt, at det kommer til at afspejle sig i de økonomiske hjælpepakker og genopretning efter krisen,” siger Katja Iversen.

70-80-90 glasloft

Den globale kamp mod den fælles fjende, covid19, kræver de skarpeste hjerner inden for sundhedsvæsenet, forskning og andre områder for at blive en succes. Talrige undersøgelser har dokumenteret, at mangfoldige teams fører til bedre løsninger og større innovation.

Ser man bort fra en stor del af de bedste og skarpeste kompetencer, begrænser det derfor mulighederne for at skabe de bedste løsninger og redde liv.

”Mænd og kvinder er lige velegnede til at være ledere. Men selektionen fra medarbejder til leder og til topleder inden for sundhedsvæsenet peger på, at mænd bliver ofte selekteret og selekterer sig selv til ledere. Derfor er det oplagt, at vi misser nogle kvindelige talenter,” siger professor Lotte Bøgh Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og centerleder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Hæver vi os op i helikopteren og kaster et blik ud over det globale sundhedskort her midt i en af de største økonomiske og sundhedsmæssige kriser i 75 år, ser vi da også et meget skævt billede.

Magten er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Man kan nærmest tale om et tredelt glasloft:

Over 70 procent af de globale sundhedsledere er mænd. Flere end 80 procent af lederne kommer fra de velstående højindkomstlande. Og 90 procent af lederne er uddannet fra Harvard, Oxford eller andre uddannelsesinstitutioner i disse rige lande. 

Halvdelen af de globale sundhedsledere kommer fra enten USA eller Storbritannien. Begge lande reagerede meget sent på smitterisikoen. Begge lande ligger nu i toppen over flest dødsfald som følge af covid-19. Og både USA's præsident, Donald Trump, og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, er i dyb politisk krise.

De rige lande sidder på sundheden

Nogle af de største sundhedsmæssige udfordringer som sult, mødre- og børnedødelighed og smitsomme sygdomme findes i lav- og mellemindkomstlande. Derfor ville det også være nærliggende at tro, at en stor del af lederposterne i de organisationer, der skal løse disse problemer, var besat af mennesker fra disse lande.

Men det er på ingen måde tilfældet.

Selv om lav- og mellemindkomstlande som Kina og Indien er hjemsted for hele 83 procent af klodens befolkning, tegner de sig kun for 17 procent af de globale sundhedsledere.

Og endnu værre ser det ud for kvinderne fra disse lande:

Kun 5 procent af de globale lederposter er besat af kvinder fra lande med lav- og mellemindkomst og sidder dermed ved bordet, når der skal træffes store sundhedsbeslutninger og økonomiske investeringer om den globale sundhed.

”Det nuværende globale sundhedssystem har fejlet i forsøget på at favne kønsmangfoldighed og reagere på uligheder mellem kønnene,” skriver FN's kommissær for menneskerettigheder, Chiles tidligere præsident Michelle Bachelet, i forordet til rapporten fra Global Health 50/50, som er et uafhængigt initiativ under UCL Centre for Gender and Global Health i London.

Hvor er Kina og Indien?

Rapporten tegner et billede af et globalt sundhedssystem anno 2020, som hverken er globalt forankret eller mangfoldigt.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at 85 procent af de globale sundhedsorganisationer har hovedkvarter i enten Europa eller Nordamerika. Heraf har to ud af tre deres hovedkvarter i enten USA, Storbritannien eller Schweiz. 

Verdens suverænt to folkerigeste lande – Kina og Indien – er stort set fraværende på verdenskortet i denne sammenhæng. De udgør i dag knap 40 procent af klodens befolkning. Men de er sammen med alle andre lande i Asien kun hjemsted for fem procent af de globale sundheds-mastodonters hovedkontorer.

Selv et lille land som Danmark kan mønstre flere globale sundhedsledere end verdens to folkerigeste lande.

Designet af mænd for mænd

At kvinder står for at levere sundhed og pleje, mens mænd står for at lede sundhed rundtomkring på kloden, har længe været et tema, som WHO og andre sundhedsorganisationer har forsøgt at komme til livs.

Men uden den store succes.

Sidste år dokumenterede WHO selv store og alarmerende kønsforskelle på sundhedsområdet. Lønforskellen mellem mænd og kvinder er langt større inden for sundhed end i andre sektorer. Mange kvinder arbejder gratis. Nogle kvinder bliver udsat for seksuel chikane og vold, uden at de tør anmelde det.

Diskrimination begrænser kvinders muligheder for at blive ledere. Det betyder tab af talent, viden og ideer.

Rapporten konkluderer, at den store kønsskævhed begrænser mulighederne for at indfri FN’s 17 verdensmål om blandt andet at afskaffe fattigdom og sult i verden, sikre bedre sundhed til alle og en mere bæredygtig økonomisk vækst.

En anden konsekvens af den store kønsskævhed er, at diagnoser og sundhedssystemer bliver tilpasset dem, som sidder i ledelsen, og ikke passer til kvinder, mener præsident Katja Iversen fra Women Deliver.

”Det har været indgroet i sundhedsvæsenet i mange år, at kvinder bliver betragtet som små mænd, og så regner man med, at de kan få den samme dosis medicin og samme diagnosticering. Men det er ikke tilfældet,” siger Kajta Iversen.

Hun henviser til den prisvindende bog ‘Invisible Women' skrevet af den britiske journalist og feministiske aktivist Caroline Criado-Perez. Heri beskriver hun en række eksempel på, hvordan medicin, biler, kontorer og alle mulige andre ting er designet af mænd for mænd og ofte med uheldige konsekvenser til følge for kvinder.

Et eksempel er, at kvinder i Storbritannien havde 50 procent større sandsynlighed for at blive fejldiagnosticeret efter et hjerteanfald, da forsøg med hjertesvigt primært havde brugt mandlige deltagere.

På samme måde kørte mange kvinder galt i deres biler om morgenen efter at have taget en sovepille aftenen før. For pillen passede til en typisk mand. Men for mange kvinder var en voksendosis for stor en mundfuld til, at deres krop kunne være frisk næste morgen. Det stoppede først, da den amerikanske lægemiddelstyrelse bad kvinderne om at skære pillerne i halve dele.

En million har set Mette vaske op

Mens Donald Trump og Mike Pence har fået kritik for ikke at inddrage kvindelige eksperter i kampen mod coronaepidemien, bliver mange kvindelige statsledere fremhævet i internationale medier for deres indsats.

En af dem er statsminister Mette Frederiksen. Gruppen omfatter også andre kvindelige statsledere som Tysklands Angela Merkel, Norges Erna Solberg, New Zealands Jacinda Ardern, Islands Katrín Jakobsdóttir, Finlands Sanna Marin og Taiwans Tsai Ing-wen. De har reageret hurtigt, holdt smittespredningen nede og har relativt få døde i forhold til befolkningens størrelse.

Nogle medier og kommentatorer er ligefrem begyndt at spekulere i, om kvindelige statsledere er bedre til at tackle coronakrisen end mænd. Se boksen nederst i artiklen.

En avis som britiske The Guardian fremhæver for eksempel, hvordan Mette Frederiksen har brugt humoren som våben, da hun lagde en lille video på Facebook en fredag aften i april. Her synger hun sammen med sin datter med på ‘Vågner i natten’, mens de vasker op. Den er set næsten en million gange og har fået tusindvis af likes og positive kommentarer.

En 30 sekunders video om national fællessang, sammenhold og familielatter midt under opvasken i en af dette århundredes største kriser.

Vælgerne kan tilsyneladende lide det. Socialdemokratiet tordner i hvert fald frem i meningsmålingerne. Og som en mand skriver i den seneste kommentar på Mette Frederiksens  facebookopslag: ”Har aldrig før stemt Socialdemokratiet. Men du har i disse tider vist en styrke, jeg aldrig før har set. Du får min personlige stemme til næste valg.”

Kvinders og mænds værdier

Nu er der selvfølgelig også mange lande med en mandlig statsleder, som har taklet krisen godt, og et land som Belgien med den kvindelige premierminister Sophie Wilmès i spidsen har en forholdsvis høj dødelighed.

Professor Lotte Bøgh Andersen advarer da også mod at drage for voldsomme konklusioner på nuværende tidspunkt.

”Vi står midt i pandemien. Meget kan ske, og vi kan først vurdere, hvem der har klaret sig bedst, når vi kommer længere hen,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Hvis hun alligevel skal give en mulig forklaring på, at så mange kvindelige statsledere har taklet krisen relativt godt sammenlignet med andre lande, fremhæver hun forskellen på mænds og kvinders værdier.

”Vi ved, at kvinder og kvindelige ledere i gennemsnit har lidt forskellige værdier sammenlignet med mænd og mandlige ledere. Kvinder prioriterer for eksempel generelt velfærd, pleje og den enkeltes velbefindende højere end mænd. Omvendt prioriterer mænd typisk områder som økonomisk vækst, arbejdspladser og det at klare sig godt i konkurrence højere end kvinder,” siger Lotte Bøgh Andersen og tilføjer:

”Værdierne er forskellige og betyder, at mænd og kvinder også har forskellig adfærd. Om det så er dét, som nu slår igennem hos de forskellige statsledere, kan kun tiden og grundige analyser vise. Men skal vi bruge forskningen til at fortolke det, som vi nu oplever, er det en mulig forklaring.”