Kommentar af 
Michael Böss

Michael Böss: Fra velfærdsstat til sikkerhedsstat?

VERDEN EFTER CORONA: Et af de vigtigste politiske spørgsmål fremover vil være, hvordan vi afbalancerer vores ønske om et liv i frihed i forhold til vores lige så store ønske om et liv i tryghed, der vokser i takt med trusler som terror, klimaforandringer og pandemier, skriver samfundsforsker Michael Böss.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Verden efter corona

Mandag Morgen har bedt en stribe af landets førende ledere, forskere og tænkere om deres bud på hvilke blivende forandringer, coronakrisen vil føre med sig.

Relaterede indlæg i serien:

Jakob Riis: Sundhed er ikke længere helt så privat

Niels Ågesen: Et nødvendigt skub ud over timetervippen

Se alle indlæg i serien her.

Michael Böss

Michael Kan kalde sig både dr.phil., cand.mag., historiker, samfundsforsker, forfatter, politisk kommentator, foredragsholder og lektor emeritus ved Aarhus Universitet.

Har brugt en stor del af sin tid på at forske, undervise og være censor ved universiteter og handelshøjskoler. Derudover har han fundet tid til at passe en stribe tillidshverv, redigere og skrive 20 bøger samt talrige kronikker og debatindlæg i aviser og til at besøge store dele af verden på sine mange rejser.

For at forstå et af de vigtigste politiske spørgsmål, som vil følge efter coronakrisen, så lad os først kaste et blik tilbage i historien.

Indtil Anden Verdenskrig var det almindeligt at skelne mellem en stats forsvarspolitik, militærpolitik og udenrigspolitik. I praksis var de dog indbyrdes forbundne og havde det samme formål, nemlig at sikre statens eksistens imod ydre fjender.

Efter Anden Verdenskrig begyndte man at sammenfatte dem i begrebet sikkerhedspolitik, men statens sikkerhed blev stadig opfattet som ”et lands bestræbelser for at beskytte sin eksistens og integritet mod ydre trusler”, som det defineres i Den Store Danske.

Helt så enkelt kan sikkerhedspolitik dog ikke længere forstås. I 1999 udtalte USA’s daværende præsident, Bill Clinton, de siden berømte ord om, at ”der er ikke længere nogen klar skillelinje mellem udenrigs- og indenrigspolitik”.

Krigen mod terror, globale migrationsstrømme og neoliberal globalisering har siden lært os, hvad sikkerhed betyder i dag: at en stat ikke kun kan stå over for ydre fjender, men også over for indre og transnationale fjender uden ansigt.

Disse trusler har tilmed kraft til ikke blot at destruere stater, men også hele det globale statssystem. Inden for studiet af internationale relationer taler man derfor om en ”globalisering” af sikkerhed.

En af mange fremtidige trusler

Spredningen af coronavirus er et skræmmende aktuelt eksempel på sådanne trusler. Reaktionen på den – i form af nedlukning af samfund og grænser – var rationelle sikkerhedsforanstaltninger.

Det samme var den midlertidige suspendering af en række grundlæggende borgerlige frihedsrettigheder såsom forsamlingsretten og retten til fri bevægelse.

For regering og Folketing var det dog ikke kun et spørgsmål om at redde menneskeliv, men også om at sikre, at Danmark også ville have en fremtid med en bæredygtig økonomi og et velfærdssystem.

Velfærdsstatens forandring til en ”sikkerhedsstat” er dog risikabel. De nye trusler – i form af terror, pandemier og klimaforandringer – kan gøre os borgere så utrygge, at vi giver vores politikere lov til at file i vores rettigheder.

Vi må forvente, at det vil tage flere år at komme ud af coronakrisen. Samtidig har krisen skærpet vores bevidsthed om, at løbske virusser blot er én af mange fremtidige trusler mod vores stats og vores personlige sikkerhed. 

Derfor vil et af de vigtigste politiske spørgsmål fremover være, hvordan vi afbalancerer vores ønske om et liv i frihed i forhold til vores sikkert lige så dybtfølte ønske om et liv i den tryghed, som en større statslig overvågning vil kunne give.

Det var en debat, vi allerede havde taget fat på, før vi blev ramt af covid-19. Men fra nu af vil dilemmaet blive endnu sværere at forholde sig til. 

Omtalte personer

Michael Böss

Dr.phil., seniorrådgiver, Tænketanken Prospekt, forfatter og lektor emeritus, Aarhus Universitet
cand.mag. i engelsk filologi og kristendomskundskab (Aarhus Uni. 1977)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu