Af Jakob Riis
Administrerende direktør i Falck

Effekten af coronapandemien kommer til at slå igennem på alt fra globalisering, digitalisering og forbrugerpræferencer til demokratiske processer. Sundhedsområdet er oplagt et af de områder, der vil mærke markante forandringer.

Evnen til at mobilisere ressourcer til at håndtere et stort antal intensivpatienter og national forsyningssikkerhed for medicin og værnemidler bliver væsentlige temaer fremover.

Men mit fokus er sundhed på det personlige plan.

Vores helbred vil nemlig fremover ikke længere være helt så privat en sag som før. Det er blevet et fælles anliggende. For hvor vi før kun var sammen om at betale regningen for sundhedsvæsenet, så påvirker vi nu hinanden direkte gennem vores sundhedstilstand.

Coronavirussen har ændret reglerne. Hvis for mange ender i respirator, må vi indføre nye restriktioner for alle. Coronavirus har kædet os alle sammen, og den ændring kommer til at vare ved.

Det er nu for eksempel ikke længere op til mig selv, hvordan jeg forholder mig til lidt feber og hovedpine. Tager jeg et par panodiler og går på arbejde, eller bliver jeg hjemme? Det handler nu meget mere end før om, hvordan min adfærd påvirker andre. Det fælles ansvar for at begrænse smittespredningen bestemmer udfaldet. Men det stopper ikke her.

Større krav til arbejdsgiverne

I fremtiden vil det være naturligt at tage en test efter overstået sygdom, så man kan se, om man har haft coronavirus. Den viden ville før coronapandemien formentlig anses for et helt privat anliggende, og en oplysning man kunne holde for sig selv.

Men nu vejer fællesskabet tungt, og vi skal vænne os til at give andre indsigt i vores sygdomshistorie, når det gælder smitsomme virusser. Både for den enkeltes sikkerheds skyld og af økonomiske årsager.

De fleste store virksomheder har nemlig kritiske processer, som er særlig sårbare over for sygefravær. Det kan være kompliceret it-infrastruktur, som alene kan betjenes af en lille gruppe specialister eller produktionstrin i for eksempel farmaindustrien, der varetages af specialuddannede teknikere.

Eksemplerne er mange, men i alle tilfælde vil medarbejdernes immunitet blive et vigtigt parameter i arbejdsplanlægning og risikostyring. 

Medarbejderens familiemæssige sundhedsforhold kommer også i spil. På mange arbejdspladser vil samtalerne naturligt runde ellers ukendte helbredsforhold: ”Jeg er nødt til at blive hjemme, fordi min partner har en kronisk sygdom og er derfor mere udsat.”

Det føles naturligt at inddrage den viden for at kunne tage de nødvendige forholdsregler, men det flytter grænsen mellem det private og det fælles.

Men hvis vi skal dele mere om os selv med vores arbejdsgiver, så kommer vi også til at stille større krav om tilbud og hjælp fra arbejdspladsen til at håndtere sundheden. Særligt over de næste år, men formentlig også længere ud i fremtiden.