Dagen i dag – mandag 4. maj 2020 – kan blive historisk.

I dag skyder en kreds af verdenssamfundets magtfulde sundhedsaktører en global indsamling i gang for at bringe klodens befolkning tættere sammen i kampen mod coronavirus.

Målet med denne hidtil usete mobilisering er i første omgang at indsamle mindst 55 milliarder danske kroner for at udvikle en vaccine, producere den og distribuere den til hvert et hjørne af verden.

”Vi ønsker at samle verden og dens ledere for i fællesskab at besejre virussen” siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forud for startskuddet på maratonindsamlingen i dag, som har fået navnet Coronavirus Global Response.

Blandt de fremhævede partnere i kommissionsformandens præsentationsvideo er FN-baserede organisationer som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og The Global Preparedness Monitoring Board, men også den filantropiske magtfaktor Bill & Melinda Gates Foundation fik en tak med på vejen. Blandt de syv officielle partnere til indsamlingen finder man desuden vaccinealliancen Gavi og Den Globale Fond, som Gates-fonden begge har været med til at bygge op fra starten.

Dette initiativ er det seneste eksempel på den enorme indflydelse og rolle, private filantroper som Bill Gates og offentlig-private partnerskaber har, både på den korte bane, hvor jagten på en vaccine mod coronainfektionen er sat ind, men også for den globale sundhed generelt.

Uden deres dollars ville millioner af folk i verden ikke have levet i dag.

Global sundheds guldalder

Deres enorme pengetanke og ikke mindst evne til at bringe stærke aktører sammen i globale partnerskaber for at geare pengestrømmene har skabt en slags guldalder for global sundhed siden årtusindeskiftet. Mellem 1990 og 2018 er der sket en femdobling af de samlede investeringer i udviklingsbistand til sundhed.

Det fremgår af tal fra det uafhængige amerikanske forskningsinstitut Institute for Health Metrics and Evaluation. Instituttets opgørelse viser, at de samlede investeringer er vokset fra knap 55 milliarder kroner i 1990 til næsten 270 milliarder kroner i 2018.

Siden Bill Gates stiftede den filantropiske fond, Gates Foundation, sammen med sin kone Melinda for 20 år siden, har de brugt over 370 milliarder kroner på blandt andet globale sundhedsprogrammer, bekæmpelse af dødbringende sygdomme og anskaffelse af livsvigtige vacciner til folk i udviklingslande. Deres fond er lige nu den næststørste bidragyder til FN’s Verdenssundhedsorganisation, WHO. Gør den amerikanske præsident, Donald Trump, alvor af sine trusler om at stoppe USA’s årlige bidrag, vil Bill og Melinda Gates fremover være de suverænt største bidragydere til WHO. 

Lidt længere nede på listen, som WHO’s femtestørste økonomiske donor, finder man en af Gates-fondens opfindelser, det globale vaccinesamarbejde ved navn Gavi, der er en offentlig-privat organisation. Ifølge Gavi selv har organisationen de seneste 20 år hjulpet med at vaccinere mere end 760 millioner børn og forhindre 13 millioner dødsfald på verdensplan.

Gavi er i dag formelt uafhængigt af Gates-parret, men oppebæres stadig i betydelig grad finansielt af bidrag fra Gates-fonden.

Hvilken sygdom vil Gates helst udrydde? 

Mens det for nogen kan synes misliebigt, når rigmænd rykker ind i den globale sundhedspolitiks indercirkel, er det også et udtryk for, at den private sektor har overtaget et arbejde, som staterne er bakket ud af.

Den tendens er Danmark et godt eksempel på, fortæller Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme og forsker i international sundhed ved Aarhus Universitet.

Danmark var faktisk et af de få lande i verden til at støtte Gavi fra start for 20 år siden.

”Og da Danmark i 2010 lagde en ny udviklingspolitisk strategi, skrev regeringen og Danida mere eller mindre ordet sundhed ud af ligningen,” fortæller forskeren.

Dengang bidrog Christian Wejse med høringssvar til den danske udviklingspolitiske strategi, hvor han kritiserede det manglende fokus på sundhed. Men ved de efterfølgende møder og orienteringer blev det gjort klart, at kursen var lagt om, og at filantropiske foretagender som Gates-fonden og vaccinealliancen Gavi stod i centrum for den danske sundhedsindsats i udviklingslande.

Prioriteterne fra Asiatisk Plads skulle fremover findes under overskrifterne frihed, demokrati og menneskerettigheder, vækst og beskæftigelse, ligestilling, stabilisering af skrøbelige og konfliktramte stater samt miljø og klima.

”Argumentet var simpelthen, at det sundhedspolitiske kunne Gates-fonden tage sig af. Og det var ikke en prioritering, de lagde skjul på,” fortæller Christian Wejse.

Og den udlægning kan Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, godt genkende. “Det er helt åbenlyst, at sundhedsarbejdet fra Folketinget og regeringers side er blevet nedprioriteret. Men det er ud fra en dybest set rimelig vurdering af, at der er grænser for, hvor mange sektorer man kan engagere sig i,” siger han.

En ting er prioriteringer af forskellige udviklingspolitiske sektorer. Noget andet er, hvilke demokratiske konsekvenser det har, når filantropernes andel i verdenssundhedens udvikling vokser så hurtigt.

Investeringerne fra Bill Gates har ifølge Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, utvivlsomt gjort gode ting. Men beløbene kan blive så store, at det udgør et demokratisk problem.

“Hvis ikke FN og lande som Danmark investerer i global sundhedsbistand, så er man i en situation, hvor en stor filantrop som Gates i sidste ende kan sidde og beslutte, om vi skal udrydde malaria eller tuberkulose. Og det er et problem. Men det er ikke filantropernes problem, det er landenes,” siger hun.

Kunsten at prioritere konsistent

Ifølge Christian Wejse har de udviklingspolitiske prioriteter i lande som Danmark betydet, at vi står lettere afpillet tilbage nu, hvor en pandemi har placeret global sundhed øverst på dagsordenen. ”Vi har besluttet at deponere vores globale sundhedspolitiske indsats i deres hænder,” siger han.

Men også hjælpen til de private aktører er beskåret. Det årlige bidrag på 25 millioner kroner til Gavi blev nemlig fjernet på den seneste finanslov, en beslutning, der mødte kritik fra oppositionen og særligt Venstres udviklingsordfører, Karen Ellemann. Det danske bidrag svarer dog kun til 0,25 procent af Gavis budget, og da udviklingsminister Rasmus Prehn (S) midt i oktober sidste år var i en folketingsdebat med Ellemann om emnet, forklarede den daværende minister, at afviklingen af støtten til Gavi var ”udtryk for en prioritering”, som ministeren formulerede det.

“Det var også bare et symbol,” siger Christian Wejse om beslutningen. ”Det var bare for at kunne sige, at man fortsat gjorde noget på sundhedsområdet, men det gør man ikke. Så kan man lige så godt tone rent flag og holde op med det.”

Der er dog sket meget siden efteråret. Og da Bill Gates i Politiken for få uger siden sendte en stikpille til regeringen om det manglende engagement i Gavi, var Rasmus Prehn og regeringen igen parate til at genbesøge prioriteterne. ”Det kan godt være, set i lyset af covid-19, at vi bliver nødt til at melde os på banen i forhold til Gavi igen. Det vil jeg drøfte med mine ordførerkolleger,” sagde ministeren i den forbindelse.

Uheldigt signal

Taler man med Karen Ellemann i dag, er hun glad for at høre ministerens åbenhed for at støtte Gavi igen. Hun erklærer sig samtidig lodret uenig med Christian Wejse, da hun mener, det har stor symbolsk værdi, at Danmark støtter op om Gavi, fordi vi var blandt partnerskabets medstiftere og har en stærk udviklingspolitisk stemme. ”Og jeg kan være alvorligt bange for, at vores manglende støtte kan give Gavi problemer i forhold til at opnå støtte fra andre stater.”

Den holdning deler kollegerne Christian Juhl fra Enhedslisten og Konservatives Katarina Ammitzbøll. Begge kalder de coronakrisen en øjenåbner.

“Den socioøkonomiske bund er ved at blive sparket ud af Afrika. Og hvis man ikke har sundhed, uddannelse og sikkerhed på plads, så kan du ikke bygge noget op,” siger Ammitzbøll og anerkender, at Danmark ikke har haft global sundhed som en stor prioritet, men at de offentlig-private partnerskaber med fonde som Gavi og Den Globale Fond har givet Danmark valuta for pengene.

Karen Ellemann har også stor fidus til de offentlig-private partnerskaber, hvor nogle organisationer, der ikke er tynget af bureaukrati, kan gå ind og løse konkrete opgaver. Hun mener ikke, at sundhed har været underprioriteret udviklingspolitisk, men betoner, at hvis indsatsen skal opkvalificeres, skal det være med fokus på initiativer som Gavi, der netop har vist sig værd at satse på.

“Vi har identificeret nogle partnere, som formår at arbejde i felten og har infrastrukturen på plads til at løse opgaverne,” siger hun og fremhæver fordelene ved at udnytte og styrke den infrastruktur, som partnerskaberne har opbygget. “Ingen tvivl om, at Gates-fonden er en stor spiller,” som hun siger. “Men de har en god tilgang, hvor de er med i samarbejder og ikke opererer egenrådigt.”

En slags oplyst enevælde

Skal man forstå, hvor stor en sundhedspolitisk spiller Gates-familien er, er den enorme pengetank et godt sted at starte. Men en vigtig grund til, at Bill og Melinda er to af historiens måske mægtigste filantroper, er, at de har formået at få deres penge øremærket sundhed til at formere sig.

Deres succes bygger på en slags gearing af milliarderne.

Det går igen som en rød tråd i parrets offentlige 20-årsjubilæumsbrev tidligere på året. Her beskriver de, hvordan de har formået at danne partnerskaber med store internationale organisationer og regeringer for på denne måde at mobilisere flere penge til globale sundhedsprogrammer, end de havde kunnet gøre med fonden alene.

En af de danske aktører, der kender Gates-fonden særlig godt, er Røde Kors. I et samarbejde med fonden om malariabekæmpelse i Afrika har generalsekretær Anders Ladekarl fået indtryk af en effektiv maskine, der har de nødvendige midler og evnen til at fokusere.

“I modsætning til de organisationer, vi normalt har arbejdet sammen med, der er stærkt politiserede og meget lidt fokuserede, så er der her tale om nogle meget stramme organisationer, som leverer det, de lover,” siger han og forklarer, at man i internationalt arbejde ofte støder ind i forskellige politiske interesser, som FN er nødt til at tage hensyn til.

“Og det kommer ofte til at blokere for det operationelle. Med den her struktur har man ikke de samme governance-udfordringer, fordi det lidt mere ligner et diktatur,” uddyber Ladekarl, griner lidt og retter sig selv: “Eller i hvert fald en slags oplyst enevælde.”

Ifølge Ladekarl har Gates-fonden stort fokus på effektivitet, og det lykkes de efter hans erfaring med. “Der er ikke meget demokrati i det, men der er heller ikke nødvendigvis behov for så meget demokrati i at finde en vaccine mod corona. Det vigtigste er jagten.”

Og det kan Enhedslistens Christian Juhl godt genkende, men han understreger behovet for at gå på to ben. “Vi har også brug for en overordnet strategi for hele kloden, hvor vi identificerer de største problemer og beslutter, hvad der skal tages fat på. Selvfølgelig er sådan en proces meget mere langsom og bureaukratisk end en, hvor en fond har nogle penge, de vil bruge på malaria. Der er ingen grund til at sige nej til de penge, men man skal også være med til at presse på for at give FN den autoritet, som er nødvendig,” siger han.

Advarede tidligt

Selv om hans tekniske ekspertiseniveau næppe er på niveau med sundhedsbranchens fagfolk, har Bill Gates opnået en vis troværdighed gennem sine mange års arbejde og sin evne til at slå igennem med opsigtsvækkende forudsigelser.

Allerede i 2015 advarede han om, at en global epidemi, som den vi nu oplever, kan koste millioner af mennesker livet og opfordrede dengang verdenssamfundet til at opbygge et globalt advarsels- og responssystem for at forebygge katastrofen.

Bill Gates advarede allerede i februar i et indlæg i New England Journal of Medicine regeringer og myndigheder mod faren ved covid-19 på et tidspunkt, hvor de vestlige lande ikke var forberedt på den katastrofe, der lurede rundt om hjørnet. Han lagde knap 700 millioner kroner på bordet og opfordrede det internationale samfund til at handle hurtigt for at sikre behandling og vacciner. I marts øgede han sin indsats med yderligere 1 milliard kroner til test, behandling og hjælp til folk i fattige lande i kampen mod coronapandemien.

”Verdenssamfundet må forstå, at så længe covid-19 er et eller andet sted, er vi nødt til at handle, som om virussen er overalt. At slå denne pandemi ned vil kræve en hidtil uset grad af international finansiering og samarbejde,” sagde Bill Gates i den forbindelse.

Aparte angreb og konspirationsteorier

Hans rolle som pengemand i de internationale magtcirkler gør Gates til et yndet offer for konspirationsteorier. På sociale medier kan man lige nu finde mere eller mindre aparte teorier om, at han vil affolke verden gennem vacciner, sikre sig herredømmet over verden og injicere en chip gennem vaccinen, som kan overvåge alle, der har fået den.

Til Mandag Morgens faktatjekmedie, TjekDet, har Joshua Introne, der forsker i misinformation om vacciner på Syracuse University i New York, for nylig fortalt om et af de paradokser, pengemænd støder ind i, når de går den filantropiske vej.

”Når Bill Gates ikke længere bruger sine penge og sin magt på at styrke sin forretning, så ved vi pludselig ikke, hvorfor han gør det. Det giver ikke mening, og så frygter vi, at han bruger sine penge og sin magt på at styre, hvordan vi lever. Han er den perfekte repræsentation af de ting, vi frygter mest. Han er et teknologisk geni, han er stenrig, og så er han en del af en elite, som i mange år har været mål for konspirationer,” siger Joshua Introne til TjekDet.

Gennem årene har flere undersøgelser sat kritisk lys på Gates-fondens bevillinger og anklaget ham for at lade milliarder af kroner gå gennem et uformelt system af personlige netværk og relationer.

Senest var Gates-fonden i december under beskydning i det amerikanske medie Vox for at have trukket et spor af dyre konsulenter fra firmaer som Boston Consulting Group og McKinsey ind i WHO og den internationale sundhedspolitiske arena, til stor frustration for organisationens fagfolk og uden nævneværdige resultater til følge. Ser man på Gates og Gavis konkrete magt, peger Christian Wejse blandt andet på globale vaccinestrategier som et eksempel.

”Når det handler om vaccinestrategier, har Bill og Melinda Gates enormt meget at skulle have sagt i forhold til, hvilke vacciner der bliver kørt frem og promoveret. Men det er jo også noget, som Danmark for eksempel har valgt at være stort set ligeglad med. Vaccinestrategi i Afrika er ikke noget, man har fundet væsentligt at have indflydelse på.”

Ingen politisk magtfuld eminence

Bill Gates betragter selv oprettelsen af vaccinealliancen Gavi i år 2000 som en af de bedste beslutninger, han nogensinde har truffet i sit filantropiske arbejde. Her spillede han hovedrollen ved at samle organisationer som WHO, Verdensbanken, Unicef samt en stribe allierede lande – inklusive Danmark.

Han startede med at lægge godt fem milliarder kroner ved oprettelsen og har siden investeret yderligere 30 milliarder kroner i det offentlig-private partnerskab. Dermed tegner han sig sammen med Storbritannien og Norge for cirka halvdelen af Gavis årlige budget. 

 For øjeblikket bidrager partnerskabet til at vaccinere næsten halvdelen af ​​verdens børn. Gavis mål for de kommende fem år er at medvirke til at vaccinere 300 millioner mennesker og forebygge 8 millioner dødsfald frem mod 2025.

Gates-fonden spillede også en fremtrædende rolle ved oprettelsen af The Global Fund i 2002, der frem til juni sidste år har udbetalt næsten 290 milliarder danske kroner til at bekæmpe aids, tuberkulose og malaria over hele verden.

Den Globale Fond er en af de organisationer, som ikke blev offer for den danske regerings udviklingspolitiske sparekniv sidste år. Tværtimod steg den danske bevilling til Den Globale Fond på årets finanslov med 50 millioner kroner til i alt 350 millioner kroner over de næste tre år, hvilket gør Danmark til fondens 14.-største bidragyder.

Ifølge Den Globale Fond selv har dens programmer siden oprettelsen i 2002 været med til at redde 32 millioner menneskers liv. Alene i 2018 var 19 millioner mennesker i livreddende hiv-behandling i de lande, fonden har investeret i, over 5 millioner mennesker blev behandlet for tuberkulose, mens fonden distribuerede 132 millioner myggenet.

Aftryk i Danmark

Bill Gates har også haft den store tegnebog fremme i Danmark. For nylig kunne Ekstra Bladet afsløre, at sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih, som købte den danske stats tidligere vaccinefabrik for 15 millioner kroner i 2016 og lige nu er i fuld gang med at udvikle en vaccine mod corona på vaccinefabrikken, også fik en aftale til 240 millioner kroner med i handlen.

Pengene er kommet fra Gates-fonden og skulle gå til udvikling af en ny vaccine mod polio. Den vaccine er i dag færdig og kan potentielt give sheikens firma en milliardomsætning.

Samtidig kunne Børsen i sidste uge fortælle, at Bill Gates også har indgået en aftale med en anden dansk virksomhed om at producere biologisk medicin til coronabehandling. Han har indgået en aftale med Fujifilm Diosynth Biotechnologies Denmark, der ligger i Hillerød.

Med den slags penge, resultater og ambitioner skulle man måske tro, at filantropernes forventninger til magtudøvelse ville stige tilsvarende. Men Gates er ifølge Anders Ladekarl ikke en ny slags magtfuld eminence, der sætter sig på WHO og drejer den i sin foretrukne politiske retning med en finansiel skruetvinge.

“Men man har i nogle sammenhænge oplevet dem presse på, for at lande støtter nogle initiativer,” siger han med henvisning til Bill Gates’ føromtalte stikpille til Danmark, da Gavi blev skrevet ud af finansloven. “Så de prøver at presse landene til at prioritere yderligere ressourcer i deres retning.”

Med en svindende andel af de årlige investeringer rejser der sig et spørgsmål om, hvilken rolle nationalstaterne har over for filantroperne i den globale sundhedsudvikling.

For Enhedslistens Christian Juhl er der ingen tvivl om, at FN’s medlemslande skal tilbage i kampen. Filantroperne har taget over, hvor staterne har sluppet, og det er ifølge udviklingsordføreren et selvskabt problem.

“Det er nationalstaternes ansvar, at FN er så svagt, som det er blevet,” siger han og peger på WHO som et konkret eksempel på en organisation, hvis svaghed er særligt blottet lige nu. “Vi har en række organisationer, som ikke kan levere det, de skal levere.”

Pilen peger på staterne

Spørger man Anders Ladekarl, er Danmarks prioriteter dog ikke udtryk for en generel tendens. “Danmark er et af få lande, der ikke rigtig prioriterer sundhed. Der er ikke mange lande, der ikke har sundhed højt på deres internationale bistandsdagsordener,” siger han.

Heller ikke Konservatives Katarina Ammitzbøll mener, at man kan sige, at nationalstaterne har givet filantroperne frit spil. Hun har en længere civil karriere i forskellige FN-udviklingsprogrammer bag sig og har desuden arbejdet for den filantropiske fond Peace Nexus Foundation med hovedsæde i Genève. Med erfaring fra alle tre sider af diskussionen ser hun ikke nogen modsætning mellem FN og filantroperne, men nærmere, at de skal forsøge at gøre det nemt for hinanden ved at udnytte styrkerne i hver lejr: ”Filantroperne kan arbejde mere fokuseret og målrettet. FN’s rolle er at gå ind og sætte de politiske rammer og normer og få dem spredt ud i lokale sundhedsplaner. Herfra er det så filantropernes rolle at gå ind og eksekvere ud fra de politiske rammer,” siger hun.

Da USA’s præsident, Donald Trump, i 2017 besluttede at skære de amerikanske bevillinger til prævention på 3,4 milliarder kroner om året, annoncerede Gates-fonden kort tid efter, at de ville øge deres bevilling med 2,6 milliarder kroner over de kommende tre år. Birgitte Qvist-Sørensen mener derfor, at der er ganske konkrete eksempler på, at stater lægger ansvaret over på private skuldre.

“Derfor vil jeg hellere pege fingre ad regeringernes manglende finansiering af sundhedssystemerne end ad Gates-fonden. Vi må rette pilen mod staterne og sige, at de skal komme til lommerne, for det er dem, der er problemet.”