Uanset hvilket meningsmålingsinstitut, der spurgte forud for valgkampen, så var det de samme tre emner, der toppede vælgernes dagsorden: Klima, sundhed og økonomi. Alligevel er der stor sandsynlighed for, at det ikke bliver politikernes holdninger eller handlinger på netop de dagsordner, der kommer til at afgøre valget.

For denne valgkamp er – ligesom alle andre før den – præget af langt mere jordnære, konkrete sager, som det er let at forarges over: Boligsager, evnen til at kunne eller ikke kunne sige undskyld, en ægtefælle med en opdigtet onkel, en kikset udtalelse til en vælger på en gågade, en sjov video på Instagram eller en veltimet bogudgivelse fra en hævngerrig efterretningschef. 

Folkestemninger, tilfældige enkeltsager, følelser og personfnidder burde ikke afgøre, hvor krydset sættes ved et folketingsvalg. Men risikoen er overhængende for, at det er det, der sker, når alt for mange træffer deres beslutning i de sidste uger op til et valg.

Folkestemninger, tilfældige enkeltsager, følelser og personfnidder burde ikke afgøre, hvor krydset sættes ved et folketingsvalg. 

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

Selvfølgelig er dette ikke en opfordring til, at vælgere skal lukke øjne og ører og stemme i blinde, eller at nyhedsmedier ikke spiller en vigtig rolle for demokratiet. Men måske har valgkampens opkørte debatter og tilfældige stemningsskift fået mere magt over vores valg, end godt er.

VALGKAMPENS MAGT over vælgerne er vokset proportionelt med vælgernes flugt fra partierne. I 1971 var næsten hver ottende vælger medlem af et parti, og 86 procent af vælgerne vidste, hvad de ville stemme, længe inden valgkampen gik i gang. Femten år senere – i 1986 – vidste 80 procent stadig, hvor krydset skulle sættes inden valgkampen.  

I dag har valgkampen fået en anderledes afgørende betydning. Ud af de 4,3 millioner vælgere, der kan stemme ved valget den 1. november, er kun fire procent medlem af et parti. Og som vi tidligere har beskrevet her i Mandag Morgen, så siger hele 45 procent, at de har tænkt sig at stemme på et andet parti, end de gjorde sidst, der var valg.

Går det som ved det seneste folketingsvalg, så vil halvdelen af vælgerne først nu under valgkampen beslutte sig for, hvilke politikere, de mener, bedst vil repræsentere deres holdninger i Folketinget. Det viste en stor vælgerundersøgelse, som professor Jørgen Goul Andersen udførte i 2019 i samarbejde med Mandag Morgen.

Med mindre man mener, at politikernes løfter i en valgkamp er et bedre beslutningsgrundlag end deres handlinger udenfor valgkampstid – så er det et bekymrende stort tal.

LÆS DERFOR DETTE som en stor og rungende opfordring til alle vælgere om at følge med i politik i det daglige. Særligt på de områder, man selv vægter højt. Hvis man skal dømme politikerne på deres handlinger, bliver man nødt til at sætte sig ind i, hvad de går og laver – særligt når der ikke er valgkamp.

Og så er det måske på tide, vi i medierne rider mere på vælgernes dagsorden end på vores egne kæpheste: Hvis vælgerne søger svar på klima, sundhed, økonomi og psykiatri, mens medier og politikere bliver ved med at diskuterer mink, skat, Papes privatliv og statsministerens magtfuldkommenhed, så er det ikke så sært, at forvirringen og tvivlen følger med hele vejen ind i stemmeboksen.

Hvis vælgerne søger svar på klima, sundhed, økonomi og psykiatri, mens medier og politikere bliver ved med at diskuterer mink, skat, Papes privatliv og statsministerens magtfuldkommenhed, så er det ikke så sært, at forvirringen og tvivlen følger med hele vejen ind i stemmeboksen.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

Selvom klimaet ligger helt i top på vælgernes egen dagsorden, så fylder det påfaldende lidt, når medier og politikere varmer op til valget. Det hænger selvfølgelig sammen med, at der er indgået en form for borgfred på området, hvor de regeringsbærende partier er blevet enige om ”verdens mest ambitiøse klimapolitik” uden at gå alt for hårdt til hinanden om, hvordan den skal blive til virkelighed.

Men hvis det er klimaet, der er det vigtigste for dig som vælger, så lad det være partiernes klimahandlinger, der afgør, hvor krydset sættes. Hvem har stemt for og imod lovgivning på emnet? Hvem har lagt de forslag frem i Folketinget, som, du synes, giver det bedste svar på klimakrisens udfordringer?

Hvis det er psykiatrien, der bekymrer mest – så find den politiker eller det parti, der har taget netop det emne alvorligt de seneste år og budt ind med løsninger, du er enig i.

Er det økonomien, der fylder, så døm partierne på den politik, de har ført, og hvad det har ført med sig for landets økonomi. Det er ikke sikkert, at den politiker, der kommer bedst ud af en talkrig på News eller en ordkrig hos Clement, også er den, der fører Danmark bedst gennem de næste kriser.

HVIS NYHEDSMEDIERNE VIL BIDRAGE til at understøtte et valg, der baseres mindre på følelser og populistiske valgudspil og mere på faktisk ført politik, så er det nu, de skal hjælpe tvivlerne med at få overblik over, hvad politikerne faktisk har gennemført og foreslået siden sidste gang, de stemte på dem. Det vil være en større gave til demokratiet end den uendelige strøm af underholdende ord-battles mellem partiledere, der er mest optaget af ikke at blive klovnen i det næste klip, der går viralt på den forkerte måde og overtrumfer den politik, de har knoklet for de seneste tre år.