Grønlands råstofeventyr kan gøre Danmark til uraneksportør

Grønland er langt med et storskalaprojekt, der kan gøre Danmark til uraneksporterende nation. Siden 2007 har det australske selskab Greenland Minerals and Energy haft licens til at udforske undergrunden på Kvanefjäldet, der indeholder store mængder uran, og i december 2011 fik selskabet lov til at påbegynde prøveboringer. Det skete, selv om det grønlandske Landsting siden 1980’erne officielt har ført en nultolerancepolitik over for udvinding af radioaktivt materiale, og, ifølge Mandag Morgens oplysninger, uden at spørgsmålet om uranudvinding har været drøftet med de danske politikere og Folketinget. 

Udviklingen udfordrer regeringens udmelding om, at de grønlandske storskalaprojekter alene er et grønlandsk anliggende: ”Jeg mener, at vi står på et tidspunkt, hvor alle skåltaler om selvstyret skal vise sig i praksis. Og at alle dem, som har bakket op om Selvstyreloven, skal vise, at de også i praksis støtter Selvstyreloven og forstår, at når man har Selvstyreloven, er hele spørgsmålet om råstoffer, løn og arbejdsvilkår noget, grønlænderne tager sig af selv,” udtalte Helle Thorning-Schmidt på et pressemøde i går. 

Meldingen kom efter flere ugers massiv kritik fra både oppositionen, Enhedslisten og fagbevægelsen, der var bekymrede for risikoen for social dumping i forbindelse med udenlandske selskabers udvindingsprojekter i Grønland

Råstofområdet har siden januar 2010 hørt under det grønlandske selvstyre. Men da brydning af uran er omgivet af en lang række sikkerhedspolitiske spørgsmål, tilfalder ansvaret for området i sidste ende Danmark. 

Farvel til nultolerancen

Danmark kan risikere at blive eksportør af uran, med de store sikkerhedspolitiske udfordringer, det skaber. Ingen danske myndigheder har erfaring med at administrere udvinding, kontrol og salg af radioaktivt materiale, der – hvis der opstår svigt – kan ende med at blive anvendt til fremstilling af kernevåben eller falde i hænderne på fjendtlige stater. Der er således tale om en betydelig opgave, der skal løftes i dansk regi, hvis Grønland vælger at gå videre med de råstofprojekter, der vedrører radioaktivt materiale. 

Et opgør med nultolerancepolitikken er en forudsætning for, at en del af det grønlandske råstofeventyr kan blive virkelighed. En stor mængde af de sjældne jordarter, der gør Grønland til en eftertragtet råstofnation, kan ikke udvindes, uden at de radioaktive materialer uran og thorium indgår som biprodukt. Af samme grund har den grønlandske regering nedsat en arbejdsgruppe af internationale eksperter, der skal undersøge konsekvenserne, hvis man ophæver nultolerancen. Oppositionspartiet Siumut har allerede erklæret sig parat til at tillade brydning af metaller med radioaktivt indhold, hvis der fastsættes grænseværdier.

Selv om Grønland således er langt i sine overvejelser om uranudvinding, har man fra dansk side nølet med at forholde sig til de konsekvenser, som udviklingen kan få for hele Rigsfællesskabet. Uranspørgsmålet har aldrig været på dagsordenen i Folketingets Grønlandsudvalg, og Udenrigsministeriet er først inden for det seneste år begyndt at danne sig et overblik over de forskellige internationale regler, som henholdsvis Danmark og Grønland er underlagt, når det handler om omgang med radioaktive materialer. 

Venstre og Enhedslisten har kaldt hele seks ministre, inklusive statsministeren, i samråd med spørgsmål, der vedrører det grønlandske råstofeventyr. Men ingen af spørgsmålene omhandler udvindingen af uran. Det bekræfter, at emnet indtil videre er strøget under den politiske radar. 

Mange uafklarede spørgsmål

Fordi spørgsmålet om udvinding af radioaktive materialer er nyt i dansk sammenhæng, findes der ingen præcedens for, hvordan sagsbehandlingen skal foregå. Godt nok er Danmark allerede omfattet af en lang række aftaler og traktater, der skal forhindre, at et materiale som uran ender i hænderne på fjendtlige stater. Men fordi problemstillingen både vedrører Danmark og Grønland, er der stor usikkerhed om, hvordan området skal forvaltes. 

Ifølge den storskalalov og råstoflov, som det grønlandske landsting vedtog inden jul, er det op til Grønland alene at forhandle de konkrete aftaler på plads med de enkelte mineselskaber. Mandag Morgen har, trods flere henvendelser til de relevante myndigheder, ikke kunnet få svar på, om det også er tilfældet, når ansøgningen vedrører radioaktivt materiale. 

Modsat andre råstoffer handles uran ikke på en råstofbørs, men via kontrakter, der indgås mellem køber og sælger. Det står umiddelbart ikke klart, om handlen skal ske i dansk eller grønlandsk regi, om det bliver Danmark eller Grønland, der kommer til at stå som eksportør, og dermed heller ikke, hvor ansvaret for at forvalte og kontrollere aftalerne skal placeres. 

Landsstyreformand Kuupik Kleist har flere gange understreget, at debatten om grønlandsk uranudvinding også vedrører Danmark. Der er nedsat en ekspertgruppe, der frem til foråret skal klarlægge den sikkerhedspolitiske rollefordeling mellem Danmark og Grønland og undersøge, om Danmark i tilfælde af tvist kan hindre Grønland i at tillade uranudvinding. Men indtil videre står det ikke formuleret nogen steder, hvordan den danske indflydelse konkret skal gøre sig gældende. Og ifølge Mandag Morgens kilder, der tæller centrale politikere og embedsfolk, er der stor usikkerhed om, hvordan fordelingen kan ske i praksis. 

Fordi Grønland har selvstyrestatus og ikke er medlem af EU, er det også uklart, om de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, bl.a. i regi af det europæiske atomagentur, EURATOM, også gælder for Grønland, og, hvis det ikke er tilfældet, hvordan Danmark så skal forholde sig. Det gælder bl.a. konventioner om håndtering af radioaktivt materiale og om nuklear terrorisme.

En anden udfordring er de ikke-spredningsaftaler, som både Grønland og Danmark har indgået med Det Internationale Atomagentur, IAEA. Der er nemlig tale om forskellige aftaler, der for Danmarks vedkommende er mere vidtrækkende end for Grønland. F.eks. er Danmark – modsat Grønland – forpligtet af en tillægsprotokol, der bl.a. giver inspektører fra IAEA udvidede beføjelser til at foretage kontroller. 

Andre uafklarede spørgsmål vedrører sundhedsmæssige risici og katastrofeberedskab i tilfælde af radioaktive udslip. Heller ikke her står det klart, hvem der bærer ansvaret for – og udgifterne til – oprydning efter et eventuelt udslip. 

Cindy Vestergaard, der som forsker ved DIIS har specialiseret sig i uran-spørgsmål, bekræfter, at Danmark kan se frem til at skulle bruge mange kræfter på at stable den rette infrastruktur på benene, hvis Grønland beslutter sig for at give tilladelse til uranudvinding: 

”Uranudvinding kræver et specifikt regelsæt, der skal leve op til en lang række internationale krav, og derfor vil der komme til at gå mange år, før den første udvindingstilladelse, der omfatter uran, bliver en realitet. De internationale erfaringer siger mindst fem år, men det kan tage et årti, før systemerne er oppe at køre,” siger Cindy Vestergaard. 

Hun understreger samtidig, at hverken Danmark eller Grønland på nuværende tidspunkt er i besiddelse af de kompetencer og ressourcer, der er nødvendige for at håndtere området på en måde, så det kan leve op til de internationale regler. Det vil kræve flere medarbejdere i bl.a. Udenrigsministeriet og investeringer i relevante træningsprogrammer.

Projekt i støbeskeen

Mens spørgsmålene hober sig op, er Greenland Minerals and Energy allerede nået langt i sine bestræbelser på at udvinde bl.a. uran på grønlandsk jord, siden selskabet startede de første aktiviteter i 2007.

Ved et seminar i denne uge hos Dansk Industri berettede selskabets chief operating officer, Shaun Bunn, om planerne for at etablere et stort mineprojekt ved det sydgrønlandske Kvanefjeld, hvis anlægsværdi kan løbe op i flere milliarder. Hen over de næste par år skal en række studier færdiggøres, og der skal rejses finansiering i omegnen af 460 millioner australske dollar (2,7 milliarder kr.), før selskabet håber på at kunne starte en fuld produktion op i 2017.

Der er således flere ubekendte, ikke mindst økonomiske, før projektet bliver en realitet. Men selskabet er indtil videre blevet positivt overrasket over potentialet. I 2011 kom det således frem, at mængderne af værdifulde mineraler overstiger de mængder, som selskabet hidtil havde kalkuleret med, og at Kvanefjeldet dækker over en af verdens største forekomster af både sjældne jordarter og uran. 

Udvinding af de sjældne jordarter kan ikke ske, uden at uran udgør et betydeligt biprodukt. Det feasability study, som selskabet færdiggjorde sidste år, understreger, at der med projektet er tale om en langvarig og omkostningseffektiv produktion af både uran og sjældne jordarter.

Selskabet har endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt de mineraler, der udvindes, skal viderebehandles på grønlandsk jord eller skibes væk. Den første model kræver etableringen af et raffinaderi og separator. Det kræver store investeringer og vil, ifølge selskabet selv, øge selskabets sociale og miljømæssige aftryk på Grønland. 

Vælger selskabet at etablere raffinaderiet uden for Grønland, kan det, ifølge Mandag Morgens kilder, muligvis blive sværere for Danmark at følge med i, hvor det radioaktive stof lander i sidste ende. Denne oplysning er dog ikke bekræftet af selskabet selv.

Reaktiv holdning 

Muligheden for udvinding af uran rejser en lang række sikkerheds-, udenrigs-, miljø- og sundhedspolitiske problemer og dilemmaer. Den stiller samtidig Danmark over for en principiel beslutning, der mod stor sandsynlighed vil føre til en ophedet folkelig debat: Kan Danmark på én gang eksportere uran og fortsætte den modstand mod atomkraft, som det danske folketing vedtog i 1985 og bekræftede i 2001?

Emnets ømtålelige karakter kan være en forklaring på, at skiftende regeringer ikke har været ivrige efter at diskutere, om Grønland skal udvinde uran eller ej, i en bredere kreds. 

Før råstofområdet i 2010 overgik til det grønlandske selvstyre, foregik drøftelserne om den grønlandske råstofforvaltning i Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland – et organ, der bestod af politikere og embedsmænd fra både Grønland og Danmark. I 2008 udtrykte den danske del af fællesrådet faktisk bekymring for de sikkerhedspolitiske perspektiver og miljømæssige udfordringer forbundet med uranudvinding i Grønland. Det skete bl.a. i forbindelse med, at Grønland lempede sin nultolerance over for Greenland Minerals and Energy: 

”Jeg mener, at vi i forhold til det arktiske miljø og vores overordnede politik på atomområdet og ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv skal forholde os meget seriøst og med en kritisk tilgang til disse ting,” sagde udvalgets formand, Venstres Kim Andersen, dengang til dagbladet Information.  

Rådet blev nedlagt, da Grønland hjemtog råstofområdet, og den daværende regering fandt det ikke nødvendigt at etablere et nyt forum, hvor debatten om den omstridte uranudvinding og de afledte sikkerhedspolitiske udfordringer kunne fortsætte. Der var, ifølge Mandag Morgens kilder, en udbredt forståelse af, at Grønland næppe på noget tidspunkt ville give afkald på sin nultolerance. 

Debatten om, hvorvidt grønlandsk uran kan blive et dansk problem eller ej, blussede op sidste sommer, da chefen for Forsvarsakademiet, Nils Wang, i en kronik påpegede, at uranspørgsmålet i høj grad også vedrører dansk sikkerhedspolitik. Udenrigsminister Villy Søvndal slog efterfølgende fast, at Danmark først vil tage stilling til spørgsmålet, hvis Grønland gør op med sin nultolerancepolitik. 

Den reaktive holdning er kendetegnende for Thorning-regeringens hidtidige håndtering af det grønlandske råstofeventyr. Før jul vedtog det grønlandske Landsting den såkaldte storskalalov, der tillader import af udenlandsk arbejdskraft på udenlandske betingelser. Da Mandag Morgen samme dag kunne berette, at loven kræver en særlov til den danske udlændingelovgivning, førte det til stor politisk debat om, hvorvidt Danmark kan blåstemple tiltag, der risikerer at bane vej for social dumping. 

Ved ikke at tage debatten om den danske udlændingesærlov, før Grønland var langt fremme i beslutningsprocessen, har regeringen malet sig op i et hjørne. Trods statsministerens forsikring om, at det er Grønland, der bestemmer, bliver det alligevel det parlamentariske grundlag i Danmark, der i sidste ende afgør, om det grønlandske råstofeventyr kan blive en realitet eller ej. 

Det samme kan blive tilfældet, hvis regeringen holder fast i, at den først vil diskutere Danmarks holdning til uranbrydning, efter at Grønland eventuelt har opgivet sin nultolerance. 

Dermed udsætter regeringen sig for endnu mere kritik. Ifølge grønlandsordfører Finn Sørensen agter Enhedslisten nu at stille spørgsmål til de relevante ministre i sagen, og flere partier vil muligvis følge efter.

Forrige artikel Offentlige indkøb skal skabe job og vækst i det private Næste artikel Thornings barske virkelighedstjek
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.