Grønlands råstofeventyr kan gøre Danmark til uraneksportør

Grønland er langt med et storskalaprojekt, der kan gøre Danmark til uraneksporterende nation. Siden 2007 har det australske selskab Greenland Minerals and Energy haft licens til at udforske undergrunden på Kvanefjäldet, der indeholder store mængder uran, og i december 2011 fik selskabet lov til at påbegynde prøveboringer. Det skete, selv om det grønlandske Landsting siden 1980’erne officielt har ført en nultolerancepolitik over for udvinding af radioaktivt materiale, og, ifølge Mandag Morgens oplysninger, uden at spørgsmålet om uranudvinding har været drøftet med de danske politikere og Folketinget. 

Udviklingen udfordrer regeringens udmelding om, at de grønlandske storskalaprojekter alene er et grønlandsk anliggende: ”Jeg mener, at vi står på et tidspunkt, hvor alle skåltaler om selvstyret skal vise sig i praksis. Og at alle dem, som har bakket op om Selvstyreloven, skal vise, at de også i praksis støtter Selvstyreloven og forstår, at når man har Selvstyreloven, er hele spørgsmålet om råstoffer, løn og arbejdsvilkår noget, grønlænderne tager sig af selv,” udtalte Helle Thorning-Schmidt på et pressemøde i går. 

Meldingen kom efter flere ugers massiv kritik fra både oppositionen, Enhedslisten og fagbevægelsen, der var bekymrede for risikoen for social dumping i forbindelse med udenlandske selskabers udvindingsprojekter i Grønland

Råstofområdet har siden januar 2010 hørt under det grønlandske selvstyre. Men da brydning af uran er omgivet af en lang række sikkerhedspolitiske spørgsmål, tilfalder ansvaret for området i sidste ende Danmark. 

Farvel til nultolerancen

Danmark kan risikere at blive eksportør af uran, med de store sikkerhedspolitiske udfordringer, det skaber. Ingen danske myndigheder har erfaring med at administrere udvinding, kontrol og salg af radioaktivt materiale, der – hvis der opstår svigt – kan ende med at blive anvendt til fremstilling af kernevåben eller falde i hænderne på fjendtlige stater. Der er således tale om en betydelig opgave, der skal løftes i dansk regi, hvis Grønland vælger at gå videre med de råstofprojekter, der vedrører radioaktivt materiale. 

Et opgør med nultolerancepolitikken er en forudsætning for, at en del af det grønlandske råstofeventyr kan blive virkelighed. En stor mængde af de sjældne jordarter, der gør Grønland til en eftertragtet råstofnation, kan ikke udvindes, uden at de radioaktive materialer uran og thorium indgår som biprodukt. Af samme grund har den grønlandske regering nedsat en arbejdsgruppe af internationale eksperter, der skal undersøge konsekvenserne, hvis man ophæver nultolerancen. Oppositionspartiet Siumut har allerede erklæret sig parat til at tillade brydning af metaller med radioaktivt indhold, hvis der fastsættes grænseværdier.

Selv om Grønland således er langt i sine overvejelser om uranudvinding, har man fra dansk side nølet med at forholde sig til de konsekvenser, som udviklingen kan få for hele Rigsfællesskabet. Uranspørgsmålet har aldrig været på dagsordenen i Folketingets Grønlandsudvalg, og Udenrigsministeriet er først inden for det seneste år begyndt at danne sig et overblik over de forskellige internationale regler, som henholdsvis Danmark og Grønland er underlagt, når det handler om omgang med radioaktive materialer. 

Venstre og Enhedslisten har kaldt hele seks ministre, inklusive statsministeren, i samråd med spørgsmål, der vedrører det grønlandske råstofeventyr. Men ingen af spørgsmålene omhandler udvindingen af uran. Det bekræfter, at emnet indtil videre er strøget under den politiske radar. 

Mange uafklarede spørgsmål

Fordi spørgsmålet om udvinding af radioaktive materialer er nyt i dansk sammenhæng, findes der ingen præcedens for, hvordan sagsbehandlingen skal foregå. Godt nok er Danmark allerede omfattet af en lang række aftaler og traktater, der skal forhindre, at et materiale som uran ender i hænderne på fjendtlige stater. Men fordi problemstillingen både vedrører Danmark og Grønland, er der stor usikkerhed om, hvordan området skal forvaltes. 

Ifølge den storskalalov og råstoflov, som det grønlandske landsting vedtog inden jul, er det op til Grønland alene at forhandle de konkrete aftaler på plads med de enkelte mineselskaber. Mandag Morgen har, trods flere henvendelser til de relevante myndigheder, ikke kunnet få svar på, om det også er tilfældet, når ansøgningen vedrører radioaktivt materiale. 

Modsat andre råstoffer handles uran ikke på en råstofbørs, men via kontrakter, der indgås mellem køber og sælger. Det står umiddelbart ikke klart, om handlen skal ske i dansk eller grønlandsk regi, om det bliver Danmark eller Grønland, der kommer til at stå som eksportør, og dermed heller ikke, hvor ansvaret for at forvalte og kontrollere aftalerne skal placeres. 

Landsstyreformand Kuupik Kleist har flere gange understreget, at debatten om grønlandsk uranudvinding også vedrører Danmark. Der er nedsat en ekspertgruppe, der frem til foråret skal klarlægge den sikkerhedspolitiske rollefordeling mellem Danmark og Grønland og undersøge, om Danmark i tilfælde af tvist kan hindre Grønland i at tillade uranudvinding. Men indtil videre står det ikke formuleret nogen steder, hvordan den danske indflydelse konkret skal gøre sig gældende. Og ifølge Mandag Morgens kilder, der tæller centrale politikere og embedsfolk, er der stor usikkerhed om, hvordan fordelingen kan ske i praksis. 

Fordi Grønland har selvstyrestatus og ikke er medlem af EU, er det også uklart, om de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, bl.a. i regi af det europæiske atomagentur, EURATOM, også gælder for Grønland, og, hvis det ikke er tilfældet, hvordan Danmark så skal forholde sig. Det gælder bl.a. konventioner om håndtering af radioaktivt materiale og om nuklear terrorisme.

En anden udfordring er de ikke-spredningsaftaler, som både Grønland og Danmark har indgået med Det Internationale Atomagentur, IAEA. Der er nemlig tale om forskellige aftaler, der for Danmarks vedkommende er mere vidtrækkende end for Grønland. F.eks. er Danmark – modsat Grønland – forpligtet af en tillægsprotokol, der bl.a. giver inspektører fra IAEA udvidede beføjelser til at foretage kontroller. 

Andre uafklarede spørgsmål vedrører sundhedsmæssige risici og katastrofeberedskab i tilfælde af radioaktive udslip. Heller ikke her står det klart, hvem der bærer ansvaret for – og udgifterne til – oprydning efter et eventuelt udslip. 

Cindy Vestergaard, der som forsker ved DIIS har specialiseret sig i uran-spørgsmål, bekræfter, at Danmark kan se frem til at skulle bruge mange kræfter på at stable den rette infrastruktur på benene, hvis Grønland beslutter sig for at give tilladelse til uranudvinding: 

”Uranudvinding kræver et specifikt regelsæt, der skal leve op til en lang række internationale krav, og derfor vil der komme til at gå mange år, før den første udvindingstilladelse, der omfatter uran, bliver en realitet. De internationale erfaringer siger mindst fem år, men det kan tage et årti, før systemerne er oppe at køre,” siger Cindy Vestergaard. 

Hun understreger samtidig, at hverken Danmark eller Grønland på nuværende tidspunkt er i besiddelse af de kompetencer og ressourcer, der er nødvendige for at håndtere området på en måde, så det kan leve op til de internationale regler. Det vil kræve flere medarbejdere i bl.a. Udenrigsministeriet og investeringer i relevante træningsprogrammer.

Projekt i støbeskeen

Mens spørgsmålene hober sig op, er Greenland Minerals and Energy allerede nået langt i sine bestræbelser på at udvinde bl.a. uran på grønlandsk jord, siden selskabet startede de første aktiviteter i 2007.

Ved et seminar i denne uge hos Dansk Industri berettede selskabets chief operating officer, Shaun Bunn, om planerne for at etablere et stort mineprojekt ved det sydgrønlandske Kvanefjeld, hvis anlægsværdi kan løbe op i flere milliarder. Hen over de næste par år skal en række studier færdiggøres, og der skal rejses finansiering i omegnen af 460 millioner australske dollar (2,7 milliarder kr.), før selskabet håber på at kunne starte en fuld produktion op i 2017.

Der er således flere ubekendte, ikke mindst økonomiske, før projektet bliver en realitet. Men selskabet er indtil videre blevet positivt overrasket over potentialet. I 2011 kom det således frem, at mængderne af værdifulde mineraler overstiger de mængder, som selskabet hidtil havde kalkuleret med, og at Kvanefjeldet dækker over en af verdens største forekomster af både sjældne jordarter og uran. 

Udvinding af de sjældne jordarter kan ikke ske, uden at uran udgør et betydeligt biprodukt. Det feasability study, som selskabet færdiggjorde sidste år, understreger, at der med projektet er tale om en langvarig og omkostningseffektiv produktion af både uran og sjældne jordarter.

Selskabet har endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt de mineraler, der udvindes, skal viderebehandles på grønlandsk jord eller skibes væk. Den første model kræver etableringen af et raffinaderi og separator. Det kræver store investeringer og vil, ifølge selskabet selv, øge selskabets sociale og miljømæssige aftryk på Grønland. 

Vælger selskabet at etablere raffinaderiet uden for Grønland, kan det, ifølge Mandag Morgens kilder, muligvis blive sværere for Danmark at følge med i, hvor det radioaktive stof lander i sidste ende. Denne oplysning er dog ikke bekræftet af selskabet selv.

Reaktiv holdning 

Muligheden for udvinding af uran rejser en lang række sikkerheds-, udenrigs-, miljø- og sundhedspolitiske problemer og dilemmaer. Den stiller samtidig Danmark over for en principiel beslutning, der mod stor sandsynlighed vil føre til en ophedet folkelig debat: Kan Danmark på én gang eksportere uran og fortsætte den modstand mod atomkraft, som det danske folketing vedtog i 1985 og bekræftede i 2001?

Emnets ømtålelige karakter kan være en forklaring på, at skiftende regeringer ikke har været ivrige efter at diskutere, om Grønland skal udvinde uran eller ej, i en bredere kreds. 

Før råstofområdet i 2010 overgik til det grønlandske selvstyre, foregik drøftelserne om den grønlandske råstofforvaltning i Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland – et organ, der bestod af politikere og embedsmænd fra både Grønland og Danmark. I 2008 udtrykte den danske del af fællesrådet faktisk bekymring for de sikkerhedspolitiske perspektiver og miljømæssige udfordringer forbundet med uranudvinding i Grønland. Det skete bl.a. i forbindelse med, at Grønland lempede sin nultolerance over for Greenland Minerals and Energy: 

”Jeg mener, at vi i forhold til det arktiske miljø og vores overordnede politik på atomområdet og ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv skal forholde os meget seriøst og med en kritisk tilgang til disse ting,” sagde udvalgets formand, Venstres Kim Andersen, dengang til dagbladet Information.  

Rådet blev nedlagt, da Grønland hjemtog råstofområdet, og den daværende regering fandt det ikke nødvendigt at etablere et nyt forum, hvor debatten om den omstridte uranudvinding og de afledte sikkerhedspolitiske udfordringer kunne fortsætte. Der var, ifølge Mandag Morgens kilder, en udbredt forståelse af, at Grønland næppe på noget tidspunkt ville give afkald på sin nultolerance. 

Debatten om, hvorvidt grønlandsk uran kan blive et dansk problem eller ej, blussede op sidste sommer, da chefen for Forsvarsakademiet, Nils Wang, i en kronik påpegede, at uranspørgsmålet i høj grad også vedrører dansk sikkerhedspolitik. Udenrigsminister Villy Søvndal slog efterfølgende fast, at Danmark først vil tage stilling til spørgsmålet, hvis Grønland gør op med sin nultolerancepolitik. 

Den reaktive holdning er kendetegnende for Thorning-regeringens hidtidige håndtering af det grønlandske råstofeventyr. Før jul vedtog det grønlandske Landsting den såkaldte storskalalov, der tillader import af udenlandsk arbejdskraft på udenlandske betingelser. Da Mandag Morgen samme dag kunne berette, at loven kræver en særlov til den danske udlændingelovgivning, førte det til stor politisk debat om, hvorvidt Danmark kan blåstemple tiltag, der risikerer at bane vej for social dumping. 

Ved ikke at tage debatten om den danske udlændingesærlov, før Grønland var langt fremme i beslutningsprocessen, har regeringen malet sig op i et hjørne. Trods statsministerens forsikring om, at det er Grønland, der bestemmer, bliver det alligevel det parlamentariske grundlag i Danmark, der i sidste ende afgør, om det grønlandske råstofeventyr kan blive en realitet eller ej. 

Det samme kan blive tilfældet, hvis regeringen holder fast i, at den først vil diskutere Danmarks holdning til uranbrydning, efter at Grønland eventuelt har opgivet sin nultolerance. 

Dermed udsætter regeringen sig for endnu mere kritik. Ifølge grønlandsordfører Finn Sørensen agter Enhedslisten nu at stille spørgsmål til de relevante ministre i sagen, og flere partier vil muligvis følge efter.

Forrige artikel Offentlige indkøb skal skabe job og vækst i det private Næste artikel Thornings barske virkelighedstjek
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.