Set

For et stykke tid siden var jeg i Nørrebro Teater og se Henrik Ibsens ‘En Folkefjende’ med Søren Pilmark i hovedrollen. Det er for mig en suveræn forestilling om, hvad der sker for vores demokrati, når manipulerende populisme møder folkelig apati. Uanset om det er på lokalt eller globalt niveau. I Dignity arbejder vi i mange udemokratiske og undertrykkende stater i hele verden. Og mønsteret er ofte det samme: autoritære populister underminerer målrettet demokratiet indefra og intimiderer oppositionsstemmer, civilsamfund, medier og uafhængige vidensinstitutioner. Processen er ofte relativt langsommelig, men resultatet er næsten altid katastrofalt og voldeligt. I Dignity møder vi mange af ofrene for disse forbrydelser i autoritære pseudodemokratier. Henrik Ibsen og Nørrebro Teater illustrerede dynamikkerne mere levende og påtrængende end mange politologiske afhandlinger.

Hørt

Jeg er vild med den satiriske podcast ’r8Dio - Undskyld vi roder’ om tilblivelsen af en ny landsdækkende radiokanal i den fiktive men genkendelige provinsby Skuldborg. Det er en plat og komisk udstilling af gemen og selvovervurderende amatørisme. Lidt ligesom i TV-serien ’The Office’ med Steve Carell i rollen som den uduelige chef er der imidlertid også en slags ledelseskundskab gemt i satiren. For selvom det er let at grine af radiodirektørens uduelige ledelse – herunder det komplette fravær af strategisk retning, den konsekvente konfliktskyhed og manglen på almindelig integritet – har de fleste arbejdspladser jo alligevel en lille rem af huden, som podcasten er god til at udstille. Satire kan med andre ord ofte være mindst lige så tankevækkende som glitrede ledelseshåndbøger.

Læst

Jeg har lige læst den danske sanger Isam Bachiris nye selvbiografi, ‘Fædreland’. Den er virkelig velskrevet og vigtig. Biografien rummer ikke meget sex, drugs og rock and roll, men til gengæld er den en meget fin familiehistorie om blandt andet Isams far, Mustapha, og hans rejse fra Marokko og integration i Danmark som gæstearbejder i 1970’erne. Og om at høre til og finde fodfæste i et nyt fædreland. Uanset om det – for Mustapha – er gennem pligtopfyldende arbejdsmoral eller – for Isam – gennem musikken. Det er en rørende og menneskelig historie, der burde være pligtlæsning for politikere med meget kontante holdninger til minoriteter og muslimer i Danmark. ’Fædreland’ er blandt meget andet et stilfærdigt forsvar for, at fædrelandskærlighed er mere og andet end smalle stereotyper om flæskesteg og dansktop.