Kære nyvalgte politikere ... her er værktøjskassen til den grønne omstilling

Syv centrale aktører giver deres konkrete bud på de strukturelle løsninger, politikerne bør satse på for at få fart på den grønne omstilling.

Malin SchmidtLaura Ellemann-Jensen

Danmark har haft sit første klimavalg. Folketinget er sat sammen på ny, og en ny regering skal tage over.

Ugebrevet Mandag Morgen har bedt syv centrale aktører om at komme med deres bud på, hvordan det nyvalgte Folketing og i særdeleshed en ny regering skal komme klimakrisen til livs med strukturelle forandringer i vores samfund. Det er ikke alle de nødvendige skridt, men et udpluk af de højest prioriterede bud fra aktørerne. 

Aktørerne er:

Det Økonomiske Råd (ØR)

Klimarådet (K)

Dansk Erhverv (DE)

Dansk Industri (DI)

Dansk Energi (DaE)

Concito (CO)

Akademisk Arkitektforening (AA)

En ny klimalov skal have bindende mål

  • (DE) Ny klimalov med bindende delmål for dansk klimapåvirkning frem mod 2050. Loven skal hjælpe Danmark med at nå internationale forpligtelser og sikre, at vi i 2050 kan være fri af fossile brændstoffer. 
  • (DE) Regeringen bør indkalde erhvervsliv til grønne omstillingsaftaler indenfor transport, fødevare, landbrug, byer og bygninger og digitalisering for, hvordan vi når delmålet i 2030 og 2050 på lang sigt.
  • (CO) Ny klimalov med bindende reduktionsmål i 2030 og netto-nul udledningssamfund senest i 2050. Loven skal indeholde delmål for 2030 for alle sektorer, 5-årige karbonbudgetter, 2-årige reviews, årlig afrapportering til Folketinget samt en styrkelse af Klimarådets rolle som vagthund over for Folketinget.
  • (CO) En klimatilpasningslov skal samle indsatsen på tværs af klimaudfordringer. Skal især muliggøre en tværkommunal tilgang til klimatilpasning baseret på afvandingsområder, styrke samarbejdet mellem kommunerne og sætte rammer for en klar og effektiv rollefordeling mellem lodsejere, kommuner, Danske Regioner og staten.
  • (AA) Ny klimalov skal sætte mål for bygningers klimaaftryk og kvalitet.

Indfør grønne regnemodeller

  • (CO) Klimahensynet skal indarbejdes i Finansministeriets makroøkonomiske modeller og deres anvendelse.
  • (CO) Påvirkninger på udledning af drivhusgasser og miljøpåvirkning skal inddrages i vurderinger af nye politiske initiativer, lovforslag og større offentlige investeringer.

Omlæg energi- og CO2-afgifter

  • (ØR) Ensartet afgift på alle udledninger af drivhusgasser fra Danmark for at gøre bæredygtige alternative teknologier mere konkurrencedygtige og dermed attraktive at udvikle og anvende.
  • (ØR) Afgiften skal være lavere på udledninger, som er omfattet af den europæiske kvoteregulering, så den samlede effektive afgift (afgift + pris på CO2-kvoter) er ens på tværs af kvotesektoren og ikke-kvotesektoren.
  • (ØR) Elafgiften bør reduceres og biobrændsler behandles som anden energi.
  • (ØR) På bilområdet bør afgifter på sigt målrettes forurening og trængsel m.v.
  • (ØR) Afgifterne skal stige frem mod 2050 og varsles i god tid, så omstillingen kan ske så omkostningseffektivt som muligt.
  • (ØR) Man skal undgå at subsidiere udvalgte teknologier, f.eks. havvind, blot fordi de ikke udleder CO2. Udvalgte sektorer bør ikke pålægges en mere lempelig regulering som landbruget i dag eller en særligt skrap regulering som biltransport i dag. Skævvridninger risikerer at gøre en samlet klimaindsats dyrere og mindre klimaeffektiv
  • (ØR) Man bør til gengæld subsidiere tiltag, som opsuger og binder CO2.
  • (ØR) Klimaafgifterne skal følges med afgiftsreformer, der sigter på at rette op på de betydelige skævheder i beskatningen af biler og energi. På længere sigt bør alene klima og andre forurenende udledninger og gener som trængsel pålægges afgift.
  • (K) Danmark bør i sin tilgang til fastlæggelsen af reglerne for opfyldelsen af målsætningen i ikke-kvotesektoren anlægge et 2050-perspektiv frem for alene at se på, hvad der er billigst muligt frem mod 2030. Samtidig bør Danmark tage hensyn til reglernes betydning for den samlede klimaeffekt i EU frem mod 2030.
  • (K) Danmark bør ikke benytte muligheden for at bruge kvoter fra kvotesystemet til at opfylde målet i ikke-kvotesektoren, medmindre der inden udgangen af 2019, hvor beslutningen om brug af kvoter skal tages, gennemføres en reform af kvotesystemet, så det store kvoteoverskud nedbringes markant.
  • (K) Reform af afgifts- og tilskudssystemet på energiområdet, så biomasse ikke får særlige undtagelser.
  • (K) Biomasse skal opfylde klimakriterier, før det reguleringsmæssigt regnes som CO2-neutral. Øvrig biomasse bør betale CO2-afgift som et fossilt brændsel.
  • (K) Den nuværende energiafgift bør omlægges til en ensartet CO2-afgift med en væsentligt højere sats end den eksisterende CO2-afgift. Afgiften pålægges virksomhedernes udledninger og husholdningernes udledninger.
  • (DE) Elafgiften skal sænkes markant, så den afspejler strømmens lave CO2-indhold.
  • (DaE) Elafgiften skal indrettes forbrugervenligt, hvor en større del af elforbruget beskattes ens uafhængigt af, hvad det anvendes til.
  • (DaE) Afgiften på almindeligt elforbrug og el til transport skal reduceres til 15,5 øre/kWh, så det beskattes på samme niveau, som el anvendt til varme.

Grøn transport

  • (K) Omstilling til elbiler, mens (bio)gas bør introduceres som alternativt drivmiddel i den tunge transport.
  • (K) Regeringen bør udarbejde en langsigtet klimastrategi for transporten, som fra 2030 bør indeholde et stop for salg af benzin- og dieselbiler.
  • (K) Opstil et pejlemærke for antallet af nuludslipsbiler i 2030 på f.eks. 500.000.
  • (K) Omlæg afgifterne på personbiler, så store elbiler ikke favoriseres over små elbiler. Elbiler bør få et fast tilskud og derudover betale fuld registreringsafgift.
  • (K) Gradvis udbygning af infrastrukturen til at understøtte omstillingen til nye drivmidler i transporten, f.eks. ladestandere til elbiler.
  • (DE) Transportomfanget, der følger øget grænsehandel, bør reduceres.
  • (DE) Bagatelgrænsen for momsfritagelsen for pakker under 80 kr. fjernes, da det giver incitament til opsplitning af forsendelser og dermed øget udledning af drivhusgasser.
  • (DE) Intelligent trafikstyring i udbygningen af dansk infrastruktur, da digitaliseringen bidrager til en mere klimavenlig kørsel. Mulighed for distribution af varer i ydertimerne, da det nedsætter trængsel og dermed klimabelastning.
  • (DE) Indførelse af et organ som står for den samlet koordinering af den kollektive transport og gør det lettere for private udbydere at byde ind på offentlige opgaver indenfor personbefordring og transport. 
  • (DaE) Afgiftsfritagelse for el til transport til 2025, fastholdelse af den eksisterende lave registreringsafgift for elbiler og indførelse af et fradrag i beskatningsgrundlaget på 30.000 kr. for grønne firmabiler.
  • (CO) Investering i et fremtidssikret elnet, som understøtter elektrificering af transporten. Udarbejdelse af en national strategi for grøn mobilitet og omstilling af transportsektoren til klimaneutralitet.

Fra sort til grøn energi

  • (ØR) Undgå målsætninger, der kun påvirker klimaet indirekte som f.eks. mål om andele for vedvarende energi og energibesparelser. Energibesparelser og mere vedvarende energi kan godt vise sig at være de rigtige veje til at opnå klimaneutralitet, men de er ikke mål i sig selv. Sådanne målsætninger risikerer at gøre den samlede klimaindsats dyrere.
  • (K) Øg satsningen frem mod 2030 på udbredelse af varmepumper suppleret med solvarme. Fokus på omkostningseffektive energibesparelser i bygningsmassen og i produktionserhvervene. Overgå til træpillefyr i boliger med oliefyr, hvor varmepumper på kort sigt ikke er teknisk eller økonomisk attraktive.
  • (K) Datacentrene bør opfordres til at bidrage til ekstra udbygning med vedvarende energi, som deres store strømforbrug kræver. Overskudsvarme fra datacentrene bør ikke pålægges afgift, så længe datacentrene kan dokumentere, at deres drift er tilstrækkelig energieffektiv.
  • (DI) Der skal bygges videre på energiaftalen fra 2018. Vi skal være mere ambitiøse med at energieffektivisere virksomheder og boliger.
  • (DI) Samfundet skal elektrificeres, så vi bedre kan udnytte den vedvarende energi. Det næste skridt i den grønne omstilling bliver at bruge mere el fra vedvarende energikilder i virksomheder, boliger og biler.
  • (AA) Revurder energiaftalen fra 2018 med henblik på energieffektivitet og indfør klare mål for energibesparelser og arkitektonisk kvalitet. Øg investeringer i energibesparelser og energieffektivitet.
  • (DaE) Vedtagelse af en politisk strategi for eldistributionsnettet og ladeinfrastruktur, så det er klart til at modtage elbilerne. Uden elnet – ingen elbiler. Uden ladestandere – ingen elbiler.
  • (DaE) Udfasning af de ca. 100.000 oliefyr, der fortsat opvarmer boliger, der ikke er tilsluttet fjernvarme.
  • (DaE) En grøn plan for de mange naturgasfyr. Energiaftalens skrotningspulje til oliefyr øges.
  • (DaE) Forbrugsgrænsen for, hvornår den lave elvarmeafgift træder i kraft, skal sænkes for alle boliger.
  • (DaE) En konkret udbygningsplan for havvind, så der kan idriftsættes minimum 5 nye havmølleparker inden 2030. Kommuner, der opfører vedvarende energi i landskabet skal belønnes.
  • (CO) Strategi for implementering af havvind i Nordsøen som et grønt batteri til et grønt Danmark og Europa.
  • (CO) Udvikling af en ny model for samarbejde med naboer til nye VE-anlæg som landvind og solanlæg.

Regulér landbruget

  • (ØR) CO2-afgiften bør omfatte udledninger af drivhusgasser fra landbruget, som i dag ikke reguleres.
  • (ØR) Hvis man vil øge gennemslaget af dansk klimapolitik på klimaet, skal CO2-afgiften i landbruget være lavere end i andre sektorer, fordi gennemslaget på de globale udledninger er mindre i landbruget.
  • (K) Landbruget skal begynde omstillingen til mindre drivhusgasintensive produkter inden 2030, f.eks. ved at tage udgangspunkt i eksisterende tiltag som forsuring af husdyrgødning. Mere forskning og udvikling i eksisterende og nye reduktionstiltag for landbruget.
  • (K) Implementér et værktøj til opgørelse af drivhusgasudledninger på bedriftsniveau med henblik på bedre regulering af landbrugets samlede danske drivhusgasudslip, som bl.a. tager højde for udledningerne fra dyrenes fordøjelse og kvælstofudvaskning fra markerne.
  • (DE) Øget forskning og udvikling af løsninger, blandt andet inden for danske styrkepositioner på for eksempel økologi, ingrediens- og enzymområdet. Understøttelse af bæredygtige forretningsmodeller, og barrierer for virksomhedernes grønne indsatser og fødevaretab fjernes.

Digitale byer er løsningen 

  • (DE) Der skal stilles krav om smart city-vurderinger i alle fremtidige offentlige anlægsprojekter, herunder særligt affalds- og forsyningssektoren. Smart city-løsninger via digitaliseringog anvendelse af kunstig intelligens kan nedbringe byernes klimabelastning.
  • (DE) Fri adgang til anonymiserede data kan bidrage til en effektiv forsyningssektor, der gennem brug af kunstig intelligens bedre kan styre produktion og distribution af el, vand og varme. Frisættelse af forbrugsdata er afgørende for transformeringen til et moderne forsyningssystem, hvor iværksættere og innovative virksomheder indenfor og udenfor forsyningssektoren udvikler løsninger, som gør forbrugeren til en aktiv spiller.

Øg forskningen i klimateknologier

  • (DI) Det er nødvendigt at løfte forskning og innovation markant i de kommende år. Vi har brug for energiforskning i verdensklasse.
  • (DI) Vi skal udvikle metoder til at lagre store mængder energi. Det er forudsætningen for, at vi bliver i stand til af udfase olie, kul og gas.
  • (DI) Et nyt nationalt center for energilagring skal forske i, udvikle, demonstrere og teste effektive teknologier til at konvertere og lagre energi og bidrage med viden og teknologi til danske virksomheder, samt uddanne ingeniører og forskere. Centret skal sikre, at investeringer i bæredygtig energi bliver skalérbare.
  • (DE) Øget ramme til forskning i nye klimateknologier, løsninger og services – herunder anvendelse af kunstig intelligens samt satsning på udvikling og anvendelse af alternative drivmidler, bl.a. avancerede biobrændstoffer til fly og tung transport.
  • (DaE) Hurtigere end energiaftalen lægger op til, skal der afsættes mindst 1 milliard kroner til energiforskning, bl.a. i energilagring og forbrugervenlige digitale løsninger til et smart og fleksibelt energiforbrug.
  • (CO) Målsætning om at tredoble statslige forskningsmidler til klimavenlige teknologier på områder, hvor der udestår teknologiske udfordringer inden for energiproduktion og -lagring, transport og fødevarer. Klima og grøn omstilling skal på skoleskemaet i folkeskole og ungdomsuddannelser.

Energioptimér byer og boliger

  • (K) Udarbejdelse af nationale klimastrategier for vigtige sektorer som transport, bygninger, landbrug og affald med konkrete kvantitative pejlemærker for, hvor langt den grønne omstilling inden for hver sektor skal være nået i 2030.
  • (AA) Det regionale planlægningsniveau, som blev afskaffet med strukturreformen, genindføres. Niveauet vil være med til at påvirke kommunernes kortsigtede, og ofte modsatrettede interesser, og indbyrdes konkurrence, f.eks. når det gælder klima.
  • (CO) Energieffektivisering skal have en national strategi med særlig fokus på bygningers energiforbrug og klimaaftryk.
  • (DI) Vi skal sætte tempoet op i forhold til at renovere eksisterende bygninger.
  • (DI) Vi skal koble de forskellige sektorer sammen. Forbruget af energi er størst i byerne, og her skal der gennemføres en grøn omstilling, hvor vi udnytter energien intelligent. Teknologierne skal afprøves i stor skala, f.eks. ved hjælp af smart byudvikling.
  • (DE) Indsatsen for energioptimering øges ved blandt andet at fremme ESCO-projekter (energy service companies) og nye innovative metoder til fremme af energirenoveringer af bl.a. kommunale bygninger. Udbredelse af anvendelsen af overskudsvarme fra for eksempel datacentre og supermarkeder. En årlig oversigt over landets kommuner ift. udviklingen af grønne smarte byer.

Internationalt samarbejde er afgørende 

  • (ØR) Reduktioner af drivhusgasudledningen som følge af dansk klimapolitik har ikke fuldt gennemslag på den globale udledning pga. af udenrigshandel og EU's kvotemarked. Hvis man vil øge gennemslaget af dansk klimapolitik frem mod klimaneutralitet i 2050, skal danske CO2-afgifter være lavere i produktionssektorer, hvor gennemslaget på de globale udledninger er mindre end i produktionssektorer, hvor gennemslaget er stort. Det indebærer forskydning af indsatsen fra landbrug og kvotesektor - hvor det globale gennemslag er mindre - mod resten af økonomien - hvor det globale gennemslag er større. Det kan også overvejes at indføre afgifter på særligt CO2-belastende forbrug som f.eks. kød og reducere indvindingen af olie- og gas i Nordsøen.
  • (ØR) Et forpligtigende internationalt samarbejde mellem lande, der påtager sig at reducere udledninger af drivhusgasser, er afgørende. EU’s klimapolitik, herunder EU's fælles CO2-kvotemarked og mere ambitiøse EU-mål er en hovedopgave.
  • (ØR) Importafgifter og eksportsubsidier er den mest effektive måde at øge det globale gennemslag af EU's CO2-reduktioner. EU's handelspolitik kan være med til at understøtte Parisaftale-processen i dele af verden, hvor klimaindsats i dag ikke prioriteres.
  • (ØR) Klimaet bestemmes ikke i Danmark (står for 0,1 procent af verdens udledninger) eller Europa (10 procent af verdens udledninger). Udviklingen i Asien og andre udviklingslande (65 procent af verdens udledninger) gør, at det danske samfund skal forberedes på pessimistiske klimaforandringsscenarier.
  • (K) Det er nødvendigt med øget optag af kulstof særligt i skov. Danmark bør derfor i EU og FN arbejde for, at klimamål og klimaregulering udformes, så det tilskynder landene til at øge skovenes kulstofpuljer.
  • (K) Danmark bør arbejde for, at der i EU’s bæredygtighedskriterier vil være retvisende kriterier og indikatorer, rettet mod effekterne på kulstofkredsløbet og kulstoflagringen i skove, når der anvendes biomasse.
  • (CO) Skovrejsning ift. CO2-lager. En ny skovlov skal fordoble det danske skovareal og åbne op for, at både private som offentlige aktører kan bidrage til indsatsen, og der skal etableres en fond, der understøtter skovrejsning i udviklingslande.
  • (CO) Danmark skal styrke sin rolle for at bringe verden mod netto-nul udledning. Klimafinansiering øges og samarbejde med ulande og vækstøkonomier styrkes. Fokus på rammebetingelser for investeringer og mobilisering af privat kapital.
  • (CO) Danske virksomheder, investorer, den offentlige sektor og forbrugere skal have hjælp til at reducere de udledninger, som følger af deres investeringer og forbrug i resten af verden.
  • (CO) Større investorer skal redegøre for, hvordan de inddrager klima i deres investeringsbeslutninger og demonstrere konsistens med 1,5 grader.

Note: CO2-afgifter omfatter såvel afgifter på CO2 som afgifter på andre drivhusgasser som metan og lattergas, der også påvirker klimaet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu