Alle politikere vil være grønne, og de fleste vælgere vil stemme for den gode sag. Alligevel foregår der lige nu en omvendt klimakamp, hvor lokale politikere fristes til at undtage netop deres lokalområde for alt fra vindmøller til grønne affaldsspande.  

På den ene side, så konkurrerer kommunerne om at levere de mest ambitiøse, lokale klimamål, og byrådene flokkes i sammenslutninger som DK2020 og C40, hvor byer og lokalsamfund lærer af hinandens erfaringer med klimasikring, bæredygtige byudvikling, energifællesskaber osv.

På den anden side står borgmestre og byrødder med en svær balanceakt, når konsekvenserne af omstillingen rammer deres lokale kernevælgere.

For selvom de fleste vælgere siger, at de går ind for grøn omstilling, så kræver det mod at tage dem på ordet, når hensynet til klimaet, biodiversiteten og den cirkulære økonomi skal omsættes til lokal handling og rammer borgernes baghave, udsigt eller pengepung.

Klimakampen er for længst rykket ud i kommunerne, og skal klimamålene nås, er det nu, lokalpolitikerne skal have modet til at tage den.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

Spørger man vælgerne på det principielle plan (som KMD for nyligt har gjort), så svarer 85 pct., at ’miljømæssig bæredygtighed’ er vigtigt for dem, når de skal stemme til kommunalvalget.

Men spørger man så vælgerne (som KMD for nyligt har gjort), hvor meget de er villige til at betale for, at kommunen udvikler sig i en mere bæredygtig retning, så er kun 37 pct. villige til at betale selv en minimal skattestigning på 0,5 pct. til formålet. Ikke nok til at samle et flertal på rådhuset.

PROBLEMERNE OPSTÅR især, når klimakampen og bæredygtighedstankegangen bliver konkret, nær, krævende eller dyr for den enkelte.

Som når familien skal sortere sit eget skrald i ni fraktioner. I 72 ud af 98 kommuner har borgmestrene ansøgt om undtagelse i netop deres kommune fra den affaldssortering, der er forudsætningen for en cirkulær økonomi, hvor genbrug erstatter ressourceforbrug og afbrænding af affald. Findes der modige lokalpolitikere, der tør møde vælgerne med argumenter for, hvorfor den upopulære sorteringsordning er nødvendig for den grønne omstilling? Hvordan vil det gå dem ved valget den 16. november?

Spørgsmålet er, om sejren går til de byrødder, der evner at få vælgerne med i kampen - eller til dem, der lover at beskytte deres egne vælgere fra den grønne omstilling.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

Jo mere konkret klimakampen bliver, desto sværere bliver det tilsyneladende for politikerne at skære igennem med de mest bæredygtige løsninger.

I LANDKOMMUNERNE står klimakampen blandt andet om udtagning af lavbundsjorde og udsigt til vindmøller og solceller. Mens flere godsejere gerne stiller store markarealer til rådighed for enorme solcelleanlæg, der kunne forsyne hele lokalområdet med bæredygtig el, så er der flere nabo-stemmer i at sige nej tak til at omdanne  grønne marker til bæredygtige - men mindre naturskønne - sorte ørkener af spejlblanke solceller.

Både på Samsø og Ærø og i Kolding, Norddjurs og Næstved skal lokalpolitikere stå på mål for deres holdning til placering af solceller. Og i Faxe har byrådet allerede droppet planerne om en stor udbygning med den grønne, men pladskrævende energikilde. 

DANMARKS KLIMAMÅL kræver en mangedobling af produktionen af vindstrøm. Men i en aftale i juni gav Christiansborg vetoret til kommuner i 15 kilometers omkreds om en ny mølle. I flere af de kommuner, hvor vindmølleparker skal placeres på land eller tæt på kysten, står lokale politikere nu last og brast med vælgerne i kampen mod de store, snurrende udsigtsdræbere. Kalundborg, Thyborøn, Samsø, Helnæs, Ringkøbing og Thorup er nogle af de steder, hvor følelserne i kog. Er du for eller imod møllerne? Sådan noget flytter stemmer.

Og så har vi slet ikke talt om kystsikring, der vil genere nogles udsigt og redde andres hjem fra at falde i havet. Eller Silkeborgs oprensning af Gudenåen, der ifølge eksperter er ’klart ulovlig’ og går ud over biodiversiteten, men redder åens naboer fra oversvømmelse. Når klimaforandringernes konsekvenser kommer helt tæt på vælgernes hjem, kommer sind i kog og stemmer i bevægelse. Og så er det rarest for en lokalpolitiker at være på borgernes side.

PÅ FREDERIKSBERG ville det for eksempel både spare kloden for CO2 og indbyggerne for lungesygdomme, hvis brændeovnene i de højloftede villaer og lejligheder blev udfaset. 1.657 husstande med brændeovn står for 45% af den partikelforurening, der udledes i i det tætbebyggede byområde, viser et studie fra Århus Universitet. Det er omtrent dobbelt så meget som vejtransporten. Men den siddende borgmester går til valg på at beskytte borgernes ret til at bevare den hyggelig, sorte varmekilde.

Antallet af biler i velhaverkommunen vokser i øvrigt, mens Teslaer og luksus-hybridbiler konkurrer med den ellers lettilgængelige kollektive transport. Også her er der stemmer på spil: Konservative lover ladestandere og fortsat frihed til billig parkering, mens Enhedslisten og SF går til valg på at begrænse biltrafikken med bilfri zoner og færre parkeringspladser. Politiske valgløfter, der kan vende stemningen i stemmeboksen blandt byens børnefamilier, pendlere og bilelskere.

Også i København kæmpes der fra tue til tue om klima og miljø: For og imod et nyt byggeri, der kan true vandsalamanderens habitat på Amager Fælled. For og imod biler i byen, dyre parkeringspladser og mere strøm til elbilerne.

Løfter om flere ladestandere ser i det hele taget ud til at være valgårets joker for byrødder, der gerne vi trække grønne stemmer til. Måske populært  – men ikke særlig klimaøkonomisk, hvis man spørger eksperterne. 

Formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, har til Politikens Klimamonitor udpeget de fire mest effektive tiltag, kommunerne kan tage fat på, hvis de vil have størst mulig CO2-reduktion for pengene. Byrådene bør:

• energirenovere gamle, utætte kommunale bygninger
• udfase fossile løsninger i de forsyningsselskaber, de er medejere af
• skifte kommunens fossile busser ud med elbusser
• prissætte CO2 rigtigt i budgettet, så det bedre betaler sig at vælge grønne løsninger

Effektive systemiske tiltag. Desværre også relativt kedelige og valgkamps-uegnede og med potentiale for at gøre det lidt dyrere at være borger, når de nye busser skal betales af over billetten, eller naturgasanlægget skal skiftes ud med varmepumper.

Apropos varmepumper, så er deres snurren så generende for naboerne i Furesø, at lokale politikere gerne vil stille skrappere betingelser, før flere boligejere får lov til at omstille til den nye, grønne varmekilde.

Klimakampen er for længst rykket ud i kommunerne, og skal klimamålene nås, er det nu, lokalpolitikerne skal have modet til at tage den. Spørgsmålet er, om de byrødder, der får magten efter valget, bliver dem, der får vælgerne med ind i kampen – eller dem, der lover at beskytte deres egne vælgere fra den grønne omstilling.