Christian Bason: Der er behov for mere empati med fremtiden

VERDEN EFTER CORONA: Verden bliver ikke den samme. Samfundet vil efter coronakrisen være mere værdibaseret, lokalt og grønt. Det vil være bygget til at omfavne ekstrem uforudsigelighed.

Foto: Agnete Schlichtkrull

Af Christian Bason
administrerende direktør for Dansk Design Center

Verden efter corona

Mandag Morgen har bedt en stribe af landets førende ledere, forskere og tænkere om deres bud på hvilke blivende forandringer, coronakrisen vil føre med sig.

Indlæg i serien:

Mai-Britt Poulsen: Coronakrisen baner vejen for store forandringer

Christian Bason

Administrerende direktør for Dansk Design Center og en af landets førende eksperter i innovation. Han har tidligere været chef for MindLab, den danske regerings innovationsteam, samt konsulent og business manager i Rambøll Management.

Efterspurgt foredragsholder og rådgiver, både blandt erhvervsledere og regeringer nationalt og internationalt. Han har skrevet en stribe bøger om design, innovation og ledelse.

Få dage før regeringen midt i marts lukkede Danmark ned, deltog jeg i en konference i Toronto i Canada. Omgivet af hundredvis af beslutningstagere i en svunden tid, hvor kun få tænkte over ikke at give håndtryk, småsludrede jeg med en anden deltager – en canadisk forsker – om den eskalerende pandemi.

Forskeren bemærkede noget, jeg siden ikke har kunnet slippe: ”Vi har ikke bygget redundans ind i den måde, vi skaber værdi på. Alt er optimeret til det yderste. Det gør systemet ekstremt skrøbeligt.”

Den sidste måned har illustreret forskerens pointe.

Mange små virksomheder har så lidt polstring, at få uger uden omsætning fører til konkurs. Store virksomheders globale værdikæder er brudt, så de må afskedige folk i tusindvis. I sundhedssektoren har nogle få hundrede ekstra intensivpatienter været nok til at omkalfatre hele hospitaler til kriseberedskab.

Vi har over årtier forfinet en ekstrem økonomisk rationalisering af produktionen gennem managementmetoder som lean, TQM og just-in-time. I den private sektor har optimeringsræset været drevet af global konkurrence. I det offentlige af styringsparadigmet new public management.

Krisen indvarsler det endelige opgør med denne radikale optimering og vil styrke tre bevægelser, som tegner konturerne af det næste samfund: vores værdibegreb, vores produktionsmodel og vores fremtidsbegreb.

Mod et bredere værdibegreb

Vi vil bevæge os mod andre værdier end rent økonomiske og måle mere på dem.

Tanken er langtfra ny. Den tidligere amerikanske justitsminister Robert Kennedy sagde i 1968, at BNP måler alt det, som ikke giver værdi til vores liv. Uddannelse, sundhed, miljøhensyn og menneskelige relationer indfanges ikke af nationalregnskabet.

Under World Economic Forum i Davos i år var budskabet det samme. Vi skal indtænke en langt bredere kreds af interesser, stakeholders, i virksomhedernes værdiskabelse. Fra et innovationsperspektiv vil ikke blot mennesker, men også naturen og planeten blive sat i centrum for design af nye produkter og tjenester.

Mod grøn lokal produktion og fællesskab

For det andet vil vi sætte spørgsmålstegn ved det kloge i blot at genetablere de globale værdikæder. Klimadagsordenen og cirkulære forretningsmodeller vil sammen med nye digitale produktionsteknologier som 3D-print, fab-labs og open source flytte investeringer i retning af grøn lokal produktion i såvel vores større byer som landsbysamfund.

Der vil komme øget fokus på lokale relationer og fællesskaber, også i forhold til foreningsliv og menneskelige netværk.

Mod mere empati for fremtiden

Den tredje og sidste bevægelse er den måske vigtigste. Vi har hidtil antaget, at fremtiden vil være stort set som fortiden. Derfor har vi bygget vores samfund, så afvigelser i konteksten for vores aktiviteter kan slå os helt omkuld. Optimeringen har gjort os ekstremt skrøbelige.

Den tredje bevægelse er derfor mod et samfund, som har indbygget større rum for variation – som accepterer en større redundans end i dag. Et samfund præget af større forestillingsevne, som øver sig på fremtiden ved at spørge ”hvad nu hvis”.

I OECD arbejder man med anticipatory governance – styring af mulige fremtider. Det bliver en kernekompetence for ledere at arbejde dynamisk med fremtidsscenarier.

Co-design af scenarier og historiefortælling – metoder vi arbejder med i min egen organisation – kan bruges til at skabe den involvering og empati med fremtiden, der skal til, for at vi tør handle og træffe de nødvendige valg.

De tre bevægelser var allerede i gang, inden krisen indtraf. Men de bliver nu accelereret i et globalt redesign af den måde, vores samfund skaber værdi på.

Verden bliver ikke den samme. Måske den bliver bedre?

Omtalte personer

Christian Bason

Ph.d og stifter af Transition Collective
ph.d. (CBS 2017), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1999)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu