Et mere klimavenligt samfund kræver massive investeringer – og ikke mindst hurtige investeringer, hvis vi skal se resultater før 2030. Men særligt på byggeområdet kræver det, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man investerer, for bygningers levetid rækker oftest ud over et menneskeliv, og det er dyrt både for pengepungen og på CO2-regnskabet at rive ned og opføre nyt.  

Derfor skal der prioriteres helt anderledes, når der sættes gang i nye byggerier. Det klimavenlige byggeri kræver nemlig en helt ny tankegang, mener direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen. Og det skal sive ud både i lovgivningen, byggebranchen og investeringerne, hvis det skal realiseres. 

”Både politisk og fra branchen er der skabt et fokus på CO2-belastning. Og jeg tror, det bliver en væsentlig gamechanger, som kommer til at sætte en helt ny dagsorden for byggeriet de kommende år,” siger direktøren, der sammen med fire andre organisationer fra byggeriet har været sekretariat for klimapartnerskabet for byggeri og anlæg. 

Samlet set står CO2-forbruget i bygninger for en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledninger, der i 2018 udgjorde 51 millioner ton CO2. Varme i radiatorerne, lys i loftslamperne, produktion af mursten og beton samt transport på byggepladsen koster alt sammen på CO2-regnskabet og har været fokus for klimapartnerskabet med Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør for entreprenørvirksomheden Per Aarsleff, i spidsen.  

Selve byggeprocessen og byggematerialerne står for 10 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger svarende til omkring fem millioner ton CO2 i 2018. Og ifølge seniorforsker Harpa Birgisdottir fra Build, tidligere Statens Byggeforskningsinstitut, der også har deltaget i klimapartnerskabet, bruges i et nybyggeri omkring 70 procent af CO2-udledningen fra byggematerialer i opførelsen målt ud fra hele bygningens levetid – resten udledes i forbindelse med renovering og udskiftning af for eksempel vinduer og tag. 

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi opfører de tonstunge boliger og kontorer i dag.  

Byggeprojekter er der ikke mangel på. I 2019 blev der sat større byggerier i gang for over 67 milliarder kroner. Især båret af megaprojekter i hospitalsbyggeri og en vækst i boligbyggeriet. Men kun en fjerdedel af projekterne certificeres efter bæredygtighedsstandarder, viser tal fra informationsvirksomheden Byggefakta A/S. 

CO2-pris per kvadratmeter 

Hvis byggeriet for alvor skal bidrage til en CO2-reduktion i samfundet, skal der sættes fokus på klimaet – også i de resterende tre fjerdedele af byggeriet. Det betyder helt konkret, at byggeriet skal arbejde efter en helt ny bundlinje, hvor CO2 per kvadratmeter bliver kongetallet – fremfor pris per kvadratmeter eller energiforbrug per kvadratmeter, der er de to fremherskende mål for byggeriet i dag. 

Det kræver præcise mål for, hvor meget CO2 en bygning udleder over hele sin levetid. 

Harpa Birgisdottir har i ti år arbejdet med livscyklusanalyser i det danske byggeri, hvor man udregner CO2-belastningen fra en bygning gennem hele levetiden – det vil sige fra materialeproduktion, opførelse, udskiftning af bygningskomponenter, energiforbrug i driften til energiforbrug til nedrivning og affaldshåndtering.  

Formålet med en livscyklusanalyse er på den ene side at skabe opmærksomhed på den største CO2-belastning under opførelsen, men samtidig undgå, at CO2-forbruget ikke bare skubbes fra byggeprocessen til bygningens driftsperiode.  

I marts udgav Harpa Birgisdottir gennem Build en rapport over 60 forskellige bygningers CO2-udledning. Den viser, at den mest CO2-belastende bygning har et CO2-aftryk, der er op til 2,5 gange højere end den mindst CO2-belastende bygning. Det viser ifølge seniorforskeren, at der er et stort uudnyttet klimapotentiale i dansk byggeri.  

Branche: Stil klare krav! 

Skal potentialet for klimaforbedringer udnyttes, så kræver det klare krav og standarder, påpeger branchen selv.   

Byggeriets klimapartnerskab foreslår, at der allerede fra 2021 stilles krav til, at nye bygninger højst udleder 12 kilo CO2 per kvadratmeter om året i snit, vurderet ud fra et livscyklusperspektiv. Samtidig skal en frivillig bæredygtighedsklasse – en række standarder, man frit kan vælge at bygge efter – med et krav på højst 8,5 kilo CO2 per kvadratmeter være buffer for, at nogle vælger at gå det ekstra skridt og modtage den tilhørende guldstjerne for et mere bæredygtigt byggeri. 

Ideen om at kombinere obligatoriske krav, som alle kan være med på, med frivillige mere ambitiøse standarder er ikke ny. Metoden er afprøvet med succes på energiområdet, hvor byggerier kan opnå status som særligt energivenlige, når de lever op til frivillige standarder. 

“Det viste sig med energikravene og den frivillige lavenergiklasse, at innovationen blev sat i gang og var med til, at energiforbruget i nye bygninger nu er langt lavere. Det er den succes, vi håber på at gentage med CO2-krav til byggeri,” fortæller Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri. 

Samme tanke blev lanceret i Thorning-regeringens bygningsstrategi i 2014, i Løkke-regeringens strategi for cirkulær økonomi og i byggebranchens eget forslag med ni indikatorer for bæredygtighedsklassen i juni 2018.  

Bæredygtighedsklassificering er dog stadig ikke at finde i byggelovgivningen, men 2020 kan blive året, hvor det endelig sker.  

På en høring i boligudvalget i januar fortalte boligminister Kaare Dybvad (S), at han forventer at være klar med en ny bæredygtighedsklassificering inden sommerferien. Hans ambition er, at man efter et par års prøvetid kan gøre nogle af kravene obligatoriske. 

Branchens udspil til CO2-krav bliver dog allerede opfyldt af langt det meste nybyggeri og vil derfor næppe have den store klimaeffekt. I første omgang handler det ifølge direktøren for Dansk Byggeri nemlig mest af alt om at få sat processen i gang. 

Udfordringen er, at vi endnu ikke har al den information om byggematerialerne, der kræves, for at man kan udarbejde et troværdigt og ensartet CO2-regnskab for en bygning. Stiller man for høje krav i den situation, er risikoen ifølge Michael H. Nielsen, at branchen gør sig mere umage med at ramme det rigtige måltal end at få den rigtige klimaeffekt. 

”Hvis klimakravet for at kunne afsætte sine varer bliver for højt, så frygter jeg, at nogen vil fristes til at greenwashe deres data. Der er mange måder at lave de her vurderinger på, og vi ved fra andre områder i byggeriet, at der er nogle leverandører, der ikke holder sig tilbage for at snyde på vægten,” siger Michael H. Nielsen. 

Genbrug af bygninger er det mest bæredygtige  

Men en ting er, at nye bygninger bygges mere bæredygtigt. En anden – og langt mere enkel måde at spare klimaet for CO2 på – er simpelthen at bygge mindre nyt. Men det kræver, at bygningerne konstrueres, så det er muligt at genbruge dem i nye funktioner. 

Behovene til den måde, en bygning bruges på, ændrer sig nemlig over tid. Et bibliotek skal måske laves til kontorbygning, eller kontorer skal omdannes til studieboliger. Flere flytter fra landet til byen, eller befolkningsstørrelsen vokser. 

Michael H. Nielsen håber derfor på, at netop CO2-kravet kan skubbe på en udvikling, hvor genbrug og transformation tænkes mere naturligt ind. 

“Jeg håber, det bliver en driver for, at bygherrer og arkitekter ikke bare fjerner alt og bygger forfra på bar mark. Hvis man benytter sig af de fundamenter og konstruktioner, der allerede er, så har man jo fået noget CO2 forærende fra fortiden, som er et plus fremtiden,” siger han. 

Udfordringen i dag er, at mange bygningsdele, der kunne være genbrugt, ikke kan adskilles. Og derfor er det vigtigt, at vi fremover bygger på en måde, som tillader, at bygningens skelet – den bærende konstruktion – kan blive ved med at stå, men at indretningen af rum, ventilation og facade kan ombygges.  

Skal genbrugstankegangen for alvor vinde indpas i byggeriet, er det ifølge Harpa Birgisdottir ikke nok med CO2-regnskabet i livscyklusanalysen. Det kræver, at man som supplement til analysen stiller specifikke krav til levetid og til at materialernes fremtidige genbrugspotentiale ved fx design for adskillelse. 

Plads til teknologiske forbedringer  

Det klimavenlige og cirkulære byggeri handler altså om at planlægge til fremtiden. Men der er blandt eksperter en uenighed om, hvor meget lid, man skal sætte til fremtidens fremskridt. Harpa Birgisdottir mener, at man må tage udgangspunkt i de muligheder, der er til rådighed nu, for at få det mest sikre resultat. Lidt anderledes ser Michael Havbro Faber, professor på Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet, på det. Ifølge ham er det essentielt, at man tænker de teknologiske muligheder ind i de nuværende planer. 

Selv om de bærende konstruktioner i et klimaperspektiv har godt af at blive stående længe, så mener han ikke, man bør stille samme krav til levetiden for de dele af bygninger, der oftest udskiftes, for eksempel fordi ny og mere effektiv teknologi kommer på markedet. Ligesom man for bare 10 år siden næppe kunne forudsige de klimateknologiske muligheder, vi har i dag, kan den innovation, som byggebranchen håber på sættes i gang, vise sig at give meget bedre løsninger – for eksempel i forbindelse med energirenoveringer, påpeger Michael Faber. 

Det vil give et langt mere klimavenligt byggeri, hvis man tænker i forskellige levetider for forskellige bygningsdele, når de produceres, fremfor at tænke holdbarhed frem for alt for alle enkelte bygningskomponenter. Det kræver nemlig mere CO2 at producere materialer, der kan holde i længere tid, og vores budget for emissioner af CO2 er ved at løbe tør.   

“Vi overforbruger, hvis vi tænker, at alt bare skal være så holdbart som mulig for alle dele af bygninger, som tendensen har været langt hen ad vejen. Det bør tænkes ind i livscyklusanalyserne,” fortæller Michael Havbro Faber. 

Som det er nu, er det dog ikke noget, som livscyklusanalyserne tager højde for. Princippet er nemlig, at man tager udgangspunkt i de teknologier, der eksisterer på markedet nu. 

Harpa Birgisdottir er på sin side bekymret for i dag at bygge med korttidsholdbare vinduer, solceller og isolering i forventningen om, at bedre muligheder ligger lige rundt om hjørnet. 

“Med den viden, vi har nu om udledninger, så er det ikke en god miljømæssig investering at gå ind for en brug-og-smid-væk-kultur med forventningen om, at om 10 år bliver det meget bedre,” siger hun. 

Coronakrisen har sat regeringens arbejde med de 13 klimapartnerskaber midlertidigt på hold, men klimaministeren varslede i sidste uge, at der snart kommer en indkaldelse til det grønne erhvervsforum, der står for at koordinere indsatsen.