Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

De 13 klimapartnerskaber

Her efter sommerferien kommer regeringen med sit næste udspil til en klimaaftale for landbruget. Der skal tages et stort skridt – hvis ikke et spring – mod målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 og CO2-neutralitet i 2050.

Landbruget er en af de helt store knaster i den grønne omstilling. Det er dyrt, og risikoen for, at CO2-udledningen bare rykker til et andet land, er stor.

Skiftende regeringer har taget på landbrugssektoren med silkehandsker. Og ifølge Energistyrelsen vil CO2-udledningen fra landbruget med den nuværende politik ikke rykke sig en tomme frem mod 2030.

Det kan også være svært at vurdere de politiske redskaber, hvis man ikke har en vision for det CO2-neutrale landbrug og fødevareproduktion.

Mandag Morgen har derfor spurgt ind til visionerne for fremtidens landbrug og fødevareproduktion hos tre centrale spillere: Jais Valeur, formand for klimapartnerskabet for fødevare- og landbrug og direktør i Danish Crown, fødevaretænketanken Frej og klimarådsmedlem og professor Katherine Richardson.

Mangler løsninger til den største klimasynder

Mellem kødproducenten, tænketanken og professoren går én ting igen, når de forestiller sig et CO2-neutralt landbrug: Der skal være mindre areal til landbrug og mere areal til natur.

De tre landbrugs-forudseere

“Så længe du har animalsk produktion, så vil du aldrig have en CO2-neutral produktion. Men det, man kan gøre, er at kompensere for udledningen. Så jeg tror, du vil du se meget mindre landbrugsareal og mange flere træer, når du flyver over Danmark i 2050,” siger Katherine Richardson.

Drivhusgasudledningerne i klimapartnerskabets sektorer udgjorde i 2017 15,4 millioner ton CO2. Heraf udgør landbruget langt størstedelen og fiskeri og skovbrug en mindre del.

Lige nu går to tredjedele af Danmarks areal til landbrug. I gennemsnit benyttes 42 procent af landarealet i EU til landbrug. Hvor meget mindre jord der skal gå til landbrug, kan de tre aktører dog ikke sætte et tal på. Det kommer an på, hvilke løsninger man finder frem til.

Indtil videre har klimapartnerskabet for fødevare- og landbrug foreslået, at staten opkøber og udtager omkring 100.000 hektar – svarende til 1.000 kvadratkilometer – jord fra landbruget. Et forslag, der bidrager med tre millioner ton CO2-reduktion, og som er blevet mødt positivt fra klimaorganisationer.

Klimapartnerskabet er derimod blevet mødt af kritik fra flere grønne organisationer for ikke at tage nok fat i landbrugets største klimasynder, produktionen af kød og mejeriprodukter.

Drivhusgasserne metan, primært fra dyrenes fordøjelse, og lattergas, primært fra husdyrgødning, står for knap 90 procent af udledningerne i landbruget ifølge Danmarks Statistik.

TÆNKETANKEN FREJ

Alle tre aktører er enige om, at kødproduktion stadig vil eksistere i det CO2-neutrale landbrug. Men i fødevaretænketanken Frej forudser man langt flere kødprodukter, der aldrig har set skyggen af et levende dyr.

Danmark vil altså se flere hvide kitler frem for overalls i fødevareproduktionen, når det bliver muligt på stor skala at producere kød af stamceller, der kan vokse sig til hakkebøffer i et laboratorie, ligesom man laver ost på et mejeri. Derved sparer man den massive mængde drivhusgasser, der kommer fra selve dyrene.

”Det ender med at blive helt det samme, som vi putter i munden i dag. Det vil bare blive produceret på en helt anden måde,” siger Kenneth Fredslund Hansen, fonds- og projektansvarlig i tænketanken.

Frej er en af de 28 organisationer, der deltog i klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektorens anbefalingsindsamling, men de har også selv taget initiativ til at samle landmændenes gode råd til den grønne omstilling.

Genvisit af genteknologi

Også for planteproduktionen forudser tænketanken, at laboratorierne kommer til at fylde mere i fødevareindustrien. Genteknologi, der tidligere har været meget udskældt, har på det seneste fået et bedre ry. Sidste år kaldte Etisk Råd på en ny debat om genteknologi i plantedyrkelsen.

Særligt er det teknologien CRISPR, som Frej fremhæver. Med den teknologi kan man gå direkte ind og erstatte et gen med et andet i plantens DNA og på den måde gøre den mere modstandsdygtig og mindre krævende. På den måde kan man spare en masse CO2-udledende midler i landbruget.

Det er også en fremtidsteknologi, som fødevaretænketanken er fortaler for.

”Vi ændrer også på planters genetik i dag. Det bliver bare gjort meget ineffektivt med stråling, hvor man med CRISPR kan styre meget præcist, hvad det er, man vil,” fortæller Kenneth Fredslund Hansen.

Danmark indtager plantemarkedet

Jens Hansen skal dog ikke helt undvære sin bondegård i det danske landbrug, fremhæver Kenneth Fredslund Hansen.

”Også med genteknologi vil der stadig være masser af marker, som planterne skal vokse på, og som er drevet af det gode håndværk fra landmændene,” siger han.

Men der skal måske tilføjes en del nye vers til den kendte børnesang. På Jens Hansens bondegård vil der i højere grad være ærter, quinoa og bønneplanter såsom den lilla lupin, end der vil være køer, grise og høns. Det betyder også, at de afgrøder, der dyrkes på de danske marker i dag, skal omlægge produktionen. I dag går 80 procent af afgrøderne i Danmark nemlig til at brødføde grise og køer fremfor mennesker.

”Det er uundgåeligt, at vi skal bruge vores arealer mere til afgrøder direkte til os mennesker frem for til foder,” siger Kenneth Fredslund Hansen, men fremhæver, at han ikke ser et landbrug helt uden klassisk kødproduktion.

DANISH CROWN

Klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugs anbefalinger vil ifølge partnerskabets rapport kunne nedbringe CO2-udledningen i sektorerne med 62 procent i forhold til 1990. Anbefalingerne til landbruget går især på at optimere og effektivisere processerne med gyllehåndtering og foder og på at udnytte jorden bedre.

Det er altså med streg under effektivitet, at Jais Valeur forestiller sig en CO2-neutral fødevareproduktion.

”Det er ligesom den energieffektivisering, vi har været igennem, hvor pumper bliver optimeret og vinduerne bliver bedre. Det er præcis den samme udvikling, vi skal igennem, bare på CO2. Det er hundrede små ting, som alt sammen bidrager,” siger han.

Med 62 procent er det danske landbrug dog langt fra i mål med CO2-neutraliteten, men Jais Valeur mener ikke, vi kan komme særlig meget længere med den teknologi, vi har nu.

”Vi har et kæmpe problem med køerne og metanudledningen derfra. Men det er der ikke nogen gode løsninger på nu,” erkender kødproducenten.

I klimapartnerskabet har man derfor foreslået et tiårigt forskningsprogram. Selvom landbrugets CO2-neutralitet på den måde bliver afhængigt af samfundets investeringer i fremtidige teknologier, mener Jais Valeur ikke, at det betyder, at man skal skære markant ned på den CO2-tunge kødproduktion.

Der går simpelthen økonomi i det.

”Vi har et ansvar for at producere bæredygtigt, ikke mindre. Mod 2050 vil der være et stigende kødforbrug i verden, fordi flere kommer ind i middelklassen, og det er en markedsmulighed, vi skal udnytte,” siger Jais Valeur.

Eksport af fødevarer stod i 2018 for 17 procent af den samlede vareeksport fra Danmark, viser tal fra Landbrug & Fødevarer.

Fremtidssikring i IT-industrien

Alligevel erkender direktøren i Danish Crown, at den store kødproduktion ikke vil vare ved, hvis vi ser 50 år ud i fremtiden.

”At være producent af basisvarer, som den industrialiserede kødproduktion, med verdens højeste lønniveau, bliver en udfordring over tid. Derfor skal vi udvikle grønne følgevirksomheder, som leverer den teknologi, der kan gøre landbruget bæredygtigt både i Danmark og i udlandet,” siger Jais Valeur.

Hvis Danmark skal bevare eksporten på fødevareområdet, ligger nøglen hos følgevirksomhederne, som opererer på ryggen af den grønne omstilling. IT-virksomheder, som bidrager til at automatisere og CO2-effektivisere landbruget, vil få stigende efterspørgsel verden over, forudser direktøren. Det er fremtiden for fødevaresektoren i Danmark.

”Følgevirksomhederne vil være blivende. Men forudsætningen for innovation er produktion – vi kan ikke udvikle noget, hvis ikke vi har en produktion,” konstaterer Jais Valeur.

KATHERINE RICHARDSON

Lige nu er der to markante retninger i landbruget. Den første er et landbrug tættere på naturen, hvor fødevarer opdyrkes i en efterligning af naturens egne cyklusser og variation. Det er den såkaldte agroøkologi. Den anden retning er et højteknologisk, højindustrialiseret landbrug.

Og spørger man professor i oceanografisk biologi og klimarådsmedlem Katherine Richardson, så er den sidstnævnte det mest sandsynlige for fremtidens landbrug i Danmark.

”Jeg tror, agroøkologi er en god idé til at hjælpe småbønderne ude i verden, men jeg er ikke sikker på, det er en løsning for Danmark,” siger hun.

Men skal det danske landbrug fortsætte med den industrialiserede fødevareproduktion, så er det essentielt, at produktionen afskæres fra det omliggende miljø, mener professoren.

Når man gøder på markerne, optages nemlig kun en lille del af næringen i planterne, mens en del af det resterende bliver til drivhusgasser. Og når staldene muges ud, slippes også drivhusgasserne op i atmosfæren. Landbruget skal altså være et lukket system.

Her kommer teknologi i spil igen. Ved hjælp af GPS-styring og sensorer kan man placere præcis den mængde gødning, en bestemt plante har behov for, så overskydende gødning ikke kommer ud i naturen. Man kan dyrke planter i etager i forladte stalde. Og man kan holde husdyr i en tætlukket stald, der samler alle drivhusgasserne direkte i et biogasanlæg.

Sidstnævnte vil måske give rynkede øjenbryn hos flere i dyrevelfærdsdiskussionen, hvor fritgående dyr får stadigt mere opmærksomhed. Men Katherine Richardson fremhæver, at det kun er en meget lille procentdel af de dyr, der produceres i Danmark, der nogensinde kommer uden for en stald.

”Der er så mange domesticerede dyr, at klimaproblematikken ville vokse os over hovedet, hvis vi insisterer på, at alle dyr går udenfor,” konstaterer hun.

Et kæmpe overset areal

Katherine Richardson er alligevel ikke helt så teknologioptimistisk som de to andre landbrugsaktører. En stor del af klimaproblematikken er nemlig, at vi overforbruger vores ressourcer. Især kommer landarealer til at være en begrænset ressource i takt med, at et stigende befolkningstal kræver mere mad og mere plads.

”Jeg har svært ved at pege på en eneste teknologi, som har gjort, at vi har brugt færre ressourcer. Som regel er det det modsatte. Teknologien skal bruges bevidst til at hjælpe med, at vi bruger færre ressourcer. Det er ikke bæredygtigt, at vi bruger to tredjedele af landet til landbrug,” siger professoren.

Teknologi, der betyder, at vi kan producere det samme på mindre plads, er ikke ensbetydende med, at vi bruger det mindre landareal. Derfor ser den oceanografiske biolog potentiale i et kraftigt overset areal: havet.

”Jeg tror ikke, at vi får mere ud af at høste allerede levende ressourcer i havet. Men jeg tror, der er stort potentiale i at bruge arealet i havet til fødevareproduktion,” siger Katherine Richardson.

Lige nu eksperimenteres der for eksempel med flydende øer, hvor man dyrker planter, der har rødderne nede i vandet. På den måde kan man frigive mere landareal til for eksempel skovrejsning. Man eksperimenterer også med at dyrke tang og muslinger til både dyrefoder og fødevarer til mennesker. Muslinger til svinefoder er også nævnt i klimapartnerskabets anbefalinger.

Hvem skal betale for landbrugets grønne omstilling?

Det næste store spørgsmål er så, hvordan vi kommer hen imod det CO2-neutrale landbrug. Her er det vigtigt, at politikerne ikke ser passivt til, mener de tre landbrugsaktører.

”Mange landmænd er i tvivl om, hvorvidt der skal skæres ned på landbruget eller produceres mere klimavenligt. Den tvivl skal vi have aflivet, før investeringerne kan komme i gang. Og der skal nogle krav fra politikerne til,” siger Jais Valeur.

I klimapartnerskabets 24 anbefalinger er der dog også store udgifter for staten, som ifølge anbefalingerne skal opkøbe landbrugsjord og give en række tilskudsordninger. Anbefalingerne vil ifølge rapporten have en samfundsøkonomisk omkostning på i alt 26,5 milliarder kroner.

Nogle af de penge kan findes ved at indføre en CO2-afgift. En afgift, der også vil kunne tilskynde forbrugeren til at vælge mere klimavenligt. Det stiller Frej sig positive over for. Danish Crown har på den anden side været stærk modstander af CO2-afgiften. På Christiansborg kom der før sommerferien et flertal for afgiften, og regeringen har lagt op til en ny grøn skattereform.

Flere grønne organisationer, herunder Klimarådet, har dog foreslået en reduktion i afgiften for landbruget for at undgå, at fødevareproduktionen flytter til udlandet. 

Forrige artikel Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer Næste artikel Lederskabets største udfordring efter covid-19 Lederskabets største udfordring efter covid-19
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.