Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Rebecca Holck Rosenberg

Her efter sommerferien kommer regeringen med sit næste udspil til en klimaaftale for landbruget. Der skal tages et stort skridt – hvis ikke et spring – mod målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 og CO2-neutralitet i 2050.

Landbruget er en af de helt store knaster i den grønne omstilling. Det er dyrt, og risikoen for, at CO2-udledningen bare rykker til et andet land, er stor.

Skiftende regeringer har taget på landbrugssektoren med silkehandsker. Og ifølge Energistyrelsen vil CO2-udledningen fra landbruget med den nuværende politik ikke rykke sig en tomme frem mod 2030.

Det kan også være svært at vurdere de politiske redskaber, hvis man ikke har en vision for det CO2-neutrale landbrug og fødevareproduktion.

Mandag Morgen har derfor spurgt ind til visionerne for fremtidens landbrug og fødevareproduktion hos tre centrale spillere: Jais Valeur, formand for klimapartnerskabet for fødevare- og landbrug og direktør i Danish Crown, fødevaretænketanken Frej og klimarådsmedlem og professor Katherine Richardson.

Mangler løsninger til den største klimasynder

Mellem kødproducenten, tænketanken og professoren går én ting igen, når de forestiller sig et CO2-neutralt landbrug: Der skal være mindre areal til landbrug og mere areal til natur.

De tre landbrugs-forudseere

Kenneth Fredslund Hansen
Fonds- og projektansvarlig i Tænketanken Frej siden februar 2019
Kandidat i Klimaforandringer ved Københavns Universitet

Katherine Richardson
Professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet
Rådsmedlem i Klimarådet
Formand i Landbrug & Fødevarers klimapanel

Jais Valeur
Administrerende direktør i Danish Crown siden 2015
Formand i regeringens klimapartnerskab for fødevarer
Tidligere Executive Vice President i Arla Foods

“Så længe du har animalsk produktion, så vil du aldrig have en CO2-neutral produktion. Men det, man kan gøre, er at kompensere for udledningen. Så jeg tror, du vil du se meget mindre landbrugsareal og mange flere træer, når du flyver over Danmark i 2050,” siger Katherine Richardson.

Drivhusgasudledningerne i klimapartnerskabets sektorer udgjorde i 2017 15,4 millioner ton CO2. Heraf udgør landbruget langt størstedelen og fiskeri og skovbrug en mindre del.

Lige nu går to tredjedele af Danmarks areal til landbrug. I gennemsnit benyttes 42 procent af landarealet i EU til landbrug. Hvor meget mindre jord der skal gå til landbrug, kan de tre aktører dog ikke sætte et tal på. Det kommer an på, hvilke løsninger man finder frem til.

Indtil videre har klimapartnerskabet for fødevare- og landbrug foreslået, at staten opkøber og udtager omkring 100.000 hektar – svarende til 1.000 kvadratkilometer – jord fra landbruget. Et forslag, der bidrager med tre millioner ton CO2-reduktion, og som er blevet mødt positivt fra klimaorganisationer.

Klimapartnerskabet er derimod blevet mødt af kritik fra flere grønne organisationer for ikke at tage nok fat i landbrugets største klimasynder, produktionen af kød og mejeriprodukter.

Drivhusgasserne metan, primært fra dyrenes fordøjelse, og lattergas, primært fra husdyrgødning, står for knap 90 procent af udledningerne i landbruget ifølge Danmarks Statistik.

TÆNKETANKEN FREJ

Alle tre aktører er enige om, at kødproduktion stadig vil eksistere i det CO2-neutrale landbrug. Men i fødevaretænketanken Frej forudser man langt flere kødprodukter, der aldrig har set skyggen af et levende dyr.

Danmark vil altså se flere hvide kitler frem for overalls i fødevareproduktionen, når det bliver muligt på stor skala at producere kød af stamceller, der kan vokse sig til hakkebøffer i et laboratorie, ligesom man laver ost på et mejeri. Derved sparer man den massive mængde drivhusgasser, der kommer fra selve dyrene.

”Det ender med at blive helt det samme, som vi putter i munden i dag. Det vil bare blive produceret på en helt anden måde,” siger Kenneth Fredslund Hansen, fonds- og projektansvarlig i tænketanken.

Frej er en af de 28 organisationer, der deltog i klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektorens anbefalingsindsamling, men de har også selv taget initiativ til at samle landmændenes gode råd til den grønne omstilling.

Genvisit af genteknologi

Også for planteproduktionen forudser tænketanken, at laboratorierne kommer til at fylde mere i fødevareindustrien. Genteknologi, der tidligere har været meget udskældt, har på det seneste fået et bedre ry. Sidste år kaldte Etisk Råd på en ny debat om genteknologi i plantedyrkelsen.

Særligt er det teknologien CRISPR, som Frej fremhæver. Med den teknologi kan man gå direkte ind og erstatte et gen med et andet i plantens DNA og på den måde gøre den mere modstandsdygtig og mindre krævende. På den måde kan man spare en masse CO2-udledende midler i landbruget.

Det er også en fremtidsteknologi, som fødevaretænketanken er fortaler for.

”Vi ændrer også på planters genetik i dag. Det bliver bare gjort meget ineffektivt med stråling, hvor man med CRISPR kan styre meget præcist, hvad det er, man vil,” fortæller Kenneth Fredslund Hansen.

Danmark indtager plantemarkedet

Jens Hansen skal dog ikke helt undvære sin bondegård i det danske landbrug, fremhæver Kenneth Fredslund Hansen.

”Også med genteknologi vil der stadig være masser af marker, som planterne skal vokse på, og som er drevet af det gode håndværk fra landmændene,” siger han.

Men der skal måske tilføjes en del nye vers til den kendte børnesang. På Jens Hansens bondegård vil der i højere grad være ærter, quinoa og bønneplanter såsom den lilla lupin, end der vil være køer, grise og høns. Det betyder også, at de afgrøder, der dyrkes på de danske marker i dag, skal omlægge produktionen. I dag går 80 procent af afgrøderne i Danmark nemlig til at brødføde grise og køer fremfor mennesker.

”Det er uundgåeligt, at vi skal bruge vores arealer mere til afgrøder direkte til os mennesker frem for til foder,” siger Kenneth Fredslund Hansen, men fremhæver, at han ikke ser et landbrug helt uden klassisk kødproduktion.

DANISH CROWN

Klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugs anbefalinger vil ifølge partnerskabets rapport kunne nedbringe CO2-udledningen i sektorerne med 62 procent i forhold til 1990. Anbefalingerne til landbruget går især på at optimere og effektivisere processerne med gyllehåndtering og foder og på at udnytte jorden bedre.

Det er altså med streg under effektivitet, at Jais Valeur forestiller sig en CO2-neutral fødevareproduktion.

”Det er ligesom den energieffektivisering, vi har været igennem, hvor pumper bliver optimeret og vinduerne bliver bedre. Det er præcis den samme udvikling, vi skal igennem, bare på CO2. Det er hundrede små ting, som alt sammen bidrager,” siger han.

Med 62 procent er det danske landbrug dog langt fra i mål med CO2-neutraliteten, men Jais Valeur mener ikke, vi kan komme særlig meget længere med den teknologi, vi har nu.

”Vi har et kæmpe problem med køerne og metanudledningen derfra. Men det er der ikke nogen gode løsninger på nu,” erkender kødproducenten.

I klimapartnerskabet har man derfor foreslået et tiårigt forskningsprogram. Selvom landbrugets CO2-neutralitet på den måde bliver afhængigt af samfundets investeringer i fremtidige teknologier, mener Jais Valeur ikke, at det betyder, at man skal skære markant ned på den CO2-tunge kødproduktion.

Der går simpelthen økonomi i det.

”Vi har et ansvar for at producere bæredygtigt, ikke mindre. Mod 2050 vil der være et stigende kødforbrug i verden, fordi flere kommer ind i middelklassen, og det er en markedsmulighed, vi skal udnytte,” siger Jais Valeur.

Eksport af fødevarer stod i 2018 for 17 procent af den samlede vareeksport fra Danmark, viser tal fra Landbrug & Fødevarer.

Fremtidssikring i IT-industrien

Alligevel erkender direktøren i Danish Crown, at den store kødproduktion ikke vil vare ved, hvis vi ser 50 år ud i fremtiden.

”At være producent af basisvarer, som den industrialiserede kødproduktion, med verdens højeste lønniveau, bliver en udfordring over tid. Derfor skal vi udvikle grønne følgevirksomheder, som leverer den teknologi, der kan gøre landbruget bæredygtigt både i Danmark og i udlandet,” siger Jais Valeur.

Hvis Danmark skal bevare eksporten på fødevareområdet, ligger nøglen hos følgevirksomhederne, som opererer på ryggen af den grønne omstilling. IT-virksomheder, som bidrager til at automatisere og CO2-effektivisere landbruget, vil få stigende efterspørgsel verden over, forudser direktøren. Det er fremtiden for fødevaresektoren i Danmark.

”Følgevirksomhederne vil være blivende. Men forudsætningen for innovation er produktion – vi kan ikke udvikle noget, hvis ikke vi har en produktion,” konstaterer Jais Valeur.

KATHERINE RICHARDSON

Lige nu er der to markante retninger i landbruget. Den første er et landbrug tættere på naturen, hvor fødevarer opdyrkes i en efterligning af naturens egne cyklusser og variation. Det er den såkaldte agroøkologi. Den anden retning er et højteknologisk, højindustrialiseret landbrug.

Og spørger man professor i oceanografisk biologi og klimarådsmedlem Katherine Richardson, så er den sidstnævnte det mest sandsynlige for fremtidens landbrug i Danmark.

”Jeg tror, agroøkologi er en god idé til at hjælpe småbønderne ude i verden, men jeg er ikke sikker på, det er en løsning for Danmark,” siger hun.

Men skal det danske landbrug fortsætte med den industrialiserede fødevareproduktion, så er det essentielt, at produktionen afskæres fra det omliggende miljø, mener professoren.

Når man gøder på markerne, optages nemlig kun en lille del af næringen i planterne, mens en del af det resterende bliver til drivhusgasser. Og når staldene muges ud, slippes også drivhusgasserne op i atmosfæren. Landbruget skal altså være et lukket system.

Her kommer teknologi i spil igen. Ved hjælp af GPS-styring og sensorer kan man placere præcis den mængde gødning, en bestemt plante har behov for, så overskydende gødning ikke kommer ud i naturen. Man kan dyrke planter i etager i forladte stalde. Og man kan holde husdyr i en tætlukket stald, der samler alle drivhusgasserne direkte i et biogasanlæg.

Sidstnævnte vil måske give rynkede øjenbryn hos flere i dyrevelfærdsdiskussionen, hvor fritgående dyr får stadigt mere opmærksomhed. Men Katherine Richardson fremhæver, at det kun er en meget lille procentdel af de dyr, der produceres i Danmark, der nogensinde kommer uden for en stald.

”Der er så mange domesticerede dyr, at klimaproblematikken ville vokse os over hovedet, hvis vi insisterer på, at alle dyr går udenfor,” konstaterer hun.

Et kæmpe overset areal

Katherine Richardson er alligevel ikke helt så teknologioptimistisk som de to andre landbrugsaktører. En stor del af klimaproblematikken er nemlig, at vi overforbruger vores ressourcer. Især kommer landarealer til at være en begrænset ressource i takt med, at et stigende befolkningstal kræver mere mad og mere plads.

”Jeg har svært ved at pege på en eneste teknologi, som har gjort, at vi har brugt færre ressourcer. Som regel er det det modsatte. Teknologien skal bruges bevidst til at hjælpe med, at vi bruger færre ressourcer. Det er ikke bæredygtigt, at vi bruger to tredjedele af landet til landbrug,” siger professoren.

Teknologi, der betyder, at vi kan producere det samme på mindre plads, er ikke ensbetydende med, at vi bruger det mindre landareal. Derfor ser den oceanografiske biolog potentiale i et kraftigt overset areal: havet.

”Jeg tror ikke, at vi får mere ud af at høste allerede levende ressourcer i havet. Men jeg tror, der er stort potentiale i at bruge arealet i havet til fødevareproduktion,” siger Katherine Richardson.

Lige nu eksperimenteres der for eksempel med flydende øer, hvor man dyrker planter, der har rødderne nede i vandet. På den måde kan man frigive mere landareal til for eksempel skovrejsning. Man eksperimenterer også med at dyrke tang og muslinger til både dyrefoder og fødevarer til mennesker. Muslinger til svinefoder er også nævnt i klimapartnerskabets anbefalinger.

Hvem skal betale for landbrugets grønne omstilling?

Det næste store spørgsmål er så, hvordan vi kommer hen imod det CO2-neutrale landbrug. Her er det vigtigt, at politikerne ikke ser passivt til, mener de tre landbrugsaktører.

”Mange landmænd er i tvivl om, hvorvidt der skal skæres ned på landbruget eller produceres mere klimavenligt. Den tvivl skal vi have aflivet, før investeringerne kan komme i gang. Og der skal nogle krav fra politikerne til,” siger Jais Valeur.

I klimapartnerskabets 24 anbefalinger er der dog også store udgifter for staten, som ifølge anbefalingerne skal opkøbe landbrugsjord og give en række tilskudsordninger. Anbefalingerne vil ifølge rapporten have en samfundsøkonomisk omkostning på i alt 26,5 milliarder kroner.

Nogle af de penge kan findes ved at indføre en CO2-afgift. En afgift, der også vil kunne tilskynde forbrugeren til at vælge mere klimavenligt. Det stiller Frej sig positive over for. Danish Crown har på den anden side været stærk modstander af CO2-afgiften. På Christiansborg kom der før sommerferien et flertal for afgiften, og regeringen har lagt op til en ny grøn skattereform.

Flere grønne organisationer, herunder Klimarådet, har dog foreslået en reduktion i afgiften for landbruget for at undgå, at fødevareproduktionen flytter til udlandet. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu