Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

De 13 klimapartnerskaber

Her efter sommerferien kommer regeringen med sit næste udspil til en klimaaftale for landbruget. Der skal tages et stort skridt – hvis ikke et spring – mod målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 og CO2-neutralitet i 2050.

Landbruget er en af de helt store knaster i den grønne omstilling. Det er dyrt, og risikoen for, at CO2-udledningen bare rykker til et andet land, er stor.

Skiftende regeringer har taget på landbrugssektoren med silkehandsker. Og ifølge Energistyrelsen vil CO2-udledningen fra landbruget med den nuværende politik ikke rykke sig en tomme frem mod 2030.

Det kan også være svært at vurdere de politiske redskaber, hvis man ikke har en vision for det CO2-neutrale landbrug og fødevareproduktion.

Mandag Morgen har derfor spurgt ind til visionerne for fremtidens landbrug og fødevareproduktion hos tre centrale spillere: Jais Valeur, formand for klimapartnerskabet for fødevare- og landbrug og direktør i Danish Crown, fødevaretænketanken Frej og klimarådsmedlem og professor Katherine Richardson.

Mangler løsninger til den største klimasynder

Mellem kødproducenten, tænketanken og professoren går én ting igen, når de forestiller sig et CO2-neutralt landbrug: Der skal være mindre areal til landbrug og mere areal til natur.

De tre landbrugs-forudseere

“Så længe du har animalsk produktion, så vil du aldrig have en CO2-neutral produktion. Men det, man kan gøre, er at kompensere for udledningen. Så jeg tror, du vil du se meget mindre landbrugsareal og mange flere træer, når du flyver over Danmark i 2050,” siger Katherine Richardson.

Drivhusgasudledningerne i klimapartnerskabets sektorer udgjorde i 2017 15,4 millioner ton CO2. Heraf udgør landbruget langt størstedelen og fiskeri og skovbrug en mindre del.

Lige nu går to tredjedele af Danmarks areal til landbrug. I gennemsnit benyttes 42 procent af landarealet i EU til landbrug. Hvor meget mindre jord der skal gå til landbrug, kan de tre aktører dog ikke sætte et tal på. Det kommer an på, hvilke løsninger man finder frem til.

Indtil videre har klimapartnerskabet for fødevare- og landbrug foreslået, at staten opkøber og udtager omkring 100.000 hektar – svarende til 1.000 kvadratkilometer – jord fra landbruget. Et forslag, der bidrager med tre millioner ton CO2-reduktion, og som er blevet mødt positivt fra klimaorganisationer.

Klimapartnerskabet er derimod blevet mødt af kritik fra flere grønne organisationer for ikke at tage nok fat i landbrugets største klimasynder, produktionen af kød og mejeriprodukter.

Drivhusgasserne metan, primært fra dyrenes fordøjelse, og lattergas, primært fra husdyrgødning, står for knap 90 procent af udledningerne i landbruget ifølge Danmarks Statistik.

TÆNKETANKEN FREJ

Alle tre aktører er enige om, at kødproduktion stadig vil eksistere i det CO2-neutrale landbrug. Men i fødevaretænketanken Frej forudser man langt flere kødprodukter, der aldrig har set skyggen af et levende dyr.

Danmark vil altså se flere hvide kitler frem for overalls i fødevareproduktionen, når det bliver muligt på stor skala at producere kød af stamceller, der kan vokse sig til hakkebøffer i et laboratorie, ligesom man laver ost på et mejeri. Derved sparer man den massive mængde drivhusgasser, der kommer fra selve dyrene.

”Det ender med at blive helt det samme, som vi putter i munden i dag. Det vil bare blive produceret på en helt anden måde,” siger Kenneth Fredslund Hansen, fonds- og projektansvarlig i tænketanken.

Frej er en af de 28 organisationer, der deltog i klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektorens anbefalingsindsamling, men de har også selv taget initiativ til at samle landmændenes gode råd til den grønne omstilling.

Genvisit af genteknologi

Også for planteproduktionen forudser tænketanken, at laboratorierne kommer til at fylde mere i fødevareindustrien. Genteknologi, der tidligere har været meget udskældt, har på det seneste fået et bedre ry. Sidste år kaldte Etisk Råd på en ny debat om genteknologi i plantedyrkelsen.

Særligt er det teknologien CRISPR, som Frej fremhæver. Med den teknologi kan man gå direkte ind og erstatte et gen med et andet i plantens DNA og på den måde gøre den mere modstandsdygtig og mindre krævende. På den måde kan man spare en masse CO2-udledende midler i landbruget.

Det er også en fremtidsteknologi, som fødevaretænketanken er fortaler for.

”Vi ændrer også på planters genetik i dag. Det bliver bare gjort meget ineffektivt med stråling, hvor man med CRISPR kan styre meget præcist, hvad det er, man vil,” fortæller Kenneth Fredslund Hansen.

Danmark indtager plantemarkedet

Jens Hansen skal dog ikke helt undvære sin bondegård i det danske landbrug, fremhæver Kenneth Fredslund Hansen.

”Også med genteknologi vil der stadig være masser af marker, som planterne skal vokse på, og som er drevet af det gode håndværk fra landmændene,” siger han.

Men der skal måske tilføjes en del nye vers til den kendte børnesang. På Jens Hansens bondegård vil der i højere grad være ærter, quinoa og bønneplanter såsom den lilla lupin, end der vil være køer, grise og høns. Det betyder også, at de afgrøder, der dyrkes på de danske marker i dag, skal omlægge produktionen. I dag går 80 procent af afgrøderne i Danmark nemlig til at brødføde grise og køer fremfor mennesker.

”Det er uundgåeligt, at vi skal bruge vores arealer mere til afgrøder direkte til os mennesker frem for til foder,” siger Kenneth Fredslund Hansen, men fremhæver, at han ikke ser et landbrug helt uden klassisk kødproduktion.

DANISH CROWN

Klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugs anbefalinger vil ifølge partnerskabets rapport kunne nedbringe CO2-udledningen i sektorerne med 62 procent i forhold til 1990. Anbefalingerne til landbruget går især på at optimere og effektivisere processerne med gyllehåndtering og foder og på at udnytte jorden bedre.

Det er altså med streg under effektivitet, at Jais Valeur forestiller sig en CO2-neutral fødevareproduktion.

”Det er ligesom den energieffektivisering, vi har været igennem, hvor pumper bliver optimeret og vinduerne bliver bedre. Det er præcis den samme udvikling, vi skal igennem, bare på CO2. Det er hundrede små ting, som alt sammen bidrager,” siger han.

Med 62 procent er det danske landbrug dog langt fra i mål med CO2-neutraliteten, men Jais Valeur mener ikke, vi kan komme særlig meget længere med den teknologi, vi har nu.

”Vi har et kæmpe problem med køerne og metanudledningen derfra. Men det er der ikke nogen gode løsninger på nu,” erkender kødproducenten.

I klimapartnerskabet har man derfor foreslået et tiårigt forskningsprogram. Selvom landbrugets CO2-neutralitet på den måde bliver afhængigt af samfundets investeringer i fremtidige teknologier, mener Jais Valeur ikke, at det betyder, at man skal skære markant ned på den CO2-tunge kødproduktion.

Der går simpelthen økonomi i det.

”Vi har et ansvar for at producere bæredygtigt, ikke mindre. Mod 2050 vil der være et stigende kødforbrug i verden, fordi flere kommer ind i middelklassen, og det er en markedsmulighed, vi skal udnytte,” siger Jais Valeur.

Eksport af fødevarer stod i 2018 for 17 procent af den samlede vareeksport fra Danmark, viser tal fra Landbrug & Fødevarer.

Fremtidssikring i IT-industrien

Alligevel erkender direktøren i Danish Crown, at den store kødproduktion ikke vil vare ved, hvis vi ser 50 år ud i fremtiden.

”At være producent af basisvarer, som den industrialiserede kødproduktion, med verdens højeste lønniveau, bliver en udfordring over tid. Derfor skal vi udvikle grønne følgevirksomheder, som leverer den teknologi, der kan gøre landbruget bæredygtigt både i Danmark og i udlandet,” siger Jais Valeur.

Hvis Danmark skal bevare eksporten på fødevareområdet, ligger nøglen hos følgevirksomhederne, som opererer på ryggen af den grønne omstilling. IT-virksomheder, som bidrager til at automatisere og CO2-effektivisere landbruget, vil få stigende efterspørgsel verden over, forudser direktøren. Det er fremtiden for fødevaresektoren i Danmark.

”Følgevirksomhederne vil være blivende. Men forudsætningen for innovation er produktion – vi kan ikke udvikle noget, hvis ikke vi har en produktion,” konstaterer Jais Valeur.

KATHERINE RICHARDSON

Lige nu er der to markante retninger i landbruget. Den første er et landbrug tættere på naturen, hvor fødevarer opdyrkes i en efterligning af naturens egne cyklusser og variation. Det er den såkaldte agroøkologi. Den anden retning er et højteknologisk, højindustrialiseret landbrug.

Og spørger man professor i oceanografisk biologi og klimarådsmedlem Katherine Richardson, så er den sidstnævnte det mest sandsynlige for fremtidens landbrug i Danmark.

”Jeg tror, agroøkologi er en god idé til at hjælpe småbønderne ude i verden, men jeg er ikke sikker på, det er en løsning for Danmark,” siger hun.

Men skal det danske landbrug fortsætte med den industrialiserede fødevareproduktion, så er det essentielt, at produktionen afskæres fra det omliggende miljø, mener professoren.

Når man gøder på markerne, optages nemlig kun en lille del af næringen i planterne, mens en del af det resterende bliver til drivhusgasser. Og når staldene muges ud, slippes også drivhusgasserne op i atmosfæren. Landbruget skal altså være et lukket system.

Her kommer teknologi i spil igen. Ved hjælp af GPS-styring og sensorer kan man placere præcis den mængde gødning, en bestemt plante har behov for, så overskydende gødning ikke kommer ud i naturen. Man kan dyrke planter i etager i forladte stalde. Og man kan holde husdyr i en tætlukket stald, der samler alle drivhusgasserne direkte i et biogasanlæg.

Sidstnævnte vil måske give rynkede øjenbryn hos flere i dyrevelfærdsdiskussionen, hvor fritgående dyr får stadigt mere opmærksomhed. Men Katherine Richardson fremhæver, at det kun er en meget lille procentdel af de dyr, der produceres i Danmark, der nogensinde kommer uden for en stald.

”Der er så mange domesticerede dyr, at klimaproblematikken ville vokse os over hovedet, hvis vi insisterer på, at alle dyr går udenfor,” konstaterer hun.

Et kæmpe overset areal

Katherine Richardson er alligevel ikke helt så teknologioptimistisk som de to andre landbrugsaktører. En stor del af klimaproblematikken er nemlig, at vi overforbruger vores ressourcer. Især kommer landarealer til at være en begrænset ressource i takt med, at et stigende befolkningstal kræver mere mad og mere plads.

”Jeg har svært ved at pege på en eneste teknologi, som har gjort, at vi har brugt færre ressourcer. Som regel er det det modsatte. Teknologien skal bruges bevidst til at hjælpe med, at vi bruger færre ressourcer. Det er ikke bæredygtigt, at vi bruger to tredjedele af landet til landbrug,” siger professoren.

Teknologi, der betyder, at vi kan producere det samme på mindre plads, er ikke ensbetydende med, at vi bruger det mindre landareal. Derfor ser den oceanografiske biolog potentiale i et kraftigt overset areal: havet.

”Jeg tror ikke, at vi får mere ud af at høste allerede levende ressourcer i havet. Men jeg tror, der er stort potentiale i at bruge arealet i havet til fødevareproduktion,” siger Katherine Richardson.

Lige nu eksperimenteres der for eksempel med flydende øer, hvor man dyrker planter, der har rødderne nede i vandet. På den måde kan man frigive mere landareal til for eksempel skovrejsning. Man eksperimenterer også med at dyrke tang og muslinger til både dyrefoder og fødevarer til mennesker. Muslinger til svinefoder er også nævnt i klimapartnerskabets anbefalinger.

Hvem skal betale for landbrugets grønne omstilling?

Det næste store spørgsmål er så, hvordan vi kommer hen imod det CO2-neutrale landbrug. Her er det vigtigt, at politikerne ikke ser passivt til, mener de tre landbrugsaktører.

”Mange landmænd er i tvivl om, hvorvidt der skal skæres ned på landbruget eller produceres mere klimavenligt. Den tvivl skal vi have aflivet, før investeringerne kan komme i gang. Og der skal nogle krav fra politikerne til,” siger Jais Valeur.

I klimapartnerskabets 24 anbefalinger er der dog også store udgifter for staten, som ifølge anbefalingerne skal opkøbe landbrugsjord og give en række tilskudsordninger. Anbefalingerne vil ifølge rapporten have en samfundsøkonomisk omkostning på i alt 26,5 milliarder kroner.

Nogle af de penge kan findes ved at indføre en CO2-afgift. En afgift, der også vil kunne tilskynde forbrugeren til at vælge mere klimavenligt. Det stiller Frej sig positive over for. Danish Crown har på den anden side været stærk modstander af CO2-afgiften. På Christiansborg kom der før sommerferien et flertal for afgiften, og regeringen har lagt op til en ny grøn skattereform.

Flere grønne organisationer, herunder Klimarådet, har dog foreslået en reduktion i afgiften for landbruget for at undgå, at fødevareproduktionen flytter til udlandet. 

Forrige artikel Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer Næste artikel Lederskabets største udfordring efter covid-19 Lederskabets største udfordring efter covid-19
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.