Danmarks 300.000 små og mellemstore virksomheder spiller en central rolle i enhver borgers hverdag. Fra frisøren og bageren, mekanikeren og gartneren til den lille software-virksomhed, der lige nu måske er i gang med at opfinde den digitale platform, vi ikke kan leve uden om fem år. Virksomhederne er mange nok til, at ingen politiker ved sine fulde fem vil gøre sig uvenner med dem, men derfor kan det også virke paradoksalt, at de fylder så lidt i den danske klimadebat .

Da regeringen i efteråret annoncerede erhvervslivets 13 klimapartnerskaber, løb de store virksomheder på tværs af brancher hurtigt med opmærksomheden. Store virksomheder udleder store mængder CO2, så de er vigtige allierede, men de mange tusinde små og mellemstore virksomheder har en tæt kontaktflade med en stor gruppe private lønmodtagere. Og selv om ingen vil de små og mellemstore virksomheder det ondt, er der heller ingen, der for alvor omfavner dem og engagerer dem i den grønne omstilling.

Det mener i hvert fald Dorte Kulle, som er chefkonsulent i SMVdanmark, hvor hun blandt andet arbejder med klima og erhvervsfremme.

Hvis det her skal lykkes, så skal vi have hele økosystemet med.

Dorte Kulle
Chefkonsulent i SMVdanmark

”Det er problematisk, at man i mange klimadiskussioner som klimapartnerskabet og det nye dialogforum tager udgangspunkt i store virksomheder og industrier,” siger hun. Dorte Kulle understreger, at det ikke skal handle om at udelukke de store virksomheder fra diskussionen. ”Men vi mener også, der ligger en vigtig indsats i at inddrage virksomheder i hele landet og i alle brancher, hvis man gerne vil have det markante skifte, som der politisk bliver lagt op til, og som planeten har brug for.”

Det markante skifte, Dorte Kulle henviser til, blev blandt andet markeret med klimaloven i december, hvor Danmarks 70-procentsmålsætning blev vedtaget med bred politisk opbakning. Med denne lov blev regeringens klimaambitioner konkretiseret til en slags matematisk regnestykke, der fokuserer den politiske indsats på de store virksomheder, hvor de største reduktioner kan hentes. Men det er for kortsigtet og snævert, mener SMVdanmarks Dorte Kulle.

”Der kommer lidt silotænkning over det, og det ender med at give os et A- og et B-hold. Vi ved, at hvis det her skal lykkes, så skal vi have hele økosystemet med,” siger hun.

Dansk Erhvervs chefkonsulent Poul Noer, som har været med til at drive klimapartnerskabet for it, service og rådgivning, kan godt følge den pointe. Som sekretariat for partnerskabet har de dækket klimaflanken af på vegne af 54 procent af landets virksomheder, heraf en betydelig mængde SMV’er. Se figur 1.

På den ene side giver det sig selv, at den grønne omstilling skal omsættes ude i SMV’erne, som rummer 99 procent af alle landets virksomheder.

” På den anden side er det dog klart, at det er de største virksomheder, som kan stille med de investeringer, der er behov for, og som har den nødvendige viden og kapacitet,” forklarer han.

De grønne visioner bliver fanget i driften

Dansk Erhverv har haft en betydelig opgave med at repræsentere de mange faggrupper, som it-, service- og rådgiverbranchen rummer. Det er svært at sammensætte klimaanbefalinger for så forskellige grupper, men når det kommer til SMV’erne, oplever både Dansk Erhverv og SMVdanmark et generelt stigende behov for rådgivning om grøn omstilling.

Mange mindre virksomheder har grønne ambitioner, men navigerer også i en hverdag, hvor de er tæt på driften og har fokus på en bundlinje, der kan være sårbar på den korte bane. Det har partnerskabet blandt andet fremhævet i en besvarelse på det spørgeskema, som Dansk Erhverv sendte ud i klimapartnerskabets tidligste dage for at tiltrække input til den videre proces fra den store gruppe af virksomheder, partnerskabet spænder over.

Derfor er en del af klimapartnerskabets forslag til et nyt rådgivningstilbud til de små og mellemstore virksomheder, som partnerskabet kalder SMV Grøn.

”Små virksomheder har som regel ikke råd til at ansætte deres egen energikonsulent. I stedet skal de kunne søge hjælp til at omstille sig gennem programmet her,” siger Poul Noer om det nye initiativ.

Konkrete løsninger i lokale netværk

I Albertslund finder man et af de steder, hvor de mindre danske virksomheder lige nu kan gå hen og få praktisk hjælp til at komme med på den grønne bølge. Gate 21 har siden 2009 drevet en række grønne projekter i samarbejde med offentlige og private organisationer i hovedstadsområdet. Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe, der er projektleder i Gate 21, oplever SMV’erne som en gruppe virksomheder, der vender sig ud mod samfundet og suger så meget viden til sig udefra, som de kan nå.

Det adskiller dem fra større og mere selvkørende organisationer og gør, at særligt netværksbaserede projekter er til stor gavn. Men det er også virksomheder med nogle meget konkrete klimaudfordringer. SMV’erne udleder en stor del af deres CO2 på de danske landeveje. I arbejdstiden køres der frem og tilbage mellem virksomheder og kunder, men også de ansattes daglige pe1ndlen tæller i det samlede regnskab.

Og selv om de ansattes transportvaner i udgangspunktet er personlige valg, er der med befolkningens øgede opmærksomhed på klimadagsordenen sket en udvikling, som SMV’erne med fordel kan udnytte. Det fortæller Katrine Hartmann-Petersen, som er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet.

”For få år siden var det ikke acceptabelt eller naturligt at tale om, hvordan medarbejdere kom til og fra arbejde, ud fra en større samfundsdiskussion,” siger hun.

Det at blande sig i medarbejdernes transportvaner blev tidligere betragtet som at fortælle sine medarbejdere, hvad de skulle spise, eller hvordan de skulle opdrage deres børn.

”Men det har klimadagsordenen været med til at ændre,” siger Katrine Hartmann-Petersen.

Som forsker i mobilitet på RUC har hun fulgt Gate 21’s transportinitiativ Moving People, der undersøgte, hvilke transportmuligheder der kunne lette pendleres vej mellem bopæl og arbejdsplads. Her oplevede hun, hvordan mindre virksomheder er vant til at tænke lokale netværk ind i løsningerne og gerne samarbejder med andre virksomheder – for eksempel dem, der ligger i det samme område.

Viljen til at eksperimentere og omsætte generelle principper til ens egen virksomhed er blandt Hartmann-Petersens vigtigste råd, men hun ved også, det er nemmere sagt end gjort. Eksperimenter er tids- og ressourcekrævende, og hvis de ikke virker på den korte bane, er det fristende at fokusere sine ressourcer på de ting, man ved, har en effekt.

Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe fra Gate 21 føler sig opmuntret over landets mindre virksomheders grønne engagement. Men hun oplever også, hvordan nogle famler efter råd og retning. Hun har af og til virksomheder fra tidligere projekter i telefonen, fordi de mangler vejledning og gode råd til at dreje virksomheden i en mere bæredygtig retning.

Og det hjælper hun gerne med, understreger hun, men det siger også noget om, hvor langt der kan være mellem hjælpen for landets mindre virksomheder. ”Det er lidt trist, at de ringer til en projektmager som mig. Jeg er bare inde omkring i et par år, og så går jeg igen,” siger Schmidt-Kallesøe. ”Der er nødt til at være nogen, de kan læne sig op ad.”