Når man taler om energitung industri, er det svært at komme uden om cementgiganten Aalborg Portland.

Den over 100 år gamle fabrik er nemlig foruden at være formand i klimapartnerskabet for energiintensiv industri, Danmarks mest CO2-udledende virksomhed. Med 2,2 millioner ton CO2 i 2018 udgjorde Aalborg Portlands udledninger 3 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger.

Som en forlængelse af klimapartnerskabet har Aalborg Portland derfor indgået et separat klimasamarbejde med regeringen. Den 16. september satte direktør Michael Lundgaard Thomsen sammen med klimaminister Dan Jørgensen og erhvervsminister Simon Kollerup sit navn på den stiplede linje og forpligtede samtidig fabrikken til at reducere sin CO2-udledning med 660.000 ton CO2 i 2030. Det svarer til omkring en tredjedel af fabrikkens nuværende udledninger.

Men siden da er kritikken haglet ned over både cementfabrikken og regeringen. En tredjedel mindre CO2 er langtfra nok i forhold til regeringens 70-procentsmål for 2030, mener blandt andet Klimarådet, tænketanken Concito og de små virksomheders repræsentant, SMV Danmark. For hvis den aalborgensiske cementfabrik skal levere mindre end de 70 procent, skal andre reducere mere.

Mandag Morgen har derfor taget en snak med Aalborg Portland-direktøren om, hvad der skal til, for at ambitionsniveauet for CO2-reduktionerne kan komme op.

Reduktionsforpligtelse er en minimumsgrænse

De 660.000 ton CO2 er ikke tilfældigt sat. Det er det reduktionsmål, som cementfabrikken sidste år satte for 2030, og den mængde CO2, de regner med selv at kunne reducere uden yderligere hjælp fra regeringen.

Særligt to ting skal fjerne de 660.000 ton CO2 fra Aalborg Portlands klimaregnskab. Det ene er at udskifte brændslerne i den primære kul- og petrokoksdrevne fabrik med de ”alternative brændsler”, som virksomheden kalder det, genanvendeligt affald og på sigt naturgas – det er dog stadig fossile brændsler. Den anden er lanceringen af en cement, FutureCem, som udleder 30 procent mindre CO2.

De 660.000 ton CO2 er samtidig et reduktionsmål, som Aalborg Portland straks understreger er en minimumsgrænse.

”Intentionen med aftalen er, hvordan vi kommer ud over de 660.000 tons CO2. De 660.000 tons CO2 er den sikre afskrivning, som regeringen kan tage med i deres klimaregnskab,” fortæller Michael Lundgaard Thomsen.

I samarbejdsaftalen med regeringen står der da også, foruden forpligtelsen til at reducere 660.000 ton CO2, at det er ”med en ambition, på grundlag af samarbejdsaftalen, herunder drøftelser om rammevilkår, at reducere yderligere frem mod 2030”.

Og netop rammevilkårene er strengt nødvendige, for at ambitionen om at strege flere CO2-udledninger fra klimaregnskabet kan opfyldes.

Kunne I ikke have sat minimumsgrænsen højere, nu da I får et løfte fra regeringen om, at de vil hjælpe jer?

”Jo, det kan vi, når vi kender rammebetingelserne,” lyder svaret fra direktøren.

For at Aalborg Portland kan komme videre med CO2-reduktioner, skal der ifølge virksomhedens ’Roadmap til 2030’ tages fire politiske skridt:

• Der skal være adgang til biogas
• Der skal være finansiel støtte til investeringer i CO2-fangst
• Der skal sikres økonomisk råderum – det vil sige ingen CO2-afgifter
• Det offentlige skal stimulere efterspørgsel på bæredygtige løsninger.

Fortsat usikkerhed om biogas

Som nævnt ligger det i Aalborg Portlands klimaplan at udskifte de fossile kul og petrokoks, der lige nu brændes af for at skabe energi til produktionen af cement. Først og fremmest med andre fossile brændsler – der dog har en mindre CO2-udledning. Endemålet er alligevel at udskifte de fossile brændsler med biogas.

”Jeg er med på, at naturgassen er fossil, men det er også en naturlig måde at komme hen til biogassen på, for biogassen og naturgassen skal igennem det samme rør. Så skal vi alligevel have lagt gasledningen, prøvet det af og få optimeret processen. Så for mig er det egentlig et fornuftigt første skridt,” siger Michael Lundgaard Thomsen.

Produktionen af cement laves ved meget høje temperaturer, helt op til 1.500 grader, og kan derfor ikke elektrificeres. Med det for øje blev der i klimaaftalen for energi og industri, som blev indgået før sommerferien, afsat 2,9 millioner kroner til at øge mængden af biogas til netop de produktionsprocesser, der ikke kan elektrificeres.

Det er dog alligevel ikke nok til, at direktøren vil kalde kravet om klarhed om adgang til biogas opfyldt.

”Spørgsmålet er jo, hvordan de 2,9 millioner kroner bliver udmøntet i praksis. Er de penge, der er afsat, nok til at sikre den mængde biogas, der er nødvendig? Det er der ikke klarhed om. Der er to elementer i forbindelse med biogas: Det ene er den mængde, der er til rådighed. Det andet er selvfølgelig, at man bliver nødt til at arbejde med prisen på biogas,” siger han og fortsætter:

”Vi vil gerne investere i biogas, så vi skal overveje, hvor meget indtjening vi kan sætte af til at konvertere til biogas. Men hvis vi ikke kender priserne på biogas, så er det også svært at sige, hvor meget vi kan sætte af til at konvertere til biogas. Biogas koster lige nu fire gange så meget som kul eller affald. Hvis det nærmer sig, lad os bare sige, det halve af, hvad det er i dag, så kan vi begynde at konvertere massivt til biogas.”

Hvor meget klarhed skal der så til?

”Det kan jeg simpelthen ikke svare på. Det er noget, regeringen skal finde ud af sammen med biogasbranchen. Men jeg tror på, det lykkes,” fastslår direktøren.

CO2-fangst er stadig en fremtidsteknologi

Det andet krav er finansiel støtte til at satse på CO2-fangst – altså det at indfange CO2 og lagre den i undergrunden eller til brug i Power2X. I foråret blev Aalborg Portland og deres samarbejdspartnere tildelt 6,8 millioner EU-kroner til projektet fra EUDP-puljen. Projektet, der skal udføre det første studie af CO2-fangstteknologien, koster i alt 11 millioner kroner.

CO2-fangst, som ifølge Aalborg Portland er nødvendigt for at komme helt i bund med CO2-udledningen, har dog stadig lange udsigter. Og det er slet ikke givet, at projektet ender med et CO2-fangstanlæg i fuld skala.

Hvad er planen for CO2-fangstprojektet?

”Formålet er at få afklaret, hvordan teknologien fungerer, og hvad investeringsbehovet er. Når vi har fået lavet studiet og opvejet fordele og ulemper, så vil vi starte et lille testanlæg op. Når testanlægget er sat op, kan vi træffe en beslutning om et anlæg i stor skala.  Et større demonstrationsanlæg kan teknisk være etableret omkring 2025, mens et storskalaanlæg nok først kan være klar tættere på 2030,” fortæller Michael Lundgaard Thomsen.

Hvilke resultater skal der være, for at I kan træffe beslutningen om at investere?

”Først og fremmest skal vi kende anlægsinvesteringen for CO2-fangst. Med de priser, vi kender nu, så ligger det på et milliardbeløb. Derudover skal vi have styr på driftsomkostningerne til både fangst, transport og lagring eller anvendelse. Så der er fortsat en del ubekendte, som forskningsprojektet skal gøre os klogere på,” siger direktøren.

Et klart nej til afgifter

CO2-afgifter har været en lang diskussion i klimadebatspalterne. Her har Aalborg Portland dog været helt tydelige: En CO2-afgift vil betyde, at den danske fabrik ikke kan konkurrere med de udenlandske cementfabrikker.

Den energitunge industri er underlagt EU’s CO2-kvotesystem og betaler på den måde afgifter for CO2-udledningen. Aalborg Portland betaler dog ikke CO2-kvoter for alle 2,2 millioner ton CO2. De modtager en mængde gratis kvoter af staten.

Opfatter I regeringssamarbejdet som et løfte fra regeringen om, at de ikke pålægger jer flere afgifter?

”Nej, sådan opfatter vi det ikke. Men det er helt klart vores ønske, at man ikke pålægger yderligere afgifter på cementindustrien. Vi er en af de få industrier, der er underlagt EU’s CO2-kvotesystem.  Aktuelt står kvotesystemet til en kraftig revidering i 2021, som blandt andet vil øge kvoteprisen markant og dermed øge omkostningerne. Hvis man lægger danske afgifter oveni, så er vi ikke længere konkurrencedygtige,” siger Michael Lundgaard Thomsen.

I 2019 modtog Aalborg Portland ifølge EU-Kommissionens opgørelse gratis CO2-kvoter for 1,84 millioner ton CO2. I 2018 modtog de gratis kvoter for 1,88 millioner ton CO2.

Er regeringssamarbejdet omvendt et løfte fra jer om, at I ikke flytter ud af landet?

”Nej, det indgår heller ikke i aftalen. Man kan godt risikere, at de politiske forhandlinger ender med, at vi ikke kan blive konkurrencedygtige på alt den cement, vi producerer,” konstaterer Michael Lundgaard Thomsen og fremhæver, at en CO2-afgift netop kunne være sådan et politisk tiltag.

Der skal jo lægges mange millioner kroner til side fra statskassen for at sikre jeres grønne omstilling. Bør man være nervøs for, at I bagefter ikke leverer samfundsøkonomisk tilbage?

”Nej, det synes jeg ikke. Vi har lavet den her aftale, fordi vi gerne vil være med til at løse problemet. Så har vi også forpligtiget os til at være her og være med,” siger direktøren.

Hele den energiintensive industri i klimapartnerskabet med Aalborg Portland, der desuden inkluderer 11 virksomheder fra andre klimapartnerskaber, udleder samlet 4,8 millioner ton CO2 gennem deres produktion.

Virksomhederne i partnerskabet vil selv sørge for 30 procent CO2-reduktion frem mod 2030, mens resten kræver politiske tiltag, der ligesom cementfabrikkens krav til vilkårene også bygger på biogas, CO2-fangst og stimuleret efterspørgsel.