Ved et første øjekast på klimapartnerskabet for life science og biotek, kan man undre sig over koblingen mellem tværsektorielle grønne løsninger til klimakrisen og Danmarks største medicinalvirksomheder.

Med Novo Nordisk i spidsen, har klimapartnerskabets aktører inden for pharma uundgåeligt en vigtig økonomisk rolle i dansk erhvervsliv, men derudover ligger der også et stort grønt potentiale i de bioteknologiske løsninger, som medicinalindustrien kommer til at levere inden for de næste ti år.

Den vækstmotor på medicinalområdet, som blandt andet blev igangsat af biotekniske løsninger, har vokset sig større og større, og virksomheder som Novo Nordisk sidder nu økonomisk tungt på de grønne løsninger, som fremadrettet fremover skal bruges på tværs af flere sektorer.

“Der, hvor vores sektor for alvor kan bidrage til at reducere de globale CO2-udledninger, er med innovation, der kan reducere udledningen i nogle af de tungeste sektorer såsom transport og landbrug,” siger formand i klimapartnerskabet, Lars Fruergaard Jørgensen, der også er topchef i Novo Nordisk.

Rød vækst og farverigt biopotentiale

Life science-sektoren omfavner medicinalindustriens udvikling af nye produkter og det, der kaldes rød bioteknologi. Det er altså udviklingen af vacciner, diagnosticeringsteknikker på molekyleniveau og genetisk manipulation til at kurere sygdomme.

Industrien har haft en massiv vækst over de seneste 15 år. I 2019 stod sektoren for over 18 procent af den samlede vareeksport til udlandet, svarende til over 130 milliarder kroner. Sektoren bidrager ligeledes med 21 milliarder kroner til de offentlige finanser. Det viser klimapartnerskabets rapport.

Life science-sektoren har desuden haft en økonomisk vækst på 900 procent siden 1990, samtidig med, at sektoren har reduceret sin CO2-udledning med 55 procent -– blandt andet gennem energioptimering i virksomhedernes bygninger.

Udledningen, som klimapartnerskabet står for, er 53.000 ton CO2 – svarende til 0,1 procent af Danmarks samlede udledninger.

Lige nu er det i høj grad medicinalverdenen, der tager det danske erhvervsliv med storm. Men ligesom bioteknologi satte en udvikling i gang i medicinen, er der også stort potentiale for bioteknologiske løsninger på især fødevare- og transportområdet for at hente penge hjem – foruden CO2-reduktioner.

“Life science og bioteknologi er klart de mest værdifulde områder, fordi produkterne kan afsættes til høj pris allerede fra start, når de er færdigudviklede,” siger klima- og energichef i Dansk Erhverv Ulrich Bang.

Bioteknologiske løsninger i form af klimaeffektivt foder, biobrændstoffer, bioalternativer til kunstgødning, produktion af bioplast, metanreduktion i kvægproduktion, alternative proteinkilder til mad og dyrefoder og carbon capture vil give en reduktion på 3,4 millioner ton CO2.

Det har klimapartnerskabet beregnetregnet sig frem til i sin rapport. En del af disse projekter er dog i pilotfasen eller et såkaldt "moon shot”.

Hvordan får vi skabt en biotekbranche?

I forbindelse med den grønne genstart efter coronakrisen er der fokus på bioteknologien. I Dansk Erhvervs genstartsplan er investeringer i bioteknologi øverst på listen. Blandt andet oprettelse af to bioraffineringsanlæg til produktion af grønne brændstoffer til transporten. Det vil ifølge erhvervsorganisationen skabe 3.400 jobs mellem 2020 og 2022.

Og i juni blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om en genopretningspakke, der skulle sætte skub i dansk økonomi efter coronakrisen.

I aftalen blev der afsat 500 millioner kroner til en samlet eksportpakke, hvor man vil lave en række genstartsteams med særligt fokus på de sektorer, hvor man ved, at Danmark har en styrkeposition i forholdmed hensyn til eksport til resten af verden.

“Der er biotek i kikkerten, fordi man kan se et stort potentiale, som man ikke har forløst politisk endnu,” siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Anna-Katrine Romer Vingtoft.

Men der er stadig behov for at gøre yderligere, hvis den danske biotekbranche for alvor skal nå ambitionerne om et nyt vindmølleeventyr.

Klima- og energichef i Dansk Erhverv, Ulrich Bang, ser det som punkt nummer et at få en bevidsthed om bioteknologi som en samlet branche – i stedet for som nu, hvor det er spredt rundt i alle mulige sektorer.

“Vi skal definere branchen fra bunden af – ligesom man gjorde med life science i sin tid, da man oprettede et vækstteam. Vi skal droppe sektoropdelingen og i stedet definere det ud fra løsningerne,” siger han.

Der er ifølge ham masser af bioteknologi, som ikke betegnes som grønne løsninger. Det er for eksempel enzymer i vaskepulver, der tillader at vaske ved lavere grader, men med samme effektivitet -– det er klimaoptimering, siger han.

Samtidig påpeger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Anna-Katrine Romer Vingtoft, hvor vigtig synergien mellem det offentlige og private er.

“Det er så forskningstungt inden for life science og biotek, så hvis der ikke er en velfungerende forsknings- og universitetsverden, så vil erhvervsdelen halte ganske gevaldigt efter. Det er en siamesisk tvilling.”

Milliardinvesteringer – med afkast om årti

Ikke overraskende er økonomi en stor faktor. Bioteknologi er en forskningstung sektor, og forskning er dyrt.

Derfor foreslår klimapartnerskabet en række støttemidler fra det offentlige til klimaløsninger gennem bioteknologi. Blandt andet foreslår de to-tre milliarder kroner gennem Vækstfonden og et fradrag på 130 procent til private investeringer i forskning.

“Bioteknologi er anderledes fra andre startups, fordi det er så forskningstungt. Der er en meget lang forskningshorisont -– måske 10-12 år -– og det kræver, at investeringen og forskningsindsatsen fra start af skal kunne tjenes hjem i stor skala og på et stort marked,” siger Ulrich Bang.

Novo Nordisk er allerede godt i gang med investeringerne i bioteknologi. DTU Biosustain blev i 2011 oprettet med midler fra Novo Nordisk Fonden, og i juni gav Novo Nordisk Fonden 750 milliarder kroner på en periode over fem år til forskningscentret med fokus på bioteknologi inden for fødevarer.

Selvom Novo Nordisk, herunder Novozymes, har sat sig på en stor del af det bioteknologiske marked og producerer både grøn, gul og hvid bioteknologi (se faktaboks), mener Ulrich Bang ikke, at man skal være bekymret for et monopol.

“Med produkter, som man får patent på, får man ikke et straks-monopol som med for eksempel tech-løsninger. På bioteknologi findes der overlappende løsninger på et problem, og dermed konkurrenter. Der er en lang række virksomheder, der for eksempel konkurrerer på de her klimaoptimeringsprocesser,” siger han.

Det mindst omtalte klimapartnerskab

Klimapartnerskabet for life science og biotek er på trods af de imponerende tal i rapporten for både vækst og CO2-udledning det klimapartnerskab, som er mindst dækket i medierne. Og det undrer ikke formanden.

“Jeg forstår godt, at medierne har fokuseret på de partnerskaber, hvor der er meget på spil. Hvor de nødvendige CO2-reduktioner enten er særdeles markante, eller at der i selve partnerskabet har været modsatrettede interesser fra nøgleaktører,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Ikke desto mindre forudser han større opmærksomhed fremover, når regeringen her efter sommerferien skal komme med sit nye klimaudspil til blandt andet transport- og landbrugssektoren.

“Ved de kommende forhandlinger om klimaaftaler for transport og landbrug vil mediernes fokus nødvendigvis være på løsninger, der kan nedbringe udledningerne i disse sektorer. Og det kan de bioteknologiske løsninger. Så vi ser frem til, at biotek vil fylde mere i den offentlige klimasamtale.”

Man skal aldrig lade en krise gå til spilde

Selv om historiebøgerne vil berette om et før og et efter coronakrisen, må historien ikke blive den, at den grønne genstart blev sat på pause – den er derimod vigtigere end nogensinde, fastslår Lars Fruergaard Jørgensen.

Med potentialet for biotek skal der sættes gang i et nyt væksteventyr ved at udvikle de grønne løsninger til sektorer som landbruget, transport og energiindustrien.

Derfor har flere undret sig over, at vi skal helt frem til september, inden statsministeren indkalder formændene for klimapartnerskaberne til fællesmøde på Marienborg, når anbefalingerne har ligget klar siden foråret.

De 13 sektorrapporter blev afleveret, lige præcis, da coronakrisen eksploderede. De er altså ikke udarbejdet under indtryk af den nye økonomiske virkelighed. Men det gør dem ifølge formanden ikke irrelevante eller overflødige -– tværtimod.

“Den jobskabelse og eksport, som de bioteknologiske løsninger har potentiale til at frembringe, er kun blevet endnu mere relevant i den nye økonomiske virkelighed,” siger Novo-topchefen og fortsætter:

“Vi bør bruge coronakrisen til at kickstarte en række af de nødvendige grønne omstillingstiltag, og det forventer jeg, sammen med anbefalingerne, at vi skal tale med statsministeren om til september.”