Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Hvem har ikke siddet foran en bankrådgiver, der var vild efter at sende familien på jordomrejse, lokke med et nyt køkken eller en ny bil? Og hvem husker ikke tv-reklamen, hvor et køkkenfirma påstår, at “alle har ret til et fedt køkken”?

I fremtiden skal kunderådgiverne i banker og realkreditinstitutter i højere grad til at anbefale grønne investeringsprodukter, når de sidder foran boligejeren, landmanden og direktøren fra den lokale virksomhed.

Solceller, varmepumper, jordvarmeanlæg og elbiler skal pakkes og præsenteres, så flere kunder begynder at investere i dem til gavn for klimaet, for deres privatøkonomi og for den finansielle virksomhed, der leverer kapitalen.

Denne bæredygtige omstilling i detailleddet af den finansielle sektor er et af de perspektiver, der tegnes i den rapport, som Finanssektorens Klimapartnerskab har lagt frem for regeringen.

Rapporten blev afleveret i marts, og den tjener lige nu som en blandt mange inspirationskilder til regeringens arbejde med den grønne kickstart af dansk økonomi, hvoraf første del blev fremlagt onsdag i sidste uge. 

Finanssektorens hovedbudskab er, at der i Danmark vil være brug for 600 milliarder kroner til grønne investeringer frem mod 2030, og at sektoren står klar til at investere pengene til de andre klimapartnerskaber. Hvis altså regeringen og den offentlige administration på sin side kan levere i form af hurtige, gennemtænkte og langsigtede rammebetingelser, smidig myndighedsbehandling og kapital til innovation.

Finanssektorens Klimapartnerskab har i Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, haft en aktiv og entusiastisk formand. Han har haft tre såkaldte ressourcepersoner ved sin side i form af Lasse Nyby, administrerende direktør i Spar Nord, Allan Polack, group CEO i PFA, og Christian Frigast, formand for DVCA. Altså en bankmand, en forsikringsmand og en repræsentant for venture- og kapitalfonde.

Finanssektorens egne CO2-udledninger er i sig selv meget små sammenlignet med andre sektorer. Ikke desto mindre lover sektoren i rapporten, at man vil reducere sine klimaaftryk gennem fokus på firmabiler og flyrejser, bygninger, energieffektivitet og indkøb vedvarende energi og på grønne indkøbs- og affaldspolitikker.

Finanssektorens rolle i den grønne omstilling er til gengæld helt central, når det gælder vilkårene for og vejledningen om investeringer i alle andre sektorer. Derfor har Finanssektorens Klimapartnerskab afholdt workshops med og indsamlet information fra de øvrige 12 klimapartnerskaber, sådan at folkene fra de forskellige finansielle sektorer har kunnet høre fra industrifolk, landmænd og serviceerhverv, hvilke grønne løsninger der er realistiske og relevante i Danmark anno 2020 og i de kommende årtier.

”Forsimplet kan man sige, at de 12 andre klimapartnerskaber står for at identificere og udføre de nødvendige investeringer – finanssektoren påtager sig ansvaret for at finansiere dem,” lyder det i rapporten, hvor det understreges, at finanssektoren bakker op om regeringens og stort set hele Folketingets målsætning om at reducere Danmark udledninger af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Ifølge Torben Möger Pedersen har coronakrisen ikke ændret ved den grundlæggende relevans af forslagene til, hvordan man investerer massivt i den grønne omstilling. Snarere tværtimod.

”Krisen betyder, at alle regeringer skal komme op med vækstplaner, hvor det offentlige vil investere offensivt. Det er nærmest et lucky punch for regeringen, at man nu står med cirka 400 forslag fra alle klimapartnerskaberne,” siger Torben Möger Pedersen.

Grønt er stadig småt

Finanssektorens Klimapartnerskab har brugt konsulentfirmaet Copenhagen Economics til at lave de beregninger og analyser, der danner baggrund for partnerskabets lange række af konkrete anbefalinger til regeringen. Beregningerne og analyserne findes i en såkaldt baggrundsrapport fra Copenhagen Economics til Finanssektorens Klimapartnerskab.

Rapporten leverer en aktuel status på de grønne investeringer i danske banker, realkreditinstitutter, investeringsfonde og pensionskasser. Og det står klart, at de grønne investeringer fortsat kun udgør en beskeden del af de samlede porteføljer.

Banker og realkreditinstitutter finansierer i dag grønne aktiviteter for omkring 400 milliarder kroner svarende til cirka 10 procent af de samlede udlån. Danske investeringsfonde har på deres side kun investeret 27 milliarder kroner ud af omkring 2.400 milliarder i grønne investeringer. Når det gælder pensionssektoren, er cirka 160 milliarder kroner ud af en samlet privat pensionsformue på cirka 3.000 milliarder kroner investeret grønt – altså kun lige godt fem procent.

Men det skal der nu laves om på. En række pensionskasser har samlet meldt ud, at de er klar til at investere. Pensionssektoren har meddel t 350 milliarder kroner til grønne lån og investeringer i Danmark og udlandet. Banker og realkreditinstitutter har på deres side som ambition at øge de grønne lån med 300 milliarder kroner frem mod 2030. Det vil bringe deres samlede grønne udlån i Danmark op på 700 milliarder kroner.

Dermed står det klart, at den danske finanssektor nok skal være klar med den private og langt største del af de i alt 600 milliarder kroner, som ifølge beregninger fra Copenhagen Economics skal til for at opfylde målet om 70 procents reduktion af udledningerne i 2030.

Ifølge sektorens egen analyse skal disse mange penge bruges inden for fire hovedområder. Bygninger og produktionsprocesser skal gøres mere energieffektive. Der skal ske en massiv udbygning af den vedvarende energi, først og fremmest havvind i Nordsøen, men også solceller på erhvervsbygninger og parkeringspladser. Hele elnettet skal udbygges massivt, og så skal der tilvejebringes risikokapital til innovation, udvikling og eksportmodning af grønne løsninger. Branchens bud på den mere præcise brug af de 600 milliarder kroner frem mod 2030 fremgår af figur 1.

Mens PensionDanmark, PKA og et par andre pensionskasser gennem en årrække har været engageret i grønne investeringer, er det først i de senere år, at bankerne og realkreditselskaber for alvor er komme i gang. Således skulle man helt hen til december 2019, før bankernes brancheorganisation Finansrådet for alvor kom på banen i forhold til den grønne omstilling. Det skete, da Forum for Bæredygtig Finans, som rådet har oprettet med Anders Eldrup som formand, afleverede 20 anbefalinger om bæredygtig finans til Finansrådet. Forum for Bæredygtig Finans blev oprettet i januar 2019 og har ud over Eldrup og en række topfolk fra finanssektoren også deltagelse af blandt andre Connie Hedegaard og økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, der er tidligere formand for Klimarådet og nu blandt andet medlem af bestyrelsen i tænketanken Concito.

Torben Möger Pedersen glæder sig over, at der i de senere år er sket en markant udvikling i hele finanssektorens lyst til at investere grønt, så længe det er økonomisk og socialt bæredygtigt. Og han oplever, at sektoren i dag er interesseret i de grønne investeringer, fordi der både i detailleddet, og når det gælder store finanskunder, er en reel interesse for de grønne investeringer.

”Sådan som økonomien udvikler sig i øjeblikket, står det klart, at perioden med ekstremt lave renter vil fortsætte lang tid endnu. Det betyder, at eksempelvis havvindmølleparker kan være interessante for mange,” siger Möger Pedersen.

Typisk får en investor 8-9 procent i afkast på havvindmølleparker, hvis man er med fra starten og dermed tager sin del af de risici, der er forbundet med udvikling og anlæg af de store vindmølleparker til havs. Forrentningen er typisk på 4-5 procent om året, hvis man køber sig ind, når parken er færdig og i drift.

Torben Möger Pedersen er “grundlæggende optimist”, men han opfordrer samtidig regeringen til meget snart at komme med en klar plan for de første store klimainitiativer.

”Vi skal bruge en beslutning om tre nye vindmølleparker. Det er klart, at coronakrisen har forsinket tingene, og at den så at sige har optaget den politiske kapacitet i regeringen. Men nu skal der snart ske noget. Vi står og tripper for at komme i gang,” siger han.

Pensionskassedirektøren håber i øvrigt, at regeringen også snart er klar med sin bebudede plan for en såkaldt vindø i Nordsøen. Forberedelserne til et sådant projekt er i gang i det konsortium, North Sea Wind Power Hub, som den danske stat har etableret sammen med hollandske og tyske parterne.

”Det er klart, at det tager lang tid at realisere et sådant projekt, men det er helt sikkert, at det vil vække enorm opmærksomhed blandt investorer i USA og Asien, som lige nu for alvor er ved at opdage potentialet i havvindmølleparker,” siger han.

Dermed understreger han også en af de centrale pointer fra Finanssektorens Klimapartnerskab: At sektorens engagement ikke alene drejer sig om at bidrage til reduktioner i udledningen af drivhusgasser, men at det i lige så høj grad drejer sig om at bidrage til investeringer i de teknologier, som danske virksomheder skal eksportere i fremtiden.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Taler fransk, engelsk, tysk, spansk og jysk. Modtog i 2012 Frankrigs nationale fortjenstorden, Ordre National du Mérite.

LÆS MERE
Forrige artikel ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende Næste artikel Gavner AI borgeren eller systemet? Gavner AI borgeren eller systemet?

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.