Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Hvem har ikke siddet foran en bankrådgiver, der var vild efter at sende familien på jordomrejse, lokke med et nyt køkken eller en ny bil? Og hvem husker ikke tv-reklamen, hvor et køkkenfirma påstår, at “alle har ret til et fedt køkken”?

I fremtiden skal kunderådgiverne i banker og realkreditinstitutter i højere grad til at anbefale grønne investeringsprodukter, når de sidder foran boligejeren, landmanden og direktøren fra den lokale virksomhed.

Solceller, varmepumper, jordvarmeanlæg og elbiler skal pakkes og præsenteres, så flere kunder begynder at investere i dem til gavn for klimaet, for deres privatøkonomi og for den finansielle virksomhed, der leverer kapitalen.

Denne bæredygtige omstilling i detailleddet af den finansielle sektor er et af de perspektiver, der tegnes i den rapport, som Finanssektorens Klimapartnerskab har lagt frem for regeringen.

Rapporten blev afleveret i marts, og den tjener lige nu som en blandt mange inspirationskilder til regeringens arbejde med den grønne kickstart af dansk økonomi, hvoraf første del blev fremlagt onsdag i sidste uge. 

Finanssektorens hovedbudskab er, at der i Danmark vil være brug for 600 milliarder kroner til grønne investeringer frem mod 2030, og at sektoren står klar til at investere pengene til de andre klimapartnerskaber. Hvis altså regeringen og den offentlige administration på sin side kan levere i form af hurtige, gennemtænkte og langsigtede rammebetingelser, smidig myndighedsbehandling og kapital til innovation.

Finanssektorens Klimapartnerskab har i Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, haft en aktiv og entusiastisk formand. Han har haft tre såkaldte ressourcepersoner ved sin side i form af Lasse Nyby, administrerende direktør i Spar Nord, Allan Polack, group CEO i PFA, og Christian Frigast, formand for DVCA. Altså en bankmand, en forsikringsmand og en repræsentant for venture- og kapitalfonde.

Finanssektorens egne CO2-udledninger er i sig selv meget små sammenlignet med andre sektorer. Ikke desto mindre lover sektoren i rapporten, at man vil reducere sine klimaaftryk gennem fokus på firmabiler og flyrejser, bygninger, energieffektivitet og indkøb vedvarende energi og på grønne indkøbs- og affaldspolitikker.

Finanssektorens rolle i den grønne omstilling er til gengæld helt central, når det gælder vilkårene for og vejledningen om investeringer i alle andre sektorer. Derfor har Finanssektorens Klimapartnerskab afholdt workshops med og indsamlet information fra de øvrige 12 klimapartnerskaber, sådan at folkene fra de forskellige finansielle sektorer har kunnet høre fra industrifolk, landmænd og serviceerhverv, hvilke grønne løsninger der er realistiske og relevante i Danmark anno 2020 og i de kommende årtier.

”Forsimplet kan man sige, at de 12 andre klimapartnerskaber står for at identificere og udføre de nødvendige investeringer – finanssektoren påtager sig ansvaret for at finansiere dem,” lyder det i rapporten, hvor det understreges, at finanssektoren bakker op om regeringens og stort set hele Folketingets målsætning om at reducere Danmark udledninger af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Ifølge Torben Möger Pedersen har coronakrisen ikke ændret ved den grundlæggende relevans af forslagene til, hvordan man investerer massivt i den grønne omstilling. Snarere tværtimod.

”Krisen betyder, at alle regeringer skal komme op med vækstplaner, hvor det offentlige vil investere offensivt. Det er nærmest et lucky punch for regeringen, at man nu står med cirka 400 forslag fra alle klimapartnerskaberne,” siger Torben Möger Pedersen.

Grønt er stadig småt

Finanssektorens Klimapartnerskab har brugt konsulentfirmaet Copenhagen Economics til at lave de beregninger og analyser, der danner baggrund for partnerskabets lange række af konkrete anbefalinger til regeringen. Beregningerne og analyserne findes i en såkaldt baggrundsrapport fra Copenhagen Economics til Finanssektorens Klimapartnerskab.

Rapporten leverer en aktuel status på de grønne investeringer i danske banker, realkreditinstitutter, investeringsfonde og pensionskasser. Og det står klart, at de grønne investeringer fortsat kun udgør en beskeden del af de samlede porteføljer.

Banker og realkreditinstitutter finansierer i dag grønne aktiviteter for omkring 400 milliarder kroner svarende til cirka 10 procent af de samlede udlån. Danske investeringsfonde har på deres side kun investeret 27 milliarder kroner ud af omkring 2.400 milliarder i grønne investeringer. Når det gælder pensionssektoren, er cirka 160 milliarder kroner ud af en samlet privat pensionsformue på cirka 3.000 milliarder kroner investeret grønt – altså kun lige godt fem procent.

Men det skal der nu laves om på. En række pensionskasser har samlet meldt ud, at de er klar til at investere. Pensionssektoren har meddel t 350 milliarder kroner til grønne lån og investeringer i Danmark og udlandet. Banker og realkreditinstitutter har på deres side som ambition at øge de grønne lån med 300 milliarder kroner frem mod 2030. Det vil bringe deres samlede grønne udlån i Danmark op på 700 milliarder kroner.

Dermed står det klart, at den danske finanssektor nok skal være klar med den private og langt største del af de i alt 600 milliarder kroner, som ifølge beregninger fra Copenhagen Economics skal til for at opfylde målet om 70 procents reduktion af udledningerne i 2030.

Ifølge sektorens egen analyse skal disse mange penge bruges inden for fire hovedområder. Bygninger og produktionsprocesser skal gøres mere energieffektive. Der skal ske en massiv udbygning af den vedvarende energi, først og fremmest havvind i Nordsøen, men også solceller på erhvervsbygninger og parkeringspladser. Hele elnettet skal udbygges massivt, og så skal der tilvejebringes risikokapital til innovation, udvikling og eksportmodning af grønne løsninger. Branchens bud på den mere præcise brug af de 600 milliarder kroner frem mod 2030 fremgår af figur 1.

Mens PensionDanmark, PKA og et par andre pensionskasser gennem en årrække har været engageret i grønne investeringer, er det først i de senere år, at bankerne og realkreditselskaber for alvor er komme i gang. Således skulle man helt hen til december 2019, før bankernes brancheorganisation Finansrådet for alvor kom på banen i forhold til den grønne omstilling. Det skete, da Forum for Bæredygtig Finans, som rådet har oprettet med Anders Eldrup som formand, afleverede 20 anbefalinger om bæredygtig finans til Finansrådet. Forum for Bæredygtig Finans blev oprettet i januar 2019 og har ud over Eldrup og en række topfolk fra finanssektoren også deltagelse af blandt andre Connie Hedegaard og økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, der er tidligere formand for Klimarådet og nu blandt andet medlem af bestyrelsen i tænketanken Concito.

Torben Möger Pedersen glæder sig over, at der i de senere år er sket en markant udvikling i hele finanssektorens lyst til at investere grønt, så længe det er økonomisk og socialt bæredygtigt. Og han oplever, at sektoren i dag er interesseret i de grønne investeringer, fordi der både i detailleddet, og når det gælder store finanskunder, er en reel interesse for de grønne investeringer.

”Sådan som økonomien udvikler sig i øjeblikket, står det klart, at perioden med ekstremt lave renter vil fortsætte lang tid endnu. Det betyder, at eksempelvis havvindmølleparker kan være interessante for mange,” siger Möger Pedersen.

Typisk får en investor 8-9 procent i afkast på havvindmølleparker, hvis man er med fra starten og dermed tager sin del af de risici, der er forbundet med udvikling og anlæg af de store vindmølleparker til havs. Forrentningen er typisk på 4-5 procent om året, hvis man køber sig ind, når parken er færdig og i drift.

Torben Möger Pedersen er “grundlæggende optimist”, men han opfordrer samtidig regeringen til meget snart at komme med en klar plan for de første store klimainitiativer.

”Vi skal bruge en beslutning om tre nye vindmølleparker. Det er klart, at coronakrisen har forsinket tingene, og at den så at sige har optaget den politiske kapacitet i regeringen. Men nu skal der snart ske noget. Vi står og tripper for at komme i gang,” siger han.

Pensionskassedirektøren håber i øvrigt, at regeringen også snart er klar med sin bebudede plan for en såkaldt vindø i Nordsøen. Forberedelserne til et sådant projekt er i gang i det konsortium, North Sea Wind Power Hub, som den danske stat har etableret sammen med hollandske og tyske parterne.

”Det er klart, at det tager lang tid at realisere et sådant projekt, men det er helt sikkert, at det vil vække enorm opmærksomhed blandt investorer i USA og Asien, som lige nu for alvor er ved at opdage potentialet i havvindmølleparker,” siger han.

Dermed understreger han også en af de centrale pointer fra Finanssektorens Klimapartnerskab: At sektorens engagement ikke alene drejer sig om at bidrage til reduktioner i udledningen af drivhusgasser, men at det i lige så høj grad drejer sig om at bidrage til investeringer i de teknologier, som danske virksomheder skal eksportere i fremtiden.



Claus Kragh@kraghclaus

Claus Kragh skriver om politik og grøn omstilling i Danmark, i Europa og på globalt plan. Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Lang fortid på Berlingske som klimaredaktør, nyhedsredaktør og korrespondent i Bruxelles og Paris.

LÆS MERE
Forrige artikel ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende Næste artikel Gavner AI borgeren eller systemet? Gavner AI borgeren eller systemet?
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.