Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Hvem har ikke siddet foran en bankrådgiver, der var vild efter at sende familien på jordomrejse, lokke med et nyt køkken eller en ny bil? Og hvem husker ikke tv-reklamen, hvor et køkkenfirma påstår, at “alle har ret til et fedt køkken”?

I fremtiden skal kunderådgiverne i banker og realkreditinstitutter i højere grad til at anbefale grønne investeringsprodukter, når de sidder foran boligejeren, landmanden og direktøren fra den lokale virksomhed.

Solceller, varmepumper, jordvarmeanlæg og elbiler skal pakkes og præsenteres, så flere kunder begynder at investere i dem til gavn for klimaet, for deres privatøkonomi og for den finansielle virksomhed, der leverer kapitalen.

Denne bæredygtige omstilling i detailleddet af den finansielle sektor er et af de perspektiver, der tegnes i den rapport, som Finanssektorens Klimapartnerskab har lagt frem for regeringen.

Rapporten blev afleveret i marts, og den tjener lige nu som en blandt mange inspirationskilder til regeringens arbejde med den grønne kickstart af dansk økonomi, hvoraf første del blev fremlagt onsdag i sidste uge. 

Finanssektorens hovedbudskab er, at der i Danmark vil være brug for 600 milliarder kroner til grønne investeringer frem mod 2030, og at sektoren står klar til at investere pengene til de andre klimapartnerskaber. Hvis altså regeringen og den offentlige administration på sin side kan levere i form af hurtige, gennemtænkte og langsigtede rammebetingelser, smidig myndighedsbehandling og kapital til innovation.

Finanssektorens Klimapartnerskab har i Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, haft en aktiv og entusiastisk formand. Han har haft tre såkaldte ressourcepersoner ved sin side i form af Lasse Nyby, administrerende direktør i Spar Nord, Allan Polack, group CEO i PFA, og Christian Frigast, formand for DVCA. Altså en bankmand, en forsikringsmand og en repræsentant for venture- og kapitalfonde.

Finanssektorens egne CO2-udledninger er i sig selv meget små sammenlignet med andre sektorer. Ikke desto mindre lover sektoren i rapporten, at man vil reducere sine klimaaftryk gennem fokus på firmabiler og flyrejser, bygninger, energieffektivitet og indkøb vedvarende energi og på grønne indkøbs- og affaldspolitikker.

Finanssektorens rolle i den grønne omstilling er til gengæld helt central, når det gælder vilkårene for og vejledningen om investeringer i alle andre sektorer. Derfor har Finanssektorens Klimapartnerskab afholdt workshops med og indsamlet information fra de øvrige 12 klimapartnerskaber, sådan at folkene fra de forskellige finansielle sektorer har kunnet høre fra industrifolk, landmænd og serviceerhverv, hvilke grønne løsninger der er realistiske og relevante i Danmark anno 2020 og i de kommende årtier.

”Forsimplet kan man sige, at de 12 andre klimapartnerskaber står for at identificere og udføre de nødvendige investeringer – finanssektoren påtager sig ansvaret for at finansiere dem,” lyder det i rapporten, hvor det understreges, at finanssektoren bakker op om regeringens og stort set hele Folketingets målsætning om at reducere Danmark udledninger af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Ifølge Torben Möger Pedersen har coronakrisen ikke ændret ved den grundlæggende relevans af forslagene til, hvordan man investerer massivt i den grønne omstilling. Snarere tværtimod.

”Krisen betyder, at alle regeringer skal komme op med vækstplaner, hvor det offentlige vil investere offensivt. Det er nærmest et lucky punch for regeringen, at man nu står med cirka 400 forslag fra alle klimapartnerskaberne,” siger Torben Möger Pedersen.

Grønt er stadig småt

Finanssektorens Klimapartnerskab har brugt konsulentfirmaet Copenhagen Economics til at lave de beregninger og analyser, der danner baggrund for partnerskabets lange række af konkrete anbefalinger til regeringen. Beregningerne og analyserne findes i en såkaldt baggrundsrapport fra Copenhagen Economics til Finanssektorens Klimapartnerskab.

Rapporten leverer en aktuel status på de grønne investeringer i danske banker, realkreditinstitutter, investeringsfonde og pensionskasser. Og det står klart, at de grønne investeringer fortsat kun udgør en beskeden del af de samlede porteføljer.

Banker og realkreditinstitutter finansierer i dag grønne aktiviteter for omkring 400 milliarder kroner svarende til cirka 10 procent af de samlede udlån. Danske investeringsfonde har på deres side kun investeret 27 milliarder kroner ud af omkring 2.400 milliarder i grønne investeringer. Når det gælder pensionssektoren, er cirka 160 milliarder kroner ud af en samlet privat pensionsformue på cirka 3.000 milliarder kroner investeret grønt – altså kun lige godt fem procent.

Men det skal der nu laves om på. En række pensionskasser har samlet meldt ud, at de er klar til at investere. Pensionssektoren har meddel t 350 milliarder kroner til grønne lån og investeringer i Danmark og udlandet. Banker og realkreditinstitutter har på deres side som ambition at øge de grønne lån med 300 milliarder kroner frem mod 2030. Det vil bringe deres samlede grønne udlån i Danmark op på 700 milliarder kroner.

Dermed står det klart, at den danske finanssektor nok skal være klar med den private og langt største del af de i alt 600 milliarder kroner, som ifølge beregninger fra Copenhagen Economics skal til for at opfylde målet om 70 procents reduktion af udledningerne i 2030.

Ifølge sektorens egen analyse skal disse mange penge bruges inden for fire hovedområder. Bygninger og produktionsprocesser skal gøres mere energieffektive. Der skal ske en massiv udbygning af den vedvarende energi, først og fremmest havvind i Nordsøen, men også solceller på erhvervsbygninger og parkeringspladser. Hele elnettet skal udbygges massivt, og så skal der tilvejebringes risikokapital til innovation, udvikling og eksportmodning af grønne løsninger. Branchens bud på den mere præcise brug af de 600 milliarder kroner frem mod 2030 fremgår af figur 1.

Mens PensionDanmark, PKA og et par andre pensionskasser gennem en årrække har været engageret i grønne investeringer, er det først i de senere år, at bankerne og realkreditselskaber for alvor er komme i gang. Således skulle man helt hen til december 2019, før bankernes brancheorganisation Finansrådet for alvor kom på banen i forhold til den grønne omstilling. Det skete, da Forum for Bæredygtig Finans, som rådet har oprettet med Anders Eldrup som formand, afleverede 20 anbefalinger om bæredygtig finans til Finansrådet. Forum for Bæredygtig Finans blev oprettet i januar 2019 og har ud over Eldrup og en række topfolk fra finanssektoren også deltagelse af blandt andre Connie Hedegaard og økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, der er tidligere formand for Klimarådet og nu blandt andet medlem af bestyrelsen i tænketanken Concito.

Torben Möger Pedersen glæder sig over, at der i de senere år er sket en markant udvikling i hele finanssektorens lyst til at investere grønt, så længe det er økonomisk og socialt bæredygtigt. Og han oplever, at sektoren i dag er interesseret i de grønne investeringer, fordi der både i detailleddet, og når det gælder store finanskunder, er en reel interesse for de grønne investeringer.

”Sådan som økonomien udvikler sig i øjeblikket, står det klart, at perioden med ekstremt lave renter vil fortsætte lang tid endnu. Det betyder, at eksempelvis havvindmølleparker kan være interessante for mange,” siger Möger Pedersen.

Typisk får en investor 8-9 procent i afkast på havvindmølleparker, hvis man er med fra starten og dermed tager sin del af de risici, der er forbundet med udvikling og anlæg af de store vindmølleparker til havs. Forrentningen er typisk på 4-5 procent om året, hvis man køber sig ind, når parken er færdig og i drift.

Torben Möger Pedersen er “grundlæggende optimist”, men han opfordrer samtidig regeringen til meget snart at komme med en klar plan for de første store klimainitiativer.

”Vi skal bruge en beslutning om tre nye vindmølleparker. Det er klart, at coronakrisen har forsinket tingene, og at den så at sige har optaget den politiske kapacitet i regeringen. Men nu skal der snart ske noget. Vi står og tripper for at komme i gang,” siger han.

Pensionskassedirektøren håber i øvrigt, at regeringen også snart er klar med sin bebudede plan for en såkaldt vindø i Nordsøen. Forberedelserne til et sådant projekt er i gang i det konsortium, North Sea Wind Power Hub, som den danske stat har etableret sammen med hollandske og tyske parterne.

”Det er klart, at det tager lang tid at realisere et sådant projekt, men det er helt sikkert, at det vil vække enorm opmærksomhed blandt investorer i USA og Asien, som lige nu for alvor er ved at opdage potentialet i havvindmølleparker,” siger han.

Dermed understreger han også en af de centrale pointer fra Finanssektorens Klimapartnerskab: At sektorens engagement ikke alene drejer sig om at bidrage til reduktioner i udledningen af drivhusgasser, men at det i lige så høj grad drejer sig om at bidrage til investeringer i de teknologier, som danske virksomheder skal eksportere i fremtiden.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Taler fransk, engelsk, tysk, spansk og jysk. Modtog i 2012 Frankrigs nationale fortjenstorden, Ordre National du Mérite.

LÆS MERE
Forrige artikel ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende Næste artikel Gavner AI borgeren eller systemet? Gavner AI borgeren eller systemet?

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.