EU-lande bør boykotte Trump

Donald Trumps udfald mod EU, NATO og Tyskland er uhørte provokationer, der bør føre til en skarp diplomatisk reaktion over for USA’s kommende præsident.

EU-landenes ambassadører bør blive væk, når Donald Trump på fredag indsættes som USA’s 45. præsident i Washington.

Det vil være et dramatisk, men rimeligt, diplomatisk skridt, efter at Trump i interviews med den britiske avis The Times og tyske Bild har rettet en række uhørte angreb mod EU som institution og mod Tyskland som EU’s førende nation.

Her lovpriser den tiltrædende amerikanske præsident den britiske beslutning om at forlade EU og forudser, at flere lande vil følge efter. Trump siger videre, at EU er ’et instrument for Tyskland’ – underforstået, at Tyskland med kansler Angela Merkel i spidsen skulle misbruge landets økonomiske og politiske styrke til at dominere resten af EU.

Dette er en direkte hån mod selve Tysklands politiske system, der ned i alle detaljer er bygget på den filosofi, at Tyskland netop har et ansvar for, at den politiske integration i Europa forhindrer, at Tyskland som nation gentager vanviddet fra perioden 1933-45.

Trumps anti-EU demagogi når et højdepunkt i en passage, hvor han kæder det britiske flertal for at træde ud af EU ved folkeafstemningen den 23. juni 2016 sammen med Angela Merkels håndtering af flygtningkrisen i 2015.

"Folk og lande vil gerne have deres egen identitet og Storbritannien ville have sin egen identitet, og jeg tror, at hvis de (EU-landene, red.) ikke var blevet tvunget til at tage alle disse flygtninge ind, med alle de problemer det medfører, tror jeg, at I ikke ville have Brexit. Det kunne sandsynligvis have virket, men dette var dråben, der fik bægeret til at flyde over… Jeg tror, at folk ønsker deres egen identitet, så hvis du spørger mig, tror jeg, at andre (EU-lande. red.) vil træde ud,” siger Trump i interviewet med The Times.

Storbritannien med dets 64 millioner indbyggere modtog i 2015 godt 38.000 asylansøgninger. Til sammenligning modtog Danmark med 5,6 milioner indbyggere samme år cirka 21.000 asylansøgninger.

Når Trump kæder Brexit og flygtningekrisen sammen på denne måde, viderebringer han fuldstændig ukritisk det narrativ, som populister over hele Europa lever af. Hvis ikke EU-landenes traditionelle regeringsbærende partier vinder kampen mod netop disse populister, er EU, som vi kender det i dag, truet på eksistensen.

Donalds Trumps udfald er historieløse og i værste fald dybt skadelige for sammenholdet i det EU, som under præsident Barack Obama har kunnet regne med loyal støtte fra den amerikanske ledelse i Washington. Trumps udtalelser markerer en regulær politisk krigserklæring, som EU-landene bør svare klart og tydeligt på.

Svaret kunne passende være at lade ambassadørerne blive væk fra indsættelsesceremonien i Washington, selvom man næppe skal gøre sig illusioner om, at der i EU-kredsen vil være enighed om et sådant skridt. Man kan sagtens forestille sig, at regeringerne i Warszawa og Budapest vil finde stor tilfredsstillelse i at gå solo og deltage i fejringen af Trumps indtog i Det Hvide Hus.

Ikke desto mindre bør alle ansvarlige regeringer i EU forstå, at man ikke bare kan lade Donald Trumps uhyrligheder stå uimodsagte. Det er ikke sandheden, at EU er ved at falde fra hinanden. Det er ikke sandheden, at Tyskland bruger EU til at pleje egne nationale interesser. Tværtimod er sandheden, at EU gennem årtier har været en fantastisk succeshistorie, der har spredt velstand, demokrati, retssikkerhed og mange andre fordele blandt de nationer, der af egen drift har søgt om optagelse i først Det Europæiske Fællesskab og siden Den Europæiske Union.

Som borgere i Europa har vi ganske enkelt krav på, at vore regeringer nu tager bladet fra munden og siger fra over for demagogen i Washington. Hvis ikke de gør det, vil den logiske konsekvens være, at europæerne mister troen på EU.

Udover det rent politiske indhold er de to interviews i Bild og særligt The Times også særdeles tvivlsomme ud fra en journalistisk og mediemæssig vurdering. I kredsen omkring Trump er man i sagens natur ikke uvidende om, at Michael Gove som justitsminister under David Cameron var en af bannerførerne for Brexit. Særligt hans udtalelser under kampagnen om, at briterne var ’trætte af eksperter’ vakte stor opsigt.

Trumps rådgivere har altså valgt at give det første interview om den tiltrædende præsidents syn på Europa og europæisk politik til en mand, der indtil for få måneder siden var dybt engageret i at få Storbritannien ud af EU. Uanset hvilke journalistiske talenter Gove måtte besidde, kan man dårligt opfatte interviewet med Trump som andet end en ’godbid’ til journalist, som Trumps spindoktorer anser for at være en af deres egne.

Valget af The Times og Bild er uden tvivl truffet af Trumps chefstrateg Steve Bannon, der indtil han i august tiltrådte som Trumps kampagneleder, var leder af Breitbart News, der er et populistisk, prorussisk, antimuslimsk og anti-EU webmedie. Bannon og Breitbart vil i løbet af det kommende år arbejde systematisk på at influere de to vigtige valg i Frankrig i april/maj og i Tyskland til efteråret.

Det korte af det lange er, at Lars Løkke Rasmusen og andre regeringsledere i EU nu må indse, at man ikke længere har en ven siddende som USA’s præsident. Vi vil ikke opleve, at Donald Trump kommer til Europa og loyalt arbejder for den fortsatte integration, som et flertal af Europas nationale regeringer og deres befolkninger ønsker.

I stedet vil USA’s kommende præsident være travlt optaget af at hjælpe Ruslands præsident Vladimir Putin i hans bestræbelser på at sikre den opløsning af EU, som despoten i Kreml anser for at være den bedste vej til at tjene Ruslands nationale interesser.

En sådan amerikansk politik bør EU-landenes regeringer ikke finde sig i. Boykot Trump.

Forrige artikel Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd Næste artikel FN’s verdensmål – er optimismen fortjent?

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.