Hørt

I efteråret oplevede jeg i Musikhuset i Aarhus symfoniorkesteret Berliner Philharmoniker, som efter min mening godt kunne være ”verdens bedste band”. De spillede Felix Mendelssohns 3. symfoni og Dmitrij Sjostakovitjs 10. symfoni, hvilket blev belønnet med buldrende ovationer fra publikum og med en særlig anerkendelse af den hjemvendte helt, basunisten Jesper Busk Sørensen fra Grenaa. Skulle jeg sætte lyd til melankolien og vintermørket, er den amerikanske singer-songwriter Cat Powers seneste udgivelse, 'Covers', en perfekt ledsager, mens countrystjernen Dolly Partons nyeste single, 'Big Dreams and Faded Jeans', gør præcis det modsatte: får mig op af stolen. Begge sange giver én et los bagi og en længsel efter den lyse tid, der nu venter på den anden side af pandemien. Som forhåbentligt træder til meget snart.

Læst

For nylig læste jeg Jonathan Franzens familiesaga ’Korsveje’ om den amerikanske præstefamilie Hildebrandt. Fortællingen tager sit udspring i 1970’erne, hvor vi møder faren Russ, en frustreret præst, hvis svagheder og frustrationer nok er menneskelige men ikke desto mindre i vejen for både hans ægteskab og familie. Moren, Marion, er plaget af en historie med psykisk sygdom. Mellem ægteparret befinder sig deres fire børn, som hver især kæmper for at finde mening i livet. Franzen giver et begavet og sindigt blik på et USA i opbrud, mens han lader de mange figurer krydse ud og ind gennem en af de kristne ungdomsforeninger, der dengang gav plads til fritænkning og et kontrolleret opgør med former og normer. Yderligere to bind er i vente, så mon ikke Franzen får trukket forbindelsen helt op til vores egen tid og dermed syet en tråd gennem sit eget liv?

Set

Efter de seneste ugers diskussion om, hvad man kan udsætte følsomme studerende for på Filmskolen, måtte jeg gense D.W. Griffiths racistiske men interessante spillefilm fra 1915, ‘The Birth of a Nation’. Der er så mange ting i den, man kan imponeres over, blive vred over eller lade sig inspirere af. Og så kan man glæde sig over, at der hver dag kloden over er gode mennesker, der arbejder for, at mennesker skal ses som mennesker og ikke i første række som køn, farve eller seksualitet. Står slagregnen mod ruden, kan jeg anbefale to serier, der nok forudsætter, at man er vild med The Beatles. Den ene er Peter Jacksons ‘Get Back’, der på aldeles overvældende vis fortæller det bevægende slutkapitel for et band, der er blevet slidt op, endnu inden nogen af medlemmerne er fyldt tredive. Har man herefter ikke fået nok, kan man se Rick Rubins detaljerede og empatiske samtale med Paul McCartney i ‘McCartney 3,2,1’.