Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte – vi stræber efter det guddommelige!

Balletdansere er opdraget i perfektionens verden. De lærer at leve med det, og de lærer at stile endnu højere end det perfekte. Nikolaj Hübbe er indbegrebet af netop det. Han lod publikum verden over tro, at han kunne flyve – og landede med et brag, da den flade, danske muld atter var under hans fødder.

En kunstners sjæl og hans arbejde går i ét. Arnestedet er hjertet, hvor kærligheden og professionen sidder hånd i hånd bag brystkassen, godt beskyttet mod slag. Og de kommer, slagene.

Nikolaj Hübbe – Danmarks guldfugl, der fløj over Atlanten til New York City Ballet og først returnerede til det kolde nord, da han kunne sætte sig på ballettens tinde – forklarer det på teatralsk vis med to knyttede hænder foran venstre bryst. Dér bor smerten. Dér bor kærligheden. Dér bor dansen, musikken, teatret. Hans liv.

Uperfekte interview

Balletmesterens verden er gennemsyret af perfektion. Han er flasket op med det og lever i naturlig symbiose med det. Hans gang er så let og præcis, så ferm, at man føler sig gumpetung, når man lunter efter ham. Hans udtale er godt nok præget af årene i USA, men sproget falder alligevel nidkært. Han bruger ord fra den højere dannelses vokabularium, så man ligesom må glide nænsomt hen over det og drage et lettelsens suk, når han når ned på jorden igen og referer til Ella Fitzgerald og Ghita Nørby. Folk ’man’ kender. 

Men perfektionen alene gør det ikke i hans verden. Der er lige det ekstra lag, som almindeligt funktionærdødelige ikke rammer på kontoret: Det overmenneskelige.

"De der underlige positurer, som man skal have kroppen ind i, gør, at der allerede i balletteknikkens base ligger en uopnåelighed. Fra barnsben stræber du efter den der perfektion. Det smukke eller skønne i det. Det umenneskelige. Det, der adskiller os fra fodgængerne. Det, der gør os en lille smule tættere på det guddommelige."

Hvis du nu selv skal sige det …

"Nååå, nej, men …" starter han. Tager en pause, smager på ordene. De bliver vejet, inden de falder: "Altså vi kan ophæve tyngdekraften, vi kan give illusionen af det. Og det er der, kunsten kommer ind i billedet. Poesien. Det er der, publikum siger ’ååååhhhhh’ og bliver blæst bagover."

Og manden har jo ret. De flyver rent faktisk.

Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe.

Gråden

Da han var ung, og det gælder for så vidt stadig, var kroppen fuldstændig uballettisk. Overkroppen var for lang og benene for korte.

"Men jeg var skidegod til at hoppe og lave piruetter. Og det var vist det. Men så havde jeg en formidabel fantasi og forestillingsevne."

Han lagde ikke så meget i det dengang. Barnet Nikolaj Hübbe ville bare op. Op på scenen. Så han dansede og han entertainede, brugte sin fantasi og lod sig ikke kue af lidt uregerlig fysik. 

"Jeg så bare teater og ballet og tænkte: ’Der skal jeg op’. Det der med at være i en anden verden ... jeg elskede det. Folk tror altid, at det er, fordi man har haft en frygtelig barndom – det er det ikke. Jeg har haft en fin barndom. Tryg og god, stor kærlighed. Jeg blev rockerforkælet og var centrum. Måske det var derfor, jeg gik efter scenen: Hvis jeg var elsket hjemmefra, skulle jeg elskes af alle," siger han og bryder ud i et af sine vilde grin, hvor den store mund krænger resten af ansigtet med ud.

Officielt CV

Udskillelsesløbet, som alle balletbørn skal igennem, har han enten fortrængt eller ikke oplevet som værende synderlig voldsomt. Og sådan er det måske med balletdansere. De får podet perfektionen ind fra barnsben, og overleverne lever med risikoen – ligesom de lever med vilkåret, der hedder en dårlig forestilling. Det sker for alle, fortæller han.

Der er blevet grædt litervis af snot på diverse balletmestres kontorer. For også Hübbe, kraftspringeren, havde dårlige aftener – "lorteforestillinger," som han kalder dem og nærmest vrisser det ud.

Det er det smukke. Der bliver grædt, hvis der skal grædes, og sådan er det stadig. Nu er det bare Hübbe selv, der lytter på kvalerne.

"Du SKAL sgu græde. Jeg siger ikke, at du skal græde i stor selvfornedrelse, men du skal jo græde, fordi du elskede det; fordi du holder af det. Som et ægteskab. Du går sgu da heller ikke gennem en skilsmisse, uden at du tuder – ellers er der sgu da noget i vejen med dig. Lige så meget som man skal glædes, når forestillingen går godt, skal man også græde snot, når det ikke går godt. Og så kommer der en og siger: Ved du hvad, skat, det går nok. Livet fortsætter."

Flugten

Men. Der findes mange måder at græde på. Nogle græder salte tårer; nogle bliver arrige; nogle fortrænger, mens andre flygter.

I 1999 flygtede Nikolaj Hübbe, da han ikke fik balletmesterposten på Det Kongelige hjemme i København. Han sad i New York og havde stadig et årti tilbage som balletdanser, men alligevel røg han ud i lidt af et off piste-eksperiment og flygtede simpelthen fra det, han siden han var 9 år havde været mester i: Balletten.

"Jeg frasorterede alt, hvad der havde med dans at gøre. Så skulle jeg være skuespiller, så skulle jeg være model. Der var ingen grænser for, hvad andet jeg skulle. Jeg skulle til Hollywood. Det var ikke så glorværdig en periode for mig. Jeg var jo nederst på totempælen".

Han kommer i tanke om et afsnit af DR-serien ’Bedrag’, hvor en kvinde, der har søgt forfremmelse, ikke får stillingen.

"Og så spæner hun ud på toilettet og propper 10.000 stykker toiletpapir i munden og sætter sig på lokummet og bare SKRIGER – uden lyd. Og man tænker: okay!?"

Uperfekt CV

Modelaffæren og skuespilleriet var Nikolaj Hübbes 10.000 stykker papir. Men han savnede dansen og musikken. Mest musikken. Og så vendte han hjem.

"Jeg var 29-30 år. Og  dét, der fik mig tilbage til folden igen, det var nok musikken. Det med at musikken føder forestillingen. Jeg kom sgu til at savne det så dybt, det gjorde jeg".

Tilbage i folden kom angsten listende og med den en ufattelig dårlig søvn. Hver en fiber i den lysvågne krop var de sidste fem år af hans danserkarriere spændt til bristepunktet om natten. Præstationen næste dag skulle sidde lige i skabet, for hvad hvis det var den sidste?

"Jo ældre jeg blev, jo flere nætter kom der, hvor jeg lå vågen med spændte muskler. Jeg havde det ikke, da jeg var ung. Det kom snigende. Ej, hvor jeg lå og forestillede mig de værste ting. Men når jeg så stod på scenen, var den angst væk."

Hans mørke øjne bliver vemodige, og han bliver sjældent set stille. Det var ikke rart.

"Måske var det, fordi det på det tidspunkt lakkede mod enden. Det er noget værre vrøvl, det ved jeg godt i dag, men man vidste jo aldrig, hvornår det var slut."

Facaden

Slutte skulle det – en balletdanser stopper typisk ved det fyrretyvende år – og timingmæssigt var det for Nikolaj Hübbe lige der, hvor Den Kongelige Ballet igen manglede en balletmester. Og det blev han så.

Det var næsten, som om kongen kom hjem. Endelig.

Lige så meget som det var en selvfølge, lige så stort et chok var det, også for hovedpersonen selv, da krisen – altså kriSEN – smadrede den hjemvendtes brystkasse, så han stod fuldstændigt blottet tilbage. Han havde befundet sig i kriser før, jovist, men denne slog alt omkuld og tog noget af Hübbes uskyld med sig videre.

En intern rapport udarbejdet af en ekstern konsulent havde i 2011 vist, at arbejdsmiljøet i Den Kongelige Ballet var miserabelt. Danserne trivedes dårligt, og balletmesterens temperament var for voldsomt. Beskyldninger om stofmisbrug florerede, og det hele endte på forsiden af aviserne.

"Udadtil havde jeg altid været oppe på piedestalen. I ballet bliver man opdraget til, at det skal være tandpastasmil, og vi har altid perfektstrøget skjorte på. Jeg var opdraget i facaden. Og at se den krakelere, det var rystende."

Selv om du er opdraget i et miljø, hvor I godt må græde?

"Ja, men det gør vi jo inden for de fire vægge her. Man viser ikke fejlene og manglerne offentligt. Vi tager kostumer på. Sådan skaber klæderne jo folk."

Sagen var blandt andet, at Nikolaj Hübbe var en novice udi ledelsesprofessionen. Det var en blank plet på hans ellers formidable CV.

Men mens han havde været i New York, var forandringens vinde blæst lydløst ind over det danske balletkompagni, som havde lagt den franske, militaristiske organisationskultur fra sig og i stedet åbnet sig mod oprindelsen: Den italienske gøglerkultur, der på sin vis flugter ganske fint med den flade, danske struktur.

Det var en hierarkisk tænkende oberst, der mødte mennesker, som hellere ville dialogen.

"Det var et møde mellem gammel og ny ledelseskultur. Jeg tror, at det kunne have været enhver anden, det tror jeg faktisk. For sådan ér balletten meget og har altid været. Altså først NU kan du se, at andre kompagnier i verden har fået en flad struktur."

Han griner og ved godt, at han lyder som en stor undskyldning. Det var egentlig ikke meningen, men det har efterrationaliseringer det jo med at gøre.

Lederen

Det lyder vanvittigt, men Nikolaj Hübbe, lederen Hübbe, taler grænsende til positivt om perioden, hvor det for udenforstående kan virke som en gåde, at han ikke flygtede mere permanent.

"Der var meget godt i det. Den danske dovenskab og laissez faire-holdning, som der sgu herskede her på teatret, det syntes jeg var pisseprovokerende. Og i stedet for smart og begavet at gå ind i det gik jeg ilter og ustrategisk og dumt til det. Jeg var helt ny chef og kendte kun gamle virkemidler, som jeg selv var blevet herset rundt med."

Unge balletdansere i dag spørger, der hvor unge Nikolaj Hübbe tiede og tog imod.

"Jeg tror, at de unge er meget mere opvakte i dag. Og måske den flade ikke-hierarkiske kultur gør, at der er meget mere dialog. Vi turde da ikke spørge om en skid," husker han.

Man skal dog ikke tage fejl. Der skal stadig være militaristisk disciplin, det siger sig selv. Ellers vælter korpshuset. Men det gør livet jo ikke – eller som balletmesteren så præcist udtrykker det:

"Heldigvis er der ingen patienter, der dør. Det må være værre at være kirurg. Der står du og har liv mellem hænderne."

Lederen Nikolaj Hübbe bruger fejl og mangler konstruktivt. Faktisk vil han helst ikke kalde det fejl. Hans dansere har forcer – og så har de små "aber dabeis", som de helst ikke skal bruge kræfterne på. Bliv god til disse tre ting, siger han til dem, og måske åbner det døren til den fjerde bastion. Måske. Passer din krop dårligt til det her trin, siger han til dem, jamen så laver vi det en smule om, så det passer til din statur.

De er en tæt familie inde på Kongens Nytorv. De arbejde seks dage om ugen og ufatteligt mange timer, som man vist ikke får så meget ud af at tælle sammen. Det er hjerteblod. 

Var det en lorteforestilling i aftes, kommer de igennem det sammen. De trøster hinanden og får hinanden op. Og hvis det ikke virker, er der hver morgen øvelserne, deres renselse. Nikolaj Hübbe elsker det.

"Det er vores fadervor – der renser vi hele legemet. Det er vores debriefing, hvor vi får styr på alt, og neuroserne kan blive dulmet. Det er en pragtfuld, næsten kirkelig handling, vi har der."

Tema: Uperfekte interview

Forrige artikel Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe Næste artikel Set, læst og hørt: Ida Auken Set, læst og hørt: Ida Auken

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.