Tommy Ahlers: "Det handler om at prøve en masse ting og tillade sig selv at begå nogle fejl"

Vi skal holde op med at tro, at den perfekte vej til succes findes. I stedet skal vi begynde at tale om alle de tilfældigheder og kvantespring, der former vejen til gode job og, ja, livet. Ellers fortsætter perfekthedskulturen med at presse de unge ud i mistrivsel, mener uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

Den første dag, vi har aftalt at mødes, kommer han fem minutter for sent på den nonchalante måde. Intet slips, ingen blazer, åbenstående skjorte. Scenen er et møde i regeringens stresspanel, og de 11 medlemmer i hestesko skal drøfte unges mistrivsel og perfekthedskultur.

”Altså da jeg skulle op i skatteret på jurastudiet, skulle jeg bare igennem det. Jeg tror godt, at jeg dengang vidste, at jeg aldrig skulle ansættes på et skattekontor, og så var det jo lige meget, om jeg bare fik 6,” siger han, efter han har fået sig placeret på en stol.

Dagen efter er han ti minutter forsinket, da han tager imod på sit kontor. Forkølet, knappet skjorte, slips og blazer med lommeklud. Han fortsætter linjen fra dagen før:

”På HD var det statistik, og altså det kunne jeg virkelig ikke. Og sådan er der mange, der har det. Jeg havde det bare sådan, at jeg skulle overleve. Den eksamen skulle bare bestås.”

Tredje dag står han foran pressen til tiden. Intet slips, åbenstående skjorte, lommeklud i blazeren og flankeret af samtlige partier i Folketinget, som er blevet enige om, hvordan fleksibilitet og frihed kommer ind på universiteterne. Han slår ud med armene som en ægte stolt uddannelses- og forskningsminister. Formen på pressemødet er løs, og hvem der taler efter ministeren, virker lidt tilfældigt. Og han trives med det.

Uperfekte interview

Det er, som om rigiditet er et ubehag for Tommy Ahlers. Hvis der er rammer, skal de brydes; hvis noget er for perfekt, skal det ændres. Det må godt være lidt uperfekt, synes han.

Efter otte måneder som minister har han det vanskeligt med det nulsumsspil, han er blevet en del af. Og det er ikke noget med, at han bare ikke har vænnet sig til det – han vil ikke.

”Den enes død er den andens brød. Hvis jeg begår en fejl, er det mere sandsynligt, at andre får fremgang og jeg tilbagegang. Der er et stort fokus på, om man kan fange nogen i at begå fejl. Min refleksion her efter otte måneder er, at jeg lige skal justere tilbage og turde lidt mere,” forklarer han og reflekterer ud gennem ministeriets mure i Børsgade.

For det er ikke bare i politik, et ihærdigt fokus på fejl optræder.

Perfekthedskulturen har fået tag i de yngre generationer, og det er efterhånden veldokumenteret, at det har negative konsekvenser for de unge. Det mener Tommy Ahlers skal ændres.

Forventningens pres

Noget, Tommy Ahlers for tiden har det virkelig svært med, er en undersøgelse fra Psykiatrifonden, hvor 16-24-åriges selvværd og oplevelse af pres bliver undersøgt. Det er ifølge ministeren blot en af mange undersøgelser, der viser, at der må være noget galt med kulturen i samfundet.

I undersøgelsen bliver de unge spurgt, om de skal have 10 eller 12-taller for at være rigtig tilfredse med deres faglige præstationer, og det siger 40 pct. ja til. Over 40 pct. af unge under uddannelse er enige eller meget enige i, at topkarakterer på uddannelsen er nødvendigt for at få et godt liv, og tæt på en tredjedel af unge under uddannelse er enten enige eller meget enige i, at deres forældre forventer, at de får 10 eller 12 i de fleste fag.

”Altså, det er jo …”

Han må ligesom stoppe op. Han må smide kuglepennen på bordet, og han må kaste sig tilbage i stolen for at komme videre: ”Shit! Altså dine forældre er din ballast”.

CV: Tommy Ahlers

”Hvis man er bange for, at ens forældre bliver skuffede, og hvis man tror, at ens forældre forventer, at man får 10 eller 12 i de fleste fag. Det må være et vildt pres, når du føler, at det nære, din ballast, dem, der skal elske dig ubetinget, forventer det. Jeg synes jo, at mine forældres forventninger til mig var, at jeg bare skulle være glad. Og jeg håber da, at mine børn også har det sådan. For så tør man mere.”

Det er jo ikke sikkert, at forældrene forventer det. Men det er så sådan, det bliver opfattet?

”Nej, lige præcis. Det er det, der er så slemt.”

Et større metastudie fra sidste år viser, at perfekthedskulturen kommer af vanvittigt mange årsager, og en egentlig årsagssammenhæng er svær at fastslå. Studiet, som er internationalt og begået af forskere fra University of Bath og York St John University, fastslår dog, at perfekthedskulturen de seneste 27 år er voksende, at de unge mennesker får det psykisk og fysisk dårligt af det, og at der muligvis er tre arnesteder: Et mere individualiseret og konkurrenceminded samfund, et stigende meritokrati med fokus på god uddannelse og så det sidste punkt, forældrene, der ifølge metastudiet projicerer egne forventninger over på børnene, som så at sige arver presset.

Signalværdien

Der er altså en skov af årsager og dermed også løsninger, og det ved Tommy Ahlers så udmærket. Men han har alligevel et par ideer, som måske kan løsne lidt af den forhadte kulturs tag i de unge.

Den første, som blev vedtaget af samtlige partier i december, er afskaffelsen af karakterbonussen, hvor studerende kan gange deres snit med 1,08, hvis bare de skynder sig i gang med de videre studier.

Og for at komme endnu længere bort fra decimalerne skal optagelsessystemet også ændres. Det er i den nye aftale vedtaget, at det fremover skal være muligt for universiteterne at benytte nye adgangskrav, også for kvote 1, så optagelsesprøver kan blive et supplement til krav om karaktergennemsnit eller endda helt erstatte det. 

”Gennemsnitstankegangen poder vi ind hos de studerende, mens de er på ungdomsuddannelserne, hvor de lærer, at det handler om karakterer og det sidste decimal. Får de 10,8 i stedet for 10,2 – som jo absolut er i den høje ende af skalaen – er det afgørende for deres liv. Det er lykke eller ulykke. Det er ikke sådan, at der findes én løsning på det her, for det er også et mindset, der skal ændres. Men jeg tror, at vi lige mht. karakterræset kan løse det ved for eksempel at se på optagelsessystemet,” siger han og anerkender fuldt ud effekten af signaler sendt fra ældre generationer.

”Vi kan sende signaler om, at så meget betyder det altså heller ikke. Det er selvfølgelig vigtigt at sige, at det ikke er hinandens modsætninger. Vi vil gerne have en sund perfekthedskultur, og man må godt knokle og være nervøs og stresset dagen inden en eksamen. Det er sund stress. Det er der, hvor det hele pumper rundt i kroppen, og man koncentrerer sig så meget som muligt, og man kan nøjes med fire timers søvn. Og det giver meget god mening, for så kan du lige nå at proppe mere viden ind i hovedet, før du går op til en mundtlig eksamen og nailer den, og det er helt fint. Men det starter man ikke med i januar til den eksamen, man skal til i foråret. Det er jo ikke sådan, det skal være”.

Ud over nyt optagesystem og annulleringen af karakterbonussen er der også et nyt filosofikum på vej. En inspirationsgruppe kom i juni med en anbefaling om at oprette et nyt fag, der skal sikre, at alle universitetsstuderende får en grundforståelse af selve det at være til. Faget skal “udvikle den universitetsstuderende som fagperson, menneske og borger ved at fremme nysgerrighed, kritisk tænkning og dømmekraft” og erstatte det nuværende fag videnskabsteori.

Det nye fag, der altså går under kaldenavnet filosofikum, skal, som Tommy Ahlers ser det, hjælpe med til at gøre de studerende mere robuste og dannede, så de står bedre fast i en tumultarisk tilværelse.

Da julen var hvid

Og så er der det overdrevne fokus på 12-tallet, som Tommy Ahlers for nylig har foreslået en slags nedrykning af for at tage et gensyn med 13-tallet. Han ved ikke, om det lige skal være en tilbagevenden til den gamle 13-skala, der i 2006 blev skrottet til fordel for 7-trinsskalaen, men princippet om at hylde det originale vil han gerne have tilbage i uddannelsessystemet.

Man skal ikke kunne læse pensum, gentage hvad der står og dermed få den højeste karakter. Det skaber både en utidig, stressende jagt mod toppen og en mangel på originalitet, mener han.   

Han griber tilbage i den foregående aftens oplevelse i Randers, hvor han var inviteret til at holde oplæg for 250 personer, som han indviede i planerne om en genoprejsning af 13-tallet.  

”Jeg vil gerne have en karakterskala, hvor man ikke på forhånd kan sige, hvordan man får den bedst mulige karakter. Og det tror jeg i sig selv kan sende et signal om, at der ikke findes en opskrift for succes. Du er nødt til at prøve en masse ting. Nogle gange får du 13, nogle gange får du 03. Det er jo sådan, livet er,” konstaterer han og kommer så til den egentlige pointe med Randers-historien: Vækkelsen.

”Og da jeg siger det – og jeg ved ikke, om jeg får det formuleret godt eller noget – så sidder der 250 mennesker og klapper. Det er altså ikke så tit, at man inden for uddannelsespolitik sådan decideret får en klapsalve. Jeg tror, at der er rigtig mange, der har det sådan. Det var både unge studerende, iværksættere, pensionister, der lyttede. Det må være en debat, der rører mange.”

Du taler om 13-tallet og begejstrede tilhørere, filosofikummet skal tilbage på universitet, og du nævner, at dine egne forældre bare var glade, hvis du var glad. Og så får jeg lyst til at spørge dig, om julen altid var hvid i gamle dage?

”Nej!”

Han virker oprigtig irriteret. Han sætter sin kaffekop så tungt i underkoppen, at det klirrer, og så sukker han og kigger op.

”Men det er et helt fair spørgsmål. Og jeg forstår godt, at du er nødt til at spørge om det. De konkrete regler fylder jo meget lidt i det her. Selv om vi får en karakter for originalitet, selv om vi får afskaffet 1,08-reglen, selv om vi får ændret optagesystemet, selv om vi får verdens bedste filosofikum, jamen så kan det godt være, at det slet ikke flytter noget, og at vi ikke ændrer mindsettet. For sådan er det med alt. Selv det mest perfekte produkt kan have nul kroner i omsætning – fordi det bare ikke lykkes, eller fordi det ikke lige ramte ind på det rigtige tidspunkt.”

Perfekt bowling

Det hele må altså godt være lidt mere umuligt, for sådan er livet jo, og det skal de yngre generationer have at vide. For hvad er det perfekte og hvorfor overhovedet stræbe efter det? Tommy Ahlers er en associerende, anekdotisk mand, og han griber fat i ufatteligt mange af de bolde, der triller rundt.

Han kommer med et eksempel fra livet som iværksætter.

”Jeg har tit skullet forklare til iværksættere, at det perfekte resultat ikke findes. Det afhænger af dit ambitionsniveau. Er det perfekt at kunne betale sin egen løn, som jo er en kæmpe sejr at kunne? Eller er det at have 10 ansatte? Eller er det at få masser af medieomtale eller at få en kæmpe investering, men altid køre med underskud, som jeg gjorde i mine virksomheder? Altså hvad er succeskriteriet? Du ved det jo ikke.”

Og så ryger han hen i sportsterminologien, for også her er der en vigtig pointe: Resultater. Tag nu fodbold for eksempel. Hvad er bedst: At vinde 5-0 eller 7-0? Antallet af mulige mål er ubegrænset, så der er total fri leg. Men så er der bowling.

”Der ved man præcis, at 10 strikes er det højeste. Du kan ikke opnå højere karakter. Derfor må det være den perfekte – fordi det er forudsigeligt, og du kan sætte det på formel. Og der ligner vores karakterskala måske bowling, for den kan man sætte på formel.”

Og så er vi tilbage ved rigide formler og ideen om det perfekte. Han har det ikke godt med dem, for de svækker kreativiteten og fritænkningen.

Tommy Ahlers kan ikke døje, når han bliver fremhævet som skoleeksemplet på en iværksætter. Der findes ingen lige vej i livet, fortæller han, men til gengæld findes der masser af tilfældigheder, held og måske – måske! – lidt fingerspitzgefühl. For da han i maj 2008 solgte sin 2,5 år gamle virksomhed til Vodafone for den nette sum af 235 mio. kr., var det ikke, fordi han havde brygget på en storslået plan. Faktisk var han en smule laissez faire omkring det og tænkte, at hvis virksomheden ikke begyndte at give overskud, måtte de i efteråret ud efter nye investorer, der kunne se et potentiale i ZYB, en mobilløsning til backup af mobilnumre.

”Hvad skete der i august/september 2008? Bum. Finanskrise. Det var helt sikkert, at jeg ikke kunne have rejst penge. Det var også helt sikkert, at jeg ville være gået konkurs med den virksomhed. Men i stedet bliver den tre-fire måneder før solgt for 235 mio. kr., og så bliver jeg en eksponent for succes – i stedet for at blive eksponent for held eller tilfældigheder. Og jeg vil nødig sige det, for det bliver hurtigt til, at lige meget hvad man gør, så er det held. Og det er det jo ikke kun.”

”Der er en hårfin balance mellem fiasko og succes. Jeg kunne lige så vel have truffet en anden kæde af beslutninger, hvor vi stadig havde været lige så hårdtarbejdende og lige så dygtige, produktet var lige så godt, og vi var lige så strategisk tænkende – alt det, vi gerne vil være – men det kunne lige så godt have ført til et andet resultat. Man skal ikke tro, at der findes en opskrift på succes. Og nu trækker jeg igen en kæde til 13-talsdiskussionen, for der er ikke en opskrift. Det handler om at prøve en masse ting og tillade sig selv at begå nogle fejl. Og nogle gange lykkes det, andre gange lykkes det ikke,” siger Tommy Ahlers.

Han afslører let grinende en drøm. Ikke at emnet ikke er alvorligt nok, men hans mission går jo lige så meget ud på at løsne alle de anspændte skuldre, verden nu er belemret med.

”Loven, jeg utrolig gerne ville lave, er loven om fejl. Hvor §1 er, at du skal begå nogle fejl, og §2 er, at du skal lade være med at begå de samme fejl flere gange.”

Tror du ikke, der er flertal for det?

”Jo, tror du det? Det kan da godt være, at jeg skulle fremsætte det og se, hvad der sker. Og der skal ingen sanktioner være. Der er ikke nogen bemærkninger til lovforslaget, alle er glade. Kæmpe fejl.”

The Real Wiki

Tommy Ahlers har en imponerende karriere, der sagtens kan beskrives som en lige linje af succes. Men det virkelige liv er lidt mere kompliceret. Her er ministerens egne eksempler på de uperfekte og tilfældige sving, hans liv har taget.

Læste HH i Aabenraa. Søgte plads som kontorelev i Nykredit i Haderslev, men det blev et afslag - de mente ikke, at han passede til jobbet. Blev i stedet kontorelev på Q8’s hovedkontor i København, og sådan landede han i København.

To dage inden kvote 2-fristen, spurgte chefen hos Q8, om Tommy ikke skulle læse videre. Ah­lers var i tvivl men søgte alligevel ind i sidste øjeblik og blev optaget på jura i 1996.

Første start-up var ZYB, en software der sender sms’er fra en computer. Det hele endte i en solvent likvidation, virksomheden lukkede ned og investorerne tabte millioner på det.

Men Ahlers tog navnet ZYB med videre i næste start-up. Brugte sammen med holdet bag ZYB i februar 2008 18.000 kr. på at få en lille bitte stand på verdens største mobilmesse i Barcelona. Holdet får styltet noget, der ser nogenlunde professionelt ud, op med venners hjælp. De lancerer ZYB Social Phonebook og en erhvervsjournalist interviewer dem. Dagen efter lancerer Yahoo!, der har en stand til millioner af dollar, et produkt der minder om ZYB. Vodafone læser mediedækningen og køber ZYB tre måneder senere for 235 mio. kr. Et halvt år efter kom finanskrisen, som kunne have betydet konkurs for ZYB.

Stillede i 1998 op til Folketinget for Det Konser­vative Folkeparti. Blev ikke valgt ind.

Medlem af regeringens Disruptionsråd 2017. Det blev hans billet til en ministerpost i maj 2018.

Tema: Uperfekte interview

Forrige artikel De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning? De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning? Næste artikel Vordingborg-modellen: Fra kø på jobcenteret til job på plejecenteret Vordingborg-modellen: Fra kø på jobcenteret til job på plejecenteret

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.