Ny richterskala for politiske løftebrud

Begrebet løftebrud bruges til at karakterisere alle mulige former for brud på tilliden mellem politikere og vælgere. Hvis vi skal have noget ud af debatten, er vi nødt til at skelne mere nuanceret mellem forhåbninger, forventninger og deciderede løfter.

Mandag Morgen har i en grundig analyse kortlagt antallet af løftebrud, som den nye regeringen har begået. I stedet for at tage et close-up af et politikforslag, har ugebrevet lavet et satellitfoto af regeringens politik. Konklusionen er, at regeringen (læs: S-SF) har gennemført op mod 90 pct. af deres løfter fra før valget.

Analysen har været genstand for debat i flere medier, hvor spørgsmålet om pressens rolle i stemplingen af regeringen som løftebryder har taget fart. Tre typer af svar fra mediernes repræsentanter ser ud til at bundfælde sig:

Hus forbi-fraktionen: Regeringen er selv skyld i deres miserable start, som skyldes alt for mange brudte løfter. Velsagtens kan det summeres i udsagnet om ”århundredets løftebrudsregering”, som det prosaisk er blevet formuleret af en kommentator.

Det er ikke størrelsen, men gørelsen-fraktionen: Regeringen har godt nok gennemført eller agter at gennemføre mange af deres løfter, men alle de centrale løfter har de droppet. Tænk bare på betalingsring, trepart, efterløn, millionærskat og væsentlig billigere priser på den kollektive trafik.

Flere nuancer i debatten er fint-fraktionen: Regeringen har fået en hård medfart, som de bestemt bærer en del af ansvaret for. Omvendt må medierne også kigge kritisk på, om debatten har været nuanceret nok. Ikke mindst når det kommer til, hvad et løftebrud egentlig er.

Hvis vi tager udgangspunkt i den sidste fraktion, er det værd at spørge, hvordan vi i fremtiden får et bedre grundlag for at afgøre, hvornår vi ser et løftebrud i horisonten? Det synes at være afgørende for, at vi kan fælde mere nuancerede domme over de politiske partiers gøren og laden.

[quote align="left" author=""]Efter den debat som Mandag Morgen skabte på baggrund deres analyse, står det nu klart for mig, at vi mangler en målestok for løftebrud.[/quote]

Som en såkaldt ekspert er jeg selv blevet ringet op af medier over de sidste par år for at kommentere på den politiske udvikling. Ofte er jeg blevet bedt om at vurdere, om dette eller hint var et løftebrud, og dernæst om, hvor stort dette eventuelle løftebrud så var.

I flere tilfælde har jeg mumlet noget i retning af: ”Det er svært at sige…det handler om, hvad vi forstår ved et løftebrud”. En akademisk rundkørsel som har været utilfredsstillende for såvel journalisten som jeg selv. Andre gange har jeg vurderet, at her var tale om et klart løftebrud, eller at der var tale om mediale overdrivelser.

Men på hvilket grundlag baserede jeg mine domme? Efter den debat som Mandag Morgen skabte på baggrund deres analyse, står det nu klart for mig, at vi mangler en målestok for løftebrud. Derfor foreslår jeg et udkast til, hvordan vi i fremtiden kan definere og rangere de politiske situationer, der altid vil opstå, når vælgere og partier går skævt af hinanden. Her er tale om en slags richterskala for politiske tillidsbrud.

For det første kan der være tale om forhåbningsbrud:

Det er den mildeste form for brud, hvor især en bloks eller et partis vælgerne har et grundlæggende håb om, hvordan verden skal skrues sammen. Håb, som ikke indfries, men som heller aldrig er blevet direkte italesat af partier eller politikere.

Et eksempel kunne være den gruppe af vælgere, der stemte på den nye regeringen og havde en forhåbning om en helt ny kurs, f.eks. for væksten i det offentlige forbrug. Forhåbninger som regeringen ikke direkte har fremsagt (eksempelvis lagde de røde op til en vækst i det offentlige på 0,8 pct. før valget), men som blandt mange vælgere forbindes med en rød politik.

For det andet kan der være tale om forventningsbrud:

Det næste trin på den politiske richterskala er brud på de forventninger, som politikerne indirekte har været med til at understøtte hos vælgerne. Det vil sige politik, som politikerne ikke har lovet, men som de alligevel har givet indtryk af, at de vil arbejde for. De har ladet de gode myter om deres egen politik leve, fordi de har været fint tilfredse med dem.

[quote align="right" author=""]Et løftebrud adskiller sig fra forhåbnings- og forventnings- brud, idet et parti direkte har været med til at skabe bestemte forventninger ved at markeds- føre løftet i reklamer og medier.[/quote]

Det skete f.eks. da den nye regering forringede efterlønnen. Det blev af mange vælgere opfattet som et klart løftebrud. Men her er måske snarere tale om et forventningsbrud, da regeringen før valget lod forstå, at efterlønnen skulle forblive, som vi kender den – dog med den lille og mindre ivrigt udbredte tilføjelse, at det krævede et flertal bag politikken.

Endelige kan der være tale om deciderede løftebrud:

Her taler vi om, hvad der svarer til syv og derover på den almindelige richterskala (hvilket ifølge den danske Wikipedia sker ca. 18 gange om året – med betydelige skader på solide konstruktioner til følge). Her er tale om virkelige tillidsbrud mellem vælgere og politikere. Et løftebrud adskiller sig fra forhåbnings- og forventningsbrud, idet et parti direkte har været med til at skabe bestemte forventninger ved at markedsføre løftet i reklamer og medier. De har eksplicit afgivet det konkrete løfte.

Her kan betalingsringen tjene som eksempel. Den var markedsført i alle kanaler og nedskrevet i regeringsgrundlaget, men endte i grøften. Her var dommen fra vælgere og kommentatorer klar: Der var tale om LØFTEBRUD. Dog er det emblematiske eksempel i nyere tid selvfølgelig Nyrup i 1998 og hans efterlønsgaranti, som endda var underskrevet af selveste statsministeren.

Skulle det ske, at jeg endnu en gang bliver bedt om at forhold mig til politiske løftebrud, vil jeg have disse skel i baghovedet. Måske kan det være startskuddet til en mere nuanceret bedømmelse af de politiske partier. Selvfølgelig er løftebruddet interessant for medierne, fordi det er nemt at forstå og handler om politikere, der løber fra deres aftaler. Kort sagt rummer det alle ingredienserne til en god, journalistisk historie.

Men hvis vi råber ”løftebrud”, selv om der i virkeligheden er tale om noget andet, så udvander vi sproget. Der går simpelthen inflation i, hvad der kan betegnes som et løftebrud.

Ofte kan en forventning være skabt i fællesskab mellem vælgere og politikere endsige blot baseret på en forhåbning hos den enkelte vælger. Bestemt, disse er stadig tillidskløfter, men af varierende styrke på richterskalaen over politiske tillidsbrud.

Læs flere af Sigge Winther Nielsens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kollektivt forbrug giver bæredygtig luksus Næste artikel Økonomernes kamp om den sunde fornuft

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.