Ny richterskala for politiske løftebrud

Begrebet løftebrud bruges til at karakterisere alle mulige former for brud på tilliden mellem politikere og vælgere. Hvis vi skal have noget ud af debatten, er vi nødt til at skelne mere nuanceret mellem forhåbninger, forventninger og deciderede løfter.

Mandag Morgen har i en grundig analyse kortlagt antallet af løftebrud, som den nye regeringen har begået. I stedet for at tage et close-up af et politikforslag, har ugebrevet lavet et satellitfoto af regeringens politik. Konklusionen er, at regeringen (læs: S-SF) har gennemført op mod 90 pct. af deres løfter fra før valget.

Analysen har været genstand for debat i flere medier, hvor spørgsmålet om pressens rolle i stemplingen af regeringen som løftebryder har taget fart. Tre typer af svar fra mediernes repræsentanter ser ud til at bundfælde sig:

Hus forbi-fraktionen: Regeringen er selv skyld i deres miserable start, som skyldes alt for mange brudte løfter. Velsagtens kan det summeres i udsagnet om ”århundredets løftebrudsregering”, som det prosaisk er blevet formuleret af en kommentator.

Det er ikke størrelsen, men gørelsen-fraktionen: Regeringen har godt nok gennemført eller agter at gennemføre mange af deres løfter, men alle de centrale løfter har de droppet. Tænk bare på betalingsring, trepart, efterløn, millionærskat og væsentlig billigere priser på den kollektive trafik.

Flere nuancer i debatten er fint-fraktionen: Regeringen har fået en hård medfart, som de bestemt bærer en del af ansvaret for. Omvendt må medierne også kigge kritisk på, om debatten har været nuanceret nok. Ikke mindst når det kommer til, hvad et løftebrud egentlig er.

Hvis vi tager udgangspunkt i den sidste fraktion, er det værd at spørge, hvordan vi i fremtiden får et bedre grundlag for at afgøre, hvornår vi ser et løftebrud i horisonten? Det synes at være afgørende for, at vi kan fælde mere nuancerede domme over de politiske partiers gøren og laden.

[quote align="left" author=""]Efter den debat som Mandag Morgen skabte på baggrund deres analyse, står det nu klart for mig, at vi mangler en målestok for løftebrud.[/quote]

Som en såkaldt ekspert er jeg selv blevet ringet op af medier over de sidste par år for at kommentere på den politiske udvikling. Ofte er jeg blevet bedt om at vurdere, om dette eller hint var et løftebrud, og dernæst om, hvor stort dette eventuelle løftebrud så var.

I flere tilfælde har jeg mumlet noget i retning af: ”Det er svært at sige…det handler om, hvad vi forstår ved et løftebrud”. En akademisk rundkørsel som har været utilfredsstillende for såvel journalisten som jeg selv. Andre gange har jeg vurderet, at her var tale om et klart løftebrud, eller at der var tale om mediale overdrivelser.

Men på hvilket grundlag baserede jeg mine domme? Efter den debat som Mandag Morgen skabte på baggrund deres analyse, står det nu klart for mig, at vi mangler en målestok for løftebrud. Derfor foreslår jeg et udkast til, hvordan vi i fremtiden kan definere og rangere de politiske situationer, der altid vil opstå, når vælgere og partier går skævt af hinanden. Her er tale om en slags richterskala for politiske tillidsbrud.

For det første kan der være tale om forhåbningsbrud:

Det er den mildeste form for brud, hvor især en bloks eller et partis vælgerne har et grundlæggende håb om, hvordan verden skal skrues sammen. Håb, som ikke indfries, men som heller aldrig er blevet direkte italesat af partier eller politikere.

Et eksempel kunne være den gruppe af vælgere, der stemte på den nye regeringen og havde en forhåbning om en helt ny kurs, f.eks. for væksten i det offentlige forbrug. Forhåbninger som regeringen ikke direkte har fremsagt (eksempelvis lagde de røde op til en vækst i det offentlige på 0,8 pct. før valget), men som blandt mange vælgere forbindes med en rød politik.

For det andet kan der være tale om forventningsbrud:

Det næste trin på den politiske richterskala er brud på de forventninger, som politikerne indirekte har været med til at understøtte hos vælgerne. Det vil sige politik, som politikerne ikke har lovet, men som de alligevel har givet indtryk af, at de vil arbejde for. De har ladet de gode myter om deres egen politik leve, fordi de har været fint tilfredse med dem.

[quote align="right" author=""]Et løftebrud adskiller sig fra forhåbnings- og forventnings- brud, idet et parti direkte har været med til at skabe bestemte forventninger ved at markeds- føre løftet i reklamer og medier.[/quote]

Det skete f.eks. da den nye regering forringede efterlønnen. Det blev af mange vælgere opfattet som et klart løftebrud. Men her er måske snarere tale om et forventningsbrud, da regeringen før valget lod forstå, at efterlønnen skulle forblive, som vi kender den – dog med den lille og mindre ivrigt udbredte tilføjelse, at det krævede et flertal bag politikken.

Endelige kan der være tale om deciderede løftebrud:

Her taler vi om, hvad der svarer til syv og derover på den almindelige richterskala (hvilket ifølge den danske Wikipedia sker ca. 18 gange om året – med betydelige skader på solide konstruktioner til følge). Her er tale om virkelige tillidsbrud mellem vælgere og politikere. Et løftebrud adskiller sig fra forhåbnings- og forventningsbrud, idet et parti direkte har været med til at skabe bestemte forventninger ved at markedsføre løftet i reklamer og medier. De har eksplicit afgivet det konkrete løfte.

Her kan betalingsringen tjene som eksempel. Den var markedsført i alle kanaler og nedskrevet i regeringsgrundlaget, men endte i grøften. Her var dommen fra vælgere og kommentatorer klar: Der var tale om LØFTEBRUD. Dog er det emblematiske eksempel i nyere tid selvfølgelig Nyrup i 1998 og hans efterlønsgaranti, som endda var underskrevet af selveste statsministeren.

Skulle det ske, at jeg endnu en gang bliver bedt om at forhold mig til politiske løftebrud, vil jeg have disse skel i baghovedet. Måske kan det være startskuddet til en mere nuanceret bedømmelse af de politiske partier. Selvfølgelig er løftebruddet interessant for medierne, fordi det er nemt at forstå og handler om politikere, der løber fra deres aftaler. Kort sagt rummer det alle ingredienserne til en god, journalistisk historie.

Men hvis vi råber ”løftebrud”, selv om der i virkeligheden er tale om noget andet, så udvander vi sproget. Der går simpelthen inflation i, hvad der kan betegnes som et løftebrud.

Ofte kan en forventning være skabt i fællesskab mellem vælgere og politikere endsige blot baseret på en forhåbning hos den enkelte vælger. Bestemt, disse er stadig tillidskløfter, men af varierende styrke på richterskalaen over politiske tillidsbrud.

Læs flere af Sigge Winther Nielsens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kollektivt forbrug giver bæredygtig luksus Næste artikel Økonomernes kamp om den sunde fornuft

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør