Henrik Wellejus: Virksomheder må forberede sig på den sorte svane

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen er en appel til at lægge låg på politiske genstridigheder og fokusere på det vigtigste for hele organisationen. Vurderingen af virksomhedernes fortsatte drift vil ændre sig, og krav om løbende rapporteringer i stedet for årlige regnskaber kan blive en realitet.

Verden efter corona

Mandag Morgen har bedt en stribe af landets førende ledere, forskere og tænkere om deres bud på hvilke blivende forandringer, coronakrisen vil føre med sig.

Andre indlæg i serien:

Rolf Kjærgaard: Nærhed og ansvarlighed vil stå tilbage efter krisen

Line Groes: Forestillingsevnen kan vende tilbage i tusindfold

Lise Kingo: Lad os bruge coronakrisen til et bæredygtigt comeback

Christian Bason: Behov for mere empati med fremtiden

Mai-Britt Poulsen: Coronakrisen baner vejen for store forandringer

Find alle indlæg i serien her.

Henrik Wellejus

Partner og leder af Deloittes revisionsforretning Audit & Assurance med 1.150 medarbejdere. Er del af den danske og nordiske koncernledelse. Stor erfaring inden for transformationer og forandringsprojekter.

Han er mønsterbryder som eneste boglige blandt fem brødre fra Amager. Han er både med i en filosoficirkel og netværket Leith Circle, hvor folk fra forskellige brancher taler om følelser og selvværd, og hvor det er forbudt at tale business.

Af Henrik Wellejus
Partner og leder af Deloittes revisionsforretning

Coronakrisen medfører blivende forandringer for økonomien og erhvervslivet, men ingen ved endnu, præcis hvor stor regningen bliver. Covid-19 var en sort svane, ingen havde set komme, og som ingen reelt havde et fuldt beredskab for.

Der er mange spørgsmål om coronakrisens negative forandringer, og mange forsøger at besvare dem. Jeg ønsker at flytte fokus til et mere optimistisk kig på, hvad vi som organisationer har lært, og hvilke muligheder der opstår i kølvandet på covid-19.

I dag opererer samtlige virksomheder med business as unusual – en transition, der nærmest skete over natten til 12. marts. Den krævede omstillingsparathed, samarbejde og ansvarlighed fra hele organisationen og fælles fodslag i ledelsen.

Coronakrisen er en appel til at lægge låg på politiske genstridigheder og fokusere på det vigtigste for hele organisationen. Den kalder på kriseberedskaber, økonomisk planlægning, klar kommunikation og sammenhold. Det er i modvind, at organisationer skal stå sammen, hjælpe hinanden og være nærværende på afstand. 

Coronakrisen har muligvis medført tidens mest effektive implementering af digitale værktøjer. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, kunne man være tilbøjelig til at sige. Og det var også på tide. Jeg tror, at flere virksomheder kommer til at høste gevinsterne ved at operere mere digitalt i hverdagen – eksempelvis ved at planlægge flere virtuelle møder for effektivisering, men også ved at opprioritere det fysiske kunde- eller afdelingsmøde. Coronakrisen har understreget, hvornår den ene eller den anden mødeform er særdeles gavnlig.

Større behov for tillid til regnskabstal

Vurderingen af virksomhedernes going concern (fortsat drift, red.) vil ændre sig. Hidtil har revisorer primært kigget isoleret på den enkelte virksomheds evne til overlevelse, hvor alt andet såsom marked, konkurrenter og finansiering er upåvirket.

Fremover vil vi se vurderinger, der indeholder markant mere omfattende scenarier, der tidligere har spøgt i kulissen, men som altid er blevet vurderet urealistiske. Coronakrisen har bevist, at det urealistiske desværre kan smage af realisme.

Et fald i BNP giver virksomheder, der ikke er godt polstret, de største problemer. Ligesom efter finanskrisen vil der formentlig igen opstå en verden, hvor cash is king. Dette udtryk bruges af og til i analyser af virksomheder eller investeringsporteføljer, hvor en virksomheds pengestrøm har betydning for dens samlede økonomiske sundhed. Jeg tror, at det vil sætte sig dybere denne gang end efter finanskrisen.

Dertil vil der være et større behov for tillid til regnskabstal. Det kan medføre krav om løbende rapporteringer i stedet for årlige regnskaber og for øget anvendelse af revisorer som offentlighedens tillidsrepræsentanter. Når vi kigger på virksomheders tilstand i revisionsøjemed, vil vi fremover se på, hvor sund virksomheden er i forhold til at takle kriser som covid-19.

Som revisionsforretning har vi et ansvar for at højne modstandsdygtigheden i dansk erhvervsliv, så vi står stærkere næste gang, en lignende krise skulle indtræffe. Vi lever af at skabe tillid og tryghed – og det gælder også i denne helt særlige situation.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu