Økonomernes kamp om den sunde fornuft

Netop nu udkæmper en række af verdens førende økonomiske tænkere et afgørende slag om ulighedens betydning for finanskrisens udbrud. Sejren vil udløse retten til at definere, hvad vi forstår som sund økonomisk fornuft.

Blandt amerikanske tænketanke verserer der i disse måneder en voldsom og polemisk debat om, hvad der udløste finanskrisen tilbage i 2008. (Se f.eks. artiklerne fra American Enterprise Institute og Brookings Institution her: Does shadow banking require regulation?, Capital Standards, Regulatory Ignorance and he Financial Crisis of 2008,  Fannie, Freddie caused the financial crisis; To fix Housing, Fix Finance)

Kogt ned til en suppeterning er spørgsmålet, om finanskrisen blev forårsaget af for stor statsindblanding og for megen regulering af det amerikanske finans- og boligmarked – eller for lidt. Kom de giftige sub-prime-lån for flere billioner dollars på grund af uetiske udlånsstrategier, grådighed og manglende risikostyring i finanssektoren, eller som følge af statens ønske om at udbrede lånemuligheder til lav- og middelindkomster, der i sidste ende ikke kunne administrere at få så mange penge mellem hænderne?

Kort sagt: Skal staten eller markedet have skylden for, at det amerikanske boligmarked kollapsede, og sendte ikke blot USA, men også resten af verden ud på randen af økonomisk ruin?

Der gives selvsagt ingen hurtige svar på det spørgsmål. Bl.a. derfor nedsatte den amerikanske kongres i 2009 Financial Crisis Inquiry Commision, som fik til opgave at kulegrave finanskrisens årsager. I 2011 konkluderede kommissionen at:

  • Finanskrisen kunne have været forudset og undgået. Der var altså ikke tale om en uforudsigelig systemfejl, som ingen kunne have forberedt sig på. Der kunne have været grebet ind i tide.
  • En udtalt mangel på regulering og tilsyn med den finansielle sektor underminerede dens stabilitet.
  • Mangelfuld risikostyring blandt systemisk vigtige finansinstitutioner førte til uholdbare udlånspraksisser.
  • Regeringen var dårligt forberedt på krisen, og dens ukoordinerede indsats forstærkede usikkerheden og panikken på de finansielle markeder.
  • Kreditvurderingsbureauer som Moody’s og Standard & Poors udgjorde ”centrale hjul i den finansielle destruktions maskine” (”essential cogs in the wheel of financial destruction”)

Symptomatisk for Washingtons polariserede, ideologiske og notorisk konfrontatoriske politiske kultur, blev den endelige rapport kun vedtaget af kommissionens seks demokratiske medlemmer, mens de fire republikanske alle udtrykte dissens med de endelige konklusioner.

Det sidste ord er altså langt fra sagt i den sag. Og spørgsmålet, om hvorvidt det i sidste ende er staten eller markedet, som skal holdes ansvarlig for Den Store Recession, vil givetvis optage både højre- og venstreorienterede tænketanke mange år frem.

Kamp om fremtidens sunde fornuft

Når tænketanke investerer så store ressourcer i at præge og ’frame’ forståelsen af Den Store Recessions udspring (stat eller marked), skyldes det bevidstheden om, at den konsensus, der skabes om en given krises årsager, i høj grad vil bestemme mulighedsrummet for politiske løsninger fremover – ja, i det hele taget hvad eftertiden vil betragte som økonomisk sund fornuft.

En lignende forståelseskamp udfoldede sig i slutningen af 70’erne, hvor stagflations-krisen i de europæiske økonomier blev udlagt som netop dét: stagnerende vækst kombineret med galoperende inflation udløst af en kombination af fejlslagen efterspørgsels-politik, en pengepolitik underordnet målet om fuld beskæftigelse og et løbsk offentligt forbrug.

[quote align="right" author=""]Netop nu udkæmpes der således en veritabel kamp på ord om retten til at definere fremtidens sunde fornuft, ligesom den blev udkæmpet i årene efter 70’ernes oliekrise.[/quote]

Forståelsen af 70’ernes krise som et udtryk for stagflation, blev bestemmende for det politiske instrumentarium, der har præget økonomisk politik i alle udviklede økonomier i mere end en generation. Her taler vi f.eks. om udbuds-politik, en beskæftigelsespolitik underordner målet om stabil inflation og om ikke en begrænsning, så forsøg på kontrolleret offentligt forbrug.

Netop nu udkæmpes der således en veritabel kamp på ord om retten til at definere fremtidens sunde fornuft, ligesom den blev udkæmpet i årene efter 70’ernes oliekrise. Derfor er den drejning, som debatten senest har taget også særdeles interessant især med danske briller.

Ifølge The Economist og den tyske tænketank IMK fremfører en række topøkonomer (herunder den tidligere IMF-cheføkonom Raghuram Rajan, nobelprismodtager Joseph Stiglietz, og forhenværende secretary of Labor Robert B. Reich) det argument, at finanskrisen var en konsekvens af den voksende amerikanske økonomiske ulighed. For eksempel skriver Rajan i sin bog Brudlinjer (Fault Lines) fra 2010 at:

”Det politiske svar på stigende ulighed (…) var at udbrede lånemuligheder til husholdningerne, særligt lavindkomster. Fordelene – voksende forbrug og flere jobs – opstod umiddelbart, mens den uundgåelige regning kunne udskydes på ubestemt tid. Det kan forekomme kynisk, men billig kredit er igennem historien blevet anvendt som smertestillende symptombehandling af regeringer, som ikke har været i stand til at adressere middelklassens dybere bekymringer (…) I USA er udbredelsen af husejerskab – et centralt element i den amerikanske drøm – til lav- og middelindkomster blev brugt som midlet til målet om større låntagning og forbrug. Men når lette penge, skubbet frem af en regering med dybe lommer, kommer i kontakt med en sofistikeret, konkurrencedygtig og amoralsk finanssektors profitmotiv, udvikler der sig dybe brudlinjer.” (s. 9)

Ad samme linje har Joseph Stiglietz senest hævdet ”At USA elsker at se sig selv som mulighedernes land (…), men tallene viser, at den amerikanske drøm er en myte. Der er mindre lige muligheder, end der er i Europa. (…) Det er en af grundene til, at USA har en højere økonomisk ulighed end noget andet udviklet land.”

Den europæiske eller den amerikanske drøm?

Der kan ikke herske tvivl om, at uligheden er vokset voldsomt i USA de seneste 30-40 år. Den rigeste 1 pct. af amerikanere har siden 1979 og frem til 2007 oplevet en stigning i realindkomst på mere end 220 pct. Der kan tænkes flere årsager hertil, f.eks. at den teknologiske udvikling har favoriseret visse grupper på arbejdsmarkedet og ekskluderet andre, at globaliseringen har udflyttet arbejdspladser til lavproduktionslande, manglende uddannelsesmuligheder, manglende industriel omstilling osv.

Men stridens kerne omhandler, hvorvidt økonomisk ulighed har egentlige makroøkonomiske destabiliserende konsekvenser. F.eks. har den tidligere formand for den amerikanske centralbank Alan Greenspan og andre med afsæt i Milton Friedmans teser, hævdet, at ulighed på langt sigt ikke vil påvirke den samlede økonomiske efterspørgsel. Det skyldes, at de enkelte husholdninger (under antagelse af at de agerer rationelt, samt at finansmarkederne virker gnidningsfrit) altid vil kunne afbøde et evt. midlertidigt fald i indkomst ved at optage lån. Det vil således udglatte deres forbrugskurve over et livsforløb.

Heroverfor anfører kritikere for det første, at husholdninger ikke agerer rationelt. Deres forbrug drives af mere end deres egentlige lånemuligheder (f.eks. naboens forbrug). For det andet, at finansmarkederne ikke virker gnidningsfrit. Og for det tredje, at der for de enkelte husholdninger ikke var tale om midlertidige fald i indkomst, men reel stagnation.

Oversat til jævnt dansk betyder det, at amerikanske husholdninger i årtier har optaget lån på baggrund af forventningen om en fremtidig reallønsfremgang, som aldrig indfandt sig.

Som Rajan udtrykker det: ”Skåret ind til benet, er argumentet, at hvis middelklassens forbrug på en eller anden måde kan opretholdes, hvis de har råd til en ny bil hver andet år og lejlighedsvise ferierejser til eksotiske rejsemål, så vil de måske ikke bemærke stagnationen på deres månedlige lønseddel.” (2010, s. 8)

Debatten er også relevant i et dansk og europæisk perspektiv. Herhjemme synes det f.eks. at være en udbredt opfattelse i visse kredse, at den meget høje økonomiske lighed og den vildtvoksende velfærdsstat udgør en møllesten om halsen for både konkurrenceevne og betalingsbalance. Men hvis det forholder sig sådan, at meget høj grad af økonomisk ulighed i et land som USA har negative makroøkonomiske effekter, bør synet på værdien af økonomisk lighed måske korrigeres?

Hermed ikke sagt, at ekstrem lighed udgør et ubetinget gode. Men noget tyder på, at ekstrem ulighed ligeledes kan have betydelige, negative, makroøkonomiske effekter.

Også på europæisk niveau er debatten interessant. Nok stander kontinentet for tiden i våde, nok er der risiko for et euro-kollaps, og nok har europæere i årtier våndet sig under ikke at kunne følge med i USA’s høje vækstgear.

Men hvis den europæiske model, til trods for Eurokrisen, bedre evner at skabe langsigtet, bredt funderet og stabil økonomisk fremgang (om end i et lavere tempo end den amerikanske), burde vi måske begynde at tale om "den europæiske drøm" snarere end den amerikanske.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ny richterskala for politiske løftebrud Næste artikel Regeringen må bringe pensionsformuerne i spil

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.