100 mio. kroner til eksperimenter i det offentlige

Det er afgørende for fremtidens velfærd, at vi eksperimenterer os frem til nye og bedre måder at styre den offentlige sektor på. Derfor foreslår FTF at afsætte 100 mio. kr. til en række offenlige laboratorier, hvor nye modeller og løsninger kan udvikles og modnes.

Det danske velfærdssamfund er unikt. Vi har et socialt sikkerhedsnet og nogle effektive samfundsinstitutioner, der leverer tryghed, uddannelse, sundhed, pasning og pleje til alle. Det er til gavn for både borgere og virksomheder.

Men velfærden er truet af den økonomiske krise. De offentlige finansers holdbarhed er svækket, og der vil være krav om at vende hver en velfærdskrone i de næste mange år. Derfor er der brug for, at vi fundamentalt nytænker måden at styre velfærden på. Vi skal have bedre styring, der kan give bedre og mere velfærd for pengene.

Hele styringen af den offentlige sektor bunder i ”New Public Management”, hvor man gennem mere end 25 år har forsøgt at modernisere gennem mere konkurrence og et kolossalt system af kontrol og dokumentation. Resultatet kender vi i dag. Vi har en offentlig sektor, hvor mange ledere og medarbejdere oplever, at de kun i begrænset omfang får mulighed for at yde deres bedste.

F.eks. vurderer et stort flertal af FTF’erne i den offentlige sektor, at dokumentationskravene er steget de senere år, og at det tager tid fra kontakten med borgerne. Samtidig oplever mange borgere, at kvaliteten af de offentlige tilbud og ydelser er utilstrækkelig. Det er derfor, der er brug for at sætte en helt ny dagsorden og befri den offentlige sektor.

Det er ikke nok at fjerne nogle få overflødige regler. Der skal mere til.

Hovedoverskrifterne bør være, at vi skal afprøve nye styringsformer og fjerne det, der ikke sikrer en kvalitetsudvikling. Samtidig skal der udvikles nye velfærdsteknologiske løsninger, der giver borgeren bedre livs kvalitet og befrier sektoren fra dårlige og tidskrævende opgaveløsninger.

Endelig skal vi befri medarbejderne mere i dagligdagen. Den professionsborne fornuft skal ikke længere tilsidesættes, de ansatte skal vises tillid, og de skal have plads til at bruge deres faglighed bedre til gavn ikke bare dem selv, men til gavn for borgerne.

Jeg er ikke modstander af bureaukrati og dokumentation. Tværtimod. En del af de ansattes dokumentationsarbejde er altafgørende for at sikre kvaliteten og borgernes rettigheder. På et sygehus er det f.eks. vigtigt for behandlingen af patienterne, at journalen er ført. Men det er vigtigt at målrette dokumentation mod det, der er meningsfuldt for både medarbejdere, borgere og politikere. Alt andet er tidsrøveri.

Der skal derfor opstilles målbare og forpligtende målsætninger for afbureaukratiseringen – i stil med målet om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 pct. Medarbejderne skal selv være med til at udpege det meningsløse bureaukrati, for de ved, hvor skoen trykker.

Endelig skal medarbejderne kende meningen med dokumentationen. Det skal altid være tydeligt for medarbejderen, hvad den bliver anvendt til. F.eks. skal medarbejderne have feedback på anvendelsen af dokumentationen og adgang til de rapporter eller statistikker, hvor dokumentationen offentliggøres.

Ny teknologi er ikke bare nødvendig i fremtidens offentlige sektor for at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft. Den offentlige sektor kan i høj grad også bruge teknologien til at forbedre kvalitet og styring.

Bureaukratiet og styringen kan forenkles ved hjælp af it-systemer, der også kan hjælpe ledelse og medarbejdere til at overskue komplicerede processer og arbejde tættere sammen på tværs. Afgørende er, at teknologien tilpasses den konkrete arbejdssituation og fungerer, før den tages i brug.

Det er forudsætningen for, at den faktisk kan skabe mere tid til kerneopgaverne. Det er også væsentligt at sikre, at teknologien understøtter den faglige udvikling frem for at underminere den. Jeg mener desuden, at der skal oprettes styringslaboratorier, der eksperimenterer med nye styreformer. Medarbejdere og ledere skal udfordre den traditionelle styring og – i samarbejde med forvaltningerne, politikere og forskere – udvikle og prøve nye dokumentations- og styreformer.

Vores forslag er at etablere et forsøgsprogram med ikke under 100 mio. kr. til at understøtte en bred vifte af laboratorier, så nytænkningen kan få reel luft under vingerne. Alle disse forslag kan være med til at sætte en ny dagsorden med reel fornyelse i den offentlige sektor. Det er ikke nok fjerne lidt af det bureaukrati, der vokser hurtigt op igen. Der skal bygges et nyt fundament op for den offentlige styring baseret på høj tillid og høj faglighed. Det fortjener vores borgernes og ansatte i den offentlige sektor.

Læs flere af Bente Sorgenfreys indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Internationale uddannelser skaber globale iværksættere Næste artikel Roskilde mangler frivillige…
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.