100 mio. kroner til eksperimenter i det offentlige

Det er afgørende for fremtidens velfærd, at vi eksperimenterer os frem til nye og bedre måder at styre den offentlige sektor på. Derfor foreslår FTF at afsætte 100 mio. kr. til en række offenlige laboratorier, hvor nye modeller og løsninger kan udvikles og modnes.

Det danske velfærdssamfund er unikt. Vi har et socialt sikkerhedsnet og nogle effektive samfundsinstitutioner, der leverer tryghed, uddannelse, sundhed, pasning og pleje til alle. Det er til gavn for både borgere og virksomheder.

Men velfærden er truet af den økonomiske krise. De offentlige finansers holdbarhed er svækket, og der vil være krav om at vende hver en velfærdskrone i de næste mange år. Derfor er der brug for, at vi fundamentalt nytænker måden at styre velfærden på. Vi skal have bedre styring, der kan give bedre og mere velfærd for pengene.

Hele styringen af den offentlige sektor bunder i ”New Public Management”, hvor man gennem mere end 25 år har forsøgt at modernisere gennem mere konkurrence og et kolossalt system af kontrol og dokumentation. Resultatet kender vi i dag. Vi har en offentlig sektor, hvor mange ledere og medarbejdere oplever, at de kun i begrænset omfang får mulighed for at yde deres bedste.

F.eks. vurderer et stort flertal af FTF’erne i den offentlige sektor, at dokumentationskravene er steget de senere år, og at det tager tid fra kontakten med borgerne. Samtidig oplever mange borgere, at kvaliteten af de offentlige tilbud og ydelser er utilstrækkelig. Det er derfor, der er brug for at sætte en helt ny dagsorden og befri den offentlige sektor.

Det er ikke nok at fjerne nogle få overflødige regler. Der skal mere til.

Hovedoverskrifterne bør være, at vi skal afprøve nye styringsformer og fjerne det, der ikke sikrer en kvalitetsudvikling. Samtidig skal der udvikles nye velfærdsteknologiske løsninger, der giver borgeren bedre livs kvalitet og befrier sektoren fra dårlige og tidskrævende opgaveløsninger.

Endelig skal vi befri medarbejderne mere i dagligdagen. Den professionsborne fornuft skal ikke længere tilsidesættes, de ansatte skal vises tillid, og de skal have plads til at bruge deres faglighed bedre til gavn ikke bare dem selv, men til gavn for borgerne.

Jeg er ikke modstander af bureaukrati og dokumentation. Tværtimod. En del af de ansattes dokumentationsarbejde er altafgørende for at sikre kvaliteten og borgernes rettigheder. På et sygehus er det f.eks. vigtigt for behandlingen af patienterne, at journalen er ført. Men det er vigtigt at målrette dokumentation mod det, der er meningsfuldt for både medarbejdere, borgere og politikere. Alt andet er tidsrøveri.

Der skal derfor opstilles målbare og forpligtende målsætninger for afbureaukratiseringen – i stil med målet om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 pct. Medarbejderne skal selv være med til at udpege det meningsløse bureaukrati, for de ved, hvor skoen trykker.

Endelig skal medarbejderne kende meningen med dokumentationen. Det skal altid være tydeligt for medarbejderen, hvad den bliver anvendt til. F.eks. skal medarbejderne have feedback på anvendelsen af dokumentationen og adgang til de rapporter eller statistikker, hvor dokumentationen offentliggøres.

Ny teknologi er ikke bare nødvendig i fremtidens offentlige sektor for at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft. Den offentlige sektor kan i høj grad også bruge teknologien til at forbedre kvalitet og styring.

Bureaukratiet og styringen kan forenkles ved hjælp af it-systemer, der også kan hjælpe ledelse og medarbejdere til at overskue komplicerede processer og arbejde tættere sammen på tværs. Afgørende er, at teknologien tilpasses den konkrete arbejdssituation og fungerer, før den tages i brug.

Det er forudsætningen for, at den faktisk kan skabe mere tid til kerneopgaverne. Det er også væsentligt at sikre, at teknologien understøtter den faglige udvikling frem for at underminere den. Jeg mener desuden, at der skal oprettes styringslaboratorier, der eksperimenterer med nye styreformer. Medarbejdere og ledere skal udfordre den traditionelle styring og – i samarbejde med forvaltningerne, politikere og forskere – udvikle og prøve nye dokumentations- og styreformer.

Vores forslag er at etablere et forsøgsprogram med ikke under 100 mio. kr. til at understøtte en bred vifte af laboratorier, så nytænkningen kan få reel luft under vingerne. Alle disse forslag kan være med til at sætte en ny dagsorden med reel fornyelse i den offentlige sektor. Det er ikke nok fjerne lidt af det bureaukrati, der vokser hurtigt op igen. Der skal bygges et nyt fundament op for den offentlige styring baseret på høj tillid og høj faglighed. Det fortjener vores borgernes og ansatte i den offentlige sektor.

Læs flere af Bente Sorgenfreys indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Internationale uddannelser skaber globale iværksættere Næste artikel Roskilde mangler frivillige…