Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Erhvervslivet i klimasporet

Lige nu er CO2-reduktioner og grøn omstilling en by i Rusland for direktøren i brancheorganisationen Dansk Luftfart og DI Transport, Michael Svane. Krisemøder har overtaget kalenderen, mens coronavirussen har lukket luftfarten ned. Og anbefalingerne til regeringen, som klimapartnerskabet for luftfart med Dansk Luftfart ved sekretariatsposten skulle have afleveret i sidste uge, er udskudt på ubestemt tid.  

“Det er et andet perspektiv, vi ser ind i. Der er ikke nogen passagerer og derfor ingen indtægter, og vores første prioritet er at få reddet stumperne efter coronakrisen. Så må vi se på klimaet bagefter,” siger Michael Svane. 

For bare en måned siden så situationen helt anderledes ud. Da var klimapartnerskabet godt i gang med at planlægge luftfartens bidrag til den store klimaomlægning både i og uden for Danmarks grænser. Et partnerskab, der har koncerndirektør i SAS som formand og administrerende direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, som næstformand. 

Nu sender begge supervirksomheder i luftfarten samlet 5.500 danske medarbejdere hjem som følge af coronakrisens økonomiske konsekvenser. 

Også på EU-plan er stemningen vendt. Foråret skulle have haft EU’s New Green Deal som omdrejningspunkt. Der skulle blandt andet ses på en forøgelse af CO2-kvoterne for luftfarten, hvilket skulle få flyselskaberne til at betale mere for deres stigende CO2-udledning. Nu efterspørger den europæiske flybranche i stedet en milliardstor hjælpepakke fra EU. 

Det åbne og afgørende spørgsmål er nu, om coronakrisen vil få politikerne til at trække de planlagte højere klimakrav til luftfarten tilbage, eller om det vil bane vejen for politiske skridt, der kan sikre en mere bæredygtig luftfart fremover. 

Klimaplaner finansieret over flybilletten 

I luftfartsbranchens klimaplanlægning er der aldrig taget udgangspunkt i, at færre flypassagerer er løsningen. Faktisk er der i Københavns Lufthavn planer om 10 millioner flere flypassagerer i 2030. Og med den nuværende coronakrise er prioritet nummer et for luftfartsbranchen at få gang i forbruget og økonomien, når rejseforbuddene endelig hæves. 

Indtægter fra flypassagerer er desuden en essentiel del af finansieringen af den klimaplan, som flybranchen allerede har lagt for CO2-reduktionen frem mod 2030. En plan, der i al sin enkelthed går ud på at sænke branchens CO2-udledninger ved at udvikle grønnere brændstoffer. 

Allerede i oktober foreslog Dansk Luftfart en klimafond, som skal udgøre en økonomisk sikring for de energiselskaber, der skal investere i produktionen af grønne brændstoffer. Det forslag fik ikke overraskende en central plads i klimapartnerskabet, der har både brancheorganisationen og to af dens medlemmer – SAS og Københavns Lufthavn – i magtens centrum.  

”Under de her klimapartnerskabsdrøftelser blev vi hele tiden mødt af energiproducenter og andre, der spørger: Kan I garantere, at I kan tage det her brændstof?” fortæller Michael Svane. 

Finansieret af et såkaldt klimabidrag – en øremærket afgift til klimafonden pålagt flyrejser fra Danmark – skal fonden derfor hjælpe med at sikre en efterspørgsel på det fremtidige grønne brændstof. Enten ved at indkøbe brændstoffet eller udligne prisforskellen i forhold til det billigere fossile drivmiddel. 

Corona vender klimaplaner på hovedet 

Ifølge en rapport udgivet af SDU’s Livscykluscenter er teknologien allerede nu moden til, at der kan indgås aftaler om at bygge anlæg til produktion af biobrændsler til fly. Centeret vurderer, at der fra 2025 kan være produktion i fuld skala. For de mere komplicerede elbaserede brændstoffer til fly lyder vurderingen, at de kan komme i produktion fra 2027. 

Men mens luftfartsbranchen for få uger siden var klar til selv at stå for finansiering af de fremtidige indkøb af grønne brændstoffer, er situationen nu vendt om. Nu efterspørger branchen økonomisk hjælp fra regeringen for at holde sig oven vande under coronakrisen. Og Københavns Lufthavn har udskudt de udvidelsesplaner, som skal gøre plads til de ekstra 10 millioner passagerer i 2030. Udskydelsen påvirker dog ikke deres passagermål, oplyser Københavns Lufthavn. 

Det er endnu for tidligt at sige, hvordan det påvirker klimapartnerskabets foreslåede klimafond og klimabidrag. 

“Beregningerne, vi har lavet, er jo fortsat til stede, men vi bliver nødt til – hvis det utænkelige skulle ske, at luftfarten stod stille i flere måneder – at se på den nye situation. Selvom rapporten er færdig, kan det godt være, at vi må revurdere de anbefalinger, vi har lagt ind i den,” fortæller Michael Svane.  

Anlægsinvesteringer ikke i fare 

Hvis der skal være grønt brændstof til luftfartsindustrien i 2025, så skal planlægningen og byggeriet af de nye anlæg gå i gang inden for de næste få år. Og det kræver store investeringer både fra staten, som lige nu afsætter milliarder til hjælpepakker, og fra erhvervslivet, der skal komme sig over en coronaramt samfundsøkonomi. 

Brintbranchen, som får en stor rolle i produktionen af de elbaserede grønne brændstoffer, mener dog ikke, at coronakrisen vil være en hindring i at få leveret grønne brændstoffer til luftfarten i fremtiden. Investeringerne skal nok komme. 

“Med et stort forbehold for, at ingen ved, hvordan corona udvikler sig, så tror jeg, at når vi kigger tilbage på anlægsprocessen i 2025, så vil coronasituationen have været et bump på vejen. Et halvt års forsinkelse er nok sandsynligt, men det vil ikke få betydning for slutproduktet,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i brancheorganisationen Brintbranchen, som dog understreger, at regeringen uden tvivl vil komme til at spille en større rolle med luftfartsbranchen i knæ. 

Regeringen har dog en helt række andre brancher, der også kræver politiske valg og investeringer i forbindelse med den grønne omstilling. Biobrændstoffer og elbaserede brændstoffer vil også blive efterspurgt af blandt andet den tunge transport til lands og til vands.  

Luftfart kommer helskindet igennem kriser 

Selv om coronakrisen gør planerne om en klimafond med penge fra klimabidrag på flybilletten urealistisk på den korte bane, er der ingen grund til at skrinlægge planerne, mener Jeppe Juul, seniorrådgiver på transportområdet i Rådet for Grøn Omstilling, der også har deltaget i klimapartnerskabet for luftfart. Klimafondens formål vil nemlig først blive aktuelt, når de grønne brændstoffer kan leveres til luftfarten.  

“Man kan godt få de grønne biobrændstoffer nu, men behovet for pengene fra klimabidraget vil være væsentlig større fra 2025, når vi kan begynde at tage elbaserede brændstoffer i brug.” siger han. 

Den internationale luftfart har tidligere vist sig at kunne modstå både finansielle kriser og sygdomsudbrud. En opgørelse fra brancheorganisationen International Air Transport Association (IATA) viser, at det efter sars-udbruddet i 2003, der mest af alt påvirkede den asiatiske luftfart, tog branchen ni måneder at komme tilbage til sin normale kurve.   

IATA fremhæver, at oliepriserne lige nu er lave, hvilket vil hjælpe branchen til at komme på fode igen. Omvendt er det ikke godt nyt for det rationelle incitament til at investere i de alternative grønne brændsler.  

Dog vurderer IATA, at de økonomiske konsekvenser fra den nuværende coronakrise langt vil overgå konsekvenserne af sars-udbruddet. Brancheorganisationen vurderer, at coronakrisen kan koste branchen mellem 196-755 milliarder kroner – sars-krisen havde en omkostning på 47 milliarder kroner. 

Krise kan skærpe konkurrencen 

Selv om tidligere erfaringer tyder på, at flyrejserne vil vende tilbage til sin normale, stigende kurve efter coronakrisen, skal man ikke undervurdere de økonomiske konsekvenser, som rammer luftfarten hårdt.  

Det britiske flyselskab Flybe er allerede bukket under for det finansielle pres på indtægterne, og Norwegian, som også før coronakrisen var i problemer, hænger i en tynd tråd. Ifølge branchen er forventningen, at flere selskaber vil bukke under for krisen. Og uden massiv støtte fra for eksempel EU kan det internationale luftfartsmarked blive et darwinistisk survival of the fittest. 

Set med klimabriller kan færre flyselskaber have en positiv virkning. Konkurrencen mellem flyselskaber i Europa er benhård. Særligt efter liberaliseringen af flyindustrien i 1990’erne har lavprisselskaber som Norwegian, EasyJet og Ryanair drevet antallet af flyselskaber op og presset priserne i bund.  

Med færre flyselskaber er der en sandsynlighed for, at flybilletterne vil stige i pris. 

Billige flybilletter er i en klimakontekst problematiske. Klimaorganisationer har kritiseret prisniveauet for ikke at afspejle den egentlige klimabelastning og peget på, at konkurrencen mellem fly og de grønnere alternativer er skæv.  

Passagerafgifter har indtil videre været den mest fremtrædende løsning. Klimarådet har for eksempel i deres anbefalinger til regeringens 70-procentsmål foreslået passagerafgifter. Klimarådet foreslår en afgift på mellem 50-300 kroner – lig nabolandenes afgiftsstørrelse.  

Milliardhjælp giver grønt ansvar 

Men at skulle lægge afgifter på luftfarten – på dansk plan eller på EU-niveau – under coronakrisen er ifølge luftfartsbranchen udelukket. 

“Hvis man lægger afgifter på luftfarten nu, så tager man simpelthen det sidste mod fra den her branche,” siger Michael Svane. 

Regeringen har dog heller ikke før coronakrisen givet udtryk for, at man ønsker færre flypassagerer, hverken til eller fra de danske lufthavne. Mens en britisk dommerkendelse i februar afviste udbygningen af den travle lufthavn Heathrow Airport i London, har den danske transportminister Benny Engelbrecht (S) meldt ud, at regeringen støtter den nu udskudte udvidelse af lufthavnen i den danske hovedstad.  

Meget tyder dog på, at passagerafgifter under normaltilstande ikke vil have den store indvirkning på de rejseglade danskeres flyvevaner. Ifølge en undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, vil en afgift i den størrelsesorden, som Klimarådet foreslår, ikke få danskerne til at vælge flyene fra. Selv om 55 procent af de adspurgte gerne så en afgift ligesom i nabolandene, mener kun 12 procent, at det vil have en effekt på deres forbrug af flyrejser. 

Hvis forbruget af flyrejser også efter coronakrisen skal begrænses, vil det i høj grad komme i form af et aktivt valg fra de klimabevidste forbrugere. Og her kan den nuværende corona-lockdown også få en effekt. Som Mandag Morgen skrev i sidste uge, vurderer flere eksperter, at de tvungne erfaringer med virtuelle alternativer til møder og konferencer kan skubbe på en allerede igangværende klimatrend.  

For eksempel besluttede Københavns Universitet i slutningen af februar at tage hensyn til klimaet ved at begrænse antallet af flyrejser for medarbejdere til fordel for skypemøder og videokonferencer.  

Under alle omstændigheder må man forvente, at regeringen vil have fokus rettet mod økonomien i de kommende måneder. Den danske, svenske og norske stat har allerede besluttet at stille en milliardgaranti til rådighed for det delvist statsejede flyselskab SAS. 

Det giver dog også et vist ansvar, mener Jeppe Juul: 

“Når man poster så mange penge ind i en branche, som står for en stigende del af klimabelastningen, så er det vigtigt, at der bliver lavet en samfundskontrakt om, at man også får sat kursen for en grøn udvikling.” 

Forrige artikel Det er nu du skal vise lederskab Det er nu du skal vise lederskab Næste artikel Distanceledelse for begyndere Distanceledelse for begyndere

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet 

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.