Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Erhvervslivet i klimasporet

Lige nu er CO2-reduktioner og grøn omstilling en by i Rusland for direktøren i brancheorganisationen Dansk Luftfart og DI Transport, Michael Svane. Krisemøder har overtaget kalenderen, mens coronavirussen har lukket luftfarten ned. Og anbefalingerne til regeringen, som klimapartnerskabet for luftfart med Dansk Luftfart ved sekretariatsposten skulle have afleveret i sidste uge, er udskudt på ubestemt tid.  

“Det er et andet perspektiv, vi ser ind i. Der er ikke nogen passagerer og derfor ingen indtægter, og vores første prioritet er at få reddet stumperne efter coronakrisen. Så må vi se på klimaet bagefter,” siger Michael Svane. 

For bare en måned siden så situationen helt anderledes ud. Da var klimapartnerskabet godt i gang med at planlægge luftfartens bidrag til den store klimaomlægning både i og uden for Danmarks grænser. Et partnerskab, der har koncerndirektør i SAS som formand og administrerende direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, som næstformand. 

Nu sender begge supervirksomheder i luftfarten samlet 5.500 danske medarbejdere hjem som følge af coronakrisens økonomiske konsekvenser. 

Også på EU-plan er stemningen vendt. Foråret skulle have haft EU’s New Green Deal som omdrejningspunkt. Der skulle blandt andet ses på en forøgelse af CO2-kvoterne for luftfarten, hvilket skulle få flyselskaberne til at betale mere for deres stigende CO2-udledning. Nu efterspørger den europæiske flybranche i stedet en milliardstor hjælpepakke fra EU. 

Det åbne og afgørende spørgsmål er nu, om coronakrisen vil få politikerne til at trække de planlagte højere klimakrav til luftfarten tilbage, eller om det vil bane vejen for politiske skridt, der kan sikre en mere bæredygtig luftfart fremover. 

Klimaplaner finansieret over flybilletten 

I luftfartsbranchens klimaplanlægning er der aldrig taget udgangspunkt i, at færre flypassagerer er løsningen. Faktisk er der i Københavns Lufthavn planer om 10 millioner flere flypassagerer i 2030. Og med den nuværende coronakrise er prioritet nummer et for luftfartsbranchen at få gang i forbruget og økonomien, når rejseforbuddene endelig hæves. 

Indtægter fra flypassagerer er desuden en essentiel del af finansieringen af den klimaplan, som flybranchen allerede har lagt for CO2-reduktionen frem mod 2030. En plan, der i al sin enkelthed går ud på at sænke branchens CO2-udledninger ved at udvikle grønnere brændstoffer. 

Allerede i oktober foreslog Dansk Luftfart en klimafond, som skal udgøre en økonomisk sikring for de energiselskaber, der skal investere i produktionen af grønne brændstoffer. Det forslag fik ikke overraskende en central plads i klimapartnerskabet, der har både brancheorganisationen og to af dens medlemmer – SAS og Københavns Lufthavn – i magtens centrum.  

”Under de her klimapartnerskabsdrøftelser blev vi hele tiden mødt af energiproducenter og andre, der spørger: Kan I garantere, at I kan tage det her brændstof?” fortæller Michael Svane. 

Finansieret af et såkaldt klimabidrag – en øremærket afgift til klimafonden pålagt flyrejser fra Danmark – skal fonden derfor hjælpe med at sikre en efterspørgsel på det fremtidige grønne brændstof. Enten ved at indkøbe brændstoffet eller udligne prisforskellen i forhold til det billigere fossile drivmiddel. 

Corona vender klimaplaner på hovedet 

Ifølge en rapport udgivet af SDU’s Livscykluscenter er teknologien allerede nu moden til, at der kan indgås aftaler om at bygge anlæg til produktion af biobrændsler til fly. Centeret vurderer, at der fra 2025 kan være produktion i fuld skala. For de mere komplicerede elbaserede brændstoffer til fly lyder vurderingen, at de kan komme i produktion fra 2027. 

Men mens luftfartsbranchen for få uger siden var klar til selv at stå for finansiering af de fremtidige indkøb af grønne brændstoffer, er situationen nu vendt om. Nu efterspørger branchen økonomisk hjælp fra regeringen for at holde sig oven vande under coronakrisen. Og Københavns Lufthavn har udskudt de udvidelsesplaner, som skal gøre plads til de ekstra 10 millioner passagerer i 2030. Udskydelsen påvirker dog ikke deres passagermål, oplyser Københavns Lufthavn. 

Det er endnu for tidligt at sige, hvordan det påvirker klimapartnerskabets foreslåede klimafond og klimabidrag. 

“Beregningerne, vi har lavet, er jo fortsat til stede, men vi bliver nødt til – hvis det utænkelige skulle ske, at luftfarten stod stille i flere måneder – at se på den nye situation. Selvom rapporten er færdig, kan det godt være, at vi må revurdere de anbefalinger, vi har lagt ind i den,” fortæller Michael Svane.  

Anlægsinvesteringer ikke i fare 

Hvis der skal være grønt brændstof til luftfartsindustrien i 2025, så skal planlægningen og byggeriet af de nye anlæg gå i gang inden for de næste få år. Og det kræver store investeringer både fra staten, som lige nu afsætter milliarder til hjælpepakker, og fra erhvervslivet, der skal komme sig over en coronaramt samfundsøkonomi. 

Brintbranchen, som får en stor rolle i produktionen af de elbaserede grønne brændstoffer, mener dog ikke, at coronakrisen vil være en hindring i at få leveret grønne brændstoffer til luftfarten i fremtiden. Investeringerne skal nok komme. 

“Med et stort forbehold for, at ingen ved, hvordan corona udvikler sig, så tror jeg, at når vi kigger tilbage på anlægsprocessen i 2025, så vil coronasituationen have været et bump på vejen. Et halvt års forsinkelse er nok sandsynligt, men det vil ikke få betydning for slutproduktet,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i brancheorganisationen Brintbranchen, som dog understreger, at regeringen uden tvivl vil komme til at spille en større rolle med luftfartsbranchen i knæ. 

Regeringen har dog en helt række andre brancher, der også kræver politiske valg og investeringer i forbindelse med den grønne omstilling. Biobrændstoffer og elbaserede brændstoffer vil også blive efterspurgt af blandt andet den tunge transport til lands og til vands.  

Luftfart kommer helskindet igennem kriser 

Selv om coronakrisen gør planerne om en klimafond med penge fra klimabidrag på flybilletten urealistisk på den korte bane, er der ingen grund til at skrinlægge planerne, mener Jeppe Juul, seniorrådgiver på transportområdet i Rådet for Grøn Omstilling, der også har deltaget i klimapartnerskabet for luftfart. Klimafondens formål vil nemlig først blive aktuelt, når de grønne brændstoffer kan leveres til luftfarten.  

“Man kan godt få de grønne biobrændstoffer nu, men behovet for pengene fra klimabidraget vil være væsentlig større fra 2025, når vi kan begynde at tage elbaserede brændstoffer i brug.” siger han. 

Den internationale luftfart har tidligere vist sig at kunne modstå både finansielle kriser og sygdomsudbrud. En opgørelse fra brancheorganisationen International Air Transport Association (IATA) viser, at det efter sars-udbruddet i 2003, der mest af alt påvirkede den asiatiske luftfart, tog branchen ni måneder at komme tilbage til sin normale kurve.   

IATA fremhæver, at oliepriserne lige nu er lave, hvilket vil hjælpe branchen til at komme på fode igen. Omvendt er det ikke godt nyt for det rationelle incitament til at investere i de alternative grønne brændsler.  

Dog vurderer IATA, at de økonomiske konsekvenser fra den nuværende coronakrise langt vil overgå konsekvenserne af sars-udbruddet. Brancheorganisationen vurderer, at coronakrisen kan koste branchen mellem 196-755 milliarder kroner – sars-krisen havde en omkostning på 47 milliarder kroner. 

Krise kan skærpe konkurrencen 

Selv om tidligere erfaringer tyder på, at flyrejserne vil vende tilbage til sin normale, stigende kurve efter coronakrisen, skal man ikke undervurdere de økonomiske konsekvenser, som rammer luftfarten hårdt.  

Det britiske flyselskab Flybe er allerede bukket under for det finansielle pres på indtægterne, og Norwegian, som også før coronakrisen var i problemer, hænger i en tynd tråd. Ifølge branchen er forventningen, at flere selskaber vil bukke under for krisen. Og uden massiv støtte fra for eksempel EU kan det internationale luftfartsmarked blive et darwinistisk survival of the fittest. 

Set med klimabriller kan færre flyselskaber have en positiv virkning. Konkurrencen mellem flyselskaber i Europa er benhård. Særligt efter liberaliseringen af flyindustrien i 1990’erne har lavprisselskaber som Norwegian, EasyJet og Ryanair drevet antallet af flyselskaber op og presset priserne i bund.  

Med færre flyselskaber er der en sandsynlighed for, at flybilletterne vil stige i pris. 

Billige flybilletter er i en klimakontekst problematiske. Klimaorganisationer har kritiseret prisniveauet for ikke at afspejle den egentlige klimabelastning og peget på, at konkurrencen mellem fly og de grønnere alternativer er skæv.  

Passagerafgifter har indtil videre været den mest fremtrædende løsning. Klimarådet har for eksempel i deres anbefalinger til regeringens 70-procentsmål foreslået passagerafgifter. Klimarådet foreslår en afgift på mellem 50-300 kroner – lig nabolandenes afgiftsstørrelse.  

Milliardhjælp giver grønt ansvar 

Men at skulle lægge afgifter på luftfarten – på dansk plan eller på EU-niveau – under coronakrisen er ifølge luftfartsbranchen udelukket. 

“Hvis man lægger afgifter på luftfarten nu, så tager man simpelthen det sidste mod fra den her branche,” siger Michael Svane. 

Regeringen har dog heller ikke før coronakrisen givet udtryk for, at man ønsker færre flypassagerer, hverken til eller fra de danske lufthavne. Mens en britisk dommerkendelse i februar afviste udbygningen af den travle lufthavn Heathrow Airport i London, har den danske transportminister Benny Engelbrecht (S) meldt ud, at regeringen støtter den nu udskudte udvidelse af lufthavnen i den danske hovedstad.  

Meget tyder dog på, at passagerafgifter under normaltilstande ikke vil have den store indvirkning på de rejseglade danskeres flyvevaner. Ifølge en undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, vil en afgift i den størrelsesorden, som Klimarådet foreslår, ikke få danskerne til at vælge flyene fra. Selv om 55 procent af de adspurgte gerne så en afgift ligesom i nabolandene, mener kun 12 procent, at det vil have en effekt på deres forbrug af flyrejser. 

Hvis forbruget af flyrejser også efter coronakrisen skal begrænses, vil det i høj grad komme i form af et aktivt valg fra de klimabevidste forbrugere. Og her kan den nuværende corona-lockdown også få en effekt. Som Mandag Morgen skrev i sidste uge, vurderer flere eksperter, at de tvungne erfaringer med virtuelle alternativer til møder og konferencer kan skubbe på en allerede igangværende klimatrend.  

For eksempel besluttede Københavns Universitet i slutningen af februar at tage hensyn til klimaet ved at begrænse antallet af flyrejser for medarbejdere til fordel for skypemøder og videokonferencer.  

Under alle omstændigheder må man forvente, at regeringen vil have fokus rettet mod økonomien i de kommende måneder. Den danske, svenske og norske stat har allerede besluttet at stille en milliardgaranti til rådighed for det delvist statsejede flyselskab SAS. 

Det giver dog også et vist ansvar, mener Jeppe Juul: 

“Når man poster så mange penge ind i en branche, som står for en stigende del af klimabelastningen, så er det vigtigt, at der bliver lavet en samfundskontrakt om, at man også får sat kursen for en grøn udvikling.” 

Forrige artikel Det er nu du skal vise lederskab Det er nu du skal vise lederskab Næste artikel Distanceledelse for begyndere Distanceledelse for begyndere
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.