Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Torben K. Andersen

Verdensmålene fylder fem år

Det er fem år siden verdensmålene blev vedtaget.

I en serie artikler går Mandag Morgen igennem alle 17 mål og beder nogle af de mennesker, der arbejder aktivt med verdensmålene, om at identificere de vigtige skridt, der er blevet taget siden 2015, og de must-win battles, der skal vindes, hvis vi skal nå i mål.

Tidligere artikler

Anette Borchorst

• Professor ved Aalborg Universitet siden 2008 og er en af landets førende kønsforskere.

• Har specialiseret sig inden for køn, magt og politik i Danmark og Norden samt i ligestillings- og velfærdspolitik.

• Forskningsleder på en række forskningsprojekter og desuden medlem af Statsministeriets Ligestillingsråd fra 1988-94 til 1994.

Det kan umiddelbart virke paradoksalt.

Danske kvinder var blandt de første i verden, der droppede den traditionelle rolle som husmoder til fordel for et lønnet job.

Men her godt 50 år efter kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er der fortsat masser af områder, hvor ligestilling mellem kønnene halter i Danmark. Også på en række af de områder, som FN har fokus på i sine delmål. 

”Der er ingen tvivl om, at Danmark har en række ligestillingsproblemer. Der er nogle områder, hvor det går rigtig godt. Og så er der andre områder, hvor det står fuldstændig stille,” siger en af landets førende kønsforskere, professor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet.

Hun fremhæver blandt andet Danmarks stærkt kønsopdelte arbejdsmarked, den skæve fordeling af barselsorloven og kvinders lave andel i ledelse som nogle af de områder, hvor ligestillingen halter.

Det kan også måles på de internationale ranglister om ligestilling. For få år siden tilhørte Danmark den globale elite. Sammen med de andre nordiske lande – Island, Norge, Sverige og Finland – sad Danmark på de fem første pladser på World Economic Forum årlige Global Gender Gap Report.

Men i løbet af de seneste seks år er vi rutsjet ned ad ranglisten og er nu kun på en 14.-plads, mens de andre nordiske lande fortsat er globale dukse, som andre lande kan se op til og lade sig inspirere af. Se figur 1. Det er kun, hvis der er plads. Den anden figur fylder meget og er tænkt som et bundspor hen over opslaget, Torben

”Der er en meget bred opfattelse af, at der er ligestilling I Danmark. Vi har lagt os ned på en sovepude, i den tro at alt er i orden. Men det er ikke tilfældet. Vi har en række udfordringer,” siger Anette Borchorst.

Udviklingen står bomstille

Nu skal man tage disse ranglister med et vist forbehold, da Danmarks placering afhænger meget af den metode, som der bliver målt med. Andre rankings placerer Danmark højere oppe på rangstigen.

Tre skridt i den rigtige retning
• Reduktion i antallet af børneægteskaber og omskæring af piger samt flere kvinder i politik og ledelse.

• Flere kvinder får en uddannelse, så det ifølge WEF nu kun vil tage 12 år at opnå kønsparitet i uddannelse.

• Målet om at fremme ligestilling skaber handling blandt beslutningstagere, som ikke har haft det store fokus på ligestilling.

Men en af de væsentligste årsager til Danmarks fald fra de globale tinder er den lave andel af kvinder i ledelse. Her ligger Danmark nu blot som nummer 102 og dermed i den tunge ende af skalaen.

Selv om debatten om flere kvinder i bestyrelser og på direktionsgangen nu har stået på i flere årtier, kniber det fortsat alvorligt med at bryde glasloftet. Andelen af kvinder i landets bestyrelser står bomstille og ligger fortsat på blot 19 procent – ligesom i 2015 – og er dermed meget langt fra målet om mindst 40 procent.

Det samme gælder antallet af kvindelige direktører. Det har stort set heller ikke rokket sig ud af flækken de senere år, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. 

Danmark er dermed blevet overhalet af en række lande, hvoraf nogle lande som Norge, Tyskland, Frankrig og Island har brugt kvote-instrumentet som værktøj til at få flere kvinder ind i ledelsen. 

”Der er ingen tvivl om, at kvoter virker, når man vil have flere kvinder i bestyrelserne. Men der er heller ingen tvivl om, at kvoter er meget kontroversielt i Danmark. Det bliver latterliggjort og er det mest kontroversielle ligestillingsinstrument overhovedet. Derfor er det næppe en god idé at lave bestyrelseskvoter i Danmark, hvorimod det kan være en mere farbar vej at lave måltal og have fokus på det,” siger Anette Borchorst.

Mænd sidder på magten

Det går også trægt med at få flere kvinder ind i politik. Ganske vist har Danmark med Mette Frederiksen (S) nu atter en kvindelig statsminister, og antallet af kvindelige ministre og borgmestre er også steget i løbet af de seneste år.

Men mænd besætter fortsat cirka to ud af tre folkevalgte poster i Folketinget, kommunalbestyrelser og regionsråd. Og selv om lidt flere kvinder nu har fået en borgmesterkæde, hænger 86 procent af kæderne fortsat rundt om halsen på mænd.

Antallet af kvindelige højesteretsdommere og departementschefer er også faldet de senere år. Ligesom andelen af kvinder på universiteterne falder, jo højere man kommer op i forskningshierarkiet.

Der er også mere travlhed på landets krisecentre. Antallet af ophold blandt kvinder med dansk oprindelse er siden 2017 steget med 41 procent. For indvandrere og efterkommere var stigningen på 39 procent. Danmark har også fortsat et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Manden arbejder i det private, og kvinden arbejder i det offentlige – ofte på deltid og til en lavere løn end manden. Det er også kvinden, som fortsat tager langt, langt det meste af barslen. Manden tager fortsat kun omkring 10 procent af barslen trods mange års forsøg på at få fædrene til at blive mere hjemme ved deres små børn.

Den skæve fordeling sætter ikke bare kvinden tilbage løn- og karrieremæssigt. Danmark går også glip af kvindelige talenter. Det er en af årsagerne til, at en usædvanlig mandlig kvartet bestående af nationalbankdirektør Lars Rohde, chefredaktør på Børsen og tidligere finansminister Bjarne Corydon samt topcheferne i DI og Dansk Erhverv, Lars Sandahl Sørensen og Brian Mikkelsen, er gået i offensiven for at øremærke mere barsel til mænd.

”Det er meget bemærkelsesværdigt. Når nogle af disse topledere taler om flere kvinder i ledelse og øremærket barsel til mænd, kan det virkelig få ting til at flytte sig. Det kønsopdelte arbejdsmarked og den skæve fordeling af barslen er da også en kæmpe udfordring. Det betyder, at kvinder bliver sat tilbage både på løn, karriere og ledelsesposter,” siger Anette Borchorst.

Også #MeToo-bevægelsen har de seneste tre år været med til at fremme en markant mobilisering blandt kvinder og har specielt på det seneste præget en stor del af debatten i Danmark med fokus på seksuel chikane. Intet tyder på, at den bølge stopper foreløbig. Måske snarere tværtimod.

Fald i børneægteskaber

Det går også langsomt med at fremme ligestillingen globalt. Meget langsomt.

Der er kommet flere kvinder ind i parlamenter og på ministerposterne. De sidder nu på henholdsvis 25 og 21 procent af pladserne i parlamenter og ministerkontorer. Det er positivt. Det betyder, at halvdelen af verdens befolkning aldrig har været bedre politisk repræsenteret end i dag.

Men fortsætter den nuværende udvikling, vil det alligevel tage 95 år at lukke kønsforskellen i den politiske repræsentation ifølge World Economic Forum.

Flere kvinder bliver også ledere. Men også her går det langsomt. Kvinder udgør halvdelen af jordens befolkning, 39 procent af verdens arbejdere, men kun 28 procent af lederne. Det er en svag fremgang på 20 år. Dengang var det kun 25 procent.

De senere år er der også sket et stort fald i antallet af børneægteskaber og omskæring af piger. To udfordringer, der ligesom abort, prævention, ejerskab til mobiltelefon og adgang til uddannelse ikke er de store problemer i Danmark, men som volder store problemer i mange af verdens lande og derfor indgår som delmål for at fremme ligestilling.

Verdensmålene betyder noget

Coronakrisen ser dog ud til at bremse de globale fremskridt i ligestillingen.

”Der er ingen tvivl om, at coronakrisen har ramt kvinder hårdt og har været med til at bremse fremskridt i ligestillingen,” siger Anette Borchorst.

Tre must win battles

• Øget indflydelse og tilstedeværelse i politiske beslutninger og i toppen af erhvervslivet.

• Øget økonomisk selvstændighed og adgang til at kunne tjene sine egne penge.

• Bedre adgang til prævention og abort samt styrket bekæmpelse af familiebaseret vold mod kvinder.

Kvinder har under krisen påtaget sig ekstra arbejde på grund af lukning af skoler og daginstitutioner. Krisen har betydet øget vold mod kvinder og piger. Mange har under lockdown været tvunget til at gå derhjemme med deres voldelige partner.

Krisen har også ført til, at flere kvinder og børn dør i forbindelse med fødslen. Nogle har været tvunget ud af hospitalerne for at give plads til coronapatienter. Andre har ikke haft mulighed for at få en sikker fødsel på grund af smittefrygt eller mangel på personale og medicin.

Anette Borchorst konkluderer dog, at verdensmålene har stor betydning for ligestillingen. Både i Danmark og i særdeleshed globalt:

”Vi har endnu til gode at se, at verdensmålene har betydet en kæmpestor forskel for ligestillingen i Danmark. Men de betyder meget. De er med til at sætte fokus på ligestilling og understøtte, at der skal ske noget. Og der sker også noget. Det sker bare langsomt.”

Omtalte personer

Anette Borchorst

Professor emerita Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet
lic.phil. (Aalborg Uni. 1984)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu