Martin Zachariasen: Internettets potentiale vil for alvor folde sig ud

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen vil fremskynde den digitale innovation og skabe nye måder til at organisere vores arbejdsliv, vores produktion, vores forretninger og vores demokratier, forventer professor i datalogi Martin Zachariasen. Men samtidig vil en række dilemmaer blive endnu mere aktuelle. 

Foto: IT-Universitetet

Verden efter corona

Mandag Morgen har bedt en stribe af landets førende ledere, forskere og tænkere om deres bud på hvilke blivende forandringer, coronakrisen vil føre med sig.

Relaterede indlæg i serien: 

Pernille Kræmmergaard: Coronakrisen sætter spørgsmålstegn ved vores digitale førerposition

Stina Vrang Elias: Erfaringerne med digital læring kan bruges konstruktivt

Signe Byrge Sørensen: Virkeligheden er bare mærkeligere end fiktion

Niels Westergård-Nielsen: Øget e-handel skærper konkurrencen fra udlandet

Se alle indlæg i serien her.

Martin Zachariasen

Professor i datalogi og rektor på IT-Universitet i København siden 1. januar 2019.

Vokset op på Færøerne, flyttede til København i 1991 og har både en ph.d. og en doktorgrad i datalogi fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Har over tyve års erfaring med forskning og uddannelse på universitetsniveau.

Af Martin Zachariasen
Professor i datalogi, rektor på IT-Universitetet

Internettet og andre digitale teknologier har haft en kæmpe betydning under Coronakrisen. Teknologierne har gjort det muligt for mange at arbejde og følge undervisning hjemmefra, og har desuden gjort det muligt, trods fysisk adskillelse, at fastholde en daglig forbindelse til familie og venner.

Krisen har desuden synliggjort nogle potentialer ved internettet, som i de kommende årtier vil skabe blivende forandringer for mennesker og samfund.

For 25 år siden – tilbage i 1995 – havde færre end 10 procent af danskerne adgang til internettet, og det foregik typisk med en stationær computer i hjemmet. I dag bruger mere end 90 procent af danskerne internettet hver dag – og det sker oftest med en smartphone.

I 1995 ville det således kun være muligt for de færreste at varetage deres kontorarbejde hjemmefra. Ligeledes ville folkeskole- og gymnasielærere stå foran en meget vanskelig opgave i forhold til at opretholde undervisningen, hvis de var blevet sendt hjem. Ældre medborgere og andre med særlig risiko måtte nøjes med telefonen og almindelig post for at opretholde forbindelsen til familie og venner.

Internettet kan ikke erstatte fysisk samvær, den uformelle smalltalk ved kaffemaskinen eller den engagerede underviser i klasselokalet. Men under de nuværende omstændigheder, hvor fysisk adskillelse er nødvendig, kan internettet både kompensere og bruges på nye måder.

Det har vi set mange eksempler på under coronakrisen.

Omfanget af virtuelle møder og virtuel undervisning er eksploderet, og ligeledes er nye former for virtuelt samarbejde og samvær opstået i mange forskellige former: online lægekonsultationer, virtuelle møder ved kaffemaskinen eller over en kold øl, virtuelle konferencer, fitness på nettet, live-streaming af koncerter og gudstjenester, fællessang over internettet osv.

Cybersikkerhed rykker op

Coronakrisen vil fremskynde innovation, der baserer sig på den banebrydende infrastruktur, som internettet er. I takt med, at innovationen skaber helt nye rammer for vores professionelle og sociale liv, bliver en række dilemmaer, der knytter sig til den digitale infrastruktur, endnu mere aktuelle.

Cybersikkerhed rykker op øverst på dagsorden i takt med digitaliseringen. Der er behov for massiv forskning i, hvordan vi kan bygge programmer og systemer uden de fejl, der i dag gør vores systemer sårbare over for hackere.

I takt med at flere og flere samfundskritiske funktioner bliver digitaliseret, stiger behovet for at beskytte det enkelte individs ret til privatliv. Her berører vi kernen af, hvordan vi ønsker, at samfundet – og ikke mindst demokratiet – skal forme sig for de kommende generationer.

Hvis vi som samfund bliver i stand til at håndtere disse praktiske og etiske dilemmaer, kan vi forvente at se nye måder, hvorpå vi kan organisere vores arbejdsliv, vores produktion, vores forretninger og vores demokratier.

Corona, klima og økonomi vil fremover være både lokale og globale ledestjerner.

Omtalte personer

Martin Tvede Zachariasen

Rektor, professor, Færøernes Universitet
dr.scient. i datalogi, ph.d. (Københavns Uni.), master i offentlig ledelse (CBS 2015)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu